I reguleringen af det åbne land er det ikke alene en udfordring, at cirka halvdelen af opgaverne er nye, men mere specifikt:

N O T A T Planlægning i det åbne land i en overgangsperiode Dette redskab har til formål at give kommunerne en indsigt i, hvordan Holstebro Kommune med stor succes sideløbende har opbygget deres nye organisation, opstartet kommuneplanprocessen og håndteret de eksisterende planer, som gælder for det åbne land i overgangsperioden. I reguleringen af det åbne land er det ikke alene en udfordring, at cirka halvdelen af opgaverne er nye, men mere specifikt: 1. Nye kommuner, men gamle regionsplaner. Frem til 2009 er kommunernes regulering af det åbne land underlagt de stadig gældende regionsplaner. Det giver udfordringer, hvis regionsplanerne er uklare eller strider mod kommunens ønsker om benyttelse og beskyttelse af det åbne land. Samtidig er det vigtigt, at de planer, der iværksættes i overgangsordningen, forbereder situationen efter 2009, hvor rammerne for udviklingen i det åbne land vil ligge i kommuneplanen. 2. Sikring af helhedssyn internt i kommunen. Helhedssyn indebærer, at alle tilladelser og planer for det åbne land samtænker hensyn til fritid, natur, vandindvending, spildevand, luft, erhverv, natur mv.. Den nye kommuneplan er det naturlige samlingspunkt, men i overgangsperioden eksisterer der kun de gamle kommuners planer, og de vil ikke sikre sammenhængen eller indeholde alle ovennævnte hensyn, idet en række af områderne er nye i kommuneplansammenhæng. 3. Sikring af sammenhæng til de omkringliggende kommuners planlægning for det åbne land. Kommunernes nye opgaver i det åbne land stiller nogle nye krav om samarbejde på tværs af kommunegrænser, således at der sikres helhedssyn og sammenhæng på tværs af kommunerne. Den 12. september 2007 Jnr 10.05.02 F06 Sagsid 000184546 Ref GSV/MLM gsv@kl.dk Dir 3370 3578 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/5

Regulering af området i overgangsperioden frem til 2009 I overgangsperioden frem til 2009, skal kommunerne udarbejde en ny kommuneplan samtidig med, at de administrerer ud fra en sammensmeltning af de gamle kommuners planer og de gældende regionsplaner. Normale forløb for udvikling og administration af en kommuneplan gennemløber følgende fire faser: Figur 1 analyse målsætning - opbygning af planen implementering/administration af planen Analyse Mål Plan Administration I overgangsperioden vil faserne i forbindelse med udvikling af de nye kommuneplaner have et lidt andet fokus, da kommunen skal administrere en fusion af flere planer, som ikke nødvendigvis har fokuseret på de samme temaer. Samtidig skal kommunen udarbejde en ny kommuneplan, som indeholder nye emner. Derfor vil faserne i overgangsperioden se således ud: Figur 2 administration af sammensmeltede planer- analyse- målsætning - opbygning af plan Administration Analyse Mål Plan Udfordringen ved at opbygge en kommuneplan, som bygger på et politisk grundlag, understøttes i Holstebro Kommune af, at flere enkeltsager bliver fremlagt politisk som principsager. På denne måde løser man 2 problemstillinger: Politikerne klædes på til at kunne administrere de nye opgaver i det åbne land, som de har overtaget fra amterne, og til at kunne tage stilling til den endelige kommuneplan Der sikres en helhed, hvor den nye plan er koblet op på de eksisterende planer: Kommuneplanerne og regionplanen. Afgørelser af disse principsager bliver til en del af grundlaget for den kommende kommuneplan, og afgørelserne sikrer dermed en politisk forståelse for de konkrete dele af den kommende kommuneplan. Den omvendte tilgang, hvor administration kommer før analyse, mål og plan, er nødvendig, fordi der endnu ikke foreligger en samlende plan. Men ved at finde og behandle principper i en løbende proces opbygges grundlaget for den nye 2

