Bente Jensen UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN EN UNDERSØGELSE AF VIDEN, HVERDAGSLIV OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag
Udsatte børn i dagplejen en undersøgelse af viden, hverdagsliv og udviklingsmuligheder Forfatter: Bente Jensen 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og forfatteren Sats: Og Jensen Omslag: Designkolonien ISBN: 978-87-7934-646-8 Bogen kan købes via www.unipress.dk
INDHOLD FORORD 7 UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER ET RESUMÉ 10 1. INDLEDNING 19 1.1 Baggrund og problemstillinger 20 1.2 Andre undersøgelser 23 1.3 Forskning om forskellige tilgange til arbejdet med udsatte børn 29 1.4 Teoretisk baggrund og afsæt 30 1.5 Bogens struktur og læsevejledning 38 2. IDENTIFIKATION AF UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN 43 2.1 Introduktion 44 2.2 Hvem er de udsatte børn? 45 2.3 Hvordan karakteriseres udsathed? 48 2.3.1 Familien som bærere af tegn på udsathed 48 2.3.2 Barnet som bærer af tegn på udsathed 53 2.4 Hvad har udsatte børn brug for? 58 2.4.1 Familien som omdrejningspunkt 58 2.4.2 Differentieret støtte til det enkelte barn 65 2.4.3 Eksperstøtte og tværfagligt samarbejde 66 2.5 Opsummering 68 3. PÆDAGOGIK, INDSATS OG EFFEKT 71 3.1 Introduktion 72 3.2 Pædagogiske mål og principper 73 3.2.1 Case 1 en forudsigelig og hjemlig hverdag 76 3.2.2 Case 2 en hverdag med oplevelser og frirum 80 3.2.3 Case 3 selvstændighed i hverdagen 83 3.3 Indsatser 88 3.4 Læring og læreplaner 90 3.4.1 Modstand afværgemekanismer 91 3.4.2 Åbenhed på vej imod øget faglighed og læring 94
3.5 Effekt 100 3.5.1 Langtidseffekt 101 3.5.2 Korttidseffekt 102 3.6 Opsummering 104 4. RAMMEBETINGELSER OG VILKÅR 107 4.1 Introduktion 108 4.2 Rammebetingelser 108 4.3 Samarbejdsrelationer, netværk og involvering 112 4.4 Opsummering 113 5. UDVIKLINGSBEHOV OG -MULIGHEDER I ET LÆRINGSPERSPEKTIV 117 5.1 Introduktion 118 5.2 Faglighed og opfattelser af handlingsstrategier 120 5.2.1 At bruge hinanden (fleksibilitet som strategi) 121 5.2.2 At stille krav (kritisk refleksivitet som strategi) 123 5.3 Behov for viden, kompetenceudvikling og læring 128 5.3.1 Viden og færdigheder forudsætninger for kompetencer 130 5.3.2 Handleberedskab og handling når viden og færdigheder tages i anvendelse 131 5.3.3 Identitet i kompetenceperspektiv 133 5.3.4 Videndeling som kompetenceudvikling og læring 134 5.4 Udviklingsmuligheder på vej mod social innovation? 139 5.5 Opsummering 141 6. SAMMENHÆNGENDE ANALYSER 143 6.1 Introduktion 144 6.2 Faktoranalyse 145 6.2.1 Datahensyn, inkludering af variable og omkodninger 145 6.2.2 Indikatorer for dagplejen og udsatte børn 147 6.3 Klyngeanalyse og typologier 151 6.3.1 Datahensyn, inkludering af variable og omkodninger 151 6.3.2 Metodisk redegørelse 152 6.4 Segmentering og resultater 152 6.5 Opsummering 156
7. DISKUSSION OG KONKLUSION 159 7.1 Introduktion 160 7.2 Diskussion 160 7.2.1 Udsathed 160 7.2.2 Indsats 161 7.2.3 Læring som indsats 163 7.2.4 Viden, hverdagsliv og udviklingsmuligheder 166 7.3 Perspektiver og afslutning 168 7.4 Konklusion: Dagplejen kan gøre en forskel 171 LITTERATUR 173 BILAG Bilag 1. Tabelmateriale 178 Tabeller til kapitel 2 178 Tabeller til kapitel 3 181 Tabeller til kapitel 4 188 Bilag 2. Undersøgelsens metode og datagrundlag 195 Introduktion 195 Sampling 195 Dataindsamlingsstatistik 196 Kvalitativ dataindsamling og metode 197 Analyse af kvalitative data 203 Bilag 3. Profil af dagplejere med socialt udsatte børn versus dagplejere uden socialt udsatte børn 205 Konklusioner 205 Analyse 208
