Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Relaterede dokumenter
Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter

Juridisk Institut Strategi

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

STRATEGI FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Kommunikationsstrategi 2013

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013

STRATEGI Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aarhus Universitets Strategi

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

PRODEKAN FOR UDDANNELSE DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET. København september Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Kodeks for god forskningsledelse

OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan

1. PROFESSORATSPOLITIK... 2

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

MEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E

Aarhus Universitet. Strategi

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

EDU-IT-SATSNINGEN AARHUS UNIVERSITET EDU-IT KICK OFF BERIT EIKA 13. MARTS 2018 PROREKTOR

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017

københavns universitet Talent og samarbejde STRATEGI 2023 (udkast) Københavns Universitet Strategi

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

Strategisk partnerskabsaftale

Kodeks for god forskningsledelse

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

VELKOMMEN. Strategicafé et nyt koncept afprøves En ambition om at skabe bred involvering Ønske om relevante input fra så mange som muligt

Facult Aarhu STRATEGI

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Strategi københavns universitet. Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt Pkt. 3. Bilag 2. Efter høring på Københavns Universitet efterår 2017

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Anbefalinger for God Studieledelse

Juridisk Institut Strategi

STRATEGI. Professionshøjskolen Absalon

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

MSK Strategi

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Ilisimatusarfik strategi

Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN

Uddannelsesberetning

Fremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Stærke forskningsmiljøer er en forudsætning for et sundhedsvæsen i udvikling

MEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne

Aktivitetsbeskrivelse:

Strategi Aarhus Universitet

københavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi Dias 1

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Strategi 2016 på HUM: Ramme med udvalgte indsatsområder

Viden i skolen (VIS)

Københavns Universitets bestyrelse

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kompetencestrategi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Stillings- og personprofil. Dekan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet SDU

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

I Aalborg Universitets strategi Viden der nytter er der fokus på at styrke disse særkender yderligere:

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Principper for talentudvikling af studerende

Punkt 2: Til orientering og godkendelse: Formandens orientering om akademisk råds arbejde og godkendelse af mødeplan for 2018

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

Transkript:

Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

BAGGRUNDEN Universitetssektoren undergår i disse år gennemgribende forandringer. Den internationale konkurrence er og bliver væsentligt hårdere. Vi kæmper i stigende grad med andre danske og udenlandske universiteter om de bedste medarbejdere og studerende samt om konkurrenceudsatte midler. Samtidig udfordres hele sektoren stadig af transformationen fra eliteuniversitet til masseuniversitet. Vi skal på en og samme tid være garant for den højeste faglige standard og uddanne et bredt udsnit af en ungdomsårgang til et stadigt mere omskifteligt arbejdsmarked. Dertil kommer, at de politiske og samfundsmæssige forventninger og krav om både højere kvalitet og større samfundsmæssig relevans i uddannelser og forskning er voksende. Vores uddannelser skal matche arbejdsmarkedets behov, og vi bliver i stigende grad udfordret på vores evne til at levere forskning på højeste internationale niveau og til at bruge den aktivt i relevante forskningsbaserede uddannelser og i andre aktiviteter til gavn for samfundet. Endeligt er der intet, der tyder på, at universitetssektoren vil blive tildelt flere økonomiske midler i de kommende år tværtimod. Forandringerne i omverdenen stiller krav om en ændret kurs. Hvis vi ikke reagerer, vil vi få sværere ved at tiltrække dygtige medarbejdere og engagerede studerende samt sikre det økonomiske grundlag for vores aktiviteter. De studerende, vi tiltrækker, vil endvidere få vanskeligere ved at matche behovene på arbejdsmarkedet. Derfor er der brug for en ny strategi, så vi kan fortsætte med at gøre det, vi er sat i verden for og brænder for: At skabe viden og værdi for samfundet. 1

STRATEGIEN Vi skal skabe værdi gennem vores uddannelser, forskning og videnudveksling globalt, nationalt og regionalt. Deri består vores eksistensberettigelse. Derfor skal det være naturligt for os at tage udgangspunkt i samfundets udfordringer, inddrage vores omverden og fokusere på aftagernes behov samtidig med, at vi har mod til at være fremsynede og gå nye og egne veje. Vi forsker for at uddanne og bibringe verden ny og relevant viden. Det kræver forskning på et højt internationalt niveau. Derfor skal vi prioritere og fokusere på de forskningsområder, hvor vi kan gøre den største forskel, og hvor forskningen også kan komme vores nationale og internationale omgivelser til gavn via vores uddannelser og videnudveksling og i kraft af tværfaglige samarbejder. Vi skal samtidig blive endnu bedre til at synliggøre og bringe vores viden i spil i samarbejde med vores omverden, så ingen er i tvivl om vores værdi for samfundet. Med andre ord: Vi skal skabe relevant viden af højeste kvalitet. Vi har studerende fra alle dele af samfundet med forskellige interesser og kompetencer. Vores uddannelser skal gøre en forskel for dem alle. Uddannelserne skal være attraktive for både studerende og aftagere og for samfundet, der finansierer dem. Vores kandidater skal være efterspurgte globalt, nationalt og regionalt. Vi er et internationalt universitet med en regional forankring. Derfor skal alle vores uddannelser have en høj faglig og pædagogisk kvalitet på alle campusser, og de skal tydeligt afspejle vores særlige forskningsmæssige styrker. Uddannelserne skal være levedygtige fagligt og økonomisk så vi sikrer nutiden og har råd til at investere i fremtiden, og vi skal investere i at finde de mest motiverede og engagerede studerende og matche dem med de rette uddannelser. DE STRATEGISKE MÅL Vi skal tage udgangspunkt i samfundets udfordringer og aftagernes behov, når vi uddanner, forsker og videnudveksler. Vi skal have attraktive og levedygtige uddannelser, der med høj kvalitet på alle campusser løfter engagerede studerende til relevant beskæftigelse. Vi skal have fokuserede forskningsgrupper med højt internationalt niveau og udvalgte spydspidser, som alle er tydeligt integrerede i vores uddannelser og videnudveksling. 2

FIRE STRATEGISKE NØGLEINITIATIVER: 1: EN PRIORITERET OG ATTRAKTIV UDDANNELSESPORTEFØLJE 2: EN PRIORITERET OG RELEVANT FORSKNINGSPORTEFØLJE 3: EN STYRKET OG SYNLIG VIDENUDVEKSLING 4: EN UNDERSTØTTENDE OG BÆREDYGTIG STRUKTUR ET BÆRENDE PRINCIP Strategien gør retningen tydelig og sætter en ramme for vores indsats. Den giver et klart grundlag for prioriteringer, der er nødvendige og realistiske. De konkrete tiltag og handlinger skal udvikles og udfoldes decentralt i tæt samarbejde mellem de involverede parter og koordineres strategisk på tværs af fakultetet. 3

1. EN PRIORITERET OG ATTRAKTIV UDDANNELSESPORTEFØLJE MÅLSÆTNING Udvikling af en prioriteret og attraktiv uddannelsesportefølje bestående af: Kerneuddannelser båret af fakultetets stærke forskningsgrupper og med en bred studenterefterspørgsel Specialiserede uddannelser funderet i fakultetets stærkeste forskningsgrupper og efterspurgt af særligt interesserede studerende med følgende karakteristika: En sund økonomi i alle kerneuddannelser og i den samlede portefølje Et stærkt match mellem uddannelser og det globale, nationale og regionale arbejdsmarkeds behov Et stærkt match mellem studerende og uddannelser via udbredt anvendelse af supplerende optagelseskriterier En klar pædagogisk profil med studenterinvolvering, praksisinddragelse og erhvervsrelevans Et effektivt og forpligtende samarbejde, som sikrer den faglige og pædagogiske kvalitet på tværs af uddannelser og campusser 4

HANDLINGER Udarbejdelse af uddannelsesregnskaber samt registeranalyser af uddannelsernes samfundsrelevans til brug for prioritering af uddannelsesporteføljen Prioritering og fokusering af uddannelsesporteføljen på baggrund af selvevalueringen samt uddannelsernes økonomi, samfundsrelevans, forskningsbasering og regionale tilstedeværelse Gradvis udrulning af supplerende optagelseskriterier på fakultetets uddannelser Udvikling og tilpasning af studielederrollen med fokus på en styrkelse af den strategiske ledelse af og ansvaret for uddannelserne, herunder den pædagogiske profil, koordinering af uddannelsesporteføljen og uddannelsernes eksterne synlighed Oprettelse af en uddannelseskomité bestående af studielederne, udvalgte forskere og studenterrepræsentanter, der har ansvaret for: Udvikling af en klar pædagogisk profil med studenterinvolvering, praksisinddragelse og erhvervsrelevans Udvikling af principper for forskningsbasering og talentprogrammer Udvikling af ideer til øget studenter- og underviserengagement på uddannelserne i samarbejde med SDU universitetspædagogik Løbende opfølgning på og sikring af den faglige og pædagogiske kvalitet og samfundsmæssige relevans på tværs af uddannelser og campusser Udvikling og tydeliggørelse af ansvarsfordelingen mellem uddannelseskomiteen, studienævn, studieledere og fagansvarlige i forbindelse med fx udvikling og godkendelse af uddannelser og kurser og sikring af sammenhæng og progression i uddannelser Oprettelse af et center for udvikling af IT-baserede undervisningsformer forankret hos SFEO og i samarbejde med uddannelseskomiteen og SDU universitetspædagogik med det formål at: Udvikle nye læringsformer, der understøtter fakultetets pædagogiske profil Forbedre mulighederne for at udnytte IT til at fremme undervisningsarbejdet på tværs af campusser Udvikle nye eksamensformer Igangsættelse af arbejdet med at opnå en international akkreditering 5

2. EN PRIORITERET OG RELEVANT FORSKNINGSPORTEFØLJE MÅLSÆTNING Udvikling af en prioriteret portefølje af forskningsgrupper bestående af: Excellente grupper med potentiale for et Center of Excellence eller lignende Stærke grupper robuste med vitalitet og kritisk masse Spirende grupper med et klart demonstreret potentiale med følgende karakteristika for grupperne: Veldefinerede, fokuserede og sammenhængende forskningsområder på højt internationalt niveau, der er tydeligt integrerede i uddannelser og videnudvekslingsaktiviteter Klare mål for den fagfællebedømte kvalitet af forskningen samt relevansen for uddannelser og omverden Lokal forskningsledelse med strategisk koordination på tværs af forskningsgrupper og institutter for at undgå parallelle miljøer og for at sikre kritisk masse Øget fokus på og potentiale for ekstern finansiering Højeste forskningsetik og videnskabelige standarder Ovenstående understøttes af en strategisk allokering af ressourcer på institut- og fakultetsniveau, som bidrager til en dynamisk udvikling af den ønskede portefølje samt tværdisciplinære aktiviteter. 6

HANDLINGER Udvikling af den eksisterende portefølje af forskningsgrupper, herunder: Formulering af kriterier for excellente, stærke og spirende grupper Identificering af potentielle excellente grupper, stærke grupper og spirende grupper på grundlag af selvevalueringen samt ovenævnte kriterier Adressering af potentielle faglige overlap og sammenlægning af parallelle forskningsmiljøer Styrkelse, sammenlægning eller udfasning af svage grupper Decentral udvikling og implementering af individuelle mål for grupperne, herunder mål for: Den fagfællebedømte kvalitet af gruppernes forskning og relevansen af denne for uddannelserne og samfundet globalt, nationalt og regionalt Gruppernes integration med uddannelserne (inklusiv ph.d.) Gruppernes bidrag til udvalgte videnudvekslingsaktiviteter Afklaring af kompetencefordelingen mellem institutledere og forskningsgruppeledere samt udvikling og beskrivelse af forskningsgruppelederens opgaver og rolle, herunder: Udvikling og implementering af fokuserede forsknings- og publiceringsstrategier Udvikling og implementering af strategier for rekruttering af videnskabelige medarbejdere Karriereudvikling og -rådgivning af videnskabelige medarbejdere Udvikling og implementering af principper for ressourceallokering og opfølgningsmekanismer på fakultets- og institutniveau Udvikling af supporten til eksterne forskningsansøgninger for den nye portefølje af forskningsgrupper 7

3. EN STYRKET OG SYNLIG VIDENUDVEKSLING MÅLSÆTNING Opbygning af en markant styrket portefølje af aktiviteter inden for: Efter- og videreuddannelse og alumneaktivitet Forskningsbaseret rådgivning og analyse via indtægtsdækket virksomhed Forskning og udvikling med eksterne parter Forskningsformidling og myndighedsbetjening Uddannelsernes praksisinddragelse med det formål at: Skabe øget synlighed omkring samfundsrelevansen af fakultetets forskningsog uddannelsesaktiviteter og gøre os dagsordensættende på udvalgte områder Skabe et mere diversificeret indkomstgrundlag for fakultetet via en markant forøgelse af indtægter fra efter- og videreuddannelse, indtægtsdækket virksomhed samt forskning og udvikling med eksterne parter hvor aktiviteterne: Inspireres af og udvikles i tæt samspil med aftagerne Tager udgangspunkt i forsknings- og uddannelsesmæssige styrker på fakultetet Udspringer af lokalt initiativ og forankres med fælles support og koordination på tværs af forskningsgrupper og institutter 8

HANDLINGER Udarbejdelse af lokale strategier for videnudvekslingsaktiviteter med udgangspunkt i aftagernes behov og lokale forskningsmæssige styrker Udvikling af en overordnet strategi for Efter- og videreuddannelsesområdet Oprettelse af og koordination af initiativer fra to udvalg for videnudveksling: Et udvalg bestående af højprofilerede forskere og eksterne parter. Udvalget har ansvar for at identificere og igangsætte udvalgte, gerne interdisciplinære og tværgående, dagsordenssættende initiativer og aktiviteter, med udgangspunkt i væsentlige samfundsmæssige udfordringer og fakultetets forskningsmæssige styrker Et udvalg bestående af forskere, der har særlige erfaringer med samarbejde med erhvervspartnere og andre eksterne parter. Udvalget har ansvar for at udvikle metoder til styrkelse af de akademiske output af erhvervssamarbejder samt fremme erhvervsrelaterede aktiviteter på hele fakultetet Reorganisering af fælles og lokal administrativ support: Udvikling af HD- og Mastersekretariatets support af efter- og videreuddannelsesaktiviteter Etablering af en fælles kommunikationsplatform til synliggørelse af institutternes aktiviteter Udvikling af en fælles ramme for aktiviteter under indtægtsdækket virksomhed Udvikling af kontakt til og aktiviteter for alumner 9

4. EN UNDERSTØTTENDE OG BÆREDYGTIG STRUKTUR MÅLSÆTNING Udvikling af en struktur for institutter, uddannelser og administration, der: Sikrer rammerne for og understøttelsen af de strategiske mål og de strategiske nøgleinitiativer Er økonomisk bæredygtig og giver incitamenter til at udleve strategien Understøtter lokale aktiviteter og sikrer strategisk koordination på tværs af uddannelses-, forsknings- og videnudvekslingsaktiviteter Styrker samarbejdet på tværs af fakultetet og skaber en fælles identitet og kultur Fremmer samarbejdet med andre fakulteter og med det omkringliggende samfund Understøtter, at de videnskabelige medarbejdere har optimale vilkår til at forske, undervise og videnudveksle Understøtter, at de administrative medarbejdere har optimale betingelser for at arbejde fagligt kompetent, effektivt og samarbejdsorienteret Er koordineret med andre administrative aktiviteter på SDU Understøtter medarbejdernes trivsel og et godt arbejdsmiljø 10

HANDLINGER Tilpasning af institutstrukturen til den nye portefølje af forskningsgrupper Udvikling og implementering af en budget- og økonomimodel, der understøtter strategien. Udvikling og tilpasning af den administrative struktur med afsæt i den nye institutstruktur og selvevalueringen, herunder: Udvikling af den administrative support til den nye studielederfunktion Udvikling af supporten til eksterne forskningsansøgninger for den nye portefølje af forskningsgrupper Afledte konsekvenser af de strategiske nøgleinitiativer som fx ændrede kommunikationsbehov og øget fokus på pædagogisk brug af IT Udvikling og tilpasning af studielederrollen med fokus på en styrkelse af den strategiske ledelse af og ansvar for uddannelserne Udvikling og styrkelse af forskningslederrollen med fokus på øgede ledelseskompetencer og strategisk ledelse af forskningsgrupperne Udvikling og implementering af incitamentsstrukturer og tydelige karriereveje, som understøtter meritering og prestige ved forsknings-, uddannelses- og videnudvekslingsaktiviteter Udvikling af tydelige karriereveje for de administrative medarbejdere med kompetenceudvikling der understøtter fagfaglighed, proceskompetencer og samarbejdsorientering 11