Overordnet overblik og centrale indsatsområder Børne- og skoleudvalgets møde d. 15. januar 2014

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Overordnet overblik og centrale indsatsområder Børne- og skoleudvalgets møde d. 15. januar 2014"

Olivia Frank
7 år siden
Visninger:

1 Introduktion til skole og Familieområdet Overordnet overblik og centrale indsatsområder Børne- og skoleudvalgets møde d. 15. januar 2014

2 Indhold i orienteringen Skole- og Familie områdets organisation Skole- og Familieområdets økonomi Skole- og Familieområdets lovgrundlag og primære arbejdsopgaver Skole- og Familieområdets større kommende indsatsområder Reform af folkeskoleloven Digitaliseringsprojektet på skoleområdet Sikring af fagligt robuste skoler Kapacitetstilpasning på skoleområdet i en tid med faldende elevtal Inklusionsprojektet 0-18 års politik

3 Skole og Familie Områdechef Martin Tinning Udvikling og Analyse Morten Kliim-Due Birkerød skole Tandklinikker Toftevangskolen Omsorgstandplejen Ny Holte skole Nærum skole Tandplejen Lene Køppen Specialtand -plejen Familierådgivning Trørødskolen Sjælsøskolen Skoler Forebyggelse og rådgivning Charlotte Kruse Lange Psykosociale Handicap Talehøre Familiepædagoger PPR Økonomi og Drift Christina Egholm Birkerød skole Bistrupskolen Dronninggårdskolen Høsterkøb Skole Døgninstitutioner Ny Holte skole Nærum skole Sjælsøskolen Skovlyskolen Egebækskolen Trørødskolen Toftevangskolen Vangeboskolen Vedbæk skole Egebækskolen Villaen

4 Overordnet budget for Skole og Familie Vedbæk skole; Vangsboskolen; Nettodriftsudgifter i 2014 (1.000 kr.) - Undervisning - Tilbud til børn og unge med særlige behov mm. Naturskolerne; Skoler Toftevangsskole; Trørødskolen; fællesudgifter; Skovlyskolen; Birkerød skole; Dronninggårdskolen; Bistrup skole; Høsterkøb skole; Ny Holte skole; Nærum skole; Sjælsøskolen; Kommunal tandpleje; Køb af pladser til interne og eksterne døgnpladser; Kvindekrisecentre; 606 Køb af pladser til specialskoler og SFO; Forebyggende foranstaltninger og anbringelser; Pædagogisk psykologisk rådgivning; statsrefusioner (indtægt fra staten);

5 Antal børn Centrale nøgletal Børn og unge med særlige behov Anbragt udenfor hjemmet Nedsat funktionsevne Modtager forebyg. foranstaltninger I pædagogisk, psykologisk rådgivning I specialtandplejen

6 Centrale nøgletal - Skoleområdet Nettodriftsudgifter (1000 kr.) Folkeskole, pr. elev i normalklasse Antal elever - Gennemsnit pr. skole (inkl. specialklasser) Gennemsnit pr. normalklasse 22,0 22,4 23 Karaktergennemsnit - 9. kl. 7,6 8,0 8,1

7 Skole- og Familieområdets lovgrundlag og primære arbejdsopgaver Opgave Lovgrundlag Understøtte og kvalitetsudvikle skolernes ydelser Tilsyn med skolernesdrift PPR (Pædagogisk, psykologisk rådgivning til børn og unge med særlige behov) Handicap (Hjælp til børn med nedsat funktionsevne) Psykosociale (Forebyggende foranstaltninger og anbringelser) Folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser Folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser Folkeskoleloven Serviceloven (kapitel 11) Serviceloven (kapitel 11) Tandplejen Sundhedsloven (kapitel 37)

8 Fremtidens skole i Rudersdal Kommune efter aftale om folkeskolen, Nye arbejdstidsregler Oplæg for skolernes ledelsesteam, august 2013

9 Overordnet udvikling i Nationale test I de nationale test sammenlignes elevernes resultater med elevers resultater med samme Socio-økonomiske baggrund. Disse resultater vil altid være forbundet med en vis usikker- Hed, hvorfor resultaterne skal være en del bedre end forventet før det kan karakteriseres Som signifikant. Nedenfor ses fordelingen af klasseårgange på skolerne (en hel årgangs resultater i testen på den enkelte skole (113 testresultater i alt) i forhold til resultat i forhold til forventet i 2009 og i Signifikant bedre 7 % 29 % Bedre end forventet 43 % 58 % Forventet 5 % 3 % Dårligere end forventet 43 % 10 % Signifikant dårligere end forventet 1 % 0 % I 2010 var det samlede resultat for alle elever i alle test 1,4 bedre end forventer i 2013 er det 6,1 bedre end forventet.

10 Nationale test og de nye nationale mål I forbindelse med forliget om folkeskolen blev der opstillet et mål om at andelen af eleverne i de to svageste grupper i dansk og matematik skal reduceres år for år. Hvordan er det gået i Rudersdal Kommune. Det er procent af den samlede elevgruppe Læsning 2.kl Læsning 4. kl Læsning 6. kl Læsning 8. kl Matematik 3. kl Matematik 6.kl Det nationale mål er, at under 20% af landets elever befinder sig i denne gruppe. I dag er det omkring 25%

11 Nationale test og de nye nationale mål I forbindelse med forliget om folkeskolen blev der opstillet et mål om at andelen af eleverne i de to bedste grupper i dansk og matematik skal forøges år for år. Hvordan er det gået i Rudersdal Kommune. Det er procent af den samlede elevgruppe Læsning 2.kl Læsning 4. kl Læsning 6. kl Læsning 8. kl Matematik 3. kl Matematik 6.kl Samlet er andelen af elever i de to bedste grupper forøget fra ca. halvdelen af eleverne til at nærme sig 2/3.