FORORD Denne bog formidler resultaterne af en landsdækkende undersøgelse af danske dagplejeres pædagogiske indsatser for udsatte børn. Hovedvægten i undersøgelsen er lagt på at belyse dagplejere og dagplejepædagogers egne opfattelser af en ny kerneopgave i dagplejen relateret til den opgave, som ligger i at støtte udsatte børns udvikling og læring. Endvidere belyses dagplejens opfattelse af muligheder og barrierer for at gennemføre den optimale indsats, og mulige innovationspotentialer afdækkes. Undersøgelsen har sit udspring i en serie af undersøgelser om udsatte børn i dagtilbud. Først publiceredes undersøgelsen Kan daginstitutioner gøre en forskel? (Jensen, 2005), der som led i Forskningsprogrammet om social arv pegede på vanskeligheder og muligheder i almentilbudenes arbejde med udsatte børn fra dagtilbudsalderen. Senere gennemførtes fra 2005-2009 projektet Handlekompetence i pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge indsats og effekt (HPAprojektet), som er under publicering (Jensen et al., 2009a). Projektet belyser bl.a. effekter af et egentligt interventionsprogram omsat i daginstitutioner. Endelig er et studie af kommunernes indsatser for udsatte børn gennem dagtilbud, som også belyser dagtilbuds muligheder og vanskeligheder i forhold til at styrke udsatte børn, netop afsluttet (Mehlbye & Jensen, 2009). Det fælles mål for disse projekter er at indhente viden om forhold og faktorer, som påvirker udsatte børns livssituationer og dermed deres udviklingsmuligheder fra tidligste alder. I den sammenhæng kommer dagtilbud i centrum. Dagplejen indgår ikke i nogen af de pågældende undersøgelser i de to førstnævnte af ressourcemæssige grunde, i den sidstnævnte undersøgelse var det ikke muligt at få kontakt med dagplejen. FORORD 7
Dagplejen som en selvstændig del af samfundets dagtilbud er derfor fokus for denne undersøgelse, der som mål har at belyse nogle af de samme tematikker, der er belyst i undersøgelsen Kan daginstitutioner gøre en forskel?, samt føje flere og helt aktuelle tematikker til, nemlig dagplejens arbejde med læring og læreplaner som en del af indsatsen. Mere specifikt søges udviklingsmuligheder identificeret ved at spørge til dagplejeres oplevelser af hele situationen vedrørende udsatte børn, opgaven knyttet hertil og deres visioner for udvikling i den sammenhæng. Denne undersøgelse er baseret på omfattende kvantitative og kvalitative dataindsamlinger. De kvantitative data er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer med spørgsmål til dagplejens syn på udsathed, organisationsformer, generelle mål og pædagogiske principper samt rammebetingelser. De kvalitative data er indsamlet gennem interview og observationer i dagplejen i udvalgte lokalområder rundt om i Danmark. Der spørges i sidstnævnte del til samme tematikker som i førstnævnte del med henblik på uddybende analyser. Derudover gør de gennemførte fokusgruppeinterview det muligt at hente data om dagplejegruppers visioner om fremtidsmuligheder og udvikling. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Institut for Læring ved projektleder Bente Jensen. Med henblik på at gennemføre indsamlinger af kvantitative data og analyser er der samarbejdet med Capacent/Epinion ved partner Thomas Yung Andersen. Forskningsassistent Jakob Haahr-Pedersen har deltaget i arbejdet med at indhente data i undersøgelsens kvalitative del, kondensere transskriberede interviewtekster og har bidraget med korrekturlæsning og sproglig finish på det samlede manuskript. Bogen, som den fremstår her, er skrevet af Bente Jensen og gennemlæst af docent Anette Sandberg, Mälardalens Högskola, Norge, i funktion af peer reviewer. Der skal rettes en tak til alle, der har bidraget med gode råd, kommentarer og deltagelse i projektet. Desuden skal der rettes en særlig tak til de dagplejere og dagplejepædagoger, der indgår direkte i undersøgelsen, samt til de dagplejeledere fra udvalgte lokalområder, der har gjort den kvalitative del af undersøgelsen mulig, og som indgår mere indirekte i undersøgelsen. Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende, men også til praktikere i dagplejen samt dagtilbudssektoren som sådan og 8 UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN
til politikere og forældre. Kort sagt alle med interesse for samfundets tilbud for alle børn og ikke mindst for, hvordan disse tilbud kan undersøges og kvalitetsudvikles. Undersøgelsen, som er gennemført 2007-2009, er finansieret af FOA Fag og Arbejde. Bente Jensen, lektor, ph.d., projektleder Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet København, maj 2009 FORORD 9
UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER ET RESUMÉ Undersøgelsen har som mål at belyse spørgsmålet: Kan dagplejen gøre en forskel for udsatte børn? og i forlængelse heraf at skitsere nogle udviklingspotentialer baseret på dagplejeres egne visioner og behov. Resuméet er opbygget af tre dele, som samler undersøgelsens resultater. Første del præsenterer resultaterne vedrørende dagplejens opfattelse af kerneopgaven, herunder deres syn på udsatte børn og udsathed, og hvad de skønner, der er behov for, når problemstillingen skal håndteres så optimalt som muligt. For det andet præsenteres dagplejens opfattelser af effekt og muligheder set i lyset af rammebe - tingelser, vilkår og egne kvalifikationer i tilknytning til opgavens karakter og omfang. Til sidst samles op på dagplejens syn på egne behov samt potentialer og muligheder for fornyelse og udvikling (social innovation). UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN KAN IDENTIFICERES Igennem undersøgelsen er de deltagende dagplejere og dagplejepædagoger blevet spurgt om, hvor mange socialt udsatte børn, de vurderer, at de har i deres dagpleje, hvordan de opfatter opgaven med at arbejde med udsatte børn, og med hvilke signaler problemstillingen manifesterer sig i hverdagslivet i dagplejen. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer 70 % af dagplejerne, at ingen af deres børn er udsatte, mens 21 % vurderer, at de har et enkelt udsat barn. 5 % vurderer, at de har to udsatte børn, og 3 % at de har mellem tre og fire udsatte børn. Dagplejepædagogerne vurderer i højere grad end dagplejerne, at de børn, de har tilsyn med, er udsatte. Blandt de børn, dagplejerne karakteriserer som socialt udsatte, er de hyppigste tegn på udsathed, der fremhæves, barnets hygiejne og tøj, der ikke svarer til behov og årstid. Herefter nævnes tegn på, at børnene har følelsesmæssige og socio-emotionelle vanskeligheder samt problemer i forhold til sociale relationer. Både undersøgelsens kvantitative og kvalitative del viser, at intellektuelle signaler og barnets kognitive kompetencer ikke på samme måde er i fokus, når vi spørger dagplejen om, hvordan udsathed viser sig i børnenes hverdagsliv og færden. 10 UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN
Det, der samlet set kendetegner dagplejernes iagttagelser og refleksioner over problematikken om social udsathed, er, at problemet knytter sig til det udsatte barns familie. Disse refleksioner falder inden for tre hovedkategorier. For det første hælder en gruppe dagplejere især til at se udsatte børn og deres familier ud fra et risikofamiliesyn og et begreb om social arv, hvilket indebærer en opfattelse af, at mønstre af uhensigtsmæssig og direkte skadelig adfærd gentages fra generation til generation. En anden gruppe dagplejere giver udtryk for, at udsatte børns familier er præget af den samfundsmæssige ikke-privilegerede position, de er placeret i, og endelig for det tredje ser vi en gruppe dagplejere, der iagttager, at udsathed handler om marginalisering med konsekvenser for familiens ressourcer og beredskaber til at klare sig og få det hele til at hænge sammen. I dagplejens karakteristik af udsatte børn kan identificeres to grundlæggende synsvinkler. En psykologisk synsvinkel ser udsathed som omsorgssvigt og lægger op til at se på udsathed ud fra et individualistisk fejl- og mangelperspektiv (kompensationsorientering). Heroverfor ser en mere socialt bevidst og kritisk synsvinkel social arv og udsathed som en samfundsmæssig problemstilling og lægger op til et mere ressourceorienteret perspektiv (innovationsorientering). Opsummerende ser vi her de samme tendenser som i undersøgelsen Kan daginstitutioner gøre en forskel?, nemlig at udsatte børn defineres bredt og upræcist, men også at den måde, udsatte børn og udsathed anskues på, grundlæggende knytter sig til bagvedliggende menneskesyn, der igen får konsekvenser for valg af pædagogik og opfattelser af indsatser. INDSATSER FOR UDSATTE BØRN PROBLEM- ELLER RESSOURCEORIENTEREDE? Der er bred enighed i dagplejergruppen om, at indsatser må rette sig mod hele familien, hvis de skal kunne bidrage til at støtte udsatte børn. I den konkrete indsats, hvis indhold vil afhænge af barnets specifikke problemstilling, er der ifølge dagplejerne overordnet brug for både differentieret støtte til det enkelte barn og for ekspertstøtte udefra. Der er også en klar erkendelse hos flere dagplejere af, at indsatsen bør involvere alle, der har med barnet at gøre i dagplejesystemet. Nogle dagplejere fremhæver, at de har let adgang til ekstern støtte og support, mens UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER ET RESUMÉ 11
andre dagplejere oplever, at en sådan støtte er svær at opnå i daglig - dagen. Ligesom vi så det ved dagplejens definitioner af udsatte børn, kan der i forhold til indsatser også spores to forskellige grundsynsvinkler. En gruppe dagplejere anlægger et snævert individorienteret perspektiv på problemstillingen og opfatter i høj grad opgaven som problem - orienteret. Der tales inden for denne synsvinkel implicit om at rette fejl og mangler hos barn og forældre eller om, at der må sættes ind med fjernelse af barnet. Andre dagplejere anlægger et mere sociologisk og/eller samfundsorienteret perspektiv på problemstillingen og opfatter opgaven som at bidrage til samspillet med børne- og forældreressourcer foruden at styrke børnenes ressourcer i dagplejen. Flere dagplejere, der repræsenterer den sidstnævnte synsvinkel, er også optaget af, at udsathed må ses som del af en større social og samfundsmæssig problemstilling, og som sådan skal der også sættes ind på et mere overordnet plan. De to synsvinkler adskiller sig også i forhold til synet på, hvorvidt dagplejen kan gøre en forskel for udsatte børn. Dagplejere, der repræsenterer det sociologiske og samfundsorienterede perspektiv ser optimistisk på, at dagplejen kan bidrage til at afhjælpe denne problemstilling, mens den anden synsvinkel indebærer et mere pessimistisk syn på mulighederne for det enkelte barn, og at dagplejen kan gøre en forskel. Dette syn knytter sig bl.a. til erfaringer med, at udsatte børns forældre måske flygter fra kommunen, og at børn og forældre er så præget og plaget af individuelle problemstillinger, at skaden er sket, og en indsats synes svær eller umulig. Sammenlignet med den nævnte daginstitutionsundersøgelse antyder denne del af analysen, at arbejdet med udsatte børn i dagplejen ligner det, der finder sted i daginstitutioner, idet det overordnet følger én af to retninger som udfoldet ovenfor. TRE TYPER AF PÆDAGOGISKE PRINCIPPER I HVERDAGEN 70 % af dagplejepædagogerne har i spørgeskemaundersøgelsen angivet, at deres dagplejegruppe for det meste arbejder efter bestemte pædagogiske mål. Dagplejerne selv er mere delte i dette spørgsmål, idet 47 % svarer, at de for det meste arbejder efter bestemte pædagogiske mål. 12 UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN