Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Problemfelt 3 1.2 Problemstilling 4 1.3 Problemformulering 4 1.4 Afgrænsning af problemformulering 5 1.5 Begrebsafklaring 6 1.6 Normativ forforståelse 8 1.7 Videnskabsteori 9 1.8 Metodevalg 15 1.9 Kvalitativ metode 17 1.10 Teorivalg 21 2 Teori 24 2.1 Degnbol-Martinussen og Engberg-Pedersen: Motivtyper 24 2.2 Udviklingsetik 26 2.3 Organisationsteori 28 2.4 Økonomisk teori 30 2.5 Teoriopsamling 34 3 Dansk udviklingsbistand 34 3.1 Udviklingsbistandens historie 34 3.2 Danida 37 4 Analyse 45 4.1 Tendenser i Danidas udviklingsbistand 45 4.2 Præsentation af Ulla Tørnæs 45 4.3 Præsentation af Christian Friis Bach 48 4.4 Præsentation af Martin Paldam 52 4.5 Præsentation af Eigil Saxe 56 5 Fremtidsperspektivering 59 6 Konklusion 59 7 Perspektivering 59 8 Litteraturliste 59 9 Bilag 61 9.1 Interview med Ulla Tørnæs 61 1
9.2 Interview med Christian Friis Bach 72 9.3 Interview med Martin Paldam 82 9.4 Interview med Eigil Saxe 97 9.5 Korruptionsstudier 110 2
1 Indledning 1.1 Problemfelt På verdensplan ligger Danmark blandt de fem lande der giver mest bistand. Der bliver i dag givet 0.81 % af BNP, hvor man fra FN side har et mål om 0.7 %. Der har specielt siden regeringsskriftet i 2001, været stor debat om udviklingsbistanden. Debatten har blandt andet gået på virkningen af bistanden, og på hvorvidt der skal skæres i bistanden, eller om den skal sættes op. Hvis man ser på bistanden gennem historien, er der en tendens til at kravene er skærpet, og man vil kunne se at der har været en række motiver og mekanismer der har ligget til grund for udviklingsbistanden. Dette kan blandt andet spores helt tilbage til den allerførste bistand, Marshall- hjælpen i 1948. Marshall-hjælpen, der blevet doneret af USA, blev blandt andet givet af sikkerhedspolitiske og kommercielle årsager, og for at Europa ikke skulle udvikle sig kommunistisk.. Danmark har gennem fyrre år ydet udviklingsbistand til en lang række lande i den tredje verden (Grøndahl, 2004, p. 31). Dette startede i takt med opbyggelsen af velfærdsstaten. I de nordiske lande opstod udviklingsbistanden som et led i tanken om, at bemidlede burde hjælpe ressourcesvage og fattige. Bistanden startede dermed som en altruistisk tanke for de nordiske lande, hvor det hovedsaligt var humanitære og moralske motiver der lå til grund for støtten (Degnbol-Martinussen, 1999, p. 30). Op igennem 1970 erne og 1980 erne blev den danske udviklingsbistanden mere end 100 doblet, og i 1989 besluttede folketinget at øge bistanden til 1 % af det danske BNI (Louvet, 1989, p. 35), hvilket procentmæssigt var den højeste bistand blandt DAC-landene. 1. I forlængelse af dette udarbejdede Danida i 1989 en række kriterier, som det enkelte uland skulle opfylde for at komme i betragtning som modtagerland. Good governance, kom i fokus herunder demokrati, menneskerettigheder og modtagerlandenes egen vilje til udvikling. Good governance-kriteriet, har vagt stor kritik, da man mener at det er medvirkende til at sortere de allerfattigste lande fra, blandt andet fordi samarbejdsviljen primært bliver defineret på statsplan. Der er en tendens til, at udviklingsbistanden i stigende grad har bevæget sig væk fra altruistiske målsætninger, i udviklingsarbejdet, til mere resultatorienterede 1 Donorlandene 3
beregninger, idet at kravene til modtagerlandene er skærpet (Ufford, 2003, p. 6). Dette skyldes i et større fokus på effektivitet. Der er tale om at give en effektiv bistand, hvordan den så gives og hvad man betegner som effektivitet, kan betragtes på flere måder. Der er flere hensyn man må tage, dette kan være indenrigs- og udenrigspolitiske hensyn samt vælgerhensyn. Gennem de senere år ser det ud til, at man der været en øget tendens, til at benytte sig af rationelle udvælgelsesmetoder, og at udviklingsbistanden er præget af en langt mere rationel tankegang, end den var for fyrre år siden. Hvad skyldes det skift, og hvad ligger til grund for det. Er der tale om et behov for effektivisering i forhold til de erfaringer man har gjort sig, eller ligger der nogle motiver bag dette som vi ikke umiddelbart ser. Hvad betyder denne effektivisering så for bistandspolitikken? Resulterer effektivitet nødvendigvis i at man vælger de fattigste fra, eller er det muligt at kombinere fattigdomsorientering og effektivitet. 1.2 Problemstilling Vi ønsker at afdække hvilke motiver der ligger bag kriterierne for valg af programsamarbejdslande, og hvilke tanker og overvejelser der ligger bag brugen af begrebet effektivisering. Vi ser på udviklingsbistanden i Danmark, og tager derfor udgangspunkt i Danida, som er det statslige bistandsorgan. Vi ønsker, at undersøge i hvilket omfang udvælgelsen af propramsamarbejdslande i Danida, sker på baggrund af henholdsvis økonomiske og altruistiske motiver. Vi ønsker også en afdækning af hvilke forskellige syn og definitioner der ligger bag effektivitetsbegrebet og hvilke succeskriterier man har for en vellykket bistand, med henblik på at sætte det i forhold til Danida. 1.3 Problemformulering Hvorvidt kan man, med udgangspunkt i Danidas valg af programsamarbejdslande, kombinere økonomi og altruisme, uden at gå på kompromis med effektiviteten? 4
1. Hvilke motiver ligger bag valg og fravalg af bistandssamarbejdslande? 2. Hvilke økonomiske begreber spiller ind i udvælgelsesprocessen af programsamarbejdslande? 3. Hvor i Danidas politik kommer henholdsvis de økonomiske og de altruistiske motiver til udtryk? 4. Hvilke problemstillinger er der i brugen af økonomisk teori inden for udviklingspolitik? 5. Hvordan defineres effektivitet i forhold til økonomi og altruisme? 1.4 Afgrænsning af problemformulering Ud fra vores videnskabsteoretiske tilgang; kritisk realisme, er det vores mål at forsøge at afdække vores genstandsfelt, for at opnå en forståelse af hvilke strukturer og mekanismer, der ligger bag Danidas handlen og gøren i forhold til deres valg og fravalg af programsamarbejdslande. På baggrund af dette genstandsfelt har vi ud fra ontologiske refleksioner, valgt at afgrænse som følger. Som vores problemstilling giver udtryk for ønsker vi en forståelse af de bagvedliggende motiver. Ud fra Degnbol-Martinussens tre motivtyper har vi valgt kun at beskæftige os med det økonomiske og politiske motiv samt det moralske og humanitære motiv. I vores rapport vil de benævnes som henholdsvis det økonomiske motiv og det altruistiske motiv. Som det fremgår af Degnbol-Martinussens motivtyper, kan man ikke adskille politiske og økonomiske motiver. Vi ser dog kun på politiske motiver i forhold til de økonomiske motiver, og ikke specifikt på regeringsforholdene i forhold til de beslutninger der er truffet. Da vi har valgt at fokusere på Danidas motiver i forhold til programsamarbejdslandene ser vi kun på den bilaterale bistand 2 og afgrænser os dermed fra den multilaterale bistand 3. I forhold til organisationsteori afgrænser vi os fra, at beskrive hvordan Danida er opbygget. Empirisk ser vi på hvordan Danida har handlet, hvilke tendenser der har været i Danidas udviklingspolitik. Vi ser ikke på Danidas efterfølgende arbejde i samarbejdslandene, men på processen op til valget af et samarbejdsland. 2 Den bistand der gives fra Danida til et givent land 3 Den bistand der gives via overnationale organisationer, som f.eks. FN og EU 5
