Indsatsområdets navn: Fremme alternative afgrøder/produkter (1). (Afgræsning af naturområder i NP-Sydfyn) Kort/billede eller tegning. Forslag. Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Geder i Jordløse Bakker Afgræsning af Naturområder i undersøgelses området. Afgræsning med Kreaturer Heste får eller geder er essentiel for optimal pleje af flere forskellige naturtyper: Enge, overdrev, moser m.m. Forslaget beskriver forskellige muligheder for afgræsning af de naturtyper som har behov for en sådan pleje. I undersøgelsesområdet er der 5.460 ha. 3-området af eng, mose, hede, overdrev og strand eng. Fordelt på 1838 områder, gennemsnits areal størrelse er ca. 3 ha. Det vurderes at ca. 1/3 af områderne plejes med afgræsning i dag, det vurderes at der skal udlægges ca. 2.000 ha. nye områder med behov for græsning. Indeholdende b. la. 459 ha. nye vådområder efter vandplanen som pt. er i høring. I det efterfølgende vil der blive beregnet på behov for afgræsning af 6.000 ha. fordelt på 600 områder og med et græsningstryk på 0,5 dyre enheder pr ha. Samlet for området et behov for 3.000 dyreenheder til afgræsning. Afgræsningen kan foregå med forskellige dyrearter, overvejende vil det være kvæg enten som kødkvæg/ammekøer med kalve og opdræt, ungdyr fra malkekvægsbesætninger eller stude. I mindre omfang får, geder og heste. Nogle kvæg racer kan være ude hele året hvilket vil være oplagt på overdrevs arealer og græsning i skov. For våde områder, strandenge enge og moser skal dyrene kun afgræsse i sommer perioden maj oktober. Nye driftsformer/metoder kan være aktuelle, dvs. landbrug med stude produktion, landbrug med ren racede ammekøer/kødkvæg, samlingscenter for gamle husdyr racer/gen-ressource, landbrug med malkegeder/malkefår 1
eller kødgeder/får. Afsætningen af produkterne kan for en del, men ikke realistisk for hele mængden, ske direkte til forbrugerne som et græsningslaug. Afsætning kan også udnytte at produkterne er fra Nationalpark Sydfyn samt fra dyr som bevare/beskytter naturen. Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet af Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Hvilke barrierer ser I? Hvad er udfordringerne? Handlingsplan hvordan kan en evt. Nationalpark hjælpe med til at overkomme barriererne? Hvad vil det koste at realisere forslaget? Kan I give et overslag? Hvem skal betale? Hvem skal gøre hvad? Formålet er at tilvejebringe mulighed for afgræsning af forskellige naturtyper, på en sådan måde at tilgroning undgås samt at plantedække holdes på et optimalt niveau for at højne den biologiske mangfoldighed. Det er muligt straks at iværksætte forslaget, eller opstarte forslaget. Før end forslaget er helt implanteret vil der går en årrække, men forslaget kan gennemføres/implanteres inden for de første 6 år. Følgende forhold skal være på plads: Udpegning af græsningsområder/omfang. Afklaring omkring økonomien. Aftale med jordejer og dyreejer. Hegning af områderne. Etablering/udvidelse af dyreholdet hos deltagende landmænd. Etablering af græsningsselskab. En stor udfordring bliver at finde de dyr som skal afgræsse. Tal på antal dyr i undersøgelses-området har det ikke været muligt at fremskaffe, men især af ungdyr fra malkekvægs bedrifter er der et stort antal. Det bliver nødvendigt at etablere flere besætninger, evt. en mulighed for malkekvægsbedrifter til at omlægge produktionen til kødkvæg bedrifter. At drive en husdyrbedrift med det sigte at pleje naturområder kræver at landmanden har interesse og evner for opgaven. Der kræver en del manuelt arbejde og opsyn. Landbruget i dag er effektiviseret og mekaniseret, opgaverne løses med hjælp fra traktorer, malkerobotter, computere m.m. At pleje naturarealer med husdyr kræver stor tålmodighed med dyrene, manuelt arbejde ved hegns vedligehold, indfangning af dyr m.m. samt et kompetent dagligt opsyn. I nationalpark regi kan der etableres et græsningsselskab som varetager opgaven med at passe dyrene når de er på græs. Opgaven kan evt. løftes ved at landmændene betaler et beløb pr. dyr for indsatsen. Beregning er fortaget som et estimat, det vil kræve grundig undersøgelse omkring hele emnet for at få et nøjagtigt tal. Omkostningerne kan deles op i hegning af områderne og betaling for afgræsning. Hegning af 6000 ha. fordelt på 600 områder, til en pris på 15 kr./meter = 11.384.200 kr. Levetid 20 år. = 569.209 kr./år Betaling for afgræsning, 1.000 kr./ha. = 6.000.000 kr./år. Omkostningerne skal dækkes af National parken. Nationalparken skal være koordinator, udpege de områder som skal 2
Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/kulturar ven (negativt/positivt)? Øvrige bemærkninger afgræsses, indgå aftaler med ejerne af områderne og ejerne af græsningsdyr. Betale for hegning og afgræsning. Aftaler om afgræsning kan alene indgås som frivillige aftaler. Ingen behov af ændringer af nuværende lovgivning. Der skal i mange tilfælde søges om tilladelse til afgræsning. Der vil alene være store fordele. Naturen bliver plejet og ny indtægtsgivende produktion til landbruget. Påvirkningen bliver positiv. De nuværende områder bliver bedre plejet og der bliver mulighed for at inddrage flere nye naturområder. 3
Indsatsområde: Alternativ afgrøder og produkter (2). PRODUKTION AF SPISELIGE TANGARTER I DET SYDFYNSKE Ø-HAV BEGYNDELSEN TIL ET HELT NYT ERHVERV HVAD ER PROJEKTETS INDHOLD/FORMÅL? Formål Etablering og udvikling af nye mikrovirksomheder gennem igangsættelse af miljøneutral akvakultur med marine planter og anlæg til forædling af råvarer Interessen for tang er stigende i Danmark, men tilgængeligheden er lav på trods af, at mange tangarter er almindeligt udbredte, nemme at indhøste direkte fra naturen og forholdsvis nemme at formere og dyrke under kontrollerede forhold i det naturlige havmiljø. Restauranter og fødevarevirksomheder anvender tørret tang af østasiatisk eller atlantisk oprindelse eller får tilført frisk dansk tang i meget begrænset og tilfældigt omfang,. Smagsdemonstrationer af tang for den almindelige forbruger afføder forundring, fascination og stor interesse. Det gælder både den friske og den tilberedte vare. Også i fødevareindustrien og inden for helsekost og kosmetik er interessen stor og stigende. Endnu finder dyrkning af tang kun sted ét enkelt sted herhjemme, i begrænset omfang og til eksport. 4
Projektet bliver igangsat med henblik på at indsamle, dyrke og forarbejde tang inden for nationalparkens område. Virksomheder uden for området vil blive inddraget som samarbejds- og videnspartnere og som aftagere af råvarer, halvfabrikata og færdigprodukter. Indhold Projektet skal 1. planlægge og igangsætte indsamling og dyrkning af tangarter naturligt hjemmehørende i nationalparkens område. Efter indledende kortlægning af udbredelsen af de mest interessante arter udvælges tangarter til indsamling. Tangarter til dyrkning udvælges ud fra en markedsundersøgelse, der viser for hvilke arter, der er afsætningsmuligheder til konsum og anden form for forædling. Der anvendes veletablerede dyrkningsmetoder, der tilpasses de stedlige forhold. Dyrkningsområderne udvælges i forhold til vandkvalitet og øvrige dyrkningsforhold, tilstedeværelsen af egnede samarbejdspartnere, infrastruktur i form af havne, fiskerianlæg, turismeanlæg mv. Et væsentligt kriterium for udvælgelse vil være, at projektet skal kunne understøtte og understøttes af andre projekter i lokalområdet. I projektet opereres med tre områder for indsamling / dyrkning af tang. 2. fremme udvikling og produktion af færdigvarer og halvfabrikata inden for fødevarer, kosmetik og kosttilskud baseret på tang. Tang kan anvendes i en lang række produkter inden for fødevarer fra fersk, færdigpakket tang til salg i supermarkeder og hos fiskehandlere, tørret tang til snacks, tangsalater, tang som tilsætning i ost, øl og andre produkter, tangsherry og brændevin mv. Ekstrakter af tang anvendes inden for kosmetik og kosttilskud. Tang er bl.a. kendt for sit høje indhold af omega-3-fedtsyrer, essentielle aminosyrer og mineraler. Målet er, at de deltagende produktionsvirksomheder i løbet af projektperioden hver udvikler mindst ét produkt til præsentation ved projektperiodens afslutning. Det forventes, at projektet ved projektperiodens afslutning præsenterer 3 markante forarbejdede tangprodukter foruden fersk, frisk indsamlet tang til konsum. 