VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET 13:00 Velkommen til KL s politiske møde om 0-18 årsområdet v/ Lis Tribler, Medlem KL s Børne- og Kulturudvalg 13:10 Velkommen til Middelfart Aktuelle temaer på børne- og ungeområdet i Middelfart Kommune, herunder tema 1 integration af flygtninge v/ Johannes Lundsfryd Jensen, formand for Skoleudvalget i Middelfart Kommune 13:20 Tema 2: Forældreansvar - Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel v/ Dorthe Møller, konstitueret kontorchef i Kontor for Børn og Folkeskole, KL 13:40 Tema 3: Udvikling af kvalitet i dagtilbud - Gode dagtilbud, et kommunalt ansvar v/ Ole Henrik Hansen, lektor, DPU, Aarhus Universitet 14:00 Dialog om forældreansvar og udvikling af kvalitet i dagtilbud 14.30 Pause 14:45 Tema 4: Læring i en digital verden v/lis Tribler, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg og Claus Clausen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune 15:05 Tema 5: Overgangen til ungdomsuddannelserne v/ Lis Tribler, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg og Pernelle Jensen, formand for Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune 15:25 Dialog om læring i en digital verden og overgange til ungdomsuddannelserne 15:50 Opsamling og afslutning 16:00 Tak for i dag

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Velkommen v/ Lis Tribler, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Nedslag i Børne- og Kulturudvalgets fokusområder Implementering af folkeskolereformen Øget fokus på dagtilbudsområdet Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel

BØRN OG UNGE MIDDELFART - 2016

Broerne begynder her Vision Et godt sted at bo og leve Danmarks grønne vækstkommune Fokus på konkrete resultater

Indsatser 0-18 år Småbørnsindsats Mit Middelfart Rekruttering af frivillige Den åbne Skole Entreprenørskab og innovation Den internationale dimension Børne- og ungefællesskaber

Varieret læring Musikskole og Ungdomsskole del af understøttende undervisning Valgfag på tværs af skoler Skolerenoveringer Lektieintegreret undervisning Naturfagsmarathon, Edison Frivillighed: Skolevenner, Strib i bevægelse, valgfag i frivillighed Naturcenter, naturvejledere Skoleskak

Nyankomne tosprogede børn og unge Elevgruppen er blevet tungere Ingen/meget sparsom skolebaggrund Ressourcesvage hjem Mere traumatiserede Lang vej til ungdomsuddannelse Løsninger Den gode modtagelse Uddannelse af nøglemedarbejdere

Ung på vej

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 2: Forældreansvar - Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel v/ Dorthe Møller, konstitueret kontorchef i Kontor for Børn og Folkeskole, KL

TrygFondens Børneforskningscenter Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel KL s politiske møder, oktober-november 2016

Udfordring Uddannelse er en af de vigtigste faktorer for at kunne vælge selv Men uddannelsesmobilitet i DK er lav, dvs. alle børn har ikke lige chance (Landersøe & Heckman, 2016) Pilen peger på den tidligste barndom som vigtigste årsag (Heckman, 2008) Hvorfor? Og hvad kan vi gøre?

Tidlig kløft Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gns. score for ordforråd, 1-3 år (n=3.420)

Tidlig kløft.. øges over tid Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gns. score Geometri, 3-5 år (n=5.630) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016)

Tidlig kløft.. er social og etnisk skæv Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gsn. Score for ordforråd, dansk vs. ikkevestlig baggrund (n=5.033) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016) Sociale og etniske forskelle (Bleses et al., 2016

Tidlig kløft.. varer ved Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) National testscore i læsning for børn med 10% laveste ordforråd (n=2.120) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016) Sociale og etniske forskelle (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Forskelle i ordforråd ved 2 år ses i læsning 10 år efter (Bleses, Makransky et al., 2016) Afspejler international forskning (fx La Paro & Pianta, NELP, 2008)

Opsamling (1) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR?

