Notat om lærersituationen I løbet af efteråret har den landsdækkende presse og de lokale medier skrevet meget om lærersituationen med særligt fokus på opsigelser og sygefravær blandt lærerne. Skole og Familie har på baggrund af dette udarbejdet dette notat med henblik på at lave en samlet oversigt for hele 2014 på disse områder. For sygefraværets vedkommende sammenstilles dette med sygefraværet i 2013. 9. januar 2015 Skole og Familie Skole og Familie Tlf. 46 11 44 10 mti@rudersdal.dk Læreropsigelser Det tal der har været anvendt i medierne har været tal oplyst fra personaleområdet. I dette tal indgår der samlet 150 opsigelser i 2014. Skole og Familie har gennemgået disse tal på baggrund af konkrete lister udsendt fra personaleområdet og direkte dialog med den enkelte skole i forhold til de konkrete opsigelser. Nedenfor en gennemgang af de konkrete årsager og samlet overblik af, hvad tallet dækker over. Talt to gange 2 medarbejdere har fået ændret deres timetal i løbet af året og indgår på listen to gange. Andre stillinger 4 af opsigelserne er afdelingsledere (heraf er 2 gået på pension). 1 stilling er bibliotekar. Tidsbegrænset ansatte 36 medarbejdere har været tidsbegrænset ansat i barselvikariater eller midlertidige stillinger. Midlertidige vikarer 23 medarbejdere har været midlertidigt ansat (ikke uddannede lærere men absolut kvalificerede på andre måder), der har dækket timerne i forbindelse med at en lærer er fratrådt og en ny er blevet ansat. Aktivt opsagte 3 medarbejdere er blevet aktivt opsagt. Pension 20 medarbejdere er gået på pension.
Orlov 7 medarbejdere har fået bevilget orlov. Anden karriere 20 medarbejdere har skiftet karriere. Har fået stilling som ledere, konsulent eller noget helt andet. Afstand til arbejde 16 har angivet at de har ønsket at arbejde tættere på eget hjem. Heraf udtrykker nogle at det skal ses i sammenhæng med den øgede tilstedeværelsestid på skolen. Reform, arbejdstid, ændret struktur og andet 18 har angivet andre årsager. Heraf er der nogle der har angivet reformen og de ændrede arbejdstidsregler. Nogle har angivet ændret struktur og måder at organisere undervisningen på og en mindre grupper har angivet andre årsager. Personaleomsætning Økonomi udarbejder til brug for institutionernes virksomhedsplan en oversigt over personaleomsætningen. Af denne fremgår der et noget lavere personaleomsætningstal. For nogle skoler op til det halve. Denne oversigt sammenstiller antal af medarbejdere, der var ansat 31/12 2013 og 31/12 2014 i forhold til det samlede antal stillinger i kategorien (her lærere). Denne forskel skyldtes, at nogle af de tidsbegrænsede lærere er blevet genansat, og enkelte lærere har søgt stilling i kommunen igen efter at have prøvet kræfter i en anden kommune. Personaleomsætningen på de enkelte skoler i 2014 Nedenstående tabel viser personaleomsætningen på de enkelte skoler jf. tal fra økonomis årlige opgørelse, hvor der registreres medarbejdere på baggrund af cpr. nr. Her registreres gengangere pr. 31/12 2013 i forhold til 31/12 2014 på den enkelte skole set i forhold til det samlede antal medarbejdere i stillingskategorien. Denne opgørelse tager således ikke højde for interne stillingsskift mellem skolerne. Birker ød Bistrup Dronnin gg. Høsdter køb Nærum Holte Sjælsø Skovly Toftevang Trørød Vange bo Vedbæk Samlet Personaleom sætning 13 12 12 2 3 11 9 16 3 16 17 9 123 % af lærerne 24% 27% 22% 9% 7% 27% 15% 29% 5% 20% 36% 19% 20% Som det ses af tabellen, så er der store forskelle skolerne i mellem. Men typisk har skoler med en lidt større personaleomsætning haft lidt 2
