Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens Uddannelser (IU) udfører på tværs af de forskellige erhvervsuddannelser. Den fælles redegørelse fungerer som et supplement til de uddannelsesspecifikke udviklingsredegørelser, som er fremsendt af IU. Den fælles udviklingsredegørelse er udformet på vegne af Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Industriens Fællesudvalg, Det faglige udvalg for Teknisk designer uddannelsen, Det Faglige Udvalg for beklædning, Billedmediernes Faglige Udvalg, Det Faglige Udvalg for Digital Media, Det faglige Udvalg for Maritime Metaluddannelser og Det Faglige Udvalg for Teater-, Udstillings- og Eventteknikeruddannelsen. IU afdækker kompetencebehov til de enkelte erhvervsuddannelser og for nye uddannelser eller specialer. Behovsindsamlingen sker fra tværfaglige og brancherettede udviklingsprojekter og gennem en tæt sparring og behovsopfølgning med et udvalg af ressourcepersoner tilknyttet de faglige udvalg og gennem en løbende dialog med virksomheder, elever, lokale uddannelsesudvalg, erhvervsskoler samt andre vidensinstitutioner. IU har ansvaret for 44 selvstændige uddannelser, der tilsammen indeholder 83 specialer og 32 trin. Uddannelserne er beskrevet i bilag til indgangsbekendtgørelserne for de fire indgange: Produktion og udvikling; Bil, fly og andre transportmidler; Strøm, styring og it samt Medieproduktion. 1. Erhvervsmæssig udvikling på industriens område Danmark betragtes som et dyrt produktionsland, hvorfor virksomhedernes konkurrenceevne er betinget af, at produktiviteten og kvaliteten opvejer omkostningsniveauet. Danmark har tidligere kunnet kompensere for det høje omkostningsniveau ved at producere mange up market - og nicheprodukter, som via særlige egenskaber eller få direkte konkurrenter har kunnet oppebære højere priser 1. Men hvis Danmark fortsat skal gøre sig gældende, som produktionsland med et godt lønniveau, kræver det stor omstillingsparathed, fleksibilitet, viden 1 DI Dansk Industri Sådan ligger landet 12 Globaliseringsredegørelse 2012, og Dansk Metal: http://www.danskmetal.dk/nyheder%20og%20presse/analyse%20og%20fakta/~/media/dme/files/pdf/analyser/notat%20- %20Danske%20varer%20storsælger.pdf; http://www.ae.dk/analyse/lav-produktivitet-koster-100-mia-kr-2020 Side 1/9

og kompetencer 2. På industriens område er virksomheder inden for produktion og fremstilling stadig ramt af krisen 3 og virksomheder inden for det mere service orienterede område eks. personvognsmekanikere møder de samme betingelser på hjemmemarkedet 4. Virksomheder der opererer på hjemmemarkedet oplever også konkurrencen fra udenlandske produkter og har derfor samme fokus på produktivitet. Danske virksomheder konkurrerer i stigende grad på produkter og services med et højt indhold af viden og innovation. Derfor er det afgørende, at virksomhederne har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer 5. Eksempelvis stiller teknologiudviklingen på industriens område store krav til medarbejderne, der skal udføre flere typer af arbejdsopgaver inden for håndtering af højteknologisk produktionsudstyr, såsom automatisering og robotteknologi, sikkerhed, kvalitetsstyring, computerstyring, produktivitetsudvikling (LEAN koncepter) service og vedligehold på høje niveauer. 2. Afdækning af kompetencer på industriens område CAP projekter IU har i år 2011/12 gennemført CAP - projektet Kompetencebehov blandt faglærte i fremtidens potentielle vækstindustrier - Kritiske kompetencer i sundhedsteknologi og fødevareindustri i en global økonomi. Projektet viser, at virksomheder inden for både sundhedsteknologi- og fødevareindustri i fremtiden efterspørger faglærte medarbejdere på et højt fagligt niveau, og at netop de faglærtes høje kompetencer er en vigtig faktor for bevarelsen af industriproduktion i Danmark. IU har lavet en handlingsplan for, hvordan projektets konklusioner skal indarbejdes i udviklingen af de relevante industrielle erhvervsuddannelser. Som et konkret eksempel kan nævnes, at konklusionerne fra projektet har bidraget til udviklingen af en ny struktur på industrioperatøruddannelsen rettet mod fødevareindustrien. Af de øvrige CAP-projekter gennemført i 2011/12 er også projekterne Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD) og Muligheder og barrierer på erhvervsuddannede unges vej 2 DEA: http://dea.nu/publikation/industriens-kompetenceevne 3 DI fødevarer: foedevarer.di.dk/.../omsaetningenfortsatpressetpaahjemmemarkedet 4 Jern og maskin Industrien, april 2012: http://www.jernindustri.dk/artikel/visartikel.aspx?siteid=jm&lopenr=104100045 5 DI Dansk Industri Sådan ligger landet 12 Globaliseringsredegørelse 2012 Side 2/9