kommuneplan gradvis, ligesom der gradvis opbygges et principkatalog for behandling af nye sager i overgangsperioden. Sikring af helhedssyn internt i kommunen For at sikre en god dialog og sammenhæng har man i Holstebro Kommune nedsat en kommuneplangruppe og tre råd: Kommuneplangruppen består af fagchefer fra Planafdelingen og Natur og Miljøafdelingen. De øvrige medlemmer er faglige medarbejdere fra fagområderne Planlægning, Byggeri og Ejendom, Trafik og Park, Natur og Miljø, Udviklingsafdelingen og Information og Service. Planchefen er projektchef, og en medarbejder fra planafdelingen er projektleder. De tre råd er Trafiksikkerhedsrådet, Plan- og kulturmiljørådet og et Grønt råd. Rådene består af interesseorganisationer og myndigheder. Rådene er dialogfora, hvor der udveksles ideer og synspunkter om de aktuelle temaer. Det er kommuneplangruppens opgave at opbygge kommuneplanen og sikre planens helhedssyn og politiske og organisatoriske forankring. Det er desuden kommuneplangruppens opgave at sikre den nødvendige sammenhæng mellem de eksisterende planer og den kommende kommuneplan. Kommuneplangruppen er i løbende dialog med nabokommuner samt Trafiksikkerhedsrådet, Plan- og kulturmiljørådet og det Grønne råd. For at sikre helheden, skal der være sikkerhed for, at dispensationssager skal kunne rummes i den nye kommuneplan. Det kræver et fokus på synkronisering af administration og plan. Sikring af sammenhæng til de omkringliggende kommuners planlægning for det åbne land Holstebro kommune lægger vægt på at etablere et godt samarbejde med nabokommunerne. Direktørerne i de enkelte kommuner har opbygget et stærkt netværk, som kan understøtte en fremadrettet dialog og samarbejde omkring de sager, som involverer flere kommuner. Samarbejdet er startet på det administrative niveau og videreføres derfra til det politiske niveau. Foruden samarbejde på tværs af kommunegrænserne er det vigtigt at inddrage Trafiksikkerhedsrådet, Plan- og kulturmiljørådet og det Grønne råd Rådene, hvor det giver mening. Denne inddragelse kan bruges som lakmusprøve i forhold til ønskede bestemmelser. Derfor bør inddragelsen 3

optimalt finde sted, når sagerne er fuldt oplyst og eventuelt efter, at sagen har været politisk behandlet. 4

Arbejdsgang for kommuneplanprocessen I nedenstående Arbejdsgangsdiagram er kommuneplanprocessen i Holstebro Kommune illustreret. Der fokuseres på konkrete sagsgange i reguleringen af det åbne land og på de forskelle, som gør en forskel. Følger man arbejdsgangen fra venstre mod højre kommer den første forskel der gør en forskel i den gule boks. Her vurderes en ny sag parallelt af en planlægger, en miljømedarbejder og efter behov også af øvrige myndigheder. Der sikres altså et tværgående helhedssyn på sagen. Efter den første gule boks er der tre mulige udfald: Sagen kan afvises på gældende grundlag Sagen kan godkendes på gældende grundlag, eller Der rejses en principsag. Det vil typisk ske i tilfælde, hvor de eksisterende tre kommuneplaner og regionplanen ikke indeholder en klar retningslinie eller indeholder forskellige og eventuelt divergerende retningslinier. Hvis der rejses en principsag, nedsættes der en projektgruppe med planchefen som formand. Gruppen udarbejder et beslutningsoplæg til Teknik- og Miljøudvalget. Når udvalget har truffet en beslutning, indarbejder Kommuneplangruppen denne beslutning som en del af grundlaget for den nye kommuneplan 2009. Sideløbende udarbejdes der et kommuneplantillæg for overgangsperioden. På denne måde bliver det muligt at administrere uden egentlig at have en plan, og man sikrer sig, at der løbende bliver opbygget et plangrundlag jf. figur 2. 5