Læringsmuligheder i hjemmet Forældre modeller for uddannelsesmæssige værdier Hvor ofte forældrene har læst bøger, aviser mm. i den seneste uge (n=5.939)

Læringsmuligheder i hjemmet Forældre modeller for uddannelsesmæssige værdier Sammenhæng mellem skriftunderstøttelse og tilegnelse af ordforråd (n=2.827) Involvering i kognitive aktiviteter, kultur mm. styrker børns kompetencer

Læringsmuligheder i hjemmet Forældre modeller for uddannelsesmæssige værdier Involvering i kognitive aktiviteter, kultur mm. styrker børns kompetencer Baggrund påvirker hjemmelæringsmiljø, men det afgørende er hvor meget og hvordan man taler med barnet (Hart & Risley, 1995; Hoff, 2013) Sammenhæng mellem grad af skriftunderstøttelse og forældres uddannelse (n=2.827)

Samme faktorer betyder noget på tværs af alder 6-9 mdr. 3-5 år 4.kl. 15 ÅR Bogstart 2 (n=157) SPELL/FpS 2 (n=7.500) PIRLS 4 (n=4.594) PISA 5 (n=4.594) 6 mdr. 6 år Fremtidens dagtilbud 3 (n=5.939) 1 Bleses & Højen, 2015; 2 Bleses, Højen et al., 2015; 3 Bleses, Jensen et al., 2016, 4 Mejding & Rønberg, 2012, 5 OECD, 2012

Forældreinvolvering ift. sprog og læsning Hjemmebaseret involvering Model Fælles læsning Samtaler Skrift - aktiviteter Bogstart - + + IU SPELL/FpS + + + + FD + + + + Pirls + + +* PISA + +* + + *Tidlig involvering særlig vigtig for børnenes læsning

Opsamling (2) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR? Store (socialt og etnisk betinget) forskelle i læringsmuligheder i hjem (men ikke hvem man er men hvad man gør) BEHOV FOR VIDEREUDVIKLING

Afsæt for forældresamarbejdet Børnenes trivsel og læring kan styrkes når forældre ved at barnets forudsætninger kan styrkes ( growth mindset ) fx (Andersen & Nielsen, 2016; Moorman, 2010; Pomerantz et al, 2003; ) har en grundlæggende tro på at de kan gøre en positiv forskel for barnet uanset forudsætninger (fx Siraj-Blatchford et al., 2011) udfordrer barnet passende i forhold til dets forudsætninger (Tomasello 1986; Trevarthen1980; Vygotsky 1978) og når der skabes sammenhæng mellem barnets hverdag i dagtilbuddet og hjemmet gennem et tæt samarbejde (Nielsen & Christoffersen, 2009; Kousholt, 2011).

Differentieret forældresamarbejde Gensidigt: Partnerskab, hvor både forældre og pædagogisk personale byder ind Målrettet: Samarbejdet tilrettelægges med fokus på at støtte barnets udvikling og læring der hvor barnet har behov Differentieret: Dagtilbud tilpasser systematisk samarbejdet til opgaven og det enkelte barns og forældres behov Individuel vejledning (1-5%) Udvalgte forældregrupper (5-10%) Alle forældre (100%)

Forældre har forskellige barrierer Alle forældre vil, men kan have forskellige barrierer Adressere faktorer, som udgør barrierer for forældrenes aktive deltagelse (Justice et al., 2015) Tidsrelateret pres Læsevanskeligheder Usikkerhed mht. at læse Manglende viden om barnets udbytte af indsatsen Støttende Feedback i faste perioder Modellering og observationer Motivationsteknikker

Evidensbaserede indsatser i DK Kuffertprojekt (Andersen & Jakobsen, 2012) Målrettet indsats i tosprogede familier Lodtrækningsforsøg (95 dagtilbud med 422 børn i Århus) Kuffert med lærings-materialer og læsetips Reducerede antallet af børn der skulle i modtageklasse signifikant READ projekt (Andersen & Nielsen, 2016) Generel læseindsats med growth-mind set Lodtrækningsforsøg (72 2.klasser med 1587 børn i Århus) 2 mdr. ekstra læring efter 3 mdr. (afkodning, læseforståelse, ekspressivt sprog), 1 mdr. ekstra læsning efter 7 mdr. Også socialt udsatte børn og børn med ikke-vestlig baggrund

Hvad siger forældre i DK? Rapport fra EVA (EVA, 2016) Nogle får vejledning vedr. deres børn Mange flere ønsker det! Både i vuggestuen og børnehaven Endnu højere ønske om vejledning hos Kortuddannede Tosprogede forældre

Opsamling (3) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR? Store (socialt og etnisk betinget) forskelle i læringsmuligheder i hjem (men ikke hvem man er men hvad man gør) BEHOV FOR VIDEREUDVIKLING Differentieret, gensidigt og målrettet forældresamarbejde. Noget evidensbaseret viden men brug for mere.