til videregående uddannelse interessante for industriens område. Disse projekter belyser, at kun et begrænset antal faglærte tager en videregående uddannelse. Projekterne peger på en række tiltag, der kan styrke de faglærtes videreuddannelsesfrekvens. De faglige udvalg, IU repræsenterer, lægger stor vægt på, at faglærte har gode og relevante videreuddannelsesmuligheder, og ser en styrkelse af EUD - uddannelsernes image og en tilrettelæggelse af uddannelserne, så de i højere grad også tiltrækker bogligt stærke unge, som nødvendige for, at flere faglærte i fremtiden vil tage en videregående uddannelse. Oprettelsen af de nye eux uddannelser er vigtige skridt i denne retning, og herudover har IU sat fokus på, at udvikle og tilbyde fag på højere niveau end det obligatoriske for at udfordre de talentfulde elever. Dette er områder, der arbejdes videre med i 2013, og konklusioner og anbefalinger fra de to ovenfor nævnte CAP - rapporter vil bl.a. indgå i dette arbejde. 3. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktik og skolepraktik Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på IU s hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan.dk en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På flere af de enkelte erhvervsuddannelser findes supplerende vejledningsværktøj til praktikvirksomhederne, med forklaringer til praktikopholdene i virksomhederne og erfaringerne fra dette materiale vil indgå i det fremtidige praktikpladsopsøgende arbejde. På industriens område er der fokus på opgaven med kvalitetssikring og - udvikling af skolepraktik og praktikbedømmelse. I praksis betyder det, at der er udarbejdet en handlingsplan for dialog og samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. I forlængelse heraf er udviklet en ny håndbog til de Lokale Uddannelsesudvalg 6, som er udsendt til samtlige LUU medlemmer i de faglige udvalg tilknyttet IU. Desuden er der afholdt 4 regionale gå hjem møder for de Lokale Uddannelsesudvalg med henblik på at styrke dialogen og fokus på de mange opgaver om blandt andet kvalitet. Som nyt tiltag vil IU i 2012/2013 udsende nyhedsbreve til alle LUU repræsentanter med relevante fokusområder og inspirationsmateriale. 6 http://www.industriensuddannelser.dk/luu/vaerktoejer_1/haandbog/?nav=rel Side 3/9

Rigtig mange virksomheder på industriens område ønsker godkendelse, som praktikvirksomhed, og mange bliver besøgt af besigtigere fra egen branche, der informerer virksomhederne om det at have en elev. Besigtigerne er derfor gode ambassadører for virksomhed og elev. IU er i løbende kontakt med besigtigerne om udvikling af kvaliteten af ansøgningsskemaer samt information til virksomhederne omkring praktikken. Desuden følger IU projekterne om kvalitetsudvikling i skolepraktikken i de 21 nye praktikpladscentre. Specielt er her interesse for de projekter og modeller, der afprøver tilgange til at udnytte delkompetencer og muligheder gennem virksomhedsnetværk og kombinationsaftaler m.m., hvor administrationen ligger i praktikpladscentrene. En højnelse af image og kvalitet i skolepraktikken er nødvendig for elevernes fremtidige tilknytning til industrien. 4. Udvikling i praktikpladser på industriens område De faglige udvalg tager arbejdet med det praktikpladsfremmende arbejde meget alvorligt og arbejder seriøst på flere områder med at fremme virksomhedernes viden og kendskab til områdernes uddannelser, dels gennem de faglige udvalgs initiativer og dels ved at udbygge samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg. Industrien har ligesom andre uddannelsesområder oplevet et fald i antallet af praktikpladser som følge af den finansielle krise. Dette afspejles ved et stort fald i antallet af praktikpladser inden for industrien i 2009. Siden 2009 er antallet af indgåede praktikaftaler steget en smule til et niveau omkring ca. 5000 praktikpladser. Samlet set har de faglige udvalg, IU repræsenterer, en forventning om, at antallet af praktikpladser på industriens område har fundet et niveau, der ikke ser ud til at ændre sig meget frem mod 2013. Det samlede antal indgåede uddannelsesaftaler for industriens uddannelser 2008 til 2011 samt IU s estimat for 2012 og 2013 kan ses i nedenstående skema. De specifikke tal fordelt på uddannelser ses i det vedlagte bilag 1. Total antal indgåede uddannelsesaftaler inden for industriens uddannelser 2008 2009 2010 2011 Estimat 2012 Estimat 2013 5.916 4.197 5.036 4.948 5.004 5.070 Side 4/9