flere midlertidige ansatte. Ligeledes kan der være forskellige grunde til personaleomsætningen på skolerne, som ikke kommer frem i disse overordnede tal. Skole og Familie har modtaget orientering om opsigelsesgrund fra alle skolerne. Hvis man fratrækker aktive opsigelser fra skolens side, lærere, der er gået på pension og orllov fra ovennævnte tal, så ser fordelingen ud som følger. Birker ød Bistrup Dronnin gg. Høsdter køb Nærum Holte Sjælsø Skovly Toftevang Trørød Vange bo Vedbæk Samlet Personaleom sætning 6 8 8 1 3 6 6 11 0 7 8 5 69 % af lærerne 11% 18% 15% 5% 7% 15% 10% 20% 0% 9% 17% 10% 11% Af disse er 23% begrundet i afstand til arbejde, 29% har skiftet karriere og 48% har begrundet det med reform, ændrede arbejdstidsregler eller ændret organisation og struktur på skolen (denne del udgør ca. 5% af lærerne i kommunen). Det bør bemærkes grundet skolestørrelserne, så tæller hver medarbejder mellem 1,5 5%, hvilket er væsentligt, når man forholder sig til den enkelte skoles tal. Sygefravær Skole og Familie har gennemgået lærernes sygefravær i 2013 og i 2014. Det samlede sygefravær hos lærerne I nedenstående tabel ses det samlede sygefravær for lærerne i 2013 for de enkelte måneder sammenholdt med 2014. Samlet sygefravær lærere januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Samlet 2013 6,35 5,31 4,78 2,55 3,41 3,23 0,75 2,07 5,2 4,41 6,09 5,11 4,07 2014 7,33 7,12 7,31 4,84 5,2 3,92 1,41 2,95 6,52 5,52 6,91 5,2 5,34 Forskel 0,98 1,81 2,53 2,29 1,79 0,69 0,66 0,88 1,32 1,11 0,82 0,09 1,27 Som det fremgår af tabellen, så har det samlede sygefravær været på 5,34% i 2014 mod 4,07% i 2013. Altså en stigning på 1,27%. Fra skolerne er det oplyst, at i enkelte tilfælde har medarbejderne sygemeldt sig i forbindelse med opsigelsen, som kan påvirke tallet for sygefraværet. Når der ses nærmere på sygefraværet i 1. halvår i forhold til 2. halvår jf. nedenstående tabel, så kan det ses, at stigningen i sygefraværet har været en dobbelt så høj i 1. halvår i forhold til 2. halvår. 3
Samlet sygefravær 1. og 2. halvår 1. halvår 2. halvår 2013 4,27 3,94 2014 5,95 4,75 Forskel 1,68 0,81 Sygefraværet sammenlignet med øvrige personaleområder i Rudersdal Kommune og i Regionen. Nedenstående tabel viser sygefraværet i 2013 fordelt på de store personalegrupper i Rudersdal Kommune sammenholdt med sygefraværet i Regionen. Tilsvarende tal for 2014 vil først være tilgængelige i april 2015. Økonomiudvalget i Rudersdal Kommune har fastsat mål for sygefraværet i 2015. Medarbejdernes sygefravær nedbringes, således at sygefraværet for alle overenskomstgrupper ligger under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Rudersdal Kommune Alle kommuner i regionen Fravær pr Fravær pr Overenskomstområde Antal helårs- ansatte Antal helårs- ansatte helårsansat Kalender- helårsansat Kalender- Fraværsprocent dage dage Administration 498 13 3,6 % 19096 14 3,90 % Hjemmevejledere og pædagogisk personale, døgninstitutioner 234 28 7,6 % 5332 22 5,90 % Lærere m.fl. 590 15 4,1 % 15951 17 4,7 % Pædagogisk område 708 23 6,2 % 25809 22 6,1 % Social- og sundhedspersonale 858 26 7,1 % 22371 23 6,2 % Syge- og sundhedspersonale 294 18 5,0 % 6976 17 4,6 % Som det fremgår af tabellen, så var sygefraværet 0,6% under det gennemsnitlige sygefravær for lærere i regionen. På den baggrund blev det besluttet at fastholde målet for sygefraværet for lærerne i 2015 på niveauet for 2013. Som det fremgår af tabellen ligger lærerne i 4
