Borgermøde d. 15. september 2015, Ny Østergade. Gule sedler fordelt på de forskellige plakater 1. Brug af ny type beton til fortove/vejbelægning som opsuger forurening fra biler 2. Nyhedsbrev man kan tilmelde sig Undersøg risici i forhold til naboer når I bygger. Er der risiko for at nabobygningen beskadiges? Tag ansvar hvis det sker. Høj, høj, høj. Informationsniveau til involverede aktører/borgere. Kan Roskilde kommune komme til at hænge på færdiggørelser?? Økonomisk, dvs. skatte borgerne hvis bygherre går konkurs. Hvordan sikres trafiksikkerhed? Pas på at området ved Røde Port ikke bliver til et område for hash handel igen. Læg plancherne op på hjemmesiden. Belastning af veje, når der kommer mere trafik. Sammenhæng. Vandløb fra Roskilde museum, over Algade, forbi stationen til Ny Østergade, ende i sø(sommer=sø, vinter=skøjte) Som nabo er vores bekymringer, hvordan man løser parkeringsproblemerne i byggeperioden. Hvad med os der har ejendomme lige op ad byggeriet? Støj - støv - 100.000 lastvognstog. Værdiforringelser af boliger under byggeriet? Hvordan tages der hensyn til vores gamle huse i forbindelse med byggeriet, jeg tænker på rystelser og tung transport i byggeperioden. Legeplads for alle aldre. Aktivitet og kreativitet. Forebyg kaos. Læg DSB baneareal i tunnel, derved skabes et sammenhængende Roskilde inkl. slagterigrund. Skyggegener? (også for naboen) Gener fra byggeproces. Se byen på afstand - f.eks. når man kommer fra Hillerød kanten af. Så ligger domkirken i den ene side og Kara i den anden ende. Kan der bygges så det giver sammenhæng? Købstads præg. Sundhed, aktivitet, leg. Det er vigtigt at bibeholde købstads-præget som Roskilde har, så den nye bydel ikke skiller sig væsentligt ud - mange små byrum/opholdspladser. Information hele tiden. Tænke sundhed ind i byggeriet. Tænke bevægelse ind i arkitekturen. Kombinere miljømæssige foranstaltninger ind.
3. Ellers, lav et slags Covent Garden, som i London, med blanding af mærkevarebutikker, te-salon, cafeer og et kulturcenter. Og læg det i et plan under jordoverfladen med en stor åben plads med lidt vandbassiner osv. Byg DK s bedste hotel med DK s bedste udsigt. Liv. Lyst til at være og opholde sig. Forebyg kaos. Læg DSB baneareal i tunnel, derved skabes et sammenhængende Roskilde inkl. slagteri grund. Mere og mere bliver E-handel. Der er ikke brug for flere butikker, måske et stort varehus. Måske statslige styrelser og firma hovedkontorer. Hvilken analyse ligger til grund for den illustrerede fordeling af boliger, butikker, kontorer, hoteller mv? Hotel med skybar med udsigt over fjorden, Domkirken, Musicon, Energi-tårnet osv. er på min egoistiske ønskeseddel. Hvordan er handelsbalancen i Roskilde? Er der for mange kontorer? Mere markedsplads. Special butikker. -som Torvehallerne, bare åbent. Ift. Scandic, Radisson, Comwell. For der er egentlig brug for hoteller. Ellers kunne det ligge et andet sted? IKKE brug for nyt forretningscenter. Få lavet nogle statslige arbejdspladser, f.eks. nogle styrelser el. ministerium, sammen med boliger. Lægecenter/sundhedscenter og kulturelle tilbud. Vi har et universitet i Roskilde, men Roskilde er ikke en universitetsby med alt det liv det giver. Hvad kan vi gøre for at tiltrække de unge? Hvordan bliver den trafikale sammenhæng/synergi mellem Ny Østergade og Ro s torv? Etablering af ekstra 20.000 m2 vil kræve min. detailomsætning på 500 mil.(-> 2,5 mil. kunder pr. år), hvor skal det komme fra? Fornuftigt antal p-pladser set i relation til resten af byen. Fornuftigt antal butiks-m2 i relation til bymidten og Ro s torv. Vigtigt at overgangen ved banen laves attraktiv, med caféer, små butikker mm. Hvor er Ro s torv i butiksoversigten? Der er 80 butikker, 1000 arbejdspladser og 40.000 m2! Musik-/kulturhus i stedet for tøjbutikker. Hvis hotel/konferencecenter er den lokalpolitiske drøm - undersøg da en model XL i lavere højde. + 20%. Kan byen bære. Hvilket opland skal til? Hvad hvis kontorer ikke kan udlejes? 4. Kan man fremtidssikre anvendelsesmulighederne ved at stille krav om fleksibilitet i byggeriet. f.eks. fra kontorer til kultur eller omvendt efter behov. Bringe kulturliv og tilbud også i denne bebyggelse/bydel. fx. teaterscene, kunststeder - og gerne få kontakt- og forbindelseslinjer fra andre bydele af Roskilde. Integrere mulighederne for større kulturaktiviteter f.eks. teater/ koncertscene, da det ligger centralt.