I dag oplever nogle af industriens uddannelsesområder, at det er svært at rekruttere elever. Samtidig er der et stort antal praktikplads søgende elever inden for industrien. IU ønsker derfor at se nærmere på datamaterialet for at systematisere og målrette de fremtidige initiativer mod uddannelser og områder med særlige udfordringer. Herunder bruge muligheden for at vejlede de praktikpladssøgende mod uddannelser med flere praktikpladsmuligheder. Med baggrund i datamaterialet vil der inden for udvalgte uddannelser og områder i løbet af foråret 2013 blive afholdt drøftelser med relevante LUU er og skoler. De demografisk betingede kompetencemangler kan få stor betydning for industrivirksomhederne, og IU har derfor i efteråret 2012 igangsat et projekt, der via bl.a. en grundig statistisk analyse skal belyse, hvor og inden for hvilke fagområder den største tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af alder vil finde sted, og hvilke kompetence- og uddannelsesbehov det vil skabe. Projektet finansieres af ministeriets midler til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne og har til formål at pege på, hvilke AMU - uddannelsesbehov der vil komme som konsekvens af den demografiske udvikling. Den viden, der indsamles i projektet, vil også kunne anvendes i det praktikpladsskabende arbejde. Tværgående praktikpladsfremmende aktiviteter IU opdaterer løbende sit vejledningsmateriale samt udsender nyheder til praktikvirksomheder på hjemmesiden med nyeste information, desuden vejleder sekretariatet potentielle praktikvirksomheder over telefonen med spørgsmål til det at tage en elev eller opnå godkendelse som praktikvirksomhed. Den elektroniske virksomheds godkendelse, (EVG) er en nem og tilgængelig central funktion, der løbende udvikles. Her kan virksomhederne let og hurtigt søge om at blive godkendt som praktikvirksomhed, og det digitale redskab sikrer en hurtig sagsbehandling og ajourføring af praktikvirksomheder på industriens område. Siden systemet blev indført i 2009 er der sket en positiv udvikling i antal behandlede ansøgninger, idet der i perioden 1/9 2009 1/9 2010 blev behandlet 1067 ansøgninger, mens der i perioden 1/9 2010 til 1/9 2011 blev til 1286 ansøgninger. Så alt i alt stiger interessen for elever i virksomhederne på industriens område. Et fortsat stabilt niveau i antallet af indgåede uddannelsesaftaler er en af forudsætningerne for at sikre nødvendige kompetencer på et højt fagligt niveau til industrien og dens medarbejdere. Derfor er skabelsen af flere praktikpladser fortsat et vigtigt indsatsområde for IU i 2013 og frem. Side 5/9

IU gennemfører en række konkrete praktikpladsfremmende aktiviteter både som løbende aktiviteter og enkeltstående projekter. En del af de aktiviteter, der foregår i 2012 og 2013, beskrives nærmere nedenfor, her ud over arbejdes med yderligere praktikpladsskabende aktiviteter for 2013, som endnu ikke er endeligt beskrevet eller konkret fastlagt. Desuden har hvert enkelt fagligt udvalg aktiviteter på de enkelte uddannelser eller fælles for flere uddannelsesområder, som beskrives nærmere i de specifikke udviklingsredegørelser for hver enkelt uddannelse. Skabelsen af flere praktikpladser indgår desuden som en del af Industriens Overenskomst 2012, hvor organisationerne bag IU har aftalt, at ville gennemføre en fælles praktikpladskampagne. Det er endnu ikke fastlagt, hvorledes den fælles praktikpladskampagne skal udmøntes. Konkrete praktikpladsfremmende aktiviteter: ML prisen fungerer som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien, som med særligt godt resultat har gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens uddannelsesudvalg. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. IU deltager ved DM i Skills med tre uddannelser: Klejnsmed, personvognsmekaniker og industritekniker. Her konkurrerer unge fra hele landet om at være de bedste inden for deres fag. Konkurrencen ligger placeret i januar og gennemføres årligt. Som noget nyt i 2013 deltager industriteknik i konkurrencen World Skills i Leipzig, som foregår i juli måned. Begge begivenheder synliggør de dygtige talenter og de kompetencer en målrettet uddannelse giver. Aktiviteterne nyder stor opmærksomhed og opbakning i branchen og bidrager positivt til uddannelsernes image, den større synlighed og medieomtale er med til at skabe flere praktikpladser til industrien. Flere virksomheder viser endvidere stor interesse for at rekruttere de meget dygtige lærlinge. Arbejdet med at fremme talentet og eliten inden for erhvervsuddannelserne har også ført til, at IU igangsatte et større markedsføringsprojekt med opsøgende personlige besøg i ca. 150 virksomheder. Målet var at informere virksomhederne om eux og mulighederne for at tage fag på højt niveau. Projektet er lavet på Side 6/9

