Notat Projekt nr. Projektnummer 4., CVR:29189625 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Line Dybdal Line Lennartz 19. September 2007 Godkendt d. 21. November 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte tlf: Fax: 3397 8233 dasb@r-m.com www.ramboll-management.dk Unge møde stedet UMS Projekt 4 Dato 2007-09-03 Ref Kontaktperson på projektet: Bodil Brask Tlf. 55 74 02 62. E-mail: brbra@naestved.dk Kontaktperson fra Servicestyrelsen: Camilla Bugge Tlf. 23 49 40 28. E-mail: cab@vfcudsatte.dk Kontaktperson fra Rambøll Management: Line Dybdal Tlf. 24 69 78 54. E-mail: line.dybdal@ramboll-management.com
Deltagere og deres baggrund Bodil Brask. Virksomhedsleder, socialpsykiatrien i Næstved Kommune. Rita Andersen. Psykolog og teamleder i Team Yngre Voksne Trine Larsen Jensen. Lærer. Ansat på Kollegiet i Næstved siden fire år tilbage. Med til at starte Kollegiet op. Beboerne på Kollegiet er mellem 18 og 35 år og mange har psykiske problemer. Indsatsen her er meget individuel: aktivering, værksteder, o.l. Pernille Jørgensen. Har været ansat i tre år på Grimstrupvej (døgnboliger, værksted, værested, støtteboliger, udekørende team der laver hjemmebesøg) Ole Ryttov. Handikap- og psykiatrichef i Næstved Kommune Kirsten Nørgaard. Socialrådgiver på kommunens Børn og Unge-område og arbejder med handikappede mellem 14-33 år. Ken Jensen. Står for værestedet Oasen (et ungetilbud) sammen med Bodil og andre af de tilstedeværende Majbritt Svensson. Pædagog. Ansat på Kollegiet i Næstved i 1 ½ år Vibeke Heuser. Tovholder og administrativ medarbejder i Bo & Netværk i Næstved Charlotte Stobbe. Visitator på Platangårdens Ungdomscenter; et tilbud henvendt til 15-25-årige med psykiske problemer og eksperimenterende misbrug Ann Tenes. Konsulent i Næstved kommunes Omsorg- og sundhedsforvaltning Camilla Bugge. Konsulent fra Servicestyrelsen (Udsatteenheden), Tilknyttet temaet: Misbrug og eksklusion og arbejder også med processtøtte Line Dybdal. Chefkonsulent, Social Management, Rambøll Management Side 2
Problemstillinger Målgruppen består af unge, der marginaliseres i andre tilbud. De er mellem 18 og 30 år og har gennemsnitligt været på kontanthjælp i 8-10 år. Der er tale om meget usikre eller muligvis personlighedsforstyrrede mennesker, der er prægede af manglende målsætninger med deres liv. Side 3 Gruppen falder mellem to stole, idet de ikke føler sig hjemme i tilbud henvendt til voksne udsatte med mere kroniske problemer, såsom alvorlige misbrug og voldsproblematikker. Samtidig har de ikke de sociale kompetencer, såvel som det sociale mod til at indgå i relationerne i et normalt ungemiljø på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, klubber og i bylivet. Konsekvensen heraf er, at mange af dem lever et ensomt liv i mere eller mindre selvvalgt isolation. Som alle andre mennesker har de dog brug for at få et netværk af jævnaldrene, men også ligesindede, som de kan spejle sig i og udvikle sig sammen med. Der er derfor ikke direkte tag i UMS s målgruppe, hvorved risikoen for at de unge yderligere marginaliseres og at deres problemer får mere kroniks karakter. Derfor etableres der nu med Unge møde stedet et tilbud, som tilbyder et alternativt ungdomsmiljø med respekt for de unges udsathed, hvor de kan etablere sociale relationer, deltage i aktiviteter, der foregår i et andet tempo end eks. i en almindelig