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 3: Udvikling af kvalitet i dagtilbud - Gode dagtilbud, et kommunalt ansvar v/ Ole Henrik Hansen, lektor, DPU, Aarhus Universitet

PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE: DAGTILBUD Ole Henrik Hansen AU/DPU AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

HVAD VIL VI? Sammen med de deltagende kommuner ønsker vi at justere læringsmiljøet i dagtilbuddene, så alle børn ydes lige muligheder AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

HVAD GØR VI? Indsamler data (T1-2015) På baggrund af data etableres kompetenceudviklingsforløb E-læringsforløb for medarbejdere Bogserien: Det ved vi Indsamler nye data (T2-2017) På baggrund af data etableres kompetenceudviklingsforløb. AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

Samlet antal informanter for alle fem kommuner Udvalg Informanter Inviterede Besvarede Svar-pct Alle 5 4, 5 og 6 årige børn 4038 3228 80 kommuner Alle 5 Kontaktpædagoger 4024 3360 83 kommuner Alle 5 Forældre 6655 4451 67 kommuner Alle 5 Pædagogisk 1426 1307 92 kommuner personale Alle 5 Ledelse 170 165 97 kommuner AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

BØRNE-DATA T1 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

JEG KAN GODT LIDE AT VÆRE I BØRNEHAVEN Enig Lidt enig Lidt uenig Uenig 2773 86,74 % 8,73 279 % 67 2,10 % 78 2,44 % AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

4,00 Trivsel Forskelle mellem dagtilbud 3,80 3,60 3,40 3,20 3,88 3,88 3,83 3,85 3,84 3,81 3,80 3,81 3,763,77 3,79 3,79 3,77 3,75 3,74 3,75 3,75 3,75 3,74 3,75 3,76 3,71 3,71 3,69 3,70 3,71 3,69 3,70 3,70 3,71 3,70 3,71 3,70 3,72 3,72 3,73 3,65 3,67 3,69 3,70 3,71 3,69 3,65 3,66 3,65 3,63,62 3,613,62 3,63 3,623,63 3,64 3,65 3,67 3,68 3,69 3,63 3,64 3,65 3,66 3,58 3,57 3,58 3,60 3,62 3,63 3,61 3,55 3,56 3,57 3,58 3,59 3,59 3,56 3,56 3,56 3,58 3,59 3,58 3,53 3,54 3,55 3,57 3,58 3,57 3,52 3,54 3,50 3,50 3,51 3,47 3,48 3,49 3,48 3,493,50 3,52 3,52 3,53 3,54 3,54 3,51 3,52 3,48 3,49 3,46 3,43 3,43 3,43 3,42 3,38 3,35 3,30 3,00 2,80 2,88 Variation mellem dagtilbuddene 1,29 standardafvigelse AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

Forskelle mellem køn, piger (rød) og drenge (gul) Dreng Pige Gjenkjennelse Genkendelse af tal av tall Gjenkjennelse av Genkendelse af bogstaver Gjenkjennelse Genkendelse af figurer av figurer Gjenkjennelse av ord Genkendelse af ord 496 505 490 511 498 502 492 509 460 480 500 520 540 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

Forskelle mellem kulturer Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Kompetanseaktivitet Kompetenceaktivitet 500 500 511 Relasjon Relationer mellom mellem voksen barn og 501 barn 480 voksen 496 Relationer Relasjon mellem mellom børnbarn 500 494 500 Trivsel 499 508 516 440 490 540 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

Gjenkjennelse av tall Genkendelse af tal Genkendelse af bogstaver Gjenkjennelse av bokstaver Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors utdannelse Mors uddannelse Fars uddannelse Fars utdannelse Mors uddannelse utdannelse Fars uddannelse Fars utdannelse 516 502 497 502 493 489 503 503 498 496 501 486 514 506 500 496 484 486 513 504 494 508 499 475 450 460 470 480 490 500 510 520

KONTAKTPÆDAGOG-DATA T1 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

Forskelle mellem køn Pige Dreng Motorikk og og fysisk fysisk aktivitet aktivitet Kommunikation og sprog Kommunikasjon og språk Sosiale ferdigheter Sociale færdigheder 484 480 489 513 517 521 440 460 480 500 520 540 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

Forskelle mellem kulturer Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Motorikk og og fysisk aktivitet aktivitet 501 479 495 Kommunikasjon og språk Kommunikation og sprog Sosiale ferdigheter Sociale færdigheder 399 422 510 504 454 482 350 400 450 500 550 600 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