tværs af uddannelser og faglige udvalg. Det konkrete resultat af projektet har været at oprette flere praktikaftaler til elever med talent og som er bogligt stærke. Finansiering af dette projekt sker med støtte fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Projektet er gennemført sommer 2012 og skal evalueres i efteråret 2012. På basis af projektets erfaringer tages der stilling til, hvilke initiativer IU kan anvende fremover i det praktikpladsopsøgende arbejde. For at tiltrække elever med interesse og færdigheder for de tekniske håndværk i industrien, vil Metalindustriens Uddannelsesudvalg udsende vejledende kompetence ark på de almene kompetencer på udvalgets uddannelser til UU-vejledere og erhvervsskoler. Da det vil kunne medvirke til gennem vejledning at skabe større afklaring om de kompetencer, der skal til for at gennemføre en teknisk uddannelse med en praktikplads i industriens virksomheder. Kompetencearkene er tænkt som et redskab til vejlederne, når de skal vurdere, planlægge og tilrettelægge det videre uddannelsesforløb for de unge. Samtidig er det tanken at bidrage til debatten om, hvordan vi målretter og styrker vejledningen til erhvervsuddannelserne. MI tror på, at en mere målrettet og styrket vejledning vil være med til at øge succesraten for de unge, der går i gang med en erhvervsuddannelse, og i sidste ende sikre, at langt flere unge end i dag opnår en erhvervsuddannelse som afsæt for job eller videre uddannelse. Inden for udvalgte områder udarbejder IU informations- og vejledningspjecer om de enkelte uddannelser, som bl.a. udsendes til virksomheder og kommende elever gennem skolerne og de lokale uddannelsesudvalg. Som tidligere nævnt udarbejdes også praktikvejledninger til virksomhederne, der har til formål at tydeliggøre, hvilke opgaver og ansvarsområder man har som praktikvirksomhed og inspirere til endnu bedre praktikforløb. Disse pjecer og vejledninger revideres i takt med at uddannelserne ændrer sig. IU har et nært samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, og har som nævnt udarbejdet en håndbog til LUU-medlemmerne. Håndbogen fortæller om de opgaver, man har som LUU-medlem, men kommer også med forslag til initiativer, som LUU kan iværksætte, herunder forskellige praktikpladsopsøgende aktiviteter. Fremadrettet fra efterår 2012 vil IU udsende målrettede nyhedsbreve til LUU indeholdende informations- og inspirationsmateriale bla. i form af gode eksempler og cases på praktikpladsfremmende aktiviteter. LUU erne har et nært samarbejde med skolerne, og meget af det praktikpladsopsøgende arbejde foregår gennem dialog mellem udvalget og skolen. De fagli- Side 7/9

ge udvalg i IU opfordrer LUU erne til at lave projekter, der via AER-midler vil understøtte det praktikpladsopsøgende arbejde. IU søger også selvstændige AER projekter, hvor den praktikpladsopsøgende aktivitet foregår i samarbejde med flere LUU. Som en del af det kontinuerlige arbejde med LUU, ønsker IU at fremme dialogen om erfaringerne med AER-projekterne. Aktiviteten foregår løbende hen over året, da der er ansøgningsfrist både april og september til AER. Praktikpladsprisen har ligesom ML prisen og DM i Skills bidraget til imageopbyggelse omkring erhvervsuddannelserne. Praktikpladsprisen er en honorering af enkeltpersoner, virksomheder og skoler, der gør en ekstra indsats for at skabe praktikpladser. Uddelingen af priserne er foregået i 2011-12, og formålet er, foruden den konkrete erkendtlighed overfor modtagerne, at sætte spot på oprettelsen af praktikpladser lokalt og nationalt. Der er i alt uddelt 50 priser. Denne aktivitet har resulteret i markant presseomtale i lokale og nationale medier. Praktikpladsprisen er sponsoreret af Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. IU producerer, som opfølgning på projektet, en eksempelsamling med en præsentation af de gode praktikpladsfremmende initiativer, som vil blive anvendt til inspiration for fremtidige praktikpladsfremmende aktiviteter og i informationsmaterialer. IU har de sidste år gennem udvikling af fag og tilrettelæggelse af forløb samarbejdet omkring Centres of Excellence. Centrene er placeret flere steder i landet og tilbyder et elitelæringsmiljø, hvor lærlinge undervises på et højt fagligt niveau inden for cleantech og fremstilling. Centrenes formål er både at imødekomme virksomhedernes generelle behov for et højt fagligt niveau, men samtidig at tydeliggøre elevernes muligheder for at kunne tilegne sig teknisk viden på et højere niveau end i de ordinære forløb, og der i denne sammenhæng sat gang i udviklingen af fag på det højest mulige niveau inden for erhvervsuddannelserne. IU ser centrene som en mulighed for at tiltrække nye typer af virksomheder til erhvervsuddannelsessystemet samt skabe interesse hos praktikgodkendte virksomheder, der har været tilbageholdende med at være aktive praktikvirksomheder. IU støtter projekterne gennem sparring og udviklingsarbejde, samarbejdet er løbende og fortætter også i 2012 og 2013. IU har skabt forskellige netværkssammenhænge, hvor der også udveksles erfaringer omkring det praktikpladsopsøgende arbejde. Netværkene er oprettet f.eks. blandt undervisere inden for uddannelserne eller gennem en skolekontaktgruppe bestående af skoleledere. Netværkene mødes flere gange om året Side 8/9