1.5 Begrebsafklaring Modtagerlande: De ulande som modtager officiel udviklingsbistand. Donorlande: Her menes kun bilaterale donorer. Hvis ikke der står andet menes her DAC-landene, som er OECD s Development Assistance Commitee og i dag består af 22 ilande. Moderne bistand: Bistanden som startede med Marshall-hjælpen efter 2. verdenskrig og som i dag hovedsaligt gives fra DAC-lande til ulande. Good governance: Indebærer politiske reformer, som sikrer frie valg, ytringsfrihed, borgernes rettigheder, lighed for loven, åbenhed, gennemskuelighed og forudsigelighed samt korruptionsbekæmpelse. Definition af altruisme og økonomisk dominans Vi vil her diskutere vores definition af altruisme og økonomisk dominans, i forhold til bistandsbegrebet og hvordan vi i denne opgave forstår og bruger begreberne. Vi ved godt at begrebet kan ses på flere forskellige måder, og vi vil derfor diskutere vores definition af det, tidligt i opgaven. Altruisme Vi tager udgangspunkt i nudanskordbogs definition af altruisme, der definerer begrebet som: det at sætte andres interesser frem for sine egne = NÆSTEKÆRLIGHED, OPOFRELSE modsat EGOISME. Ud fra denne definition vil vi konkretisere begrebet i forhold til vores problemstilling. Den første del af fremmedordbogens definition, tager udgangspunkt i, at sætte andres interesser frem for sine egne = NÆSTEKÆRLIGHED, OPOFRELSE. Her ses det at hjælpe andre uden rationel bagtanke 4, som centralt i altruismen. Næstekærlighed er uden rationelle overvejelser, en hjælp uden skjulte motiver og egeninteresser 5, og på samme måde definerer vi altruismen. 4 Her ser vi rationel tækning som økonomisk rationalitet; dvs. mest bistand for pengene, cost-benefit, homo økonomicus 5 Her ser vi egeninteresser som indenrigspolitik, udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, økonomi, kulturimperialisme og hegemoni. 6
Hvis man tager modsat EGOISME, indikerer det, at det er noget som man ikke selv får gavn af. Som vi var inde på tidligere, kan altruismen ses på flere måder. For eksempel i spørgsmålet om man skal hjælpe flest her og nu, hjælpe flest mennesker på lang sigt eller om man skal hjælpe de dårligst stillede (de fattigste). Da vi beskæftiger os med Danida, som arbejder hen imod fattigdomsbekæmpelse, vælger vi at definere altruisme som et forsøg på at hjælpe de allerfattigste. Når vi i projektet sætter altruisme overfor økonomi, er vi bevidste om at vi trækker linierne skarpt op mellem dem. I den sammenhæng definerer vi altruisme, som en handling der stræber efter at hjælpe de fattigste uanset om det er det der økonomisk rationelt bedst kan betale sig. Vi er bevidste om at altruisme kan indeholde det hele, men i lyset af vores genstandsfelt, har vi valgt at definere altruisme, som det at hjælpe de allerfattigste både på kort og langt sigt. Økonomisk dominans Økonomisk dominans kan defineres på mange forskellige måder. Begrebet kan både forstås som interesse i egennytte (homo økonomicus), ønsket om at få mest for pengene eller ønsket om økonomisk vækst. Egennyttetanken kan komme til udtryk på forskellige måder. En af måderne kan være bindinger i bistandshjælpen 6, så donorlandet er sikker på at en del af bistandsmidlerne vender tilbage til landet. En anden måde kan være at vælge projekter eller lande som på længere sigt kan blive en handelspartner. Ønsket om at få mest bistand for pengene kan komme til udtryk ved at vælge projekter og indsatsområder ud fra cost-benefit analyser eller projektvurderinger, så bistanden går til det projekt hvor det beregnede udbytte er størst i forhold til omkostningerne 7. Begge definitioner er meget resultatorienteret og har stor fokus på output, og den såkaldte cost-benefit tendens, hvor alt skal måles og vejes. Vores definition af økonomisk dominans er, at det er det økonomiske det der bedst kan betale sig der bliver det styrende i processen. 6 Bindinger vil sige, at modtagerlandet på forhånd er bundet til at bruge en fastsat procentdel af bistanden i donorlandet. 7 Termen mest bistand for pengene har dog mange forskellige definitioner alt efter hvem der bruger termen. Det vil vi se på i analysen og vil derfor ikke blive uddybet yderligere her. 7
Ønsket om at bistanden skal bidrage til økonomisk vækst, kan både være på lokalplan, landsplan eller globalt. Vi mener ikke, at denne målsætning nødvendigvis er et økonomisk motiv, da projekter der bidrager til økonomisk vækst godt kan oprettes af altruistiske årsager. Dog afhænger det af hvad i valget der lægges vægt på, og hvor man sætter ind. Målet om økonomisk vækst er dermed ikke med i vores definition af økonomisk dominans. Vi har i projektet valgt at sætte økonomisk dominans og altruisme overfor hinanden og dermed som hinandens modsætninger. Vi er dog klar over at virkeligheden ikke er så sort-hvid, hvilket vi også vil vise i analysen, hvor vi netop vil gå ind og se på i hvilken grad de to begreber kan forenes i landevalgprocessen. 1.6 Normativ forforståelse Da vi mener at objektivitet er en myte, er det vores opfattelse at forskeren altid, forud for et projekt, vil danne sig en forforståelse af genstandsfeltets tilstand samt udfaldet af undersøgelsen og problemstillingen. Vi mener ikke, at dette nødvendigvis får negative konsekvenser for undersøgelsen, blot man sørger for at forelægge denne forforståelse i projektet, gøre sig bevidst om disse samt forholder sig åbne overfor nye aspekter i problemstillingen. Vi vil derfor kort forsøge at klarlægge vores forforståelse i dette afsnit, for at undgå de negative konsekvenser det kunne resultere i, hvis vi ikke tidligt i opgaven får sat ord på dem. En stor motivation for at skrive denne opgave er, at undersøge hvor altruismen er i dansk udviklingsbistand og hvor stor en plads den har i dag, i forhold til økonomi og effektivitet. I denne sammenhæng har vi en fordom om, at det altruistiske motiv bag udviklingsarbejdet i dag fylder mindre end den gjorde for 30 40 år siden. Vi er bevidste om at denne problemstilling ikke kan ses helt sort/hvidt, men tværtimod er yderst kompleks. Dette tager vi højde for i projektet, og forholder os åbne overfor helt andre konklusioner på projektet. Vi har desuden haft en forforståelse om, at det er økonomi og outputorienterede beregninger, der i stor grad bestemmer valget af programsamarbejdslande. Derudover mener vi, at altruisme bør spille en vigtig rolle i udvælgelsesprocessen i udviklingsarbejdet. At vi er bevidste om denne forforståelse, 8
mener vi kan resultere i, at vi i større grad er i stand til at hæve os op over denne konklusion, så vi ikke ubevidst præger projektet i den retning, men forsøger at forholde os åbent og objektivt til problemstillingen. Ontologi Med udgangspunkt i problemstillingen samt vores normative forforståelse, vil vi i det følgende forsøge at redegøre for vores ontologi. Vi mener i forhold til vores videnskabsteoretiske tilgang, at vores ontologi er så vigtig en del af projektet, at det nødvendigvis må præsenteres så tidligt som muligt, for at give læseren den størst mulige forståelse, af vores måde at gribe projektet an på. Vi ser virkeligheden som en realitet, der eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den, samt uafhængigt af hvilke teorier samfundsvidenskaben kommer frem til. Verden forandrer sig hen over tid, i kraft af mekanismer, strukturer, sociale forhold osv. Det er kun en lille del af virkeligheden, der er observerbar. Resten ligger skjult under overfladen, og kan ikke umiddelbart observeres. Vores projekts ontologi har vi bestemt ud fra vores empiri og belysning af genstandsfeltet. Epistemologi I og med at verden forandrer sig over tid, og ikke er den samme i dag, som den var i går, kan vi ikke opnå nogen endegyldig sandhed omkring verden, og videnskaben skal derfor også konstant forny sig. Når vi ikke kan opnå nogen endegyldig sandhed, kan vi blot gennem videnskaben forsøge at forklare og forstå verden, som den ser ud lige nu. Det kan vi gøre ved at lave empiriske undersøgelser af genstandsfeltet, samt bygge ovenpå, og forbedre eksisterende teorier. I og med at verden kun er delvist observerbar, må vi gennem analyse og undersøgelser forsøge at nå den del af virkeligheden, som ligger under overfladen. Vi må bestræbe os på, at vi aldrig når frem til alle de bagvedliggende strukturer og mekanismer, men må blot forsøge at forbedre de eksisterende teorier, eller lave nye, i vores erkendelsesproces. 1.7 Videnskabsteori Vi har valgt en kritisk realistisk tilgang til vores projekt. Vi mener, at en given problemstilling er kontekstafhængig, og at man dermed ikke kan finde en 9
endegyldig sandhed. I en given problemstilling søger vi stedet en forståelse af genstandsfeltet og de underliggende strukturer og mekanismer. I forhold til vores valgte problemstilling, ser vi den fundne viden som historisk og kontekstafhængig, da vi mener, at den er i konstant udvikling, idet der på udviklingsområdet hele tiden gøres nye erfaringer, samtidig med at verden ændrer sig. Dette skyldes overordnet både interne og eksterne mekanismer der kan være med til at påvirke de bagvedliggende motiver for valg og fravalg af programsamarbejdslande. Den kritiske realisme blev navngivet i 1970 erne og opstod i forsøget på at bryde med den logiske positivismes dominans indenfor naturvidenskaberne (Jespersen i Fuglsang, 2005, p. 145). Som kritiske realister er vi ontologiske realister, da vi som udgangspunkt mener, at der bag den observerbare virkelighed ligger ikke-observerbare fænomener, og at virkeligheden dermed eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den. Vi mener verden er foranderlig og derfor er det ikke muligt at lave præcise forudsigelser. Dette skyldes især de mekanismer der er i samfundet, og som vil påvirke en given problemstilling. Virkeligheden er som nævnt kontekstuel, og kan dermed ikke bidrage til en endegyldig sandhed, men derimod en forståelse af genstandsfeltet. Dette vil blive uddybet i forbindelse med de to dimensioner Bhaskar arbejder med; henholdsvis den transitive og intransitive. Disse to dimensioner, ses som grundlæggende i den kritiske realisme (Buch-Hansen, 2005, p. 21) 8. Den transitive og intransitive dimension Den transitive dimension er viden om verden, det vil sige lig epistemologien. Denne dimension kan betegnes som videnskabens råmaterialer og består af alle vores teorier, modeller, begreber, beskrivelser, data, med mere, der er til stede på et givent tidspunkt (Buch-Hansen, 2005, p. 22). Den viden som allerede er frembragt, betragtes som nødvendig for at opnå ny viden. Som kritiske realister er vi epistemologiske relativister og mener dermed, at viden skal forstås som et socialt produkt og en vedvarende social aktivitet. Viden forstås dermed som et socialt frembragt produkt, som individerne kan genskabe og omdanne. Den er et socialt produkt i kraft af at vidensproduktion er skabt af individer, og foregår i sociale sammenhænge. Ny viden tager afsæt i allerede genereret viden, og omdanner og bygger videre på denne. Det gør viden kontekstafhængig og samtidig fejlbarlig i kraft af, 8 Tilføj til litteraturliste 10
at viden aldrig kan betegnes som sikker. Der er altid mulighed for at ny viden, erstatter tidligere viden (Buch-Hansen, 2005. p. 35). Dog behøves ny viden ikke erstatte anden viden, men kan også ses som et supplement til bestående viden. I vores projekt kan den transitive dimension ses som det allerede eksisterende materiale, så som officielle dokumenter fra Danida og teorierne. (XXX) Den intransitive dimension svarer til ontologien, det vil sige den viden man ønsker at generere viden om. Denne dimension betragtes, som den grundlæggende og vigtigste af de to dimensioner. Den benyttes til at opnå ny viden eller ny erkendelse. Et eksempel på det, kan være erkendelsen af at jorden er rund. Selvom vores forståelse af jordens form ændrer sig, har den altid haft den samme. Dermed er viden også uafhængig af vores erkendelse (Buch-Hansen, 2005, p. 22). Den intransitive dimension, er altså den virkelighed der er på et tidspunkt og eksisterer uafhængigt af vores viden om den. Denne virkelighed kan betragtes som dyb, niveaudelt, åben og differentieret. I denne dimension er det vigtigt at afdække strukturer og mekanismer, for at komme til en dybere forståelse, med hensyn til viden, der ikke umiddelbart lader sig erfare. Denne dimension er niveaudelt idet disse strukturer og mekanismer er hierarkisk opdelt. Sociale niveauer er afhængige, og forudsat af fysiske niveauer. Den er åben fordi videnskaben er påvirket af mange strukturer og mekanismer og dermed ikke er forudsigelig, og derfor kun kan betragtes som forklarende. Differentieret fordi virkeligheden er bestående af objekter med mange forskellige kausale potentialer og tilbøjeligheder. Det transitive og intransitive domæne skal ses i forhold til de kritiske realisters tre ontologiske domæner (Buch-Hansen, 2005. p.24). De tre domæner 1. Det empiriske domæne erfaringer, observationer og data. 2. Det faktiske domæne alle de fænomener der eksisterer, samt alle de begivenheder der finder sted, uanset om de bliver erfaret eller ej, samt tendenser og hændelser. 3. Det virkelige domæne de ikke direkte observerbare strukturer og mekanismer, som under visse omstændigheder understøtter og forårsager begivenheder og fænomener inden for det faktiske domæne. 11
Det empiriske domæne rummer det vi umiddelbart observerer og erfarer. I vores projekt vil den viden vi kan erfare på dette niveau være den tilgængelige teori og empiri, bl.a. dokumenter og skrivelser fra Danida. I det faktiske domæne gør vi vores empiriske erfaringer, registrerer tendenser og hændelser, samt observerer nye eller uventede fænomener, hypoteser og modeller. Her har vi valgt at foretage kvalitative interviews med henblik på at udlede ny viden og erkendelse ud fra eksisterende viden. Dog må man som kritisk realist erkende at individets forståelsesevne er begrænset, da der er intransitive objekter der eksisterer uafhængigt af individets erkendelse af dem. Det virkelige domæne adskiller sig fra den empiriske og faktiske verden. Det består af strukturer og mekanismer, som er umiddelbart uobserverbare. Disse skaber nye fænomener og modificerer allerede erkendte fænomener. Det er det såkaldt spekulative domæne, hvor forståelsesrammen skal reformuleres, før man kan komme til en ny erkendelse (Jespersen i Fuglsang, 2005, p. 148). I det virkelige domæne, skelnes der yderligere mellem flere niveauer. Hovedantagelsen er at mekanismer og strukturer er niveaudelte, det vil sige at virkeligheden er opdelt i en række niveauer. Denne niveaudeling er ubegrænset, og det er umuligt at nå frem til en fast niveaudeling. Jo flere niveauer, jo flere mekanismer og strukturer vil påvirke problemstillingens aspekter (Buch-Hansen, 2005, p. 29). Dette uobserverbare niveau betyder, at der er strukturer og mekanismer i vores problemstilling vi aldrig vil kunne erfare viden om, da de befinder sig på det virkelige domæne. Det er blandt andet grunden til, at vi aldrig vil kunne finde en endegyldig sandhed. Vi er bevidste om at vi ikke kan erfare alle de strukturer og mekanismer der determinerer motiverne i Danidas udvælgelsesproces, men via de to andre domæner, kan vi nå frem til en viden om nogle af de overordnede strukturer. En skematisk fremstilling af de tre domæner: Det empiriske domæne Det faktiske domæne Det virkelige domæne Mekanismer og strukturer Struktur/aktør 12
De tre domæner er ikke umiddelbart sammenhængende. I dette ligger accepten af at enhver videnskabelig undersøgelse indeholder et element af usikkerhed, som omhandler genstandsfeltets ontologi. I vores projekt har vi i overensstemmelse med kritisk realisme bestræbt os på at opnå en forståelse af genstandsfeltet ved at arbejde ned gennem de tre domæner. Vi har på det empiriske domæne erhvervet os viden om teori, Danida, og bistand generelt. Dette har givet os en forståelse for vores genstandsfelt. På det faktiske domæne har vi, med udgangspunkt i det erfarede fra det empiriske domæne, udledt tendenser og hændelser, hvilket har gjort det muligt for os at opstille en hypotese. Herefter ønsker vi, at komme i dybden og afdække ikkeumiddelbart-observerbar viden, for at forstå hvilke mekanismer og strukturer der gør sig gældende i forhold til vores problemstilling. Den viden søger vi, at opnå gennem behandling og analyse af vores kvalitative interviews samt empiri og teori. I kritisk realisme sammenlignes genstandsfeltet og dens ontologi med et isbjerg. Som vist i figur 1, er det kun en lille del der befinder sig over overfladen og er observerbart; det empiriske og til dels det faktiske domæne. Resten befinder sig under overfladen og er uobserverbart, det virkelige domæne. Videnskab er dermed for en kritisk realist altid forbundet med en bevægelse ned gennem de tre niveauer. Figur 1 ( Buch-Hansen, 2005, p.27) I vores problemstilling ser vi to dominerende motivtyper, altruismen og økonomi. Dem mener vi ligger på det faktiske domæne, som vi kan finde frem til via analyse af empirien. Dog mener vi at de strukturer og mekanismer, der ligger til grund for disse motiver, befinder sig på det virkelige domæne. Mekanismerne er umiddelbart uobserverbare, men vi mener dog at kunne afdække nogle af dem, i vores analyse. Der eksisterer også andre betingelser, som påvirker udvælgelsesprocessen på det empiriske domæne, så som samfundsmæssige diskurser og verdenspolitiske ændringer. Vi har dog valgt kun at se på de kausale årsagsforklaringer; struktur mekanisme begivenhed. Vi er opmærksomme på betydningen af de andre betingelser, men har af omfangsmæssige grunde, afgrænset os fra dem. 13
Kritiske realister ser på aktør-struktur dualismen som komplementære og ikke modsætninger. Der er sociale strukturer der eksistere forud for menneskelige aktiviteter, men omvendt kan nye aktiviteter være med til at genskabe og omdanne dem. Teoriudviklingen består derfor ikke af at afdække en evig foranderlig struktur, men derimod at afklare relationer mellem strukturer og aktører der løbende ændrer adfærd og strukturer over tiden (Jespersen i Fuglsang, 2005, p.145). I forhold til vores problemstilling, kan man se de syv kriterier som strukturer, men fortolkningen af disse er afhængig af den enkelte aktør. Det vil sige at denne aktør har mulighed for gennem aktiviteter, at genskabe og omdanne kriterierne. Metode Da kritisk realisme ser det som vigtigt at metoden er styret af genstandsfeltets ontologi, er der ikke én fremgangsmåde der betragtes som rigtig. Metodisk skelner kritisk realisme ikke mellem induktion og deduktion. De to tilgange betragtes ikke som modsætninger, men derimod som komplementære. Derfor arbejder vi som kritiske realister med retroduktion, som inddrager nogle kerneelementer fra induktion, heraf observationer og regulariteter, samt muligvis en deduktiv hypoteseformulering, med udgangspunkt i genstandsfeltets ontologiske karakter (Buch Hansen, 2005. p. 61). Kritisk realisme ligger i sin metodologiske tilgang afgørende vægt på at det er virkeligheden der skal forstås og forklares, hvorfor den metodiske praksis udspringer af genstandsfeltets ontologi (Jespersen i Fuglsang, 2005. p. 145) Vores genstandsfelt er Danidas motiver i udvælgelsesprocessen af programsamarbejdslande. Vi ønsker at afdække disse motiver og de bagvedliggende strukturer og mekanismer, samt se på om vores hypotese, om at det er økonomiske motiver der dominerer, holder. Derfor har vi valgt at fortage en kvalitativ undersøgelse i form af interviews, da vi mener, at vi dermed kan opnå den bedste og mest nuanceret viden. Da en problemstilling er kompleks med mange uobserverbare strukturer, mekanismer og niveauer er vi klar over at vi aldrig vil kunne opnå en endegyldig sandhed. Vi vil heller aldrig kunne få alle aspekter af problemstillingen med. Vi har derfor begrænset os, men har valgt at beskæftige os med de aspekter vi finder vigtigst i forhold til en afdækning af genstandsfeltet. Danida er en organisation, der ikke blot påvirkes af nationale, men også globale strukturer og mekanismer. Vi mener derfor ikke, 14
at det er muligt, at komme med nogen sand erkendelse om de bagvedliggende motiver og mekanismer på det virkelige domæne, men vil kunne opnå en forståelse af tendenserne og nogle af de bagvedliggende strukturer og mekanismer der styrer. 1.8 Metodevalg Ud fra vores videnskabsteoretiske tilgang; kritisk realisme, har vi valgt, at besvare problemformuleringen gennem en retroduktiv metode. Det vil sige, at vi tager udgangspunkt i empiri, som består af officielle dokumenter fra Danida og kvalitative interviews. Denne empiri vil belyse vores genstandsfelt, så vi kan bestemme dens ontologi, og derefter være i stand til at udvælge de relevante teorier og hypoteser. Analysen tager udgangspunkt i en overordnet hypotese om, at baggrunden for Danidas valg af samarbejdslande, er domineret af økonomiske og politiske motiver, frem for altruistiske. Hypotesen vil blive besvaret ud fra nedenstående arbejdsspørgsmål; 1. Hvilke motiver ligger bag valg og fravalg af bistandssamarbejdslande? 2. Hvilke økonomiske begreber spiller ind i udvælgelsesprocessen af programsamarbejdslande? 3. Hvor i Danidas politik kommer henholdsvis de økonomiske og de altruistiske motiver til udtryk? 4. Hvilke problemstillinger er der i brugen af økonomisk teori inden for udviklingspolitik? 5. Hvordan defineres effektivitet i forhold til økonomi og altruisme? Første arbejdsspørgsmål vil blive besvaret i underafsnit 2.1, 2.2 og 2.3. Vi tager udgangspunkt i Degnbol-Martinussen og Engeberg-Pedersens tre motivtyper som de mener ligger til grund for bistand. Derefter vil vi se på Ufford og Giris udviklingsetik og opridse nogle af de tendenser de ser i dagens udviklingspolitik. Til sidst vil vi med afsæt i Jacksons organisationsteori søge at belyse nogle af de strukturer der ligger til grund for hvorfor Danida handler som de gør. Andet arbejdsspørgsmål besvares i afsnit 2.4, hvor vi vil se på de teoretiske økonomiske begreber der spiller ind i rationel udvælgelse af bistandsprojekter. 15
Afsnit 2 afsluttes med en opsamling hvor vi vil føre teorien over på vores problemstilling som vi vil gå videre med i analysen. Tredje arbejdsspørgsmål vil blive besvaret i afsnit 3 med udgangspunkt i kort historisk gennemgang af udviklingsbistandens historie. Derefter vil vi se på Danida specifikt, og de tendenser der har været og er i Danidas udviklingspolitik i dag. Fjerde og femte arbejdsspørgsmål vil blive besvaret i analysen i afsnit 4, hvor vi med udgangspunkt i vores fire interviews vil se på de forskellige definitioner af effektivitet og metoderne bag, set i forhold til altruistiske og økonomiske motiver. Derefter vil vi sammenholde besvarelserne med de forskellige teorier fra afsnit 2, samt empirien fra afsnit 3. Vi vil sætte definitionerne og argumenterne op mod hinanden og prøve at nå frem til de bagvedliggende kausale forklaringer. Til sidst vil vi se på i hvilket omfang man kan forene de altruistiske og økonomiske motiver i bistandspolitikken. For at kunne besvare analysen nuanceret har vi som empiri valgt officielle dokumenter fra Danida, da disse dokumenter kan give os et direkte billede på Danidas mål i bistandssamarbejdet og af deres udvælgelseskriterier. Derudover har vi valgt at gennemføre kvalitative interviews med en række officielle personer. Vi har valgt, at bruge kvalitative interviews som empiri, da vi mener, at de, i forhold til vores problemstilling, kan give os oplysninger og nuancer af problematikken, som vi ikke vil være i stand til at få ud fra skrevne dokumenter eller kvantitative undersøgelser. I forhold til vores kritiske realistiske tilgang mener vi også, at de kvalitative interviews i høj grad er nødvendige for at komme fra det empiriske og observerbare niveau til det faktiske niveau. Interviewpersonerne er valgt ud fra deres faglige ekspertise. Samtidig er de valgt således, at de dækker forskellige sider af vores problemstilling og dermed kan give os et nuanceret og tværfagligt syn på genstandsfelt. Vores fokus er Danida, men vi har valgt blandt andet at inddrage interviewpersoner fra NGOér, fordi de arbejder på en anden måde end Danida. Dermed vil vi muligvis kunne få belyst andre sider af problemstillingen, hvilket bidrager til en mere nuanceret besvarelse af. De valgte interviewpersoner er: Ulla Tørnæs, Udviklingsminister, mf. Venstre Christian Friis Bach, P.hd i international økonomi, International chef i Folkekirkens Nødhjælp. Martin Paldam, Udviklingsøkonom 16
Eigil Saxe, Præst, Bestyrelsesmedlem i Danmission Ulla Tørnæs er valgt, da hun som Udviklingsminister er øverste instans i Danida. Samtidig er hun repræsentant for regeringen og skal derfor også varetage politiske interesser, og har derfor både regeringen og vælgerne at stå til regnskab for. Christian Friis Bach har vi valgt da han som udviklings- og landbrugsøkonom kan bidrage med en økonomisk synsvinkel. Samtidig kan han som NGO se Danida udefra. Christian Friis Bach er derudover medlem af Radikale venstre, men det er ikke i den sammenhæng vi interviewer ham. Martin Paldam har vi valgt, da han som positivist og udviklingsøkonom, kan give en mere ren økonomisk vinkel på problemstillingen. Som positivist og bistandskritiker, er han en éner på sit felt. Eigil Saxe er valgt da han som præst har en humanistisk baggrund og samtidig er aktiv i en NGO. Vores teori, der er valgt ud fra den empiriske belysning af genstandsfeltet, skal sammen med empirien give os en forklaring og forståelse af genstandsfeltet. Da teorien er et supplement til empirien har vi også her valgt teorier der dækker flere forskellige problematikker og tværfaglige sider af vores problemstilling. Projekt design Økonomi Etik Mest bistand Diskussion; Danida for pengene effektivitet Etik >< økonom i 1.9 Kvalitativ metode Det kvalitative interview, giver frem for en mere kvantitativ tilgang, mulighed for at få dybere indsigt i informantens livsverden. Dette er med til at sikre interviewets validitet, da der i modsætning til spørgeskemaer og anden kvantitativ metode, vil blive svaret i informantens sprog. I samtalen mellem interviewer og informant er der også mulighed for at få belyst nye problemstillinger, og man kan i modsætning til den kvalitative metode få indsigt i problemstillinger man ikke kendte til, og komme i dybden 17
ved at stille supplerende spørgsmål. Man opnår på den måde en større indsigt, om såvel genstandsfelt som indsigt i informanten viden, synspunkter og subjektive holdninger. Gennem kvalitative interviews søger man dermed at skabe en forståelse for et genstandsfelt, og de problemstillinger der er. De kvalitative metoder er gode til problemidentifikation og begrebsdannelse, og man kan opnå viden om hvordan handlinger og begivenheder har påvirket informanten (Christensen, 1994, p. 4). Da vi i kraft af vores videnskabsteoretiske tilgang ønsker at forstå vores genstandsfelt, som er Danidas valg og fravalg af programsamarbejdslande, er det derfor oplagt at benytte kvalitative interviews til at få en forståelse af hvilke problemstillinger der gør sig gældende. Heraf også årsagen til vores valg af interviewpersoner, der på grund af deres forskellige stillinger og ekspertiser giver os flere perspektiver og nuancer på problemstillingerne. Som nævnt sikrer denne kvalitative fremgang os validitet, men man må derudover gøre sig nogle overvejelser i forhold til repræsentativitet, da dette især betragtes som en af svaghederne ved den kvalitative metode. Idet at man, som ved en kvantitativ tilgang, ikke har mulighed for samme grad af repræsentativitet i form af mange informanter. Et af svaghederne ved kvalitative interviews kan altså være manglende repræsentativitet. Dette ser vi dog ikke som et problem i forhold til vores projekt, vores interviewpersoner ikke primært skal fungere som repræsentanter for en gruppe mennesker, men det er denne persons egen subjektive erfaring vi ser som relevant, i forhold til at vi søger at få en forståelse for genstandsfeltet og dets mekanismer og strukturer Valg af informant Teoretisk er der stor uenighed om det rigtige valg af informanter. En af de store diskussioner står mellem Spradley, der fraråder, at man bruger den nemme informant; ekspert informanten (Christensen, 1994, p. 29) og Enderud der mener, at den gode informant netop er den ekspert informant, som Spradley advarer mod (Christensen, 1994, p. 31). Med henblik på det genstandsfelt vi ønsker afdækket, har vi valgt interviewpersoner ud fra deres ekspertfelt, således at de repræsenterer hver deres side af vores problemstilling. Derfor har vi valgt det Enderud kalder informationsorienteret respondentudvælgelse, dermed har vi bevidst udvalgt informanter efter Enderuds kriterier for den gode informant, som er følgende; 18
a) Højt informationsniveau. Personer i nøglepositioner. Personer med et tvær-organisatorisk overblik. b) Afvigende værdisyn i forhold til organisationen. Sådanne personer kan ofte se tingene udefra, i perspektiv. c) Højt organisatorisk bevidsthedsniveau og stor evne til (selv)refleksion. Intellektualiserende personer, der kan levere gode, lange, sammenhængende citater. d) God formuleringsevne jf. punkt c. e) Villighed til at deltage. f) Personer der befinder sig på det rigtige niveau, dvs. der hvor informationen er koncentreret. g) Man skal have fat i det rigtige tidspunkt (strategisk timing). Når personerne har både tid og lyst. (Christensen, 1994, p. 32). Spradley advarer mod ekspert informanten, da han mener, at det ofte er personer, som ser sig selv som eksperter for et felt og er vant til at formidle og formulere sig om sit ekspertfelt, samt ofte tænker abstrakt og analytisk. Dermed mener han, at man med ekspert informanten risikerer en informant der kan styre og manipulere interviewet, da denne kan sætte sig ind i interviewerens tankegang og dermed sige det der forventes af ham. Vi har under vores interviews prøvet, at være meget opmærksomme på dette, blandt andet ved at følge Spradleys eget råd; Hvis en given informant er tilbøjelig til at tale i generaliseringer, abstrakte billeder, og udtale sig på andres vegne, så spørg bestandigt til konkrete eksempler, til informantens egne erfaringer og egne oplevelser. Brug, og fasthold, beskrivende spørgsmål (Christensen, 1994, p. 30) Som nævnt har vi valgt informanter ud fra vores problemstilling. Da vi søger, at forklare de bagvedliggende motiver for Danidas valg og fravalg af programsamarbejdslande, mener vi at ekspert informanter vil være de mest egnede, og vi samtidig ikke ville få afdækket vores genstandsfelt ved at spørge manden på gaden. Selvom vi har valgt at bruge ekspert informanter har vi prøvet, at være opmærksomme på de forskellige informanters brug af gennemgående begreber og termer. Ved informantens brug af disse har vi søgt en uddybning for at opnå en dybere forståelse af informantens brug og forståelsen af det gældende begreb. Det har vi blandt 19
andet lagt vægt på ved at vælge at arbejde med semistrukturerede interviews frem for fastlagte interviewguider. Vores overvejelser Vi har valgt at arbejde med det semistruktureret interview. Valget er fortaget i henhold til vores problemstilling. Da der er mange aspekter i problematikken med Danidas valg og fravalg af programsamarbejdslande, vil vi med et helt åbent interview ikke kunne være sikker på, at få dækket de aspekter af vores problemstilling som vi har valgt at arbejde med. Derudover har vi valgt at vores fire kvalitative interviews skal sættes op mod hinanden i en diskussion i analysen, hvilket gør det nødvendigt, at alle interviewpersonerne har svaret inden for samme aspekter af problemstillingen, da vi ellers ikke ville kunne forsvare at sammenligne dem. Derfor har vi valgt at foretage semistrukturerede interviews, hvor vi på forhånd udarbejdede en spørgeramme, med de temaer vi ønskede dækket. Under selve interviewene har vi lagt vægt på at informanten så vidt muligt har fået lov at styre samtalen, mens vores opgave som interviewere har været at spørge ind til det fortalte, og lade informanten svare i eget sprog ud fra sit genstandsfelt. Spørgerammen blev kun benyttet som guidelines og hjælpemiddel for at sikre at vi fik dækket genstandsfeltet i vores problemstilling i alle interviewene. Vi startede hvert interview med en kort introduktion af vores projekt og hvad vi ønskede at få ud af interviewet. Både i introduktionen og under selve interviewet var vi opmærksomme på, at skabe en god stemning og være objektiv og interesseret i det informanten fortalte. I alle vores interviewsituationer, lagde vi ud med at spørge til informantens definition af en vellykket bistand. Dette gjorde vi dels for at få informanten i tale og åbne op for personens livsverden, og dels for at danne os et indtryk af informantens sprogbrug og ståsted, med henblik på at kunne spørge dybere ind til aspekter i dennes livsverden. Vi har været meget påpasselige med at være for kritiske i vores spørgsmål, men har dog stillet kritiske spørgsmål, hvis vi mente det var nødvendigt for at komme i dybden med det gældende genstandsfelt. Vi har også været opmærksomme på at stille åbne og objektive spørgsmål for ikke at risikere at lægge ord i munden på informanten eller skabe modvilje mod os. Vores mål med interviewene har været, at være åbne i selve interviewsituationen med henblik på først at fortolke efter transskriberingen. 20
Alle interviewene er foregået i informanternes egne kontorer med hele gruppen tilstedeværende, hvilket vi mener, medvirker til at interviewene bedre kan sammenlignes, da de foregået på de samme præmisser. 1.10 Teorivalg I dette afsnit vil vi komme ind på nogle af de styrker og svagheder, der kan være ved de teorivalg vi har foretaget i projektet, og se på hvilke konsekvenser det kan have for vores analyse og konklusion. Organisationsteori af Jackson og Carter Vi har valgt at anvende organisationsteori skrevet af Norman Jackson og Pippa Carter. Jackson (xxx) (The higher Education Academy s hjemmeside). Carter har BA i Comparative Government, og en MA i Organisations psychology (University of Leicester s hjemmeside). Vi har valgt at inddrage organisationsteori, da vores problemstilling omhandler baggrunden for organisationen Danidas adfærd. Vi mener, at anvendelsen af organisationsteori i denne sammenhæng, vil ruste os bedre til at kunne analysere hvilke motiver der ligger bag Danidas udvælgelsesproces, og netop gøre det på en sådan måde, at vi tager højde for nogle af de grundlæggende aspekter så som effektivitets- og profitmaksimering, som organisationer typisk handler ud fra. Ifølge Jackson og Carter, er organisationsteori mange forskellige ting og ser mange aspekter af en organisations adfærd. Vi har valgt udelukkende at anvende en begrænset del af teorien, nemlig den del der har direkte relevans for vores projekt. Vi mener, at dette kan forsvares da resten af teorien er uden direkte relevans for vores problemstilling, og vi har skelnet mellem relevant teori og ikke-relevant teori. I det følgende vil vi forsøge at argumentere for hvorfor vi har valgt den anvendte del af organisationsteorien. Jackson og Carter mener ikke der findes nogen universel organisation, men mener dog at der forekommer nogle helt grundlæggende adfærdstendenser i de fleste organisationer, hvis anvendelse vi mener er afgørende for forståelsen af Danidas adfærd samt for udfaldet af analysen. Ifølge Jackson og Carter er et væsentligt aspekt i en organisations adfærd, effektivitet. De ser en organisations effektivitet som en slags succeskriterium for organisationen, ligesom det er dens syn på 21
effektivitet der er afgørende for om den ser sig selv som effektiv. Dette aspekt mener vi er væsentligt for os, at integrere i projektet, for at være i stand til at vurdere og forstå Danidas handlen. Udviklingsetik af Ufford og Giri Her anvender vi bogen A moral critique of development som er skrevet af Philip Quarles Van Ufford og Ananta Kumar Giri. Ufford er Dr. I social og kulturel antropologi (SOAS University of London s hjemmeside). Giri har en MA i sociologi og antropologi og en Ph. D i antropologi (Dokument på Internettet om Giri). I hele vores undren over hvor altruismen i dansk udviklingsbistand blev af, og i den sammenhæng hvad der ligger til grund for Danidas valg og fravalg af programsamarbejdslande, har vi valgt at anvende A moral critique of development. Vi vil hovedsaligt bruge den som teoretisk parameter i forhold Danidas handlen og gøren. A moral critique of development beskæftiger sig med det paradoks der til tider kan være i udviklingsarbejdet samt i landeudvælgelsesprocessen, hvilket gør den relevant for vores projekt. Desuden beskriver og analyserer den udviklingstendenserne de sidste 40 år, som eventuelt kan give nogle bud på hvad der er årsagen til, at altruismen nu fylder mindre i udviklingsarbejdet, end den gjorde tidligere. Teorien er kritisk overfor den nuværende tendens inden for udviklingsområdet, den problematiserer den markedsliggørelse, som den hævder, har fundet sted de sidste 15-20 år. Det kan måske i nogle tilfælde anses for at være et problem at den er så kritisk, men vi vil tage højde for normativiteten i teorien og blot anvende den som teoretisk grundlag for dette synspunkt i analysen. Vi mener at teoriens tilstedeværelse i projektet og analysen er nødvendigt, for at være i stand til at kunne holde den økonomiske tendens og de økonomiske synspunkter overfor altruismen. Det har vi derfor valgt at gøre i form af denne teori om udviklingsetik, da den blandt andet behandler good- og bad governance, risikovurdering, brugen af outputorienterede parametre og økonomiske modeller, som er nogle af de aspekter som Danida opererer med. Økonomisk teori Vi har valgt at inddrage en teoretisk forklaring af økonomiske begreber i vores projekt, da vi mener at det er væsentligt i forhold til forståelsen af den måde Danida handler på, samt de begreber som også kommer til udtryk i vores interviews. 22
