Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Relaterede dokumenter
Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

LIVSBLADET. TEMA: Udvikling på sigt. Nr. 1, 18. årgang, maj 2018

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Krop og bevægelse i naturen

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Hjernen på overarbejde!

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

Sansemotorik. Tirsdag d. 15. marts Kirsten Bundgaard Neuro-Team

Alle børn bevæger sig i skolen

Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

Sansepåvirkning, der kan stresse

Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

BERØRT & BEVÆGET MIDDELFART DEN 6. OKTOBER Kroppen og sansernes betydning i den professionelle relation

BOLDMASSAGE STORE BOLDE

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

1. Beskrivelse af det terapeutiske formål samt vejledning i udførelse af metoden.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Skovgården

Konference om De tre læringsdomæner i daginstitutioner og skoler

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige

SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL WORKSHOP 6

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Rævestuens målsætning og profil

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.

Forståelse af problemskabende adfærd

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD

HVEM HAR SVARET PÅ UNDERSØGELSEN?

Sensitiv og sansestærk

Indeni mig... og i de andre

INTRODUKTION TIL SANSEMOTORIK

Emotion. Motorik. Kognition

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

ADHD/ADD - Medicin og kost. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

Betydning af berøring

Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema

Balancetest til børn findes de?

Bogen om barnets signaler

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog

Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

Børn og traumer. METAsundhed Maj 2015

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Med kroppen i naturen

Flygtninge med handicaps og deres familier

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

De pædagogiske læreplaner og praksis

Temadag for kliniske undervisere

De forunderlige sanser

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Må jeg få din opmærksomhed?

Guldsmeden en motorikinstitution

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl Fredag kl

Fælles Pædagogisk Grundlag

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Heste hjælper os på vej

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Sensorisk bearbejdning, herunder at blive mere tolerant overfor taktile stimuli. F.eks. at få creme på kroppen, vaske hår samt børste tænder.

Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Læreplan for vuggestuegruppen

Autisme og sanserne. Line Gebauer Psykolog, Langagerskolen Lektor, ph.d., Aarhus Universitet

Børn og Bevægelseskultur (BOB) i Københavns Kommune. Birgitte Møs, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Hukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Transkript:

Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse med børns sansemotoriske udvikling

Fra: Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6- årige børn Sundhedsstyrelsen, 2016. Undersøgelser tyder på, at tilgængeligheden af nyt legetøj kan øge børns fysiske aktivitetsniveau kortvarigt, men ikke over længere tidsforløb. Øget plads per barn på legepladsen blev undersøgt i et enkelt studie og viste en positiv sammenhæng med det fysiske aktivitetsniveau. Perioder med struktureret fysisk aktivitet, dvs. aktivitet som organiseres af eksempelvis pædagoger, viste umiddelbart de mest lovende resultater særligt hvis den strukturerede aktivitet skemalægges dagligt (122).

Præsentation af underviser Connie Nissen: Privat praktiserende ergoterapeut i 26 år! Undersøgelser, træning og behandling samt vejledning og supervision af børns: Sansemotoriske udvikling/sanseintegration Forløb med børn med vanskeligheder med tilknytning til voksne (Theraplay) siden 2013 Børnenes alder: Fra få uger/måneder til 17 år Børn med diagnoser og mange uden Henvendelserne: forældre, plejeforældre, kommuner, institutioner, hospitaler, psykologer, børnepsykiatere. Foredrag og kurser i massevis. Monofagligt og tværfagligt. Fra i dag - d. 6.oktober forfatter til bogen: Sansemotorik og Samspil forstå de børn, der er svære at forstå

Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag Lugt Små bevægelser Hørelse Graduering af kraft Balance Vestibulære område sanse---motorik Taktil/berøring Proprioceptive Muskler/ledsansen Timing/koordinering af bevægelser Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet Stimulation, udfordringer og engagement er afgørende for god udvikling!

Hvad er vigtigt at iagttage, når vi ser på børns sansemotorik? At bevægeglæden er tydelig At sensoriske indtryk accepteres og nydes At barnets evne til koncentration og fordybelse ses dagligt At passiv og inaktiv adfærd sjældent ses At barnet nyder at udføre fin og grovmotoriske aktiviteter At barnet sover godt At barnet nyder nye aktiviteter At barnet nyder at samarbejde med andre

Børneergoterapeuterne v/connie Nissen www.sansemotorik.dk Sensorisk bearbejdning= perception: Sense stimuli løber ude fra og ind Alle stimuli skal Registreres/opfattes Sorteres = hæmmes/fremmes Integreres Bearbejdes

Børneergoterapeuterne v/connie Nissen www.sansemotorik.dk Det vil sige at sensorisk bearbejdning/perception er: En neurologisk proces, som organiserer signaler fra egen krop og fra omgivelserne, og som gør det muligt at bruge kroppen effektivt i omgivelserne