med sekretariatets konsulenter. Dette arbejde er løbende og fortsætter også i 2012 og 2013. 5. Specifikke udviklingsredegørelser For mere specifikke fakta om den enkelte erhvervsuddannelse og uddannelsesområde henvises til det enkelte specifikke områdes udviklingsredegørelse, som følger herefter. Side 9/9

Bilag 1 til Fælles Udviklingsredegørelse Revideret estimat for indgåede uddannelsesaftaler på uddannelser - industriens område 2012 og 2013 2007-2011 i reelle tal 2007 2008 2009 2010 2011 Estimat 2012 Estimat 2013 Automatik- og procesuddannelsen 154 148 101 106 120 120 125 Beklædningshåndværker (kvote) 115 65 89 72 75 78 Beslagsmed 16 23 25 19 19 19 19 Bådmekaniker 0 4 19 7 15 19 Cykel og motoruddannelsen 184 166 147 159 140 145 170 CNC - tekniker 15 4 9 5 10 10 Data og 503 598 452 486 500 500 500 kommunikationsuddannelsen Digital Media (kvote) 31 36 18 34 39 39 39 Elektronik og svagstrømsuddannelenfagtekniker 111 89 72 91 91 95 97 Elektronikoperatør 8 11 12 6 10 10 10 Entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen (kvote) 215 240 140 163 145 145 145 40 47 39 66 54 54 54 Finmekaniker 59 51 28 36 46 50 60 Flymekaniker 67 60 21 9 21 10 18 Forsyningsoperatør 20 30 13 25 25 25 25 Fotograf (kvote) 64 55 39 61 50 50 50 Frontline radio/tv supporter 2 1 0 0 3 4 Frontline PC supporter 1 5 1 0 4 Guld- og sølvsmed (Ædelsmed) 46 31 24 41 31 31 (kvote) Industrioperatør 341 329 294 333 275 300 325 Industritekniker 414 397 232 254 268 270 275 Karrosseriuddannelsen 197 141 97 100 95 95 95 Køletekniker 67 51 38 46 38 40 40 Mekaniker 1.497 1.430 1050 1.601 1.400 0 0 Personvognsmekaniker 1200 1200 Lastvognsmekaniker 225 225 Maritime håndværksfag 30 31 26 21 20 20 20 Metalsmed 5 1 3 2 2 2 Modelsnedker 1 Overfladebehandler 13 9 28 16 23 23 25 Oliefyrstekniker Plastmager 87 83 54 71 71 70 70 Procesoperatør 66 70 122 54 100 75 80 Produktør 14 14 19 25 Skibsmekaniker 3 4 1 0 1 0 Skibsmontør 48 66 47 50 50 52 52 Skibstekniker 70 31 48 48 50 0 Smed 1095 1033 658 740 830 830 830

Støberitekniker 1 1 2 0 1 8 Teater- og udstillings- og 46 37 50 46 46 46 eventtekniker (kvote) Teknisk designer 303 315 214 159 197 200 205 Vindmølleoperatør 12 29 29 29 Værktøjsuddannelsen 102 51 54 56 60 60 Total 5.630 5.916 4.197 5.036 4.948 5.004 5.070 Kilde: Praktikpladsstatistik MBU (reele tal)

