Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20 % af det reelle antal uheld på vejnettet. Derfor har der i flere år været arbejdet med at foretage supplerende registreringer af patienter, der er kommet til skade i trafikken, på forskellige skadestuer rundt om i landet. Hvad sker der med trafiksikkerhedsarbejdet, når denne datamængde inddrages? I denne artikel beskrives konsekvenserne af at inddrage registreringer fra skadestuen i sortpletarbejdet. Specifikt er der taget udgangspunkt i det kommunale vejnet i Esbjerg Kommune. Baggrund Denne artikel er lavet på baggrund af afgangsprojektet Brug af skadestueregistreringer i sortpletarbejdet eksemplificeret i Esbjerg Kommune (Andersen, C. S. 2004) udarbejdet ved civilingeniøruddannelsen i byog trafikplanlægning ved Aalborg Universitet i 2004. I forbindelse med projektet blev faglig ekspertise, kortog datamateriale stillet til rådighed af Esbjerg Kommune og Ribe Amt. Uheldsdata Trafikdata Vejdata Udpegning Lokalitetsrangering Detailanalyse Løsningsvalg Forhåndsvurdering Projektrangering Som titlen indikerer handler afgangsprojektet om at inddrage data indsamlet på skadestuen i sortpletarbejdet. I afgangsprojektet er data fra skadestuen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg i perioden 1/4 2000 til 31/3 2003 inddraget i sortpletudpegning og analyse på Esbjerg Kommunes vejnet. Arbejdsgangen i sortpletmetoden er illustreret i figur 1. Som det ses, er en afgørende forudsætning for arbejdet at have indsamlet data om uheld, trafik og vej. Denne artikel omhandler steppene uheldsdata og udpegning. Fokus er lagt på hvilken betydning datagrundlaget har på disse step. I sortpletarbejdet anvendes generelt uheldsdata fra den officielle uheldsstatistik, der indeholder oplysninger om alle politiregistrerede uheld. Udførelse Fordelen ved at bruge den officielle statistik er, at der i princippet findes præcise og omfattende oplysninger om hvert Effektstudier registreret uheld, herunder uheldssituation, skadesgrad, omstændigheder og ikke mindst stedfæstelse, som er Figur 1: Arbejdsgang i sortpletarbejde altafgørende i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde. Yderligere er data med brugernavn let tilgængelige i VIS (Vejsektorens Informations System), og der findes værktøjer, hvori der på baggrund af data i VIS maskinelt kan udpeges sorte pletter. Problemet ved at benytte den officielle statistik er, at der sker mange uheld, som politiet ikke får kendskab til. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er dækningsgraden for personskader kun 18 % i forhold til registreringer på landets skadestuer og sygehuse (Danmarks Statistik 2003). Tallene fra skadestuen i Esbjerg viser yderligere, at politiet her kun har fået kendskab til 12 % af de personskader, der er skadestueregisteret. Tal fra Odense Universitetshospital, hvor der i mange år er foretaget supplerende skadestueregistreringer af trafikuheld, viser dog, at dækningsgraden i den officielle uheldsstatistik stiger, jo alvorligere personskaderne er (UlykkesAnalyseGruppen 2001).
Udover at dækningsgraden i den officielle uheldsstatistik er lav, er den også skæv, således at eksempelvis tilskadekomne cyklister i højere grad er underrapporterede end bilister. Sortpletarbejdet er således baseret på uheldsdata, der langt fra modsvarer det virkelige uheldsbillede. Skadestueregistrering i Esbjerg På skadestuen ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg er der siden 1. april 2000 registreret supplerende oplysninger om patienter, der er kommet til skade i et trafikuheld i Esbjerg Kommune. Registreringerne fra skadestuen indeholder bl.a. oplysninger om tid, sted, uheldssituation, transportform samt modpartens transportform. I den treårige periode, 1. april 2000-31. maj 2003, registrerede politiet 455 tilskadekomne i Esbjerg Kommune, men når der suppleres med registreringerne fra skadestuen, er antallet af tilskadekomne i kommunen 3.197. Registreringerne fra skadestuen betyder, at datagrundlaget i trafiksikkerhedsarbejdet er mangedoblet. Fordelingen af tilskadekomne på trafikantgrupper er, som det ses af figur 2, væsentlig anderledes, når skadestueregistreringerne tages i betragtning. 20 % af de tilskadekomne i den officielle statistik er cyklister, mens denne trafikantgruppe udgør ca. halvdelen af de tilskadekomne, når skadestueregistreringerne inddrages. Skadestueregistreringerne kan dermed være et skridt på vejen mod et mere realistisk uheldsbillede, som grundlag for trafiksikkerhedsarbejdet. Andel af tilskadekomne (%) 60 50 40 30 20 10 0 Officiel statistik Officiel statistik + skadestueregistreringer Bil Cykel Fodgænger Knallert MC+ knallert45 Figur 2: Fordelingen af tilskadekomne på trafikantgrupper på vejnettet i Esbjerg Kommune ud fra henholdsvis den officielle uheldsstatistik og den officielle statistik kombineret med skadestueregistreringerne. Stedfæstelse af skadestueregistreringerne Registreringerne fra skadestuen kræver en del behandling, før det er muligt at benytte dem i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde. Stedfæstelsen er afgørende for at materialet kan benyttes til sortpletudpegning. På skadestuen i Esbjerg registreres uheldsstedet med en adresse, ved angivelse af to krydsene veje eller ved en beskrivelse af stedet. Det gør, at stedfæstelsen må ske efter tre forskellige principper. Der er dog fortsat 29% af uheldene, der ikke kan stedfæstes, da den angivne lokalitet ikke kan bestemmes entydigt. Stedfæstelsen af uheldene er den mest ressourcetunge del af sortpletarbejdet, når skadestueregistreringerne inddrages. I fremtiden er det derfor væsentligt, at registreringen forbedres eller ændres på dette felt, således stedfæstelsen kan ske ensartet og maskinelt.