Sosiale ferdigheter Sociale færdigheder Kommunikasjon og språk Kommunikation og sprog Motorik og fysisk aktivitet Motorikk og fysisk aktivitet Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors uddannelse Mors utdannelse Fars uddannelse Fars utdannelse Mors uddannelse utdannelse Fars uddannelse utdannelse Mors utdannelse Mors uddannelse Fars utdannelse Fars uddannelse 505 502 502 505 495 487 505 505 502 485 500 484 502 510 496 474 493 450 517 513 500 469 500 457 518 509 495 498 488 461 519 509 495 489 500 468 400 450 500 550

FORÆLDRE-DATA T1 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

Forskelle mellem kulturer Tilfredshet Tilfredshed Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa 498 524 523 Informasjon Information 498 526 527 400 450 500 550 600 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

Informasjon Information Tilfredshet Tilfredshed Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors uddannelse utdannelse 498 497 498 502 505 515 Fars uddannelse Fars utdannelse 502 498 497 493 502 505 Mors utdannelse Mors uddannelse 490 492 500 506 514 527 Fars utdannelse Fars uddannelse 497 495 495 502 508 516 470 480 490 500 510 520 530

LEDER-DATA T1 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

Lederne har i det forløbne år brugt mest tid på at opretholde en god atmosfære i institutionen og mindst tid på administrative opgaver samt at udvikle institutionens mål og visioner. Lederne opfatter det vigtigste i den pædagogiske ledelse, at de som ledere skal fremme et miljø, hvor medarbejderne selv har ansvar for deres pædagogiske aktiviteter. De opfatter den mindst vigtige funktion, at de som ledere skal planlægge, koordinere og evaluere pædagogiske aktiviteter og årsplaner. AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

FORANDRINGSVILJE Det strukturelle/ledelsesmæssige - skal styre den pædagogiske kultur så den formår at: turde forandre praksis kunne justere sig ift. nye fordringer kunne bevare en stabil faglig fundering kunne bevare og tilpasse de grundlæggende rammer, fysiske, ude og inde mentale, personlige og relationelle AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Dialog: Om forældreansvar og udvikling af kvalitet i dagtilbud

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Dialog: Om forældreansvar og udvikling af kvalitet i dagtilbud 1. Hvad forventer I af forældrene i samarbejdet om deres barns og hele børnegruppens læring, trivsel og udvikling? 2. Hvordan ved forældrene, hvad de kommunale tilbud forventer af dem i samarbejdet om deres børns læring, trivsel og udvikling? 3. Hvordan ved I, hvor godt børnene i jeres dagtilbud lærer, trives og udvikler sig? 4. Hvor stor forskel er der på kvaliteten af dagtilbuddene i din kommune?

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Pause Vi ses igen kl. 14.45

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 4: Læring i en digital verden v/lis Tribler, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Kæmpe kulturforandring Siden 2012 stor fokus på anvendelse af digitale læremidler Ny samarbejdsplatform og læringsplatform Skal understøtte arbejdet med at realisere folkeskolereformen og kvalitetsudvikling i dagtilbud Bidrage til læring på nye måder Mulighederne skal udnyttes og tages i anvendelse Kodning blevet aktuelt

Læring i en digital verden Claus Clausen Formand for Børne, og Ungdomsudvalget Viborg Kommune

IT-plan for læring Udvikling og kvalificering af den faglige og pædagogiske anvendelse af it i dagpleje, dagtilbud og folkeskole. Udnyttelse af de nye digitale muligheder for at optimere kommunikation, samarbejde og videndeling mellem forældre, børn, pædagogisk personale og ledelse. At alle aktører har adgang til nødvendig teknologi og enheder

Viborg Kommunes satsning på animation og derfor en Animationsstrategi Udviklingsstrategien Her er fokus på didaktisk design og produktionsorienteret læring

Filosofien hvad er det vi vil? Omdrejningspunktet er produktionsorienteret læring. Der arbejdes med hvordan eleverne kan skabe små produktioner gennem lyd, billede, tekst, bevægelse, og andre modaliteter, som indgang til de forskellige fagligheder. Igennem arbejde i kreative læringsforløb med digitale medier skaber børn produkter, der udvikler børnenes kreative og innovative evner i relation til Folkeskolens fælles mål. Kompetenceudvikling igennem kreativ anvendelse af digitale muligheder i praksisnære klynger for lærere og pædagoger i folkeskolen.

Hvem er med?

Hvad handler det om? Børne og unge er aktive skabere af små animationsforløb, der retter sig mod de temaer, der arbejdes med i skolens fag. Der arbejdes i en Speciel world, hvor ulve kan tale, hvor det er i orden at fejle, hvor ideerne bobler og afprøves, og eleverne får vinger Lærere ser deres fag ind i en ny didaktisk sammenhæng, hvor børnenes produktioner bliver en ny vej til læring Lærere og pædagoger deler deres faglighed og praksis med lærere og pædagoger fra egen og andres skole. Metoden er en vekselvirkning imellem workshops for deltagerne i klyngerne, og spot-on workshops, hvor professionelle producenter (tonemestre, animatorer, skuespillere, film-producenter m.fl) kommer ud på skolerne direkte i undervisningen

Hvordan ser det ud? Her kommer en lille indlejret film

Hvordan ser et projekt ud? Her kommer en anden lille indlejret film

Afslutning Projektet kører på 3. år og er støttet af A.P. Møller fonden Og børnene glemmer at holde pause det er sjovere at arbejde!

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 5: Overgangen til ungdomsuddannelserne v/lis Tribler, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Fokus på antallet af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse Fra 2006 til 2016 fald fra 29,1 procent til 18,4 procent i søgning til erhvervsuddannelserne Kun halvdelen gennemfører Flere reformer, men overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelserne har ikke fået en reel plads som indsatsområde Hvad gør vi som politikere?

Overgang til ungdomsuddannelse i Fredericia Pernelle Jensen (V) Formand for Uddannelsesudvalget Fredericia Kommune

Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter arbejdet med innovation og iværksætteri. Uddannelsesudvalget har et særligt fokus på at udvikle Fredericia til en attraktiv uddannelsesby med et bredt udvalg af uddannelser på alle niveauer i Fredericia Kommune, der gør det muligt for flere at bo og tage uddannelse i kommunen. Løfte uddannelsesniveauet generelt

Et par nøgletal Indbyggertal: 50.668 Ungdomsårgang: Ca. 600 unge Ungdomsuddannelser: Social- og sundhedsskole, alment gymnasium, handelsgymnasium, teknisk gymnasium, teknisk skole, merkantil erhvervsskole(tidligere handelsskolen) og VUC. UU-Lillebælt: Politisk samarbejdsaftale mellem Fredericia og Middelfart (siden 2004). Nationale målsætninger Status i 2016: 93,5 % med mindst en ungdomsuddannelse (83,7 % i 2007) 20 % til Teknisk skole direkte efter 9./10. klasse (Tal for nationale mål for erhvervsuddannelser 25%) 10. Klasse i tal: 121 startede i 10. klasse i år, hvoraf 80 ikke var uddannelsesparate. Nu er der 126 elever pga. frafald på efterskoler og gymnasier Frafald: 285 unge 16-25årige afbrød en uddannelse i løbet af 2. og 3. kvartal 2016.

Reformer har reduceret vejledningen markant Før 2012 2012-2014 2014 -? Serviceniveau for ALLE elever 7. klasse Information og opgaver for hele klassen. Individuelle samtaler 8. klasse Deltagelse i forældremøder. Vejledningsaften for forældre. Information og opgaver for hele klassen. Gruppevejledning. Individuel vejledning. Workshops om uddannelsesvalget. Udarbejdelse af foreløbig uddannelsesplan. Introkurser 2 x 2 dage. 9. klasse Deltagelse i skole/hjem samtaler. Information og opgaver for hele klassen. Gruppevejledning. Individuel vejledning. Workshops om uddannelsesvalget. Udarbejdelse af endelig uddannelsesplan og tilmelding til udd. Brobygning (5 dage) Serviceniveau for ALLE elever 7. klasse Information og opgaver for hele klassen. 8. klasse Deltagelse i forældremøder. Information og opgaver for hele klassen. Gruppevejledning. Individuel vejledning (differentieret) Workshops om uddannelsesvalget. Udarbejdelse af foreløbig uddannelsesplan. Introkurser 2 x 2 dage. 9. klasse Information og opgaver for hele klassen. Gruppevejledning. Individuel vejledning. Workshops om uddannelsesvalget. Udarbejdelse af endelig uddannelsesplan og tilmelding til udd. Brobygning (5 dage) kun for elever med særlige behov. Serviceniveau alle elever Ikke Uddannelsesparate 7. klasse 7. klasse 8. klasse Information og opgaver for hele klassen. 15 min på forældremøde. Ung til ung. Introkurser 2 x 2 dage 9. klasse Information om ansøgning og tilmelding 8. Klasse Gruppevejledning. Individuel vejledning. Workshops om styrker, læringsstile mv. Individuel praktik Forældresamtaler 9. Klasse Gruppevejledning. Individuel vejledning. Workshops om styrker, læringsstile mv. Uddannelsesplan og tilmelding til uddannelse. Brobygning (5 dage) Individuel praktik. Forældresamtaler

Fredericia investerer i uddannelsesvejledning Fredericia Kommune investerer 1 mio. kr. ekstra i uddannelsesvejledning. Uddannelsesparate elever skal have gruppevejledning og individuel vejledning Bedre og mere involvering af forældrene i vejledningsprocessen Bedre og mere samarbejde med det lokale erhvervsliv Karrierelæring som bærende princip evnen til at påvirke det liv, man kommer til at leve, så det bliver, som man gerne vil have det.