Motorik/ motorisk udvikling: Fra det motoriske cortex til de implicerede muskler dvs. Indefra og ud Motorisk planlægning: sensorisk indtryk før motorisk handling Korrigeres på milli-sekunder Bemærk børns evne til at styre både små, store og sammensatte bevægelser Milepæle - krydse midtlinje Automatisering

Sensorisk tolerance Hver eneste menneske har sit eget specifikke tærskelregister Vores hjerne bemærke sansestimuli efter vores personlige tolerance Lav tolerance betyder: sensoriske informationer registreres hurtigere, mere observant og vagtsomt end andre Høj tolerance betyder: langsommere bearbejdning, flere input for at udløse handling

Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag lugt Små bevægelser Hørelse Graduering af kraft Balance Vestibulære sanse-motorik Taktil/berøring Proprioceptive Muskler/ledsansen Timing/koordinering af bevægelser Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet God stimulering tilpas udfordringer er nødvendige! For lidt? For meget?

Leve alder og udviklingsalder kan være forskellig, både vedrørende: Sensoriske Motoriske Følelsesmæssige Sociale Kognitive og den sproglige udvikling Samt indenfor mentalisering Hvordan tager vi alle højde for det?

Nogle børn ændrer adfærd, motorisk sikkerhed samt evne til at god sanseintegration - afhængig af: Hvem de er sammen med, tilknytning og relationer, miljøet, tid på dagen/på ugen, strukturen! Kosten og søvnen! Samværs formen og intervallerne? Hvad kan børnene hjemme, i institutionen/skole i individuel behandling. Udenfor/inde. Hvem ser hvad? Hvornår? Tal sammen! Lyt og analyser svarerne.

Makro regulering: Struktur med relationel indhold De voksnes evne som karavanefører Forudsigelighed Kendte rammer Er forudsætningen for god trivsel og forudsætningen for: Micro øjeblikke De små uforudsigelige øjeblikke med stjernestunder Forståelse Øjeblikke med masser af vi Guld for børns følelsesliv, regulering og udvikling

Arousal = opmærksomhed, vågenhed og parathed. Støttes og reguleres af de voksne og af miljøet! Arousal er hjernens aktiveringssystem som styrer vågenhed og grundlaget for god opmærksomhed Hjælp til regulering sker, når barnets signalér opfanges af de voksne Vi skal vejlede om at øger eller dæmper efter behov!!!! Stemme-føring, kontakt og ændrer på omgivelser.

Spejlneuronernes betydning: Børn har brug for inspiration til bevægelse, sansning, omsorg, nærvær og opgaveløsning fra omgivelserne. Derfor er det af stor betydning at de ser på andre børns og voksnes aktiviteter, de voksnes glæde ved samarbejde og at de inddrages i hverdagens små og store opgaver. Angst og stress reducerer spejlneuronernes signalrate massivt.

Det taktile sansesystem er afgørende for at børnene kan nyde: tæt kontakt påklædning i alle afskygninger skifte mellem tøj efter vejrforhold holde en god hygiejne give hånd/knus/kys mad/kostens konsistens opholde sig ude uanset vejret Mere stimuli med succes - bedre udvikling!

Det proprioceptive sansesystem som kommer fra muskler, led og fra huden - er afgørende for at børn: har god kropsfornemmelse kan planlægge små og store bevægelser kan styre kræfterne kan koordinere ben og arme kan styre hændernes samarbejde Mere stimuli med succes - bedre udvikling!

Det vestibulære sansesystem består af balanceorganerne i ørerne, der konstant samarbejder med berøringssansen og det proprioception og synet hele området er afgørende for, at vi kan: Nyde at der sker ændringer i underlaget Tolerere og acceptere stille og voldsom fart/acceleration, blive drejet rundt, have hovedet nedad, vippe, gynge, danse og foretage ændringer af hovedet stilling! Holde kroppen i ro med god kontrol! styre øjnenes bevægelser. Mere stimuli med succes - bedre udvikling!

Vil du læse lidt om sansemotorik, så se på facebook hver uge skriv: Connie Nissen Børneergoterapeut! Tak for i dag! Og rigtig god fornøjelse og god arbejdslyst!

Sansemotorik og samspil. Forstå børn der er svære at forstå Af Connie Nissen Den følsomme hjerne. God men svær! Af Susan Hart Drengen, der voksede op som hund. Hvad vi kan lære af traumatiserede børn om tilknytning, tab og heling. Bruce D. Perry og Maia Szalavitz. Hans Reitzels. God! Nem at læse! Læs den! Hvorfor jeg føler det du føler Joachim Bauer God bog om spejlneuroner. Inden i mig og i de andre. Karen Glistrup. God højtlæsningsbog om følelser Hvad børn ikke ved... hvar de ondt af. Bryd tavsheden. Karen Glistrup. God bog om at sætte ord på det svære!