Skadesgrad Målsætningen i trafiksikkerhedsarbejdet er de senere år blevet rettet mod uheld med dræbte eller alvorligt tilskadekomne. Det er derfor væsentligt i sortpletarbejdet at kunne skelne mellem uheld, der resulterer i alvorlig personskade og uheld der resulterer i let personskade. I bearbejdelsen af datamaterialet er patienterne tildelt en skadesgrad ud fra deres aktuelle diagnosekode. Diagnosekoder registreres for alle patienter og angiver den tilstand ved patienten, som har ført til plejebehov, indlæggelse eller ambulant kontakt. Med udgangspunkt i Vejdirektoratets definition på alvorligt og lettere tilskadekomne er diagnosekoderne delt på disse grupper. 59 % af patienterne registreret på skadestuen er kommet alvorligt til skade og 39 % er kommet lettere til skade, mens 2 % af patienterne ikke kan tildeles en skadesgrad ud fra diagnosekoden. Den store andel af alvorligt tilskadekomne underbygger således behovet for at få inddraget de skadestueregistrerede uheld i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Normal sortpletudpegning Som sammenligningsgrundlag til udpegningen, hvor skadestueregistreringerne inddrages, er der foretaget en normal udpegning på baggrund af den officielle uheldsstatistik. Den normale udpegning er foretaget på Esbjerg Kommunes vejnet i VEJMAN vha. tætheds-/frekvensmetoden. Vejnettet er delt i kryds og strækninger. Krydsene er alle kryds på det kommunale vejnet og alle strækninger i nettet indgår ligeledes i udpegningen. Uheldsgrundlaget er varieret i den normale sortpletudpegning for at undersøge, hvorvidt en udpegning i højere grad er sammenfaldene med udpegningen på baggrund af både den officielle statistik og registreringerne fra skadestuen. Der er således udpeget sorte pletter på baggrund af alle uheld, hvilket vil sige personskade-, materielskade- og ekstrauheld, på baggrund af person- og materielskadeuheld og udelukkende på baggrund af personskadeuheld. De forskellige udpegninger er langt fra ens. For de tre udpegninger af sorte kryds gælder det eksempelvis, at der kun er en fællesmængde på fire kryds ud af de 15 udpegede. I Esbjerg Kommune foretages sortpletudpegningen normalt på baggrund af både personskade-, materielskade- og ekstrauheld. Materielskade- og ekstrauheld udgør 65 % af uheldene bag de lokaliteter, der er udpeget i den normale udpegning, og flere sorte pletter er udpeget udelukkende på baggrund af uheld med materiel skade. Materielskade- og ekstrauheld har dermed en væsentlig indflydelse på hvilke lokaliteter, der sættes ind overfor i trafiksikkerhedsarbejdet. Dette står i skærende kontrast til den nationale målsætning om at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte. Vejmyndighederne har imidlertid ikke noget valg, idet en udpegning alene på baggrund af personskadeuheld er meget usikker pga. det meget spinkle datagrundlag. Sortpletudpegning ud fra skadestueregistreringer Udpegningen, hvori skadestueregistreringerne indgår, foretages udelukkende på baggrund af alvorlige personskadeuheld. Det vil sige uheld fra den officielle statistik, der har resulteret i alvorligt tilskadekomne, eller registreringer fra skadestue hvor patienten er diagnosticeret med hvad, der svarer til alvorligt tilskadekomst. Derudover er det selvsagt nødvendigt, at registreringen fra skadestuen er blevet stedfæstet. Udpegningen er foretaget manuelt, da det ikke umiddelbart er muligt at benytte datamaterialet i eksempelvis VEJMAN. Udpegningen tager udgangspunkt i tætheds-/frekvensmetoden, men vejnettet er opdelt på en anderledes måde end ved den maskinelle udpegning. Følgende vejdele indgår i udpegningen: Kryds mellem to trafikveje Trafikvejestrækninger strækninger mellem to trafikvejskryds Lokalvejsstrækninger strækning på lokalvej mellem to trafikveje I forhold til den maskinelle udpegning er kryds mellem lokalveje eller kryds mellem en lokalvej og en trafikvej ikke med i udpegningen af sorte kryds. Disse kryds indgår i stedet i strækningsudpegningen.