Hvorfor investerer vi i mere og bedre vejledning i Fredericia I fremtiden bliver gymnasiet i højere grad målrettet mod en videregående uddannelse. Derfor bliver en god og tidlig vejledning afgørende for, at de unge vælger rigtigt fra start af, når de vælger en fremtidig levevej. Det er ikke muligt at uddanne sig tilbage Erhvervslivet kommer i de kommende år til at mangle arbejdskraft, så styrkelsen af uddannelsesvejledningen skal får de unges øjne op for andre uddannelser end de gymnasiale uddannelser Uddannede og velkvalificerede unge mennesker på erhvervsuddannelserne sikre, at erhvervslivet også i de kommende år kan rekruttere den arbejdskraft, som de har brug for.

Hvad forestiller vi os konkret? Uddannelsesvejledning uden for skoletiden og på andre lokationer. Systematisk samarbejde om karrierelæringsforløb med virksomheder for elever i 7.-10. klasse. Der er mange der bestemmer sig i 7. klasse Systematisk anvendelse af erhvervspraktik og grundig for- og efterbehandling af forløbene. Udvikling af nye gruppevejledningskoncepter, som både støtter og udfordrer de unge. Forældrearrangementer på lokale virksomheder. Fælles udvikling og kvalitetsløft af introduktionskurserne i 8. klasse og brobygning i 9. og 10. klasse. Individuelle samtaler og opfølgning med fokus på motivation, den unges styrker og kendskab til mulighederne med en erhvervsuddannelse/eux. Evaluering på frafald

Ung Fredericia et 10. skoleår for de ikke parate Målgruppen for Ung Fredericia : For alle elever, som ved udgangen af 9. klasse ønsker at starte på Ung Fredericia. Hvad tilbyder vi i Ung Fredericia : Et særligt fokus på færdigheder i dansk, matematik og engelsk. Som noget nyt er der også fokus på profillinjer: International, Kreativ, Erhverv og Idræt. En anvendelsesorienteret undervisning i tæt samarbejde med især erhvervsuddannelserne. Systematisk overlevering fra 9. klasse til Ung Fredericia og fra Ung Fredericia til ungdomsuddannelserne. Udvidet samarbejde med UU-Lillebælt blandt andet med workshops om styrker, motivation og personlige mål. Et tæt og koordineret samarbejde med støttestrukturen i Børn og Unge i Fredericia Kommune. Ung Fredericia skal sikre at alle unge i Fredericia Kommune er parate fagligt, personligt og socialt til en ungdomsuddannelse.

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Dialog: Om læring i en digital verden og overgange til ungdomsuddannelserne

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET På jeres bord kort i fire farver rød, grøn, gul og blå Rødt kort: Alle børn i folkeskolen skal lære at kode/programmere Grønt kort: 10. klasse skal nedlægges som almindelig klasse. Der oprettes i stedet specielle tilbud til de ikkeuddannelsesparate Gult kort: erhvervspraktik i 8. klasse er for sent. Der skal et samarbejde i gang tidligere i skoleforløbet Blåt kort: Alle børn i dagtilbud skal opleve digitale læringsforløb

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Hvilket udsagn er mest interessant? Tag kortet med den tilknyttede farve og ræk det i vejret, så vi alle kan se det.

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Rejs jer så op og find sammen med 3-4 andre med samme farve og drøft, hvorfor det er interessant. Drøft også, hvilken positiv betydning, det vil have for børn og unge.

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Find nu sammen med nogle med en anden farve og del jeres gode ideer

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Afslutning

MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Kommende arrangementer i KL 2-3/2 2017: Børn og Unge Topmøde 2017 17/5 2017: Dagtilbudskonference i Kolding Farvel og tak for i dag!

Hvordan ser det ud? Her kommer en lille indlejret film

Hvordan ser et projekt ud? Her kommer en anden lille indlejret film