At udfolde fortællinger Gennem interview
Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave til næste gang 17.00 Tak for i dag
Opfølgning på opgaven Vær opmærksom på din næste grundstødning og hvad du gør i den situation Interviewe hinanden i par 2 x 5 min. Hvornår blev du opmærksom på en grundstødning? Hvordan så det ud? Hvilke overvejelser gjorde du dig i situationen? Hvad gjorde du helt konkret? Fælles opsamling 10 min.
Kort opsamling 1 Vi er opmærksomme på rammerne: Vigtig pointe: Vedligeholdes undervejs i forløbet
Kort opsamling 2 Vi er opmærksomme på vejlederens positioner:
Kort opsamling 3 Vi er opmærksomme på, at vi har brug for at være indflydelsesrige på processen:
Kort opsamling 4 Vi har talt meget om at blive i vores positioner og ikke fristes til at søge det fælles og velkendte.
Hvad så nu? Nu er vi klar til at begynde at udfolde feltet så hvordan gør vi så lige det?
Interviewformen DN peger på interviewformen som metode: Sætter deltagernes egen viden i centrum Holder egne tanker/ideer/kommentarer tilbage Øger muligheden for at samtale i refleksionens domæne Øger muligheden for at stoppe op, tænke sig om, prøve sig frem Inviteres deltagerne til selv at skabe mening Bidrager til at deltagerne selv finder handlemuligheder
Spørgsmål som stilladser DN peger på spørgsmål som stilladser: Ved at lytte og stille spørgmål kan vi bidrage til at skabe stilladser for deltagerne, så de kan bevæge sig fra det kendte og familiære og ud i det, der er muligt for dem at vide (DN p. 65). Dvs. samspil mellem lytning og spørgsmål Små trædesten, som gør det muligt for deltagerne at udvikle tanker, ideer, begreber og løsninger i løbet af konsultationen Ikke for store spørgsmål, men spørgsmål med afsæt i og bygger videre på noget af det, som personen siger/er optaget af Timing vigtig
Lytning Lytning er komplekst: Kræver træning og overvejelser: Hvad lytter jeg efter? (Mening? Rigtigt/forkert? Enighed? Osv.) At kunne skrue op og ned for forskellige typer lytning i forhold til, hvad der er brugbart i situationen.
Interview i praksis Vigtige pointer: Der findes ingen rigtige og forkerte interviews! At interviewe kræver improvisation, fleksibilitet og tilstedeværelse i nuet Overordnet fokus er deltagernes meningsdannelse og at hjælpe dem med at udvikle mere nuancerede historier i denne proces
3 interview-kategorier At udfolde allerede veletablerede historier At udvide feltet af mulige historier At fortykne små spor af historier
At udfolde allerede veletablerede historier 1 Veletablerede historier: det virkelige problem er, drengen reagerer, som han gør, fordi hans forældre ikke, det er hende, der er problemet i denne sag Veletablerede historier bygger på fortolkninger. Men den meningsskabende fortolkningsproces bliver nemt glemt, og så fremstår konklusionerne som faktuelle. Veletablerede historier er ikke nødvendigvis forkerte, men de er muligeog bør få denne status tilbage. Derved åbnes for andre mulige historier og fortolkninger.
At udfolde allerede veletablerede historier 2 Handler om: at gå på opdagelse i den meningsdannelse/fortolkningsproces, der går forud for konklusionerne At få mellemregningerne med. Og dermed: at få forholdt sig til oversete aspekter
At udfolde allerede veletablerede historier 3 Vi skal derfor undgå at lade velordnede fortællinger rulle sig ud som sandheder og at vejledningen mister retning Ved at: være i en spørgende position fra starten gå fra generelle til konkrete beskrivelser/eksempler undgå at forstå for hurtigt være bevidst om aldrig helt at kunne forstå lytte efter og spørge til de ord, deltagerne bruger benytte eksternaliserende sprogbrug: problemet er problemet (eks: hvad får uroen Peter til at gøre? )
At udvide feltet af mulige historier 1 Handler om: At det åbner op for andre potentielle historier, når man udfolder de eksisterende historier At forskellige historier giver flere/forskellige handlemuligheder
At udvide feltet af mulige historier 2 At interessere sig for det oversete, det uudtalte, det ønskede Gøres ved: Dobbelt/mutibel lytning: Både lytte efter problembeskrivelserne og efter små oversete elementer (mulige indgange til supplerende historier) Lytte efter afvigelser, forskydninger og variationer At lytte efter/spørge til unikke hændelser gerne små. Kan åbne op for mere nuancerede historier At lytte efter/spørge til det fraværende men implicitte. Eks. Spørge til deltagerens ønsker, erfaringer, bevæggrunde.
At udvide feltet af mulige historier 3 At interessere sig for det oversete, det uudtalte, det ønskede Eksempler: Du sagde før, at Peter ikke ikke sidder stille i matematiktimerne. Hvad tænker du om det? Hvad er dine erfaringer med ikke sidde stille? Hvordan kan det være, at du gjorde, som du gjorde, da Peter? Hvad ville du gerne opnå?
At fortykne små spor af historier 1 Handler om: At sætte fokus på små ideer og alternative historier. At bemærke at de findes og at give dem mere plads Samtidigt med at man: Giver deltagerne mulighed for at få deres tanker og ideer vævet sammen med andre detaljer og forhold i deres liv Får de små historiespor fulgt på vej, så de kan overleve og vokse sig større i deltagernes hverdag
At fortykne små spor af historier 2 Gøres ved: At udfolde ideerne yderligere gøre historierne rigere og stærkere vha. pendling mellem handlingens og meningens landskab:
At fortykne små spor af historier 3 Spørgsmål til handlingens landskab: Hvad skal man gøre og hvordan skal man gøre det? Spørgsmål som lægger op til beskrivelser af og forestillinger om, hvordan det kunne se ud i praksis, hvis deltageren går videre med ideen Konkrete handlinger og eksempler på handlinger Eksempler: Har du en ide om, hvordan du vil? Er der noget, der vil være godt at sige/gøre? Hvad kunne næste dit skridt så være?
At fortykne små spor af historier 4 Spørgsmål til meningens landskab: Hvorfor skal man gøre det? Hvorfor synes man det? Blotlægger overvejelser, forståelser og konklusioner, som deltagerne gør sig Blotlægger intentioner, håb, værdier og holdninger Eksempler: Hvad håber du på, der sker, hvis du? Hvad er din tanke med at gøre detpå den måde? Hvordan ville det være anderledes for dig, hvis du i stedet for?
At fortykne små spor af historier 5 Gøres også ved: At bruge procesafbrydende spørgsmål: Sikrer at deltagerne får mulighed for at tage stilling til, om noget er værd at tale videre om eller ej Bør ikke stilles for tidligt risikerer at afvise noget potentielt interessant, inden vi ved, om det er interessant Det skal være let for deltageren at sige nej Eksempler: Taler vi om noget relevant? Hvad skulle vi hellere tale om?
At bruge famlende sprogbrug Overvej hvordan du stiller dine spørgsmål Skarpe og klare formuleringer kan være godt i nogle situationer Men klare spørgsmål inviterer ofte til klare svar om ting, vi har styr på og velkendte veje at gå En mere famlende sprogbrug er god i andre Inviterer til at sætte ord på mere usikre tanker og veje at gå. Spørge efter midlertidige svar Bruge hypotetisk sprogbrug Holde mangfoldigheden i live
Eksempel Fra Don Juan DeMarco : Hvad lægger I særligt mærke til?
Øvelse Mulighed for at lege med det 2 x 35 min Grupper af 4 En interviewer En fortæller En time-out ansvarlig En observatør Roller byttes efter første runde. Rolleguide udleveres brug 2 min til at skimme den først Vi mødes igen 16.30 til fælles opsamling
Øvelse -opsamling Hvad lyttede I som interviewere især efter? Hvad blev I især optagede af? Hvilke greb blev I opmærksomme på? Hvordan virkede øvelsen på fortælleren? Var der noget, der var særligt svært? Hvad vil I tage med herfra?
Opgave til næste gang 1 Lave aftale med et team om en konsultation, hvor I prøver interviewteknikkerne af. Gerne en enkel problemstilling.
Opgave til næste gang 2 Vær opmærksom på følgende: Hvad lyttede jeg især efter? Hvordan fik jeg sat mig i en spørgende position? Hvilke greb brugte jeg? Hvilken effekt havde det? Hvordan fik jeg min ekspertviden ind som mulig historie?