Sammenligning af de to udpegninger Udpegningen, hvor skadestueregistreringerne er inddraget, giver en mere alvorlig udpegning set i forhold til menneskelige kvæstelser. Samtidig udpeges en række sorte pletter, der ikke bliver udpeget i den normale udpegning. Som eksempel på forskellen mellem de to udpegninger kan udpegningerne af sorte kryds ses i figur 3. Kun fem ud af 15 kryds er udpeget i begge udpegninger. Den skæve underrapportering i den officielle statistik kan derfor vurderes at resultere i, at de forkerte sorte pletter udpeges i det normale sortpletarbejde. Den normale udpegning på figur 3 er foretaget på baggrund af personskade-, materielskade og ekstrauheld. Der er som beskrevet også foretaget udpegninger på baggrund af personskade- og materielskadeuheld samt udelukkende personskadeuheld, der er imidlertid ikke større overensstemmelse med udpegningen hvor de skadestueregistrerede uheld er med. Selvom der tages højde for forskel i udpegningsmetoder, er der fortsat stor forskel på den normale sortpletudpegning og sortpletudpegningen hvor registreringerne fra skadestuen er med. Sorte kryds fra udpegning inkl. skadestueregistreringer Sorte kryds fra normal sortpletudpegning Figur 3: Sammenligning af sorte kryds på Esbjerg Kommunes vejnet udpeget på normal vis og ud fra alvorlige personskadeuheld registreret af enten politi eller skadestue. Konklusion Sammenligningen af sortpletudpegningerne indikerer, at en del uheldsbelastede lokaliteter forbigås i den normale udpegning og dermed indirekte, at det er de forkerte sorte pletter, der udpeges. Det er uhensigtsmæssigt, at de begrænsede midler til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger benyttes på lokaliteter, hvor der ikke sker mange personskadeuheld, når der eksisterer lokaliteter, hvor det modsatte netop er tilfældet.
Sortpletarbejdet har i mange år været en god og effektiv metode i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde, men metodens succes har ligeledes betydet, at de værste sorte pletter ud fra den officielle uheldsstatistik er blevet udbedret. Derfor bliver flere og flere sorte pletter i dag udpeget udelukkende på baggrund af materielskadeuheld og meget få personskadeuheld. Dette er problematisk, når målsætningen omhandler de alvorligste uheld, og når vi som beskrevet i denne artikel ved, at der findes mange lokaliteter med mange alvorlige uheld, som vi ikke får kendskab til, når der udelukkende udpeges på baggrund af data fra den officielle uheldsstatistik. Det er derfor på tide at få inddraget skadestueregistrerede uheld systematisk i sortpletmetoden, så den også i fremtiden vil have karakter af at være en god og effektiv metode til at få udpeget og forbedret problematiske lokaliteter, og derved kunne medvirke til at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. Litteratur Andersen, C. S. 2004: Brug af skadestueregistreringer i sortpletarbejdet eksemplificeret i Esbjerg Kommune, afgangsprojekt, Aalborg Universitet, juni 2004 For flere oplysninger om afgangsprojektet henvises til artiklen De forkerte sorte pletter Sammenligning af normal sortpletudpegning og udpegning på baggrund af uheldsregistreringer fra skadestuen i Dansk Vejtidsskrift 2004/10. Danmarks statistik 2003: Færdselsuheld 2002, Danmarks Statistik 2003, København, ISBN: 87-501-1260-0 UlykkesAnalyseGruppen 2001: Ulykker 1999 Tilskadekomne registreret på skadestuen, Odense Universitetshospital 1999, UlykkesAnalyseGruppen, Odense Universitetshospital