I forhold til i hvilket omfang de økonomiske motiver dominerer Danidas valg af programsamarbejdslande, finder vi det nødvendigt at se på de grundlæggende begreber der anvendes inden for udviklingsøkonomien. Her har vi valgt at se på hvad cost-benefit analyse, diskontering og konversionsfaktor er, for ligeledes bedre at kunne forstå argumenterne for hvad der ligger til grund for Danidas udvælgelse af programsamarbejdslande. Derudover finder vi det oplagt idet disse tre begreber er gennemgående i vores interviews, og i de problemstillinger vores interviewpersoner belyser. Det vil i denne sammenhæng også give god mening at anvende de økonomiske begreber i analysen overfor altruismen, da den kan medvirke til en forståelse af om den økonomiske dominans betyder at de altruistiske aspekter svækkes. Da vores projekt ikke udelukkende baserer sig på økonomi, har vi derfor udvalgt disse grundlæggende aspekter inden for udviklingsøkonomi, og valgt ikke at gøre vores økonomiske teoriafsnit mere omfattende, da det blot skal hjælpe os med at forklare og forstå nogle af de motiver og tanker der ligger bag Danidas udvælgelsesproces. Det giver os desuden en yderligere forståelse af den kompleksitet der er indenfor vores problemstilling. Teori om motivationen bag landeudvælgelsesprocessen af Degnbol-Martinussen og Engberg-Pedersen Til analysen af de bagvedliggende motiver i landeudvælgelsesprocessen, har vi valgt at anvende Degnbol-Martinussen og Engberg-Pedersens tredeling af motiverne bag udvælgelses-processen. John Degnbol-Martinussen og Poul Engberg-Pedersen er henholdsvis dr.scient.pol. og lic.scient.adm. Degnbol-Martinussen og Engberg-Pedersen arbejder med moralske og humanitære motiver, politiske og økonomiske motiver og miljøpolitiske motiver. Denne opdeling af motivtyperne, er yderst relevant for vores problemstilling, og kommer derfor til at spille en væsentlig rolle i vores analyse af Danidas udvælgelsesproces. Vi vil dog kun bruge de to førstnævnte motivtyper videre i analysen. Teorien beskriver desuden sammenspillet mellem de forskellige motiver på en måde, som er væsentlig at anvende i vores undersøgelse af altruismen og økonomiens plads i Danida. Vi er opmærksomme på at en overvejende del af vores teori har tendens til at være kritisk på bistandsområdet, men idet vores motivation for opgaven er at undersøge hvor 23
der blev af altruisme i Danida, finder vi det nødvendigt at benytte nogle teorier som belyser denne problemstilling. Vi har valgt teoretisk og empirisk at belyse sider af problemstillingen og mener dermed, at vi kan forsvare at nogle af teorierne er ensidige, da vi sætter dem op mod hinanden. 2 Teori 2.1 Degnbol-Martinussen og Engberg-Pedersen: Motivtyper Vi vil i det følgende kort gennemgå Degnbol-Martinussen og Engberg- Pedersens teori om motiver og begrundelser for bistand, samt deres tre motivtyper, som de mener ligger til grund for valg af bistandssamarbejdslande. Disse motivtyper anvendes som teoretisk grundlag i vores videre analyse af Danidas udvælgelsesproces. Ifølge Degnbol-Martinussen og Engberg-Pedersen kan man analytisk set adskille de motiver og begrundelser, der ligger til grund for bistanden, fra de udviklingsmål der søges realiseret. Motiv og udviklingsmål kan være knyttet sammen ved, at begrundelserne for at give bistand kan være at opnå de pågældende udviklingsmål. Dog gør Degnbol-Martinussen og Engberg-Pedersen opmærksom på, at der også kan være mange bagvedliggende motiver, som ikke har direkte relation til udviklingsmålene. Det kan for eksempel være sikkerhedspolitiske eller kommercielle motiver fra donorlandenes side. Når man snakker om bistand, er det dermed vigtigt at der differentieres mellem motiv og udviklingsmål (Degnbol-Martinussen, 1999, p. 28). Motiver og begrundelser behøves, ifølge Degnbol-Martinussen og Engberg-Pedersen, heller ikke være sammenfaldende. Udviklingsbistanden kan for eksempel ydes af kommercielle grunde, mens man overfor befolkningen fremstiller bistanden som altruistisk. Alle donorer har deres egen sammensætning af forskellige motiver. Degnbol-Martinussen og Engberg- Pedersen mener, at officielt vil motiverne oftest fremstilles som altruistiske, mens de bagvedliggende motiver ofte handler om varetagelse af politiske og økonomiske interesser (ibid., p. 30). 24
Degnbol-Martinussen og Engberg-Pedersen deler donorlandenes motiver for udviklingsbistand op i tre overordnede motivtyper; moralske og humanitære, politiske og økonomiske og miljøpolitiske. Moralske og humanitære motiver Under moralske og humanitære motiver ligger den altruistiske tankegang om, at velstillede bør hjælpe fattige og ressourcesvage. Udviklingsbistand kan ses ud fra to vinkler, enten som en almisse til de fattige, eller som de fattiges ret til at få del i verdens ressourcer. I den internationale debat er rendyrkede moralske og humanitære begrundelser sjældne. Der er oftest tale om en kombination med en eller anden form for egeninteresse hos giverne[human internationalisme] [ ]Forestillingen om denne forpligtelse er videre forbundet med en antagelse om, at en mere ligelig fordeling af de globale ressourcer vil være i industrilandenes langsigtede vitale interesser (Degnbol-Martinussen, 1999, p. 32). (xxx) Politiske og økonomiske motiver Under politiske og økonomiske motiver ligger også sikkerhedspolitiske og kommercielle motiver. Efter afslutningen af den kolde krig har brugen af sikkerhedspolitiske argumenter for bistand været aftagende. Kendsgerningen er dog, at især de større ilande, har fordelt bistanden efter egne sikkerhedspolitiske og politiske prioriteringer. De kommercielle og økonomiske motiver er især knyttet til interesser i erhvervslivet. Disse motiver hører man ligeledes sjældent som begrundelse for bistand. Ikke desto mindre mener Degnbol-Martinussen og Engberg-Pedersen, at de ligesom de sikkerhedspolitiske motiver blot er skjulte i den offentlige debat og ofte bruges som baggrund for valg af modtagerlande, samt planlægningen af bistandssamarbejdet (Degnbol-Martinussen, 1999, p. 35). Miljøpolitiske motiver Den sidste gruppe af motiver er miljøpolitiske hensyn, som er forbundet med overvejelser om hvordan udviklingsbistanden kan bruges til bevaring og forbedring af miljøet. Siden midten af 1980érne har miljøpolitik og bæredygtig udvikling spillet en øget rolle i bistandspolitikken. Udviklingsbistand ses som et vigtigt middel til, at bevare 25