5. At gå 100 m. i Roskilde er langt. P-plads + oplevelser + videre til resten af byen. Omgivelserne. Naboerne. Villakvarter ikke kun i midtbyen. Butiks- og foreningsliv. (så det ikke lukker klokken 18-19) 17-22 liv. Sjov, sikker vej over banen. Sluser. Grøn vej hen over banen. Hvordan får man forbundet? Svævende markedspladser. Ponte Vecchio? Mere end en transport korridor. Nedlæg kirkegården Gustav Hvid. Assistens kirkegården. P-restriktioner i villakvartererne omkring banen. Området bliver allerede nu brugt fra tidlig morgen til gratis langtidsparkering. Det skal være et bymiljø, ikke enkelte bygninger. IKKE Høje Taastrup. Binde handel sammen i byggeproces. Potentiale for hospitalets brugere. De unge liv. Unik chance. Godt for Roskilde. Byggestøj. Hotel tæt på funktionerne. Hotel ift. boliger. Saml kræfterne. Universitetsmiljø ind i byen. Et urbant U-hostel. 6. Udgangsforhold for handicappede? Handicap parkeringspladser? Helst IKKE noget med brosten. Ny Østergade og Københavnsvej kan ikke tage mere trafik. Derfor skal Køgevej udvides til 4 spor. Evt. ved hjælp af ekspropriation(nedrivning) Trafikbelastning på mindre villaveje tæt på projekt. Eks. Østergade. Der skal også passes på byggeriet der allerede er der(naboer). Da Ny Østergade blev bygget, kom der revner i vores bygninger på Vindingevej/Gl. Landevej. Analyse. Trafikbelastning under byggeriet? Bredere forbindelser under banen. Det er vigtigt, at den uhyre mængde af biltrafik kan afvikles!! Hvordan vil man løse trafikken på Københavnsvej til/fra Ny Østergade og øvrige handelsområder? Riv det gamle posthus ned. Dvs. bedre plads til/fra tog og by. Et så stort P-hus under jorden betyder masser af trafik ind på Ny Østergade området. Hvordan vil man løse trafikken med det store antal biler - der er kun Køgevej og Københavnsvej? Hvad med støj fra banen? -der er masser af godstog! Hvis nye store betalings/parkeringsanlæg, så stor risiko for øget parkeringskaos på mindre villaveje. Hvad sker der med indre Københavnsvej? Den er udlagt som handelsstrøg, men kan den være handelsstrøg med 14.000 biler dagligt - og hvad forventer man at bil-antallet stiger til? Om ikke lang tid kommer der førerløse biler. Det vil ændre på måden at have bil på, idet biler i højere grad vil cirkulere rundt. Der skal være forberedt opsamlings-/afsætningsrum til netop førerløse biler. Hvad sker der med lyden fra tog og biler? Hvor forplanter den sig? Forebyg kaos. Læg DSB s baneareal i tunnel, derved skabes et sammenhængende Roskilde inkl. slagteri grund. Frilæg den gamle station for overflødige bygninger. bl.a. det gamle posthus.
