Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012



Relaterede dokumenter
FORBRUGERPANELET APRIL Forbrugerpanelet om rejserettigheder

Analyser fra Forbrugerpanelet

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs

Forbrugerpanelet. Januar 2009 Digital adfærd

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

Du kan her se en oversigt over projekter, som Forbrugerrådet har gennemført eller afsluttet med ekstern finansiering i 2012.

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Tværgående rapport Pendler Rejsetidsgarantien - tilmeldte og ikke-tilmeldte

Pendlernes oplevelse af forsinkelser NPT NOTAT

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Hvordan køber danskerne på nettet?

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Klimabarometeret. Februar 2010

Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om deres arbejde

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Pårørendes erfaringer med aflastningsophold til deres nærtstående danske pårørende til personer med alvorlig kronisk sygdom eller handicap

Kendskabs- og læserundersøgelse

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer

SUNDHEDSAGENDA kort version Download den fulde version på: DKF 21. oktober 2015

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

FORBRUGERPANELET APRIL Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

BORGER- PANEL. Hver tredje ramt af den økonomiske krise. 6. februar 2012

FORBRUGERPANELET DECEMBER 2011 / JANUAR Forbrugerpanelet om bannerreklamer og internetadfærd

SUNDHEDSAGENDA DKF 21. oktober 2015

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Holdninger til Hjemmeværnet

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Notat. E-handlen i julen

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Tilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A

Reklameanalysen 2016 Danskernes holdning til reklamer

Borgerpanelsundersøgelse

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Pendlermåling Øresund 0608

Status for kendskabet til Passagerpulsen

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Det Sociale Netværk HEADSPACE

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

Ældres anvendelse af internet

ASE ANALYSE Marts 2013

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Undersøgelsen Voksnes valg af FVU

Markedsføring og e-handel

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

FORBRUGERPANELET JUNI Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

Danskernes syn på offentlig service

Ja, flere gange hvert halve år, men ikke hver måned

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

Indledning Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Holdninger til Hjemmeværnet

BORGER- PANEL. Hver tredje ramt af den økonomiske krise. 6. februar 2012

1033 medlemsvirksomheder har deltaget i undersøgelsen. Resultaterne er indsamlet i uge 3 og

Musik er noget, man hører på nettet

Livsmedelsverket, Mattilsynet og

Refundering af billetpris på kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

LOKALDEMOKRATIET RAPPORT 2019

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek september 2005

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

Holdninger til Hjemmeværnet

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Transkript:

Analyser 2012 Forbrugerrådet producerer en række analyser hvert år til støtte for det forbrugerpolitiske arbejde samt til publicering i magasinerne Tænk og Tænk Penge. Tænk Analyserne gennemføres blandt andet for at afdække forbrugernes kendskab, holdning med mere til forskellige produkter/ydelser eller for at kortlægge adfærds- og holdningsmønstre blandt forbrugerne i forbindelse med et lovforslag eller -ændring. Undersøgelserne understøtter generelt Forbrugerrådets arbejde for at forbedre forbrugernes vilkår i Danmark. Forbrugerpanelet består af cirka 3.000 repræsentativt udtagne forbrugere i alderen 18 år og opefter. Ved hver undersøgelse stræber vi efter at få svar hjem fra cirka 1.000 forbrugere. Data vægtes efterfølgende på flere dimensioner, så resultaterne er repræsentative for befolkningen i forhold til den givne stikprøve. Denne base bruges, når vi skal lave repræsentative analyser af forbrugerstof. Forbrugerrådet bruger desuden Brugerdatabasen, som er en ikke-repræsentativ base på cirka 3.000 respondenter bestående af medlemmer og ikke-medlemmer, vi bruger til at få mere viden om produkter, vi har testet blandt andet produkters holdbarhed. Endelig har Forbrugerrådet Markedsagenterne en base af cirka 300 særligt aktive forbrugere, som hjælper os med for eksempel at tjekke priser på produkter i butikker og deltage i mere komplekse forbrugerspørgsmål inden for blandt andet det finansielle område. Den anvendes altså primært i sammenhænge, hvor vi behøver mere tid og velvillighed fra de frivillige, end vi har de igennem traditionelle forbrugerpaneler. Forbrugerrådet gennemfører desuden analyser for for eksempel at få dybere viden om Tænk og Tænk Penge, samt brugeres erfaring med for eksempel Gældsrådgivningen. Forbrugerpanelet 2012 Sikring mod Flykonkurs Næsten 9 ud af 10 respondenter (86 %) kendte ikke før de læste det i forbindelse med denne undersøgelse til reglen om, at de skal tilbydes en forsikring mod konkurs, når de køber enkeltstående flybilletter. Det vil sige uden samtidigt køb af andre ydelser som for eksempel overnatning. Uanset om respondenterne var bekendt hermed, er det dog kun knap hver tiende (9 %), der inden for de seneste to år har været tilbudt en sådan. Det overvejende flertal af respondenterne, næsten 3 ud af 4 (71 %), ville da også foretrække, at en sikring mod et flyselskabs konkurs var omfattet af billetprisen, så en flybillet ville blive for eksempel 5 kroner dyrere. Brugeranmeldelser Knapt hver tredje læser brugeranmeldelser på internettet. Størsteparten lader sig vejlede af de brugeranmeldelser, de læser og godt hver tiende angiver ligefrem, at de stort set aldrig køber

noget uden at have rådført sig med en brugeranmeldelse. Hver anden synes generelt, at det, de læser i brugeranmeldelserne af en vare/ydelse, passer med den erfaring, de selv efterfølgende får med varen/ydelsen. Og stort set samtlige respondenter har da også stor eller nogen tillid dertil. Kun godt hver tiende forbruger skriver selv brugeranmeldelser især de unge. Hovedparten har skrevet positive anmeldelser, og det er som hovedregel sket efter opfordring fra en professionel part. Bannerreklamer og internetadfærd Knap 9 ud af 10 angiver, at de generelt ikke finder reklamer på diverse hjemmesider relevante for dem. Op mod hver anden er slet ikke interesseret i, at reklamer på internettet bliver mere målrettet deres interesser. De fleste forbrugere er mere eller mindre bevidste om, at der registreres oplysninger om deres adfærd på internettet. Det har dog ingen betydning for deres adfærd. 2 ud af 3 føler sig godt beskyttet på internettet, selv om kun hver fjerde føler sig godt oplyst om, hvad deres data anvendes til. Lidt over halvdelen finder, at det ikke er okay, at oplysninger om dem indsamles og anvendes, selv hvis det sker anonymiseret. Over tre fjerdedel er mere eller mindre negativt stemt over for, at sociale medier uden begrænsning kan benytte de personlige data, som brugerne oplyser på de forskellige sites. Ingen er positivt stemt heroverfor. Cookies/download Et flertal af forbrugerne bryder sig ikke om, at virksomheder som for eksempel Google registrerer deres adfærd på nettet for at kunne tilbyde målrettede reklamer. Langt de fleste forbrugere finder ikke de bannerreklamer, de møder på diverse hjemmesider, relevante for dem. Og op mod halvdelen af forbrugerne er slet ikke interesserede i, at der vises reklamer målrettet den adfærd, de har udvist via deres færden på internettet. Der er stort set heller ingen af forbrugerne, der ser positivt på, at hjemmesider kan målrette deres indhold mod dem ved at indsamle oplysninger om deres adfærd på internettet, for eksempel via de hjemmesider, de besøger, eller søgninger på Google. Madspild 2 ud af 3 oplever, at der er kommet mere fokus på madspild i Danmark, og 9 ud af 10 finder det vigtigt at mindske madspild. De fleste tjekker, hvad de har i køleskabet, før de køber ind men cirka halvdelen lader sig friste af tilbud om 3 for 2 s pris, uanset om de kun har brug for en. Flertallet især dem med børn laver lidt mere mad, end der er brug for. Men der er også et flertal, der anvender madrester i madpakke eller på anden vis. Gæld 3 ud af 4 danskere har gæld. Gældsætningen er størst blandt de vellønnede og blandt 30-50-årige. Blandt de respondenter, som har gæld, er det blot 6 %, som angiver, at de har haft problemer med at betale deres regninger inden for de seneste 3 år. Andelen er størst for lavtlønnede. Den hyppigste årsag er uforudsete udgifter, fyring/indtægtsnedgang samt overforbrug. Hver fjerde med problemer havde kontaktet kreditoren for at få en ny afdragsordning.

Tilbudssites Hvert andet køb via tilbudssites er impulskøb, idet de bliver foretaget på baggrund af de tilbud, køberne præsenteres for. Hver fjerde køber har oplevet, at de en eller flere gange ikke nåede at bruge et værdibevis, de købte. Undersøgelsen viser også, at mere end hver anden (56 %) ikke ved, at de har 14 dages fortrydelsesret på køb foretaget via en tilbudshjemmeside. Rejsetidsgaranti Undersøgelsen kortlægger kendskab til rejsetidsgarantien blandt tog-, metro- og busbrugere samt udnyttelsen af dem og omfanget af oplevede forsinkelser. Mere end hver anden busbruger har aldrig hørt om busselskabernes rejsetidsgaranti, mens 2 ud af 3 brugere af metroen ikke kender til metroselskabets rejsetidsgaranti. Blandt hyppige togbrugere er det kun knap hver femte, der ikke har hørt om basisrejsetidsgarantien, mens knapt hver tredje ikke har hørt om pendlerrejsetidsgarantien. Blandt togbrugerne har knap 3 ud af 4 respondenter aldrig prøvet at søge kompensation for en forsinket/aflyst rejs. Stort set ingen metrobrugere har nogensinde søgt om at få kompensation for en forsinkelse/aflysning af en metro, selvom de fleste har oplevet metroforsinkelser. Kun hver tiende hyppige togbruger er tilmeldt pendlerrejsetidsgarantien, måske fordi kun få af de hyppigt rejsende ved, hvordan de bliver tilmeldt. Flypassagerrettigheder Knapt hver sjette flypassager har været udsat for en flyforsinkelse inden for de seneste 3 år, mens knapt hver tiende også har oplevet, at et fly, de skulle med, blev aflyst. Langt størstedelen af passagererne angiver, at de ikke fik deres rettigheder oplyst i forbindelse med den senest oplevede forsinkelse. Mere end hver anden, der har oplevet en flyforsinkelse eller aflysning inden for de seneste 3 år, oplevede dog, at flyselskabet og/eller rejsebureauerne gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe dem i forbindelse med forsinkelsen/aflysningen. Cirka hver tredje angiver at vide, at man har krav på kompensation ved forsinkelser over 3 timer og aflysning, men mere end 3 ud af 4 ved ikke, at lange forsinkelser over 5 timer giver anledning til, at man kan få billetten refunderet. Fødevaremærkning GDA Forbrugerpanelet har svaret på deres oplevelser af portionsstørrelser og forståelse af GDAmærkningen af fødevarer. For langt de fleste respondenter er det i høj eller nogen grad vigtigt, at de spiser sundt. Kun for godt 1 ud af 20 er det mere eller mindre uvigtigt at spise sundt. Respondenterne er først blevet spurgt til deres forbrug af en række produkttyper og efterfølgende deres vurdering af portioner i en række andre produkter. Forevist 3 forskellige produkttyper, en Guldbarre (45 g), ½ L Coca Cola og et rør med Smarties chokoladepastiller (38 g) angiver mere end hver anden, som indtager de viste produkttyper fra tid til anden, at vedkommende indtager det hele eller meste af pakningen.