12 8,1 bundne prøvefag uden orden 8 Faktisk resultat 7,9 tendens 7,8 7,7 7,6 7,5 7,4 7, Til gengæld var gennemsnittet for alle prøvefag det højeste nogensinde med et gennemsnit på 8,14

13 Skolernes karakterudvikling I 2009 havde ingen skoler i Rudersdal Kommune et gennemsnitlig afgangsprøveresultat over 8. I 2013 havde 7 skoler i Rudersdal Kommune et gennemsnitlig afgangsprøveresultat over 8 (og 4 skoler havde et afgangsprøveresultat over 8,5.

14 Folkeskolereform + Nye Arbejdstidsregler + Digitalisering Fra undervisning til læring = Paradigmeskift ===================== Styring Struktur Indhold

15 Hvad er der fokus på i maskinrummet? Følge elevernes progression V æ r d i e r Ledelse L æ r i n g Medarbejdere M å l M e t o d e r F e e d - b a c k T y d e L i g h e d Fastlægge læringsmål Drøfte og udvikle metoder Drøfte elevernes progression Feed-back Eleverne Læringsmiljø Engagement, metodekendskab, indsigt i mål og ved hvordan det ser ud, differentiering,

16 Status for proces reform af folkeskolen Folkeskoleloven vedtaget 20. december Forslag til kvalitetsstyring/-udvikling udsendt i høring. Styrelsesvedtægt i høring (behandles i BSU februar) Endeligt ressourcegrundlag ikke vedtaget (behandles i BSU februar) etableret til at understøtte skolernes udvikling. håndsrækning til skoleledelsen udarbejdet Lock-out penge anvendes til skolernes drøftelser og planlægning og ikke mindst forståelse af, hvordan understøtter skolen bedst mulig elevernes læring. Ekstra-ordinært bloktilskud tildelt kommunerne til implementeringen (forventes forelagt BSU i foråret). Kompetenceudviklingsplan (forventes forelagt BSU før sommerferien)

17 Orientering om Strategiplan for digitalisering på skoleområdet

18 Hvorfor digitalisering i skolen Skabe mere læring hos eleverne Digital opfølgning og overblik over elevernes udvikling Grundlæggende digitaliseringskompetencer og forståelse hos eleverne Understøtte undervisningsdifferentiering og give nye dimensioner i elevernes læring Økonomisk rationale

19 Digitalisering et organisationsprojekt i skolens samlede udvikling Skolens digitaliseringsstrategi skal være båret af ledelsen, for skal digitalisering nytte, så vil det afgørende ændre: Organisation Lærerrolle Praksis Læremidler Elevroller mm Digitalisering er et organisationsprojekt, der skal tænkes ind i Skolens samlede udvikling

20 Niveauer for digitalisering Redefinition (Omskabelse) Teknologien tillader design af nye opgaver, der tidligere ikke var mulige. At anvende IT på denne kategoris præmisser betyder, at eleverne bruger teknologien til læringsakti-viteter, der ikke kan lade sig gøre uden brug af IT. Modification (Ændring) Teknologi tillader betydeligt redesign af opgaven. Måden, hvorpå IT anvendes i denne kategori, indebærer, at den læringsaktivitet eller opgave, eleverne arbejder med, ændres i forhold til de aktiviteter og muligheder, der eksisterer uden inddragelse af IT. Augmentation (Udvidelse) Teknologi som direkte værktøjserstatning med funktionelle forbedringer. F.eks. at anvende stave- og grammatikkontrol eller zoom- og annoteringsfunktioner på digitale kort. At bruge IT som en udvidelse betyder, at man bruger nogle af de digitale funktioner i teknologien til at gøre arbejdsprocessen lettere. Opgaven, eleverne arbejder med, er stadig den samme, det er bare blevet lettere og mere anvendeligt på grund af teknologien. Substitution (Erstatning) Teknologi som direkte værktøjserstatning uden funktionelle ændringer. F.eks. hvis en interaktiv tavle anvendes som en traditionel kridttavle. SAMR modellen, der er udviklet af Ruben R. Puentedura

21 Overordnede indsatsområder Forbedret trådløst netværk Strategi for indkøb af digitale enheder og andre digitale hjælpemidler Den digitale arbejdsplads og videns generering om elevernes udbytte af undervisningen. Skolernes implementering og udviklingsstrategi på det digitale område Digitale læremidler og kompetenceudvikling i forhold til it-didaktik

Relaterede dokumenter

Overførsel af mindreforbrug/-merforbrug (Beløbene er angivet i kr. Merforbrug fra tidl. år er angivet med - foran tallet) Konto

Overførsel af mindreforbrug/-merforbrug (Beløbene er angivet i 1. kr. Merforbrug fra tidl. år er angivet med - foran tallet) Konto 213 212 4 Børne- og Skoleudvalget 49.41 17.398 Folkeskolen, fællesudgifter: