Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST SBI s Rådgivende Forum, 9. november 2016
BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber på Vestegnen Albertslund Boligselskab Tranemosegård Vridsløselille Andelsboligforening Ca. 10.000 boliger primært betonbyggeri fra 60 erne og 70 erne primært tæt-lav Ca. halvdelen skal renoveres inden for de næste 5-10 år 09.10.2014 Byens Ejendom konference 2
Der er nogle vigtige grundforudsætninger, som skal prioriteres højt inden en forandringsproces igangsættes i en boligafdeling: Når vi gennemfører fysiske helhedsplaner i vores afdelinger, skal vi sammen med vores beboere se ud i fremtiden. Vi skal skabe bedre boliger for afdelingens nuværende beboere, men vi skal også sørge for, at afdelingen kan tiltrække beboere mange år frem. De nuværende og de fremtidige beboere har ikke nødvendigvis samme interesser. Renovering sker oftest af hensyn til fremtiden, men det er de nuværende beboere, der bestemmer.
Alle beboere i almene boliger har en lovbestemt ret til medbestemmelse og indflydelse på ændringer og forandringer i deres bolig og nærområder. Vores beboere har generelt et stort engagement, og involverer sig meget i processen med renovering og revitalisering af deres boliger. Sociale- og miljømæssige forhold Den enkelte afdeling og fællesarealerne Boligernes indretning
SOCIALE- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD At der tages overordnet hensyn til miljøet og klimaet. At der anvendes flest mulige bæredygtige og energibesparende materialer og løsninger. At man indgår samarbejder med (lokale) virksomheder, der udviser samfundsansvar og bidrager til en positiv social udvikling (elevpladser m.v.). At der arbejdes med alternative energikilder. Solceller, vindenergi, jordvarme m.v. og miljørigtige løsninger i forhold affaldshåndtering og LAR projekter m.v. At man fortsat kan tilbyde gode og sunde boliger til socialt udsatte og ressourcesvage mennesker.
DEN ENKELTE AFDELING OG FÆLLESAREALERNE Afdelingen skal også være attraktiv om 10-20-30 år. I valget af løsninger skal ses på, hvad de boligsøgende under 50 år efterspørger. De er fremtidens beboere, men de nuværende må ikke glemmes. Afdelingens identitet, arkitektur bymæssige integration. Afdelingens identitet i nærområdet betyder noget for beboerne. Er vi stolte eller flove over, at fortælle hvor vi bor? Lukker vi os inde eller inviterer vi indenfor? Er husene pæne at se på udefra, og får man lyst til at gå en tur i bebyggelsen selv om man ikke bor der?. Fællesarealer, beboerhus og private/fælles haver De grønne områder skal bruges i hverdagen. Tilbud til alle aldersgrupper (legeområder, små haver, fitness m.v.) Et beboerhus danner rammen om fælles aktiviteter. Alle disse tiltag er vigtige for at styrke beboerdemokratiet og fællesskabet.
DEN ENKELTE AFDELING OG FÆLLESAREALERNE Tryghed for beboerne og kriminalitetsforebyggende tiltag Det er vigtigt for beboerne, at de oplever deres afdeling som et trygt sted at leve. Der er mange tiltag som man kan arbejde med for at integrere den oplevede tryghed for beboerne. F.eks. Belysning, nye vindueshuller i gavle, undgå `skumle områder m.v.
BOLIGENS INDRETNING Boliger til et helt livsforløb; et varieret udbud af lejligheder. Det giver en god stabilitet i afdelingen, hvis man kan få en anden bolig i afdelingen, når ens livssituation ændrer sig. Boliger til både unge (små boliger), ældre (tilgængelighedsboliger) og familier (større boliger). Fleksible boliger. Boliger der kan tilpasses beboernes skiftende behov (indenfor råderettens muligheder). Eksempelvis flytning af lette vægge m.v., samt på andre muligheder for tilpasning til ændrede familiemønstre. Gennemlyste boliger med sammenhængende rumforløb Mest mulig tilstrømning af dagslys og sammensmeltning af flere funktioner i fællesrummene, f.eks. et køkken/alrum.
BOLIGENS INDRETNING Sunde boliger med et godt indeklima Et problem i mange boliger er dårligt indeklima; kuldebroer, skimmelsvamp og et stort varmeforbrug. Stort fokus på bedre isolering, ventilation, et lavere varmeforbrug og på at undgå skimmelsvamp. Tilgængelighedsboliger Etablering af et antal tilgængelighedsboliger så beboerne har en mulighed for at blive i afdelingen hvis de bliver kørestolsbrugere. Byggetekniske- og driftsmæssige velafprøvede løsninger Ingen afdelinger ønsker at lægge boliger til fuldskalaforsøg med ukendte materialer eller løsninger, der medfører byggetekniske svigt eller forøgede D&V omkostninger på længere sigt.
BOLIGENS INDRETNING Mulighed for altaner og tagboliger Hvis afdelingen allerede har altaner, er der en stor kvalitet i at foretage en udvidelse eller en glasinddækning. Hvis der er uudnyttede loftsrum kan de indrettes til tagboliger således, at der kan tilbydes helt nye lejlighedstyper.
Tak for opmærksomheden