Ankenævn Hver tiende af de adspurgte har prøvet at klage til et ankenævn. Kun de færreste af disse benyttede sig af advokatbistand, og to ud af tre fandt ankenævnssekretariaterne hjælpsomme i større eller mindre grad. Antallet der har prøvet at være utilfredse med et køb er dog langt større cirka 70 %. Over halvdelen af disse klarede dog sagen direkte med den erhvervsdrivende, ligesom der i mange tilfælde var tale om en sag, der var for lille til at gå til et ankenævn med. De mest kendte ankenævn er udover Forbrugerklagenævnet, Ankenævnet for Forsikring, Patientskadeankenævnet og Pengeinstitutankenævnet. Sundhedsanprisninger Efter at have fået vist eksempler på mulige sundhedsanprisninger svarer mere end 4 ud af 5, at de ikke har manglet denne type informationer. Knap 2 ud af 3 respondenter angiver, at de umiddelbart ikke i højere grad vil vælge produkter, hvor sundhedsanprisninger er synlige. Over halvdelen er overvejende skeptiske over for sundhedsanprisninger og angiver for eksempel, at de helst er fri for flere oplysninger/mærkninger på fødevarer generelt, og/eller at de får denne type oplysninger andre steder. Hver tredje mener, at sundhedsanprisninger på fødevarer kan være anvendelige oplysninger. Tilbudsaviser Næsten 2 ud af 3 læser tilbudsaviser mindst 1 gang om ugen enten elektronisk eller i fysisk for mens det er mindre end hver tiende, der helt afstår herfra. Langt de fleste respondenter, som læser tilbudsaviser, angiver, at de forventer, at den viste pris for en vare er lavere end normalt for den pågældende butik. Den mest læste tilbudsavis er Nettos, som knap 2 ud af 3 tilbudsavislæsere (62 %) angiver at læse, mens Føtex og Faktas aviser læses af omkring hver anden (henholdsvis 52 % og 49 %). Mere end hver anden respondent angiver, at de bruger tilbudsaviserne til at planlægge deres indkøb efter. Knap hver tredje respondent, som planlægger sine indkøb efter, hvad de ser i tilbudsaviserne, angiver, at de mener at spare op til 10 % om måneden herpå. Yderligere en tredjedel angiver, at de mener at spare 10-20 % i forhold til, hvis de ikke brugte tilbudsaviserne til planlægningen. Oprindelsesmærkning af fødevarer Undersøgelsen udgjorde den danske del af en undersøgelse gennemført af den europæiske forbrugerorganisation BEUC af forbrugernes holdning til oprindelsesmærkning i 5 lande. Oprindelsen af fødevaren er vigtig for mange af respondenterne det angives af flere som vigtigere end for eksempel økologi, kvalitetsmærker og bekvemmelighed. Knap 9 ud af 10 af respondenterne angiver, at det er meget eller forholdsvis vigtigt, at oprindelseslandet står på emballagen af kød, mens 6 ud af 7 (86 %) angiver dette, når det kommer til frisk frugt og grøntsager. Det begrundes med, at de så har mulighed for at undgå fødevarer, der er mindre sikre. Ulykkesforsikring 85 % af de adspurgte oplyser, at de har en ulykkesforsikring. Det begrundes af et stort flertal med, at det er nødvendigt at være forsikret. En tredjedel angiver, at det er for at få kompensation i

tilfælde af et barns ulykke. 2 ud af 3 angiver at være nogenlunde sikre på, hvad forsikringen dækker, skønt kun 7 % er bekendt med, at ulykkesdefinitionen for 10 år siden blev ændret. Undersøgelsen kortlægger desuden de adspurgtes oplevelser af ulykkesforsikringen samt selskabernes begrundelser ved prisstigninger. Hormonforstyrrende stoffer Forbrugerrådet har i en årrække årligt undersøgt forbrugernes holdning til hormonforstyrrende stoffer. Dette års undersøgelse viste ingen ændringer i forhold til tidligere år, idet et klart flertal af de adspurgte går ind for, at stoffer, der er mistænkt for en hormonforstyrrende virkning, bør forbydes. Tilfredshedsanalyser 2012 Gældsrådgivning Der er lavet tilfredshedsundersøgelse af gældsramtes oplevelse af Forbrugerrådets gældsrådgivning umiddelbart efter mødet med gældsrådgiver. Målingerne viser et stigende antal borgere, som får gældsrådgivning hos Forbrugerrådet. I lighed med tidligere år oplever de gældsramte borgere stadig stor tilfredshed med gældsrådgivningen og de råd, de får. Læserundersøgelser af Tænk Igennem hele 2012 blev der gennemført læserundersøgelser af Tænk baseret på et panel på 150 læsere. I hver magasinudgivelse blev der spurgt ind til mellem 10-12 enheder heriblandt alle test og udvalgte artikler. Undersøgelserne har givet et klart billede af, hvilke test og artikler der skaber værdi for læserne, og redaktionen og testgruppen har dermed over tid kunnet prioriterer indholdet klarere i forhold til læserønsker. Helt overordnet har læserne af Tænk været overordentlige tilfredse, men det er tydeligt, at nogle artikler og test har klaret sig bedre end andre, hvilket givet anledning til fortsatte justeringer.