Rudersdal Kommune en del under sygefraværet blandt lærerne i Regionen. Samlet sygefravær fordelt på skolerne I nedenstående tabel ses korttidssygefraværet opgjort i procent pr. Skole for 2013 og 2014 samt forskellen mellem 2013 og 2014. Skole Birkerød Bistrup Dronningg. Høsdterkøb Nærum Holte Sjælsø Skovly Toftevang Trørød Vangebo Vedbæk 2013 4,57 3,78 2,7 2,78 4,71 4,28 3,25 3,95 4,99 4,14 2,86 6,09 2014 5,81 5,22 3,19 5 4 3,26 3,01 5,87 7,32 8,65 4,29 4,89 forskel 1,24 1,44 0,49 2,22-0,71-1,02-0,24 1,92 2,33 4,51 1,43-1,2 Som det fremgår af tabellen, så er der ret store forskelle i det samlede sygefravær fordelt på skolerne, der er mellem 3,01% (Sjælsø) og 8,65% (Trørød). Ligeledes fremgår det, at der er store forskelle mellem 2013 og 2014, hvor sygefraværet er faldet med 1,2% på Vedbæk skole, mens det er steget med 4,51% på Trørødskolen. Den væsentligste årsag skyldes omfanget af langtidssyge, hvilket uddybes senere. Korttidssygefravær I nedenstående tabel ses korttidssygefraværet for lærerne i 2013 for de enkelte måneder sammenholdt med 2014. Sygefravær - korttid under 14 dage januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Samlet 2013 4,92 3,94 3,2 1,15 2,27 1,76 0,04 1,34 3,7 3,01 4,38 2,94 2,7 2014 5,03 4,12 4,6 2,68 2,6 1,88 0,33 1,74 5,1 3,08 4,55 3,64 3,28 Forskel 0,11 0,18 1,4 1,53 0,33 0,12 0,29 0,4 1,4 0,07 0,17 0,7 0,58 Som det fremgår af tabellen, så har det samlede korttidssygefravær været på 3,28% i 2014 mod 2,70% i 2013. Altså en mindre stigning på 0,58%. Fra skolerne er det oplyst at i enkelte tilfælde har medarbejderne sygemeldt sig i forbindelse med opsigelse, hvilket kan påvirke tallet for sygefraværet. Når der ses nærmere på sygefraværet i 1. halvår i forhold til 2. halvår jf. nedenstående tabel, så kan det ses, at stigningen i sygefraværet har været en anelse højere i 1. halvår end i 2. halvår af 2014. Sygefravær korttid 1. og 2. halvår. 1. halvår 2. halvår 2013 2,87 2,57 2014 3,49 3,07 Forskel 0,61 0,51 5
Korttidssygefraværet fordelt på skolerne I nedenstående tabel ses korttidssygefraværet opgjort i procent pr. Skole for 2013 og 2014 samt forskellen mellem 2013 og 2014. Skole Birkerød Bistrup Dronningg. Høsdterkøb Nærum Holte Sjælsø Skovly Toftevang Trørød Vangebo Vedbæk 2013 3,49 2,22 2,7 2,47 2,92 3,21 2,42 1,94 2,74 3,04 1,97 2,81 2014 3,54 2,36 2,8 2,73 3,51 2,97 2,45 4,39 3,1 3,53 2,01 4,89 forskel 0,05 0,14 0,1 0,26 0,59-0,24 0,03 2,45 0,36 0,49 0,04 2,08 Som det fremgår af tabellen, så er det korte sygefravær på mellem 2,01% (Vangeboskolen) og 4,89% (Vedbæk Skole). Som det ligeledes fremgår af tabellen, så er der marginale forskelle mellem 2013 og 2014 på de fleste skoler, med undtagelse af Skovlyskolen og Vedbæk skole, der begge har haft en stigning på mere end 2% i 2014. Det bør bemærkes, at Skovlyskolen havde et ganske lavt udgangspunkt fra 2013. For Vedbæk skoles vedkommende, så har der her været et højt korttidssygefravær i foråret (specielt første 3 måneder). Sammenlignes første og andet halvår på Vedbæk Skole, så viser det at korttidssygefraværet i de første 6 måneder på Vedbæk skole var 6,49% mens det i 2. halvår var faldet til 3,37%. Langtidssygefravær I nedenstående tabel ses langtidssygefraværet for lærerne i 2013 for de enkelte måneder sammenholdt med 2014., samt forskellen mellem 2013 og 2014. Langtidssyge januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Samlet 2013 1,43 1,37 1,58 1,4 1,14 1,47 0,71 0,73 1,5 1,4 1,71 2,17 1,37 2014 2,3 3 2,71 2,16 2,6 2,04 1,08 1,21 1,42 2,44 2,36 1,56 2,06 Forskel 0,87 1,63 1,13 0,76 1,46 0,57 0,37 0,48-0,08 1,04 0,65-0,61 0,69 Som det fremgår af tabellen, så har det samlede langtidssygefravær været på 2,06% i 2014 mod 1,37% i 2013. Altså en mindre stigning på 0,69%. Fra skolerne er det oplyst at I enkelte tilfælde har medarbejderne sygemeldt sig i forbindelse med opsigelsen, som kan påvirke tallet for sygefraværet. Desværre er de fleste langtidssyge ramt af cancer eller lignende alvorlige sygdomme. Når der ses nærmere på sygefraværet i 1. halvår i forhold til 2. halvår jf. nedenstående tabel, så kan det ses, at stigningen i sygefraværet har været en 3 gange højere i 1. halvår end i 2. halvår af 2014. 6
Langtidssygefravær 1. halvår 2. halvår 2013 1,40 1,37 2014 2,47 1,68 Forskel 1,07 0,31 Langtidssygefraværet fordelt på skolerne I nedenstående tabel ses langtidssygefraværet for lærerne i 2013 og 2014 for de enkelte skoler, samt forskellen mellem 2013 og 2014. Skole Birkerød Bistrup Dronningg. Høsdterkøb Nærum Holte Sjælsø Skovly Toftevang Trørød Vangebo Vedbæk 2013 1,08 1,56 0 0,31 1,79 1,07 0,83 2,01 2,25 1,1 0,89 3,28 2014 2,27 2,86 0,39 2,27 0,49 0,29 0,56 1,48 4,22 5,12 2,28 0 forskel 1,19 1,3 0,39 1,96-1,3-0,78-0,27-0,53 1,97 4,02 1,39-3,28 Som det fremgår af tabellen, så er der store forskelle mellem andelen af langtidssygefraværet på skolerne 0% (Vedbæk) og 5,12% (Trørød). Ses der på forskellen mellem 2013 og 2014, så ses der meget markante forskelle fra et fald på 3,28% (vedbæk) til en stigning på 4,02% (Trørødskolen), Langtidssygemeldingerne skyldes oftest alvorlige sygdomme. En langtidssyg på de enkelte skoler udgør mellem 1,5% og 5% afhængig af skolestørrelse. Dette bør derfor indgå, når sygefraværet vurderes. Skole og Familie drøfter situationen om de langtidssyge med de skoler, hvor omfanget er størst, for at sikre at der ikke er sammenhæng mellem langtidssyge og generelle arbejdsforhold på skolen. Sammenfatning Det må konstateres, at der har været en større læreromsætning end tidligere år og ligeledes en stigning i sygefraværet. Som det fremgår af notatet, så er der mange årsager til læreromsætningen og derfor et væsentligt mere nuanceret billede end det, der er fremgået af medierne. Skole og Familie vil fortsat følge læreromsætningen i 2015 og drøfte den med skolerne. Det er Skole og Familie områdets vurdering, at der fortsat vil være en større læreromsætning i 2015 end de tidligere år, men at den bør falde i forhold til 2014. Ligeledes konstaterer Skole og Familie, at der har været en stigning i sygefraværet blandt lærerne i 2014 i forhold til 2013. Denne stigning har dog været størst i foråret, før de nye arbejdstidsregler og reformen trådte i kraft. Det er derfor ikke Skole og Familie områdes vurdering, at 7
der er en direkte sammenhæng mellem lærernes sygefravær og de nye arbejdstidsregler, som det er fremgået af de landsdækkende medier. Skole og Familie vurderer, at det stigende sygefravær muligvis kan tilskrives de mange forandringer, som skolen gennemgår lige nu. Det er dog Skole og Familie områdets vurdering, at sygefraværet vil falde i løbet af 2015 i takt med at lærerne oplever, at de har overblik og synes at de kan håndtere de mange ændrede opgaver. Skole og Familie vil naturligvis løbende følge sygefraværet og drøfte det med de enkelte skoler. 8