Det Faglige Udvalg for Beklædning 21. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 70 65 60 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 65 88 72 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 102 116 103 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 101 99 76 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 98 118 102 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 102 60 Fuldførelsesprocent ** 84 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2009 2010 2011 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,45 0,4 0,57 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,26 0,3 0,42 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Internationalisering Grundet den globale økonomiske krise er danske forbrugere blevet mere økonomiske bevidste i relation til køb af tøj. Mange mindre detailbutikker som handler med modetøj har måttet dreje nøglen om,

og de danske forbrugere handler i stigende grad tøj i kædebutikker, som typisk har fokus på value for money. Dette har stor konsekvens for de beklædningsvirksomheder, som primært omsætter til hjemmemarkedet. Tendensen er her, at de virksomheder, som enten satser på dyre produkter af høj kvalitet eller satser på billige produkter med høj fornemmelse for aktuelle stiltrends klarer sig bedre. Der er en polarisering i markedet som også stiller krav til beklædning virksomhedernes strategi i forhold til kundesegmentering og designprofil. Den del af de danske modevirksomheder der satser på eksport har samlet set oplevet en markant fremgang i perioden 2009-2011. Således har der været en stigning i den samlede eksport på 26,6% i perioden 2009-2011, hvis 2009 tages som udgangspunkt 1. Det er særligt de store nærmarkeder som Tyskland, Sverige og Holland, der dominerer eksporten og trækker omsætningen op. Eksporten til BRIK landene trækker også op, omend det stadig repræsenterer en relativ lille del af den samlede eksport af modeprodukter til udlandet. Det er fortsat kun et fåtal af de danske virksomheder inden for beklædningsbranchen, som har tyngden til at slå igennem på i disse markeder 2. Inden for pelsområdet har Danmark en solid position i forhold til at leverer pels af høj kvalitet til verdensmarkedet. Den danske pelsbranche oplever en stigende efterspørgsel på pels fra særligt Kina, og der arbejdes med udvidelse af forretningsområder i relation til design- og fremstilling af pelsprodukter. Dette for at øge værditilvæksten hos de danske pelsvirksomheder. Dette forventes også at kunne få betydning for tilrettelæggelsen og indholdet af beklædningshåndværkeruddannelsen fremadrettet. Teknologiudvikling Beklædningsbranchen er gennem forbrug af tekstiler ansvarlig for 3-8 % af de samlede miljøbelastninger ved forbrug i Europa, set i et livscyklusperspektiv (procenter svinger pga. forskellige opgørelsesmetoder). Der er stor fokus på bæredygtighed og miljømæssig ansvarlighed som en del af beklædningsvirksomhedernes brand. Arbejdet med bæredygtighed stiller store krav til dokumentation af alle processer og viden om relevante standarder i forhold til arbejdskraft, kemikalier og ydre miljø. Den stigende fokus på bæredygtighed øger også branchens fokus på genanvendelse af tekstiler, som enten kasseres i produktion eller kasseres af slutbruger. Der er dels mere fokus på brug af sekundære tekstilprodukter ved fremstilling af nye tekstiler (f.eks. fleece foringer fremstillet af genavendte tekstiler), dels er der fokus på, hvordan man gennem materialevalg og design kan øge produktets genanvendelighed efter konsumbrug (post-consumer products) 3. Disse to tendenser forventes også at afspejle sig i indholdet af flere af beklædningshåndværkeruddannelsens fagområder. Virksomhedernes udvikling De mindre danske producenter af modetøj har efter krisen oplevet, at konkurrencen er blevet hård, og at man for at overleve må samarbejde med andre mindre virksomheder for at kunne gøre sig gældende 1 Dansk Mode og Tekstil, se: http://www.dmogt.dk/nyheder/~/media/files/dmt/dokumenter/pressemeddelser/2012/udviklingen%20i%20den%20danske%20bekl%c3%a6dnings branche%20-%202007-2011.ashx 2 Dansk Mode og Tekstil 1. august 2011, se: http://www.dmogt.dk/pressemeddelser/~/media/files/dmt/dokumenter/pressemeddelser/2011/pressemeddelelse%20- %20Den%20danske%20modebranche%20August%202011.ashx 3 Force Technology (marts 2012): GAPS i genanvendelsesprocesser, s.5-14