3. gennemføre markedsundersøgelser og udvikle afsætningsnetværk til fersk tang og tangprodukter til restauranter, fødevarevirksomheder, detailhandelen og videre forædling til kosmetik mv.. Der er etableret kontakt til grossistvirksomheden INCO, som planlægger forsøgsvis afsætning af vilde planter og tang til detailhandelen, restauranter og fødevarevirksomheder i løbet af 2010. Desuden er der udtrykt interesse for at aftage tang og tangprodukter fra firmaet Coastal Research and Management i Kiel, Tebstrup Mejeri, Skarø Is, Sans og samling,valsemøllen,caviart. Markedsundersøgelsen gennemføres. Kontakten til INCO udvikles, således at fersk, indsamlet tang fra det Sydfynske Øhav kan afsættes i løbet af projektperioden. 4. planlægge og udvikle andre lavteknologiske anvendelsesformer for tang, hvor dette kan føre til øget værdiindhold i andre produkter, f.eks. tang anvendt som gødning ved dyrkning af specialafgrøder som f.eks. vilde planter til konsum. En anden mulighed er at anvende tang som tilskudsfoder ved produktion af kød, mælk og mælkeprodukter. Et innovationsprojekt om anvendelse af vilde planter i fødevareindustrien, der bl.a. omhandler brug af tang som gødning, er under udvikling og vil blive fremsendt til FødevareErhverv ultimo februar. Projektet vil kunne supplere nærværende projekt. 5
Planlægning og forsøg i lille skala med anvendelse af tang som gødning søges gennemført, hvis det er muligt inden for den relativ korte projektperiode på mindre end én dyrkningssæson. 5. igangsætte udvikling af kombinationstilbud inden for turismesektoren, der kombinerer naturoplevelser i kystområderne og på havet med gastronomiske tilbud, wellness og helse. Der er stigende interesse for at sammenkæde alle elementerne Fra Jord til Bord i et samlet koncept, hvor gæsten f.eks. får lejlighed til at opleve den stedlige natur, dyrkning af tang, indsamling af fisk, muslinger og vilde urter, kokkens arbejde med råvarerne og endelig indtagelse af måltidet i f.eks. kulturhistorisk interessante omgivelser. I tilknytning kan udvikles wellness og helsetilbud med anvendelse af tangprodukter. Som eksempel kan nævnes Sort-Sol konceptet i Vadehavet, der kobler naturoplevelser med gastronomi og kulturtilbud på bl.a. Schackenborg.. BAGGRUND FOR PROJEKTET I alle Danmarks øsamfund, og specielt på de 27 småøer med mindre end 1.000 indbyggere, er der brug for ny og supplerende indtægtsmuligheder til afløsning af nedlukkede fiskerierhverv og tilbage gang i beskæftigelsesmuligheder i landbrug og flere andre erhverv. Tang til konsum, er en ressource der indtil nu har været overset som grundlag for nye erhverv i Danmark, bortset fra gaffeltang (Furcellaria lumbricalis), der under 2. verdenskrig blev indsamlet nord for Djursland til fremstilling af furcellaran der blev brugt som fortykkelsesmiddel i fødevarer. Produktion af nori-tang i Kobe. Foto O.H. Brug af tang til konsum er meget almindelig i SØ Asien men også i lande som Island, Irland, Skotland og Norge. Det skønnes at kun omkring en fjerdedel af efterspørgslen efter tangprodukter er dækket. Der er også i Danmark og Tyskland en voksende interesse for havgrøntsager, bl.a. på grund af deres indhold af vigtige mineraler, mikronæringsstoffer og sunde fedtsyrer. I dag kan man købe tørret tang til konsum i specialbutikker hovedsagelig importeret fra SØ Asien. 6
Flere af disse dyre tangprodukter kunne lige så godt være fremstillet i Danmark, hvor vi har de samme eller tæt beslægtede tangarter. Der er omkring 500 arter af makroalger/tang i danske farvande og en lang række af dem er meget velegnede til konsum eller som råstof og tilsætning i fødevarer, kosmetik, medicin, foder, gødning m.m. Tang bruges globalt i fremstilling af mere end 2.000 forskellige produkter og efterspørgslen er voksende. En øget brug af tang i konsum vil være med til at modvirke væksten af kostbetingede livstilssygdomme og der er i øjeblikket forsøg på at få danske fiskehandlere til at tage tang med i salgssortimentet gennem kontakt med deres brancheforening. Der er i dag kun en enkel mindre