7. Domkirken bør være det højeste punkt, så afgjort. -derfor skal der ikke bygges et højt hotel - max 8 etager synes vi. Så det indgår i det øvrige på denne grund. 4-6 etager er langt mere tiltrækkende end 10-12. Inspiration i Bjarke Ingels VM-bjerget. I mindre målestok. Hvad skal Roskilde med bygninger af large størrelse midt i byen? Det er uharmonisk ift. resten af byen og vil netop ikke binde nord/ syd sammen. Lav i stedet max. 3 etager, hvor stueplan lægges 1 plan nede i jorden, som f.eks. Sergels Torg i Stockholm. Husk at visualisere fra fjordside. Roskildes identitet og autentisitet er også profilen fra fjorden. 8. Regnvand som en del af bybilledet. fx. som i Malmø/Glostrup boligselskab. Vand i gaderne. Lav kanaler til regnvand. Kanaler kunne forbindes med sø ved Roskilde ring. Naturligt sollys i overflod. Veje og gader markeret af grønne alléer. Urban Gardening arealer hvor man kan have små haver - børneinstitutioner kan være en del af at holde det ved lige. Springvand. Krav til bæredygtige byggematerialer. eks. Cradle to Cradle, eller Leed? Vandforbindelse til ringen. Taghaver. Genbrug af regnvand. Vandløb fra Roskilde museum giver forbindelse til det nye byggeri/kanal. Forbrændingsanlægget/Karas skorsten integreres i den arkitektoniske udformning. Malerisk horisont. Urban Gardening. Tag/byhaver. 9. Hvordan bliver det med byggestøj og lastbilslogistik i nedrivningsog byggeprocesser? Erstatnings P-pladser under byggeprocessen? Byggefasen: Hvad sker der i bygge- og anlægsfasen for at beskytte de nuværende beboere? Ny Østergade projektet må ikke være som Trekroner eller Ørestaden. Købstaden skal være idealet. Hvorfor L-løsning? Der er small som nabo. Hold byggeriet i max. skala large. Dette vil være grænsen for hvad området/byen kan bære trafikalt og arkitektonisk. Variation i byggeriets højde. Vertikale linjer. Købstadsskala er meget vigtig. Korte facader. Variation. Gerne large. Forskellige arkitekter på de enkelte huse. Roskilde skal vel ikke være et nyt Manhattan? Tænk gerne i højden og husk, at der er kunder til penthouses med fabelagtig udsigt! Et højhus: øverst, penthouse lejligheder - derunder skybar/hotel - derunder kontorer - nederst detail og bydel. Sluseholmen kan være et forbillede.
Vil 5-6 etager ikke virke som en mur? Hvilke krav har man til at projektet respekterer nabo-/villakvarterer med hensyn til arkitektur og højde? 10. En tunnel bliver hurtigt mørk og skummel. En gangbro er åben og udsigten må blive fantastisk ud over Roskilde. Overveje handel mm. i en overbygning over banen. Som en bred bro. Trafik kan sætte en stopper for det hele. Nuværende veje kan ikke tage mere. Overdæk banen med veje som i Lyngby. Lav en god og anstændig trafikanalyse parallelt med arkitektkonkurrencen. Hvor er trafik undersøgelserne fra Røde Port projektet? Roskilde stations placering. For langt fra busterminalen. Hvordan sikres let omstigning til bus + nærhed til Ny Østergade? Der bør være P-restriktioner i Østergade og Rolighedsvej, samt ensrettet kørselsretning i Østergade for at mindske trafik i boligkvarteret. Fremkommeligheden skal sikres på aksen Køgevej-Ny Østergade. Venstre-/højresvingsbaner? Udvidelse? At sikre trafikanter fra stationen til hhv. sygehus og busser på Køgevej. Optimalt uden biler mm. Trafik løses ved at omlægge to lyskryds. Jeg sidder i kø hver morgen på Københavnsvej. Det er svært at se at projektet tager højde for det. En trafiktunnel fra Kong Valdemarsvej under jernbanen og evt. direkte ind i underjordisk P-hus på arealet. 11. Skabe punktvis/opdelt bebyggelse i stedet for længere vertikale sammenhængende byggelinjer. Jeg foretrækker medium skalaen som det primære element. Også af hensyn til kontakt mellem mennesker. Sigtelinjer og luftighed på tværs af baner er vigtigt. Man skal respektere privatliv i haver i villakvartererne og ikke bygge så højt at der bliver indkig i haverne eller skygge. Læg høje bygninger op ad banearealet og maksimum 2 etager ud mod Ny Østergade. Bygge videre på købstadsatmosfæren. dvs. undgå de høje bygninger også aht. at syd- og nordsiden af banen reelt kommer til at hænge sammen. Vil ikke have mini-storby. Må ikke være for højt ved krydset Københavnsvej/Ny Østergade. Hvordan kan man beskytte den eksisterende by tæt ved? Aldrig højere end starten af domkirkens tag. (se evt. tegning) Byggeriet bør være sammenhængende med frøforsyningen og ikke være højere. Bygges i punkter/enklaver med grønt og aktivitetsmuligheder i mellem: borde/bænke kombineret med legemuligheder, soppebassin, skaterbane osv. Måske lidt kunstnerisk udformet. Byggeriet varieres i højden i de enkelte boligkarreer. Der mangler sigtelinjer fra projektet og ud i byen. = hvor i byen kan man se projektet.