på et marked, der i stigende grad domineres af store spillere i form af kædebutikker. De mindre modevirksomheder er pga. konkurrencesituationen stærkt ansporet til at tænke i nye forretningsmodeller, hvilke også kan have en afsmittende effekt på hvilken forretningsmæssige modeller der indgår i undervisningen på beklædningshåndværker-uddannelsen. Fremtidigt behov for faglært arbejdskraft Det er det faglige udvalgs vurdering, at mange virksomheder i branchen også fremover vil have brug for faglært arbejdskraft i form af beklædningshåndværkere. Endvidere er der også stor efterspørgsel på designteknologer, som omkring 25% af de færdigudlærte beklædningshåndværkere videreuddanner sig til. Udviklingstendenser på tilgrænsende uddannelsesområder Udvalget udvikler løbende nye AMU kurser, som kan sikre de færdigudlærte og ikke-faglærte medarbejdere en opdateret viden inden for dokumentation, bæredygtig tekstilfremstilling, design mm. Der er løbende opmærksomhed på, hvorvidt der er basis for at tilknytte nogle af de udviklede AMU kurser som valgfrie specialefag på beklædningshåndværkeruddannelsen. Udviklingen i nøgletallene Det fremgår af nøgletallene, at der har været en meget ujævn udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i perioden 2009-2011. Dette kan forklares med, at branchen er meget konjunkturfølsom og dermed påvirkes kraftigt af udsving i den nationale og internationale økonomi. Den seneste statistik fra Danmark Statistik viser, at beklædningsbranche har oplevet fremgang i omsætningen og eksporten de i perioden 2009-2011. Dette peger i retning af, at branchen er inde i en gunstig periode. Det Faglige Udvalg for Beklædning forventer, at den positive udvikling har en afsmittende effekt på antallet af praktikpladser i branchen i de kommende år. Yderligere kommentarer Udvalget har henover foråret 2012 analyseret beklædningshåndværkeruddannelsens potentiale i forhold til at fremme elevernes innovative kompetencer. Konklusionen på denne analyse er, at uddannelsen via de faglige kompetencemål på mange måder understøtter innovation. Udvalget finder derfor ikke anledning til at ændre i de faglige mål i uddannelsen. For at fremme innovation som en del af den faglige undervisning har udvalget besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af udvalgsmedlemmer og uddannelsens faglærer, som har til formål at udarbejde mere konkrete forslag til, hvordan eleverne via brug af nye materialer som pels kan få mulighed for at arbejde mere innovativt i design- og fremstillingsprocesserne 2. Behov for nyetablering af uddannelse Intet behov. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har ikke identificeret nye behov i forhold til revision/omlægning af uddannelsen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik)

Det Faglige Udvalg har tæt kontakt med de lokale uddannelsesudvalg og har gode erfaringer med at udbrede gode initiativer omkring kvalitetssikringen af ordinær praktik og SKP fra ét LUU til de andre skoler. Det Faglige Udvalg har en løbende dialog med områdets skuemestre omkring kvaliteten af uddannelsen. Der afholdes jævnligt censorkonferencer, hvor der erfaringsudveksles omkring kvaliteten af elevernes svendeprøver og herudfra udvikles der løbende retningslinjer for bl.a. kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget ha implementeret de ændringer til uddannelsesordning, der blev indstillet i udviklingsredegørelsen for 2012. Ændringerne er gældende fra 15. juli 2012. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012 Udvalget konstaterer, at uddannelsens færdigudlærte har en høj videreuddannelsesfrekvens. I 2010 var videreuddannelsesfrekvensen på 25%. Det Faglige Udvalg vurderer derfor, at CAP rapporternes anbefalinger i relation til at øge overgangen til videregående uddannelser er af mindre relevans for netop beklædningshåndværkeruddannelsen, da der netop her er stor tradition for at videreuddannelse. 8. Trin i uddannelsen Det Faglige Udvalg vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trindeling i forhold til, i hvilket omfang trinnet anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et/to år. Beklædningshåndværkeruddannelsen har i dag 298 godkendte praktikpladser. Udvalget forventer, at der på baggrund af de planlagte aktiviteter kan skaffes -12-15 ekstra praktikpladsaftaler i 2013 og 8-10 praktikaftaler i hver af de kommende 2 år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2 4. Udvalget har i samarbejde med skolerne og de lokale uddannelsesudvalg stort fokus på at tilvejebringe flere praktikpladser og vil i 2013 arbejde med at optimere de praktikpladsopsøgende aktiviteter. Udvalget ønsker at i samarbejde med uddannelsens skoler og lokale uddannelsesudvalg at lave henvendelser til tre grupper af virksomheder: 4 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