produktion i Danmark. Vi har aftale med grossist kæden INCO. om at prøve sælge danske tang arter til resturanger, fra det kommende forår. Der er forskellige kendte teknikker til fremstilling af såliner med udvalgte tangarter som kan splejses ind i sættetove udsat i havet. Det er gennemprøvede teknikker som anvendes i Canada, Skotland, Irland og Tyskland, og som i forbindelse med gennemførelsen af Nordic Seaweed Project er blevet anvendt på Færøerne. Lokal produktion af såliner og høst af konsumtang som f. eks rødalgen søl (Palmaria palmata) og sukkertang (Laminaria sp.) kan etableres næsten over alt undtagen det indre af Østersøen. Andre arter som f.eks. søsalat (Ulva lactuata) kan produceres på Bornholm og Christiansø. Kommerciel dyrkning af sukkertang (Laminaria sacharina) finder sted i Kilerbugten og ved Helgoland. Tangens renhed overholder de samme krav som stilles til drikkevand. Tang produceret lokalt, som specielt konsumprodukt vil kunne give den største indkomst per kg. for avleren. 100 g tørret søl sælges i danske butikker for 68 160 kr. Det svarer til ca. 68 kr/ kg vådvægt. Små pakninger med udvalgte tangarter er velegnet som lokal salgsartikel til turister hvor de i den rette emballage vil kunne opnå en endnu højere pris. Søl, søsalat og blæretang repræsenterer tre hovedgrupper af makroalger: Rødalger, grønalger og brunalger. Foto: O.H. 7
Søl i forskellige pakninger. Foto O.H. Fremstilling af tangsherry i Kiel. Foto O.H. Sukkertang og et udvalg af alkohol -og kosmetikprodukter fremstillet i Kiel af sukkertang dyrket i Kilerbugten..Tangsherry sælges for 250 kr/ liter i Tyskland.(Producenten får 82 kr + moms) Sukkertang indeholder bl.a. 6 11% protein, C vitamin 13-18 PPM, calcium, jod,jern, magnesium, mangan, antivirale og antibakterielle stoffer, mikronæringsstoffer og 61% kulhydrat.. Foto: O.H. 8
Søl en af de mest velsmagende havgrøntsager. Den indeholder b.l.a. 12-21% protein og vitamin C, B1, B2, B3, B6, B12, E. Den spises frisk, tørret eller kogt. Foto: O.H. Sukkkertang bruges til konsum og til produktion af alginat der er et fortykkelsesmiddel i fødevarer. Tang som råvare til alkoholfremstilling og til kosmetikindustrien er også en indtægtsmulighed. 500 g sukkertang er nok til at fremstille 1 liter tangsherry med 15% alkoholindhold (Fremstilles hos CRM i Kiel på grundlag af tang dyrket i Kilerbugten. Salgsprisen i butikkerne er omkring 250 kr. / liter). Tangsherry vil kunne fremstilles med det samme udstyr som anvendes på de danske småøer til fremstilling af æblevin. Sukkertang indeholder omkring 61% kulhydrater. Sukker tang er naturligt fore kommende i det sydfynske ø hav, vi har indsamlet sukker tang til forsøg. For at få en komerciel produktion, skal tangen dyrkes det er det vi vil iværksætte. Prisen på uforarbejdet tørret sukkertang er i Europa omkring 2.000 US$ dvs. ca. 1.000 kr./ton våd vægt, men som konsum koster den ca 40 kr/ 150 g i danske butikker. Gaffeltang er en rødalge som er meget efterspurgt på grund af dens indhold af fucellaran som er et agar-lignende stof. Den er udbredt fra Nordsøen til Ålandshavet og gror på Rønne Banke. Gaffeltang høstes kommercielt i Rigabugten og mellem Hiiumaa og Saarama i Estland. Den ville måske kunne dyrkes på liner, men der vil være problemer med begroning af andre algearter på grund af dens langsomme vækst. Vingetang. Indhold: Protein: 9-20% fedt: 1-2%, kulhydrat: 46-51%, C vitamin: 100-500 PPM, Karotin: 4-5 PPM, Vitamin B2, B3, B12, Kalcium, jod, jern, mangnesium, mangan, mikronæringsstoffer og antibakterielle og antivirale stoffer. Foto: O.H. Vingetang (Alaria esculenta) er en meget eftertragtet tangart. Handelsprisen er pt. Omkring 35.000 kr / ton tørret tang i Europa, Vi vil som en mindre produktion prøve dyrke vinge tang i det sydfunske ø-hav. 9
Sporer og levende eksemplarer af vingetang vil let kunne hentes i Sydnorge til dyrkningsforsøg ved Anholt. Der er ikke tidligere foretaget forsøg med dette. Nogle tangarter kan måske dyrkes uden for deres naturlige udbredelsesområde selv om de måske ikke kan formere sig på dyrkningsstedet. Projektet vil vise om det er muligt. Et lille udvalg af de mere end 2.000 forskellige produkter der er baseret på tang. Foto: O.H. Tangprodukter vil kunne tilføje de lokale fødevarenetværk og regionale madkulturer nogle helt nye og interessante produkter der både kan certificeres som økologiske og fremstillet på en bæredygtig måde. Produktion af tang er desuden med til at bringe udledte næringsstoffer fra havbrug og landbrug tilbage på land. områder med tangliner vil i modsætning til fiskegarn og ruser have en positiv virkning for havmiljøet. Tangplanterne skaber nye biotoper som virker tiltrækkende for fisk, krebsdyr, snegle og muslinger. FREMGANGSMÅDE VED DYRKNING Dyrkningsmetoden varierer lidt fra art til art. Den følgende beskrivelse gælder vingetang og sukkertang. 1. Fine eksemplarer med begyndende sporeproduktion udsøges i havet og bringes på land (Modenhed kan ses ved hjælp af farven i bladkanterne på sukkertangen og på de mørke pletter på sporebærende blade på vingetangens stilk.) 2. Sporeproducerende tangstykker tørres en nat på avispapir. 3. De tørrede tangstykker kommes i filtreret havvand og hældes i kar med opvundne såliner af sejlgarn. 10
4. Sporerne svømmer rundt ved hjælp af to små haler, hvorefter de sætter sig på linerne og udvikles til mikroskopiske han og hunplanter. Hver spore har et lysfølsomt øje i panden. 5. Hunplanternes æg befrugtes af hanplanterne og den egentlige tangplante (sporofyt) vokser ud. Med mellemrum skiftes vandet i karrene og næringssalte tilføres. Rummet skal kunne reguleres med hensyn til lys og temperatur. 6. Efter ca 3 måneder er sporofytterne omkring 3 mm lange og linerne kan klippes op og splejses ind i sættetove i havet på det endelige produktionssted. 7. Liner med tang til konsum kan opsættes mellem bundgarnspæle tæt ved kysten eller som sættetove med bøjer. De kan høstes fra jolle eller motorbåd eller evt. med waders. 8. Tangen i større mængder kan de lettest røgtes med en jolle med hydraulisk garnophal. 9. Når tangen er høstet, skal den skylles og hænges til tørre. Nogle opkøbere foretrækker tangen frosset af hensyn til nyttige enzymer. 10. Tørret tang skal herefter skæres til og emballeres evt. m. vakuumpakker. 1. 1.. 11
2. 3. Fra dyrkningsforsøg med vingetang på Færøerne. Foto: O.H. 3. Fra dyrkningsforsøgene på Færøerne. Rum til udvikling af sporofytter og kar med roterende såliner til sukkertang hos Costal Research and Management (CRM) i Kiel. Foto. O.H. 12
7. Vingetang på dyrkningstov på Færøerne. Foto: O.H. AFSÆTNING OG VIDEREFØRELSE AF PROJEKTET Søl og søsalat tænkes udelukkende afsat til konsum da det giver den bedste pris. Sukkertangen og eventuelt vingetang skal afsættes til konsum, til kosmetik, til tangsherry, og til foder og special-gødning. Igangværende forsøg I Foulum tyder på at tangekstrakt fra brunalger vil blive en vigtig del af fremtidens svinefoder idet tangens indhold af antibakterielle og antivirale stoffer ser ud til sammen med aluvera at kunne erstatte de nuværende former for antibiotika uden at der skabes resistens. Der arbejdes også på at bruge tangmel i fiskefoder til opdræt af spisefisk. Prisen på fiskemel er fordoblet i løbet af de sidste par år Der er i forvejen en afsætningsmulighed og aftaler med aftagere for rå sukkertang vingetang og søl på det europæiske og amerikanske marked, men den største indkomstskabende virkning af tangprojektet vil i første omgang være ved lokal produktion af færdige produkter. Hvis første del af projektet lykkes kan næste fase bestå i oprettelse af ekstraktionsanlæg hvor brunalger presses og udtrækket filtreres hvorefter det kan bruges til kosmetik og konsumindustri måske i nyoprettede ø-baserede virksomheder. Ekstraktionsanlæg til udtræk og alkoholproduktion fra sukkertang kan etableres i samarbejde med CRM i Kiel. 13
Et dansk firma bruger tang til fremstilling af kunstig kaviar under handelsnavnet caviart. Tangmel af formalede brunalger til gødning og foder. Foto: O.H. PROJEKTETS FREMGANGSMÅDE 1) Kortlægning af kommercielle tangarters udbredelse i det sydfynske ø-hav. Hvilke arter der kan dyrkes i de enkelte lolkalområder afh. af saltholdighed vanddybte m.m. 2) Uddybende markedsanalyse, afsætningsmuligheder, besøg hos aftagere. (F.eks. Irish Seaweed Centre, O Well (kosmetik) I Kiel). 4) Udvælgelse af de bedst egnede lokaliteter til tangproduktion. (Bundforhold, saltholdighed, vandudskiftning og eventuel belastning af uønskede stoffer) 3) Igangsættelse af dyrkningsforsøg. Udstyret og erfaringer, fra den tidligere produktion af linemuslinger er inddraget i den praktiske indplimentering, og ii første omgang med såliner fremstillet hos CRM i Kiel. 5) Etablering af pilotprojekter med produktion af såliner med tangplanter til udsætning. (Her vil nye producenter blive undervist i fremgangsmåde med tangdyrkning, høst forarbejdning og produktforædling. 6) Etablering af sættetove med tang til råvareproduktion. 7) Høst af tang tidspunkt afh. af art. (3 md 12 md) 8) Analyse af tangens indhold af fordøjelige proteiner, Vitaminer m.m. på Foulum Forsøgscenter eller CRM i Kiel. 9) Markedsføring af de nye produkter. Artikler, posters, messedeltagelse. 10) Udarbejdelse af et illustreret undervisningsmateriale vedrørende fremstilling af såliner og sættetove, høst og forarbejdning. 11) Udarbejdelse af rapporter vedrørende produktion og afsætning. 12) Oplysningsvirksomhed gennem foredrag og udstillinger på danske småøer. 14
13) Eventuel udvidelse af dyrkningsfelter. LOGISTIK OG MEDFINANCIERING Bundforhold og vegetation kan beskrives med undervandsfoto og video. Projektet råder over fotografisk udstyr, GPS-udstyr, net til tanghøst, undervandskamera, vandkikkerter, waders, 4 sæt dykkerudstyr, 8 luftflasker og kompressor. Projektet råder pt. over ét stk. gummibåd m 30 Hk påhængsmotorer og ét stk. MOB motorbåd m 60 Hk., to fiskerjoller og en 31 fods båd. Desuden er der opnået tilladelse fra farvands direkturatet til dyrknings i det sydfynske ø-hav Costal Research and Management i Kiel producere de første såliner indtil lokale anlæg er etableret..der vil blive søgt om medfinansering i Småøernes lag. og Bornholms Lag. Resten vil være deltagerner medfinancering. HVEM SKAL GENNEMFØRE DET? Projektet gennemføres i et samarbejde mellem lokale aktører og eksterne konsulenter.. Kai Winter småøernes fødevarenetværk er projektleder og står for koordinering, information og rapportering. Deltager fra småøernes fødevarenetværk er et sanke netværk som også arbejder med kulinarisk oplevelses turisme. Andre samarbejds partnere er; Kulinarisk Sydfyn Biosynergy A/S Is fra Skarø Claus Holm, Sans og Samling Mads Anker van Deurs, Sydfyns Linemuslinger Ekstern konsulent, antropolog Ole Hertz, tidl. Projektleder på Nordic Seeweed Project deltager som sagkyndig på dyrkning og høst af tang. Ekstern konsulent, kultursociolog Søren Espersen, Kulturlandskab.dk og konsulent for Meyers ApS, Vin & Sprit Bolaget m.fl., deltager som konsulent i indsamling og anvendelse af alger og vilde urter, samt markedsføring. Ole G. Mouritsen, Professor, dr. Scient., Syddansk Universitet, bidrager med viden om anvendelse af tang globalt set og med viden om indholdsstofferne i de forskellige tangarter. Herudover vil DTU-Aqua og Center for Coastal Research Management, Kiel, blive inddraget i projektet. 15
HVOR SKAL DET GENNEMFØRES? Projektet gennemføres inden for grænserne af undersøgelses området for en evt. nationalpark. De enkelte lokaliteter udvælges i forhold til de lokale samarbejdspartnere, udbredelse af lokale tangarter, dyrknings- og vækstforhold, tilstedeværelsen af tilgængelig infrastruktur samt mulighederne for at kombinere med andre egnede projekter. HVORNÅR KAN DET GENNEMFØRES (START OG SLUTDATO). Projektet kan starte 1. juni under forudsætning af, at midlerne er bevilget senest 1. maj. Løber i 3 år. Men med synlige redsultataer efter første sommer. HVORDAN er projektet relevant for en sydfynsk nationalpark? (se nationalparkloven) Projektet vil støtte en erhvervsudvikling i nationalparksområdet, der både respekterer beskyttelsesinteresser, er bæredygtig og er til gavn for lokalsamfundet. Indsamling og dyrkning af tang kan ske bæredygtigt. Herved fjernes næringsstoffer fra havmiljøet. Tilsvarende gør sig gældende ved produktion af fisk, der udelukkende spiser lokalt voksende eller producerede alger. Projektets aktiviteter vil medvirke til at bevare de lokale kulturmiljøer og traditionelle erhverv som levende miljøer og erhverv. Kobling til turisterhvervet med naturoplevelser, gastronomi, wellness og helse vil fremme befolkningens helhedssyn på naturen i nationalparken. Befolkningens interesse i nationalparken vil øges, når det blive synliggjort, at en nationalpark også kan medføre værditilvækst i området uden at det kommer i konflikt med beskyttelsesinteresser. Dette er en forudsætning for på længere sigt at udvikle nationalparkens værdier. Tangprojektet vil sammen med projektet Vilde planter til det danske fødevaremarked kunne indgå i den kommende nationalparkplan som eksempler på, hvordan erhvervsudvikling kan forenes med beskyttelse af landskabelige og naturmæssige værdier. 16
Indsatsområdets navn: Special afgrøder og produkter (3): Horticultur Kort/billede eller tegning Oplæg Avis udklip om blåbær Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Dyrkning af special afgrøder som grønsager, busk og træ frugt. Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Hvilke barrierer ser I? Hvad er udfordringerne? Formålet er at skabe større diversitet i landbruget og naturen. Tiltrække og fast holde beboere inde for videns området. Som ofte har interesse for at bo naturskønt og have deltids eller ægtefælde brug. Det er en måde at få viden ind i fødevare produktionen. Forbedre og differenciere indtjenings grundlag i jordbruget. Skabe afgrøder og produkter som kan sætte vores område på landkortet. Der er både et og flerårige afgrøder, så igangsætningen vil være lidt etape vis. Der er ligeledes forskel på at etablerer flerårige planter og høste på disse som ofte tager nogle år at etablerer sig. Udfordringen er de høje etablerings omkostninger, og den lange til vækst tid for en del afgrøder. Hvor enten tilskuds muligheder vil hjælpe ellers vil det oftest blive af personer med anden indtægt, som har mulighed for det. Handlingsplan - hvordan kan en evt. nationalpark hjælpe med til at overkomme barriererne? Fokus på mulighederne af special afgrøder. Afsætnings netværk eller liggende, også bedre afsætning til turister. Etablerings tilskud. Hvad vil det koste at realisere forslaget? Kan I give et overslag? Hvem skal betale? Det vil ca. koste mellem 100 og 200 tusinde kr. pr. ha. At etablerer, de dyreste special afgrøder som træ afgrøder. Og 30 til 50 tusinde for andre special afgrøder. Det er vanskeligt at skaffe anden til skud til tilplantning derfor vil det være svært at matche andre tilskudsmidler. Og behovet for etablerings støtte er højere. Vurderingen er at der skal en tilskuds procent på min 40% for rigtigt at frække produktionen i gang, resten vil være privat, investering. 17
Hvem skal gøre hvad? Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Det skal en vis portion engagement og vove mod til at gå i gang med special af grøder så det kan kun ske af egen fri vilje. Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/ kulturarven (negativt/ positivt)? Nej der er ikke behov for regel ændringer. Men er det inde for kyst beskyttelses linien, skal der søges om tilladelse som dog er en form sag. Der lever til eksempel 100 gange flere insekter i en frugt plantage som i en korn mark. Der er altså meget større biodiversitet. Permakulturer har mindre udvaskning af næringsstoffer, og større humus opbygning. Hektar ud byttet i kroner er højt så det giver mere livs grundlag i yder områderne. Der følger ofte side erhverv med special afgrøder enten som forædlede produkter eller lokal salg. Special afgrøder giver flere ind delinger, i mindre stykker af landskabet. Det er godt for dyrene, og øjet. Det kultur landskab som var fra før 50 år siden gav mere livs grundlag for mange vildt arter en vild natur, grundet den store diversitet sammen med en høj intensitet. Specialafgrøder er interessant for besøgende, både tilflyttere og turister. Se tidligere box. Øvrige bemærkninger 18
Indsatsområdets navn: Alternative afgrøder og produkter (4): Plantemedicin Kort/billede eller tegning Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Anvende vilde og dyrkede afgrøder ud fra deres sundheds og medicinske egenskaber. Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Hvilke barrierer ser I? Hvad er udfordringerne? Formålet er at udnytte mangfoldigheden i naturen, primært de sekundære stoffer i planter. Til vores humane og veterinære sundhed og helbredelse. Der kan være en synergi i at skabe et Cluster på området fordi der båd er en del seriøse aktører på området og et klima som er attraktivt til dyrkningen Eksempler fra området er Hyben som har været anvendt, gennem en del år og har opnået et stort internationalt marked, og god dokumentation for virkning. En anden aktør i området er Planteressource foreningen på langeland, Biosynergy A/S som har arbejdet med veterinærmedicin til erstatning for antibiotika i vores husdyrbrug. Der er flere udviklinger men den mest betydnings fulde pt. Er Artemisia mod coccidiose i fjerkræbruget, som er inde i et 3 årigt forsknings projekt til 14 mill. Kr. Desuden er der humane plante ekstrakter som er ved at blive dokumenteret blandt andet mod Paradentose. Samt is til sundheds sekteren. Andre arbejder bla. Med tang mod diare hos smågrise. Slanke midler til mennesker. Da tingene allerede er i gang hos forskellige aktører er det et spørgsmål om at fremme væksten og samarbejdet yderligere. Så området kan blive partnere i nye projekter som f.eks et interq projekt om Tang, dyrkning og anvendelse. Da området er meget videns tungt, er de største problemer finansering og risikovilig kapital i opstarts og perioden. Der ud over vil en form for forum til at samle og styrke aktiviteterne være ønskeligt. 19
Handlingsplan - hvordan kan en evt. nationalpark hjælpe med til at overkomme barriererne? Penge vil være den største positive effekt på udvikling inde for området. Hvad vil det koste at realisere forslaget? Kan I give et overslag? Hvem skal betale? Hvem skal gøre hvad? Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Det vil dreje sig om projekt midler som bliver givet til individuelle projekter efter ansøgning. Og pengene vil blive brugt til enten pilot projekter som kan være svære at skaffe penge til. Eller som med finansering til andre fonds og private midler. Erfaringen er at hvis man bevilligerer 1 mill. Skaffer man yderligere 3 mill. Altså en ca. 25% medfinancering. Vil kunne tiltrække en god udviklings financering til området. Forretnings potentialet vil være meget varierende alt efter den viden som bliver puttet ind i produktet. På den ene side vil det være en enkeltmands virksomhed som kan leve i området af at sælge enkle produkter som te eller krydre urter. Til dokumenterede produkter som Artemisia mod coccidiose som er et marked på 234 mill. EU. per år i dag uden andre alternativer. Der skal være nogle udviklere som findes, de skal bruge deres viden netværk tid og penge til i gangsætning. Andre kan så dyrke på kontrakt, det er jo selv klart helt friviligt. Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/ kulturarven (negativt/ positivt)? Nej der er ingen behov for nogen lov ændringer. De samfunds mæssige fordele kan være betydelige. F. eks. Hvis det lykkedes at udfase noget af den antibiotika som anvendes i husdyrbruget. Så vil bivirkningen med recistendte bakterier blive væsentlig reduceret. Der vil lige så være store fordele hvis helbredelse eller lindring kan optimeres. For Naturen vil special afgrøder give støre biodiversitet. Der er ingen herbisider godkendt til den slags produktion så det giver mening at dyrke økologisk. Kultur landskabet vil blive styrket i det udseende som der var tidligere med varieret landskab, og liv på landet. Det vil være en attraktion og historie i sig selv for turisterne. Ulemper ingen For Naturen vil special afgrøder give støre biodiversitet. Der er ingen herbisider godkendt til den slags produktion så det giver mening at dyrke økologisk. Kultur landskabet vil blive styrket i det udseende som der var tidligere med varieret landskab, og liv på landet. Det vil være en attraktion og historie i sig selv for turisterne. Forarbejdningen vil kunne etableres i til overs blevne landbrugs bygninger 20