ungdomsklub, hvor der gives mere individuel støtte, etc. Dermed kommer projektet også til at fungere som et efterværn for unge, der flytter fra Kollegiet, som har brug for hjælp i overgangen fra unge- til voksentilværelse. Målsætningen er en udvidelse af et eksisterende ungetilbud, hvorved man kan trække på de gode erfaringer fra et mindre tilbud af samme art. Andelen af brugere med det nye tilbud forventes at komme op på omkring 20 mennesker, der kan benytte tilbudet dagligt i eftermiddags- og aftentimerne. Målsætning at gøre tilbudet til et mødested og ikke et værested eller en ungdomsklub. Mange af aktiviteterne i UMS s regi skal foregå udenfor huset og på baggrund af et aftalebaseret miljø. Målgruppe Målgruppen omfatter primært unge fra Næstved storkommune. Målgruppen er fra 18 - ca. 30 år (Det bemærkes, at det i praksis vil blive en udfordring at holde sig indenfor denne aldersramme). Inden for den overordnede målgruppe findes to delgrupper: 1) Unge kendt af systemet: Sårbare unge fra kontanthjælpssystemet Unge med tilknytning til det psykiatriske behandlingssystem Unge bosat på Kollegiet Unge i terapigrupper 2) Unge der ikke er inde i systemet (rekruttering er en udfordring):
Unge der hænger ud på gader og stræder Gæster til beboerne på Kollegiet Unge som ikke færdes i normaltilbud Unge som sidder i hjemmet og ikke kommer udenfor en dør Unge som skærmes af forældrene de er i store problemer, især hvis forældrene dør eller bliver syge Unge i subkulturer (eks. med punkbaggrund) Side 4 Brugernes forskellige baggrunde: Sociale og kulturelle forskelle De potentielle brugere af tilbudet kommer fra forskellige baggrunde og repræsenterer dertil meget forskellige subkulturer alt fra dansktoptilhængere til punkere. Det vurderes at blive en udfordring, men ikke et uløseligt problem at imødekomme behov fra de forskellige typer sårbare unge. Det vil kræve en meget bevidst indsats fra tilbudets side. Det anbefales, at der tænkes i aktiviteter frem for så meget andet: eks. at indrette musik-/øverum, bowle med nogle og tage på ski- eller kanotur med andre. Køn Målsætningen er at få en ligelig fordeling af køn blandt brugerne. Erfaringen fra det nuværende ungetilbud, hvor brugerne overvejende består af drenge, er at det er svært at fastholde piger på længere sigt. Målsætningen om en ligelig fordeling af køn blandt brugerne kræver derfor en bevidst indsats. Etnicitet Uagtet etnisk baggrund har unge i den aktuelle målgruppe grundlæggende de samme problemer. Unge med en anden etnisk baggrund end dansk kan derfor få lige så meget ud af tilbudet som unge med en udelukkende dansk baggrund. Der kan være problemstillinger, der gør sig specifikt gældende for unge med anden etnisk baggrund. Tilbudet bør overveje at gøre en indsats for at imødekomme de særlige problemstillinger. En sådan indsats kan eks. indebære at tilpasse visse arrangementer, så de kan rumme målgruppen, ansætte en kvindelig medarbejder, o.l.. Det vurderes, at det vil kræve en særlig indsats at få fat på denne gruppe unge. Brugernes forskelligheder betragtes ikke som et problem for det sociale miljø. Det forventes derimod, at der vil opstå fællesskab og tolerance på tværs af forskelligheder: Der plejer at være en fælles forståelse for hinandens svagheder og det bærer helheden igennem. Så der skal såmænd nok opstå et fællesskab på tværs af den her brede målgruppe..
Hvem er tilbudet ikke henvendt til? Unge hvor tilbudet vil have vanskeligt ved at hjælpe vil helt overordnet være mennesker med adfærdsproblemer. Nærmere beskrevet kan tilbudet ikke hjælpe mennesker med: Side 5 Massivt, aktivt misbrug Massive begavelsesproblemer Større fysisk funktionsnedsættelse Massive voldsproblematikker I forhold til den fysiske funktionsnedsættelse er det primært adgangsforholdene til mødestedet, der er en barriere og projektet arbejder derfor på at ændre adgangsforholdene, således at projektet også kan blive et tilbud for unge med funktionsnedsættelse. Rekrutteringskanaler potentielle samarbejdspartnere Ungdomsuddannelsescentre (UU), lokale klubber, Natteravnene, Ungdommens hus i Næstved, Studenterhuset i Næstved, Den sociale skadestue, Socialforvaltningen (kontanthjælp), samarbejde med praktiserende læger, etc.
Forandringsteori Side 6 Aktiviteter Umiddelbare resultater Virkninger på mellemgang sigt Virkninger på lang sigt Opsøge unge i rekrutteringsøjemed Øget selvværd Tage ansvar for sig selv Skabe et indbydende aktivitetshus Aftalebaseret miljø Afdækning af nye handlemuligheder for brugeren Afklaring af egne ønsker og drømme Bryde ukonstruktive handlemønstre Tør handle og leve Opnå større modstandskraft Øget livskvalitet Sundhed Livssituation Struktur Motivation Cafe-miljø Temagrupper Etablere et frivilligt korps af unge blandt brugerne Frivilligt medansvar for husets drift Deltagelse i sociale fællesskaber Brugerne spejler sig i hinanden Få skabt lyst og begær hos brugeren Social læring Opleve sig som del af et fællesskab Personlig udvikling Kompetencer til aktiv deltagelse Bedre til at opsøge og benytte tilbud Tættere på arbejdsmarkedet Forbedrede sociale kompetencer Rådgivningstlf. Videreformidling til andre tilbud Samarbejde med pårørendeforening Involvere forældre Hjemmebesøg Intro af små ændringer hos brugeren Øve sig i sociale sammenhænge Få overført brugernes fokus på fællesskabet og ikke deres egne psykiske lidelser Skabe meningsfuldhed og sammenhæng Formå at benytte fællesskabets ressourcer Integration i lokalmiljø Aktivt medborgerskab (fællesskabsorien teret)
Forklaring af forandringsteori De langsigtede målsætninger for indsatsen er, at projektet kan bidrage til at de unge i målgruppen får en øget integration i lokalsamfundet og et aktivt medborgerskab og dermed får øget livskvalitet. Projektet skal derfor igangsætte en personlige og social udvikling af den enkelte unge, hvor den unge får større modstandskraft i forhold til sine omgivelser og får mod på at handle og dermed begynder at tage ansvar for sit eget liv og aktivt begynder at opsøge og benytte tilbud i lokalsamfundet. Side 7 Forudsætningen for denne udvikling er, at projektet på mellemlangt sigte kan bidrage til, at de unge får brudt ukonstruktive handlemønstre og får afklaring af egne drømme og ønsker. Hermed bliver det den unges egen lyst og begær, der bliver styrende, frem for vanemæssig handling, hvilket er forudsætningen for, at den unge tager ansvar for sit eget liv. Samtidig betyder dette, at den unge får mere selvværd, fordi den unge oplever at kunne handle anderledes. På kort sigt forudsætter dette, at der i projektet bliver skabt rammer for social læring i trygge rammer. Det nære fællesskab i gruppen af unge, som kan spejle sig i hinanden. Giver mulighed for, at den enkelte unge oplever sig som en del af et fællesskab og dermed flytter fokus fra sine egne psykiske lidelser til egne muligheder. I det nære miljø har personalet mulighed for at hjælpe med at introducere små ændringer i de unges handlemønstre, og de unge får mulighed for at øve sig i de nye handlinger og i at indgå i sociale relationer i en tryg sammenhæng. Dette betyder, at de centrale aktiviteter i ungemødestedet er at skabe et indbydende aktivitetshus, hvor de unge får lyst til at komme og deltage i forskellige sociale aktiviteter både i og uden for mødestedet. Mødestedet vil være aftalebaseret og tematiseret, hvor de unge selv involveres i planlægningen af de daglige aktiviteter for dermed at skabe en indbyrdes forpligtelse og ansvarlighed, således at den enkelte unge føler sig som en del af fællesskabet og som vigtigt for fællesskabet. Målsætningerne er at brugerne får større modstandskraft og kan tage ansvar for sig selv. Det sker gennem at anvende deltagelsen i det nære fællesskab i ungemødestedet til at styrke de unges sociale kompetencer, hvorved de får skabt øget selvværd og får afklaring af egne ønsker og drømme. Dermed får man skabt noget lyst og begær til videre handling. Der er tale om nogle processer, der i høj grad foregår på et ubevidst plan, men som kan stimuleres bl.a. gennem gruppeinteraktionen, hvor de har muligheden for at spejle sig i hinanden og få oplevelsen af at de er en del af et fællesskab. Det giver dem mod og inspiration til at få brudt de ukonstruktive handlemønstre og deltage i aktiviteterne og de sociale fællesskaber. Deltagelse i fællesskabet gør på længere sigt deltagerne i stand til efterfølgende at deltage i større sammenhænge. Gruppedynamikken
er vigtig. Der er meget læring involveret og der er fokus på bevidste og ubevidste processer. Side 8 Ledsagende bemærkninger Overordnet set er det personalets ansvar at skabe rammerne om det aftalebaseret miljø, ligesom det er dem, der har ansvaret for en effektiv kontakt til de unge. Det er også vigtigt, at de fysiske rammer for tilbudet bliver hyggelige / hjemlige og ikke institutionsagtige. Det er vigtigt for at brugerne kommer til at føle sig godt tilpas. Med tiden skal de unge være med til at køre visse dele af tilbudet, såsom at de selv skal definere tilbudets daglige aktiviteter. I opstartsfasen skal der foreligge forslag til aktiviteter, som de ansatte har lavet, for at igangsætte processen. Der er tale om sociale aktiviteter, træningsgrupper, hygiejneundervisning/makeover, aktiviteter ud af huset, sport, oplæg og temaaftener, husavis, o.l. Vedr. karakteren af aktiviteterne er det vigtigt, at tænke i køn og aldersgruppers forskellige behov. Med tiden vil disse aspekter sandsynligvis blive delvist imødekommet af den brugerdefinerede aktivitetsplanlægning. Der er dog ikke alting, det kan forventes, at de unge kan håndtere. Medarbejderne skal derfor være regulerende for miljøet og sikre rammerne. Det voksne personale kan lave personlige samtaler, men skal ikke lave behandlingssamtaler med hver enkelt bruger. Ved behov er det personalets opgave at videreformidle de unge til andre tilbud. Det overvejes at involvere forældre (evt. via en forældreforening og/eller en pårørendeforening) og i den forbindelse tænke i andre kontaktformer såsom hjemmebesøg / kaffemøder i fbm. denne forældrekontakt. Der ligger en stort opgave hos medarbejderne med at lave opsøgende arbejde i fbm. rekruttering af brugere. Lokaler er fastlagte og udgør en ældre villa, der er centralt placeret i Næstved by. Den skal deles med et Fountain House-projekt, foruden at nogle projektansatte skal have kontorlokaler i samme bygning. Input Flexbemanding Personalet består af 1 leder, 1 medarbejder og 2 brugermedhjælpere Personalebemanding der afspejle brugerfladen (køn og etnicitet) Medarbejdere med målgruppekendskab Personalet har fokus på bevidste og ubevidste processer Miljø, menneskesyn og støtte
Bevidsthed om at der skal ske noget hver dag Frivilligt korps af unge Side 9