1. Ikke- godkendte virksomheder inden for tekstil- og beklædningsbranchen 2. Godkendte virksomheder uden elever 3. Godkendte virksomheder med elever Henvendelsen til de tre grupper af virksomheder vil være forskellig Afholdelse af fælles konference i januar 2013: Deltagere: skolernes faglærer og praktikpladskonsulenter med kendskab til branchen; fagligt udvalg, LUU medlemmer. På konferencen vil følgende emner blive behandlet: Afklaring om hvem der henvender sig til hvilke virksomheder hvornår Kvalificering af henvendelsesstrategi for de tre typer af virksomheder Træning i praktikpladsopsøgning for LUU medlemmer Opfølgning på konferencens henvendelsesstrategier august 2013 Status på hvilke virksomheder der er blevet kontaktet hvornår Vurdering af om, om der er virksomheder som skal kontaktes på ny Midtvejs-evaluering på om der er skabt resultater i form af flere praktikpladsaftaler Afrapportering af 1. års aktiviteter december 2013 Status på antal henvendelser til de tre segmenter af virksomheder Evaluering af resultaterne i forhold til skabelse af praktikpladser hos de tre typer af virksomheder Behandling på FU møde 1. kvartal 2014 mhp. vedtagelse af fremadrettet handlingsplan 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget støtter lokalt initierede AER projektansøgninger. Herudover vurderer udvalget løbende om der behov for at udvalget selv ansøger AER midler og kører en mere centralt funderet praktikpladskampagne. Det faglige udvalg vil i januar 2013 invitere LUU medlemmer til fælles konference om det praktikpladsopsøgende arbejde. Det faglige udvalg vil i august 2013 involvere LUU medlemmerne i midtvejsevalueringen af de valgte praktikpladsopsøgende strategier Det faglige udvalg planlægger afholdelse af dialogmøde med LUU medlemmer i september/oktober 2013 med henblik på at drøfte fremtidig samarbejdsaktiviteter for det praktikpladsopsøgende arbejde i LUU og FU:

Billedmediernes Faglige Udvalg 17. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Film og TV - produktionsuddannelsen (FTP) Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 157 174 169 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 39 67 54 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 0 0 0 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 0 0 0 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 8 3 6 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 30 35. Fuldførelsesprocent ** 85 85. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2009 2010 2011 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,6 0,72 0,58 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,04 0,03 0,03 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? FTP samt film- og tv-assistentuddannelsen agerer på et internationalt marked og film- og TV industrien arbejder både nationalt og internationalt. Branchen arbejder og samarbejder inter-

nationalt, hvorfor FTP og assistenterne skal kunne lave optagelser i udlandet. Flere færdiguddannede FTP og assistenter tager til udlandet efter endt uddannelse. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Udstyret udvikler sig løbende, desuden er nye teknologier som HD, 3 D samt holografi blevet en del af FTP og assistenternes arbejdsområder både nationalt og internationalt. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Branchen indgår uddannelsesaftaler med elever efter grundforløbet, fordi de ønsker meget målrettede og motiverede elever, der har kendskab til faget, da mange virksomheder er mindre eller enkeltmandsvirksomheder. Branchens mindre filmproducenter er meget konjunktur følsomme og har derfor taget den korte uddannelsesaftale til sig, som løbende forlænges eller senere resulterer i en ordinær uddannelsesaftale. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Beskæftigelsesfrekvensen for FTP uddannede er faldet i 2011, fordi branchen i forlængelse af krisen har ændret praksis og nu bruger flere freelancer og timelønnede til opgaver. Derfor nedsætter mange færdiguddannede FTP er sig som selvstændige eller freelance. I ministeriets tal til REU fra september 2011 (sags nr.:168.83j.261) ses det, at FTP har en selvstændighedsgrad på 0,1749 og er ét fag med høj selvstændighedsgrad. Udvalget vurderer, at der er et behov for omkring 35-40 færdiguddannede FTP, for at dække branchens rekrutteringsbehov. Det faglige udvalg forventer, at behovet for færdiguddannede alt andet lige vil holde dette niveau inden for en længere fremtidig periode. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Vælger FTP at læse videre er der en professionsbachelor i TV og medietilrettelæggelse, multimediedesigner eller flere uddannelser på filmskolen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Indgåelsen af uddannelsesaftaler lå i 2011 på et lidt lavere niveau end tidlige, hvilket skyldes, at krisen ikke har sluppet sit tag i branchen. Branchen ser nu mere positivt på fremtiden og Film og TV branchen har meddelt, at de igen tager fuldt ind af elever og desuden ses det, at flere nye virksomheder ønsker godkendelse som praktikvirksomhed. Det faglige udvalg kan se at 6 elever i 2011 er praktikpladssøgende, desværre er det sådan at ikke alle elever vil kunne finde praktikpladser, da de ikke kan finde en virksomhed, hvor deres kvalifikationer matcher. Der ud over er branchen præget af mindre virksomheder, der af og til går konkurs, hvorfor en elev i virksomheden skal finde ny læreplads. - Yderligere kommentarer: