Vinområderne spænder fra de køligste i nord til de varmeste i Middelhavsregionen.

FRANKRIGS VINE

Vine med Stil Stil ja hvad er stil. Det er svært at definere, men indlysende, når man ser den. Coco Chanels stil er tidløs, et prægtigt fransk slot har stil, et maleri af Monet har stil... Du kan faktisk smage stil i franske vine. Der er noget je ne sais quoi, der er fælles for dem alle. Det er stil, der gør dem væsentlige, karakteristiske og så franske. Der er et paradoks ved franske vine; Mens hver har sin egen smag, sine egne særlige kvaliteter, er der også en fællesnævner, der kun kan defineres som»stil«. Og på grund af den vidunderlige mangfoldighed af vine fra et af verdens største og ældste vinproducerende lande, så vil du altid kunne finde en fransk vin, der passer, uanset hvor meget den måtte koste, uanset hvad du skal spise, og hvad din favoritdrue måtte være. Vinområderne spænder fra de køligste i nord til de varmeste i Middelhavsregionen. Denne store spredning i klimaet giver verdens bredeste sortiment af druer og stilarter inden for vinproduktion. Så uanset om du er ude efter en rød, en hvid eller en rosé, så har Frankrig ikke blot svaret, men vil også være leveringsdygtig i en vin med stil Velkommen til en verden af vine med stil. Denne guide giver dig indsigt og information om hver enkelt fransk vinregion. I hvert område er der mulighed for at opdage noget nyt. Vinene fra hver region er resultatet af tusindvis af menneskers arbejde og kompetencer, og hvis levebrød afhænger af den kvalitet, de er i stand til at frembringe. Da franske vine normalt opdeles efter område i stedet for drue, giver denne guide dig også informationer om de vigtigste druer, som er typiske i hver region. Det er rigtig mange druer, men det er helt sikkert, at din favorit er med! 2

Det franske klassificeringssystem I 2009 gennemførte Den Europæiske Union en lovgivning, der har ændret den måde, vinene i hele Europa bliver klassificeret på. Frankrig har stadig strenge juridiske bestemmelser for sine vine. Det er et bevis på, hvor alvorligt man i Frankrig tager kvalitetskontrol. De nye klassifikationer er lavet med henblik på at forenkle og præcisere. Det kan ved første blik virke uoverskueligt, men det er kun indtil til man forstår forkortelserne. Lad os tage et hurtigt kig på de tre nye kategorier, og på hvad de betyder. 1. DOP / AOP DOP (Dénomination d Origine Protégée) står for beskyttet oprindelsesbetegnelse. Det er en betegnelse, der gælder for både vin og fødevarer. Her er den Europæiske Unions symbol, som du finder på DOP produkter: Du kan være sikker på, at alle vine (og andre produkter), der har denne klassifikation, er blevet produceret i et specifikt område. Så det er en sikkerhed for, at druerne er dyrket og vinen lavet i området. Generelt regnes DOP som den bedste kategori af franske vine. Det er i alle tilfælde den med den strengeste og mest krævende lovgivning. DOP-vinene fokuserer på terroir: En kombination af jord og klima og de lokale traditioner, såsom druesorter, høstudbytte, produktionsmetoder og vinbondens særlige håndelag alt dette resulterer i en vin, som er både unik og typisk for området. Nu bliver det lidt mere kompliceret. Du kan også se forkortelsen AOP på disse vine. Den står for Appellation d Origine Protegée. Men frygt ikke - det er blot en anden måde, franskmændene refererer til DOP-vinene på. Endelig kan du stadig se AOC på nogle flasker, som står for»appellation d Origine Contrôlée«. Dette er den gamle betegnelse for DOP (eller AOC). På engelsk vil betegnelse være PDO (Protected Designation of Origin). 2. IGP IGP (Identitée Géographique Protégée) står for beskyttet geografisk indikation. Her kan du se den Europæiske Unions symbol. Dette er den mellemliggende kategori for fransk vine. Som navnet antyder har disse vine stadig en geografisk oprindelse, men generelt er den bredere end for DOP-vine, og reglerne er mere fleksible. For eksempel kan valget af druesorter være forskelligt, ligesom druer fra en anden ejendom kan anvendes. Men produktionsprocessen er stadigvæk traditionel, og disse vine vil være lavet i den pågældende region. I engelsktalende lande vil betegnelsen være PGI (Protected Geographical Indication) 3. Vine fra Frankrig uden geografisk betegnelse Omsider ingen forkortelser. Du vil sikkert huske betegnelsen Vin de Table Den betegnelse findes ikke længere og alle de vine, som var i denne kategori, er nu en del af Vin de France uden geografisk betegnelse. Men Vin de France uden geografisk betegnelse er mere end blot et nyt navn til Vin de Table. Reglerne for Vin de France uden geografisk betegnelse er de mindst restriktive af de tre kategorier, og her har producenterne tilladelse til at bruge druer fra andre regioner samt tilføje specifikke oplysninger om vinen på etiketten. Vine mærket Vin de France uden geografisk betegnelse bærer ikke navnet på et område, men de kan, hvis de ønsker det, nævne den eller de druesorter, der indgår i vinen, og hvis det er fra et enkelt år, må de også skrive årgangen. I en tid hvor mange vine fra hele verden sælges som mærkevarer snarere end produkter, er Vin de France uden geografisk betegnelse blevet indført for at give de franske producenter større fleksibilitet i produktion, sammenstikning og markedsføring, så de bliver bedre rustet til at konkurrere på verdensmarkedet. 3

Vinfremstilling er uløseligt forbundet med jorden. Det franske sprog har et ord for det: terroir. Terroir er blandt andet afhængig af lokale jordbunds-og klimaforhold, som har indflydelse på vinens stil og kvalitet. Én regions terroir, ja undertiden en specifik vinmarks terroir, vil være markant anderledes end andre. Derfor er det ikke enkelt at definere fransk vin. Hver enkelt vin er et resultat af de særlige jordbundsforhold og det klima, som druerne har vokset i. Franske vinbønder har haft århundreder til at matche dyrkningsmetoder til de lokale forhold, en væsentlig årsag til at Frankrig producerer flere kvalitetsvine end noget andet sted i verden. DEN FRANSKE VINPRODUKTION I 2011 1 Frankrigs totale produktion = 45.373.465 hl Verdens største vinproducent Italien: 42.200.000 hl - Spanien: 35.400.000 hl Større mængder end de foregående år +11% stigning i volumen i forhold til 2010. 7% volumenstigning i forhold til gennemsnittet af de sidste 5 år. Vækst i produktion DOP: +7% i volumen i forhold til 2010. IGP: +16% i volumen i forhold til 2010. Vin de France uden geografisk betegnelse: +19% i volumen i forhold til 2010. FRANSK VIN EKSPORT 2 2011. Historisk stigning i eksporten af fransk vin og spiritus. Med en omsætning på 10,1 milliarder EUR i 2011, er eksporten af fransk vin og spiritus steget med en milliard EUR, sammenlignet med 2010 (10,5%). Efter et kraftigt opsving i 2010, som delvist skyldtes en genopbygning af lagrene, blev 2011 året, der konsoliderede den solide eksport og indikerer et vedvarende forbrug af fransk vin og spiritus på næsten 200 markeder. Med en vækst på 9% er eksporten af vin og spiritus den næststørste positive bidragsyder til den franske handelsbalance (8,6 milliarder EUR), efter flyindustrien (17,7 milliarder EUR, -2%). På globalt plan vandt vinsalget næsten det tabte terræn tilbage på de vigtigste eksportmarkeder dog ikke helt tilbage til 2007-tallene. 1 D.G.D.D.I - INAO 2010 2 Kilde: FEVS februar 2012 4

Eksport af fransk vin i 2011 Volumen: 13,3 millioner hl (+2,3% - +300.000 hl i forhold til 2010) Værdi: EUR 6. 967.018.000 næsten 7 mia EUR (+ EUR 0.8 milliarder i forhold til 2010). IGP tegner sig for 30% af denne eksport i mængde og 10% i værdi. Vine uden IGP (Vins de France) tegner sig for 20% af denne eksport i volumen og 4% i værdi. 2011 var præget af: En stigning, der var mere fokuseret på værdi (10,5%) end på volumen (2,4%); Udfordringer i generobring af traditionelle franske markeder i Den Europæiske Union. Videreudvikling på nye markeder: for eksempel BRICS (Brasilien, Rusland, Indien, Kina ogsydafrika), der tegner sig for mere end en milliard euro i omsætning, dvs. over 10% af eksporten. Eksportmarkederne i volumen efter størrelse: 1 Tyskland: 2.481.483 hl 2 UK: 1.996.870 hl 3 Belgien: 1.438.403 hl 4 Holland: 1.062.701 hl 10 Danmark: 234.985 hl 18 Rusland: 103.650 hl Eksportmarkederne i værdi 1 UK: EUR 1. 190.133.000 (17,1% af totalen) 3 Tyskland: EUR 686. 738.000 (9,9% af totalen) 4 Belgien: EUR 508. 630.000 (7,3% af totalen) 10 Holland: EUR 275.568.000 (4,0% af totalen) 13 Danmark: EUR 99.320.000 (1,4% af totalen) Rusland: EUR 33. 885.000 FRANSKE VINOMRÅDER 3 Totalt areal: 700.403 ha DOP: 461.467 ha IGP eller uden IG: 238.936 ha Samlet produktion: 45.373.465 hl Rød- og rosévin: 25.291.136 hl DOP rød- og rosévin: 14.103.252 hl IGP rød-og rosévine: 9.365.661 hl Hvidvin: 20.082.329 hl DOP hvidvin: 7.565.612 hl IGP: hvidvin: 3.134.515 hl 307 forskellige DOP 87.400 vingårde. Gennemsnitligt areal = 9,1 ha pr vingård 2/3 af vingårdene er specialiseret i fremstilling af DOP-vine, som tegner sig for 62% af det vinproducerende areal 4. 3 Kilde: D.G.D.D.I. - INAO 2010 4 Kilde: Agreste Primeur n º 271 - November 2011 5

Alsace Den historisk omstridte region Alsace er adskilt fra Tyskland af Rhinen og fra Frankrig af Vogeserne. Begge lande har påvirket regionens sprog, traditioner og selvfølgelig dens vine. Det er den eneste region i Frankrig, som nævner druesorten på etiketten. Selv om regionen ligger nordligt, har Alsace tendens til at have varme og til tider meget tørre somre. På trods af de lejlighedsvise kraftige tordenbyger, er Alsace den tørreste region i Frankrig. Vindyrkning er en af områdets største industrier, og der produceres særdeles fine aromatiske og velsmagende hvidvine. ZVARDON Conseil Vins Alsace Areal: 15.884 ha DOP: 15.603 ha IGP eller uden IG: 281 ha Samlet produktion: 910.505 hl Hvidvin: 847.073 hl DOP hvidvin: 834.686 hl IGP hvidvin: 0 hl Rød- og rosévin: 63.432 hl DOP rød- og rosévin: 61.163 hl Vigtigste Druesorter: Hvid: Gewurztraminer, Muscat, Pinot Blanc, Pinot Gris, Riesling, Sylvaner Rød: Pinot Noir Se efter: Alsace, Alsace Grand Cru, Crémant d Alsace, IGP Côtes de Meuse www.vinsalsace.com PARIS STRASBOURG Alle tal stammer fra D.G.D.D.I. - INAO 2010. 6

Beaujolais Beaujolais ligner det perfekte postkort fra Frankrig med sin perlerække af smukke bakker med skov på toppen. To meget forskellige typer terroir findes i Beaujolais. I den sydlige del af regionen består jordbunden af hvidler, hvor Beaujolais og Beaujolais Villages appellationerne giver frugtige rødvine, der bør nydes unge. Denne del, der er regionens største, består af et græsklædte bakker med vinmarker, der er godt placeret i forhold til maksimal soleksponering. I den nordlige del af regionen ligger ti landsbyer med meget forskellige jordtyper, der primært består af skifer og granit. Dette giver regionens primære drue, Gamay, en bredere vifte af aromaer og en mere kraftfuld garvesyrestruktur. Disse ti cru er kan lagres i en længere periode og er en glimrende illustration af, hvad Beaujolais terroir har at byde på. PARIS Areal: 18.113 ha DOP: 17.843 ha IGP eller uden IG: 270 ha LYON Samlet produktion: 849.959 hl Rød- og rosévin: 808.409 hl DOP rød-og rosévie: 785.645 hl IGP rød-og rosévin: 2.030 hl Hvidvin: 41.550 hl DOP hvidvin: 37.485 hl IGP hvidvin: 566 hl Daniel Gillet Inter Beaujolais Vigtigste Druesorter Hvid: Chardonnay Rød: Gamay Se efter: Beaujolais, Beaujolais Villages, Brouilly, Fleurie, Juliénas, Morgon. www.beaujolais.com Alle tal stammer fra D.G.D.D.I. - INAO 2010. 7

BORDEAUX Bordeaux by og det omkringliggende landskab er skillelinjen mellem Nordog Sydfrankrig. Bordeaux mosaik af forskellige typer jord kommer fra to hovedkilder. På den venstre bred af Garonne på en ca.150 km lang strækning langs med flodmundingen, består jorden primært af aflejringer. Disse jorder er særlige, da de indeholder rullesten, kaldet graves, der er blevet ført mere end 600 km ned af floden fra Pyrenæerne. De ligger på varme, veldrænede bakker, som er perfekt egnet til dyrkning af druer, og især til Cabernet Sauvignon. Sommervarmen og den smukke efterårssæson tillader druerne at modne perfekt. Selvom vinmarkerne er afskærmet fra de salte briser fra det nærliggende Atlanterhav af den største fyrreskov i Europa, dæmper havet alligevel sommervarmen og giver tiltrængt regn til vinmarkerne. Girondes lange munding, som strækker sig mere end 100 km ind i landet, bidrager også til de tempererede vejrforhold. Den samme balance og harmoni findes i regionens vine. Selv om de har fået masser af sol, er de hverken for overvældende eller for tunge. Areal: 117.182 ha DOP: 115.376 ha IGP eller uden IG: 1.806 ha www.bordeaux.com www.sweetbordeaux.com ATOUT FRANCE Franck Charel På højre side af floden er landskabet mere bakket og jorden består af hvidler og et dybere jordlag, der er fremragende til en druesort som Merlot. Disse jorder har både aflejringer og sedimenter og indeholder en betydelig mængde kalksten. Samlet produktion: 5.987.696 hl Rød- og rosévin: 5.325.122 hl DOP rød-og rosévin: 5.061.919 hl IGP rød-og rosévin: 8.460 hl Hvidvin: 662.574 hl DOP hvidvin: 625.513 hl IGP hvidvin: 518 hl Alle tal stammer fra D.G.D.D.I. - INAO 2010 PARIS Vigtigste Druesorter Hvid: Sauvignon Blanc, Semillon Rød: Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot BORDEAUX Se efter: Bordeaux, Bordeaux Supérieur, Entre-Deux-Mers, Graves, Haut-Médoc, Médoc, Pomerol, Saint-Emilion, Sauternes, IGP Atlantique. 8

BOURGOGNE Bourgogne er en enorm landbrugsregion, der dækker et området fra Morvan, et af Frankrigs koldeste og fugtigste områder, til Côte Chalonnaise, en fredfyldt vinområde med solrigt og varmt vejr. I Côte Chalonnaise ligger vinmarkerne på skråninger, som i resten af Bourgogne, for at få det bedste udbytte af solens stråler. Bourgogne har fastlandsklima. Druesorterne Pinot Noir og Chardonnay anvendes til fremstilling af de verdenskendte vine. Bourgognes vinområde har ikke bare en slags terroir, men mange forskellige slags, som kan opdeles i tre hovedområder. Den første, som ligger nordligst, er Chablis. Det er et bakket landskab bestående overvejende af hvidler med nogle sedimentære fossiler og ligger i det såkaldte Pariserbassin. Det andet område omfatter Côte de Nuits og Côte de Beaune og består af en smal, 50 km lang stribe af stejle hvidlersskråninger med udsigt over Saône-floden, en biflod til Rhône. Floderne giver et varmere klima end i Chablis. Det tredje område, hvor områderne Côte Chalonnaise og Mâconnais ligger, har af et dybere jordlag af ler og kalk og strækker sig over et bakket landskab, der er påvirket af Middelhavet. PARIS DIJON BEAUNE Areal: 29.286 ha DOP: 115.376 ha IGP eller uden IG: 1.806 ha Samlet produktion: 1.455.891 hl Rød- og rosévin: 476.581 hl DOP rød- og rosévin: 467.308 hl IGP rød- og rosé vin: 926 hl Hvidvin: 979.310 hl DOP hvidvin: 962.887 hl IGP hvidvin: 1.347 hl Vigtigste Druesorter: Hvid: Chardonnay, Aligoté Rød: Pinot Noir, Gamay Se efter: Bourgogne, Chablis, Côtes de Nuits Villages, Côtes de Beaune, Gevrey- Chambertin, Mâcon, Puligny-Montrachet. Crémant de Bourgogne. www.burgundy-wines.fr www.chablis.fr BIVB / ARMELLEPHOTOGRAPHE.COM Alle tal stammer fra D.G.D.D.I. - INAO 2010. 9

champagne På trods af sin berømmelse, er betegnelsen»champagne«hyppigt misforstået. Kun mousserende vine lavet inden for grænserne af regionen Champagne kan kaldes og sælges som»champagne«. Der er hundredvis af andre mousserende vine fremstillet i Frankrig og i resten af verden, men ingen kan gøre krav på det eftertragtede navn. Mousserende vin siges at være»opfundet«af en benediktinermunk ved navn Dom Pérignon. Det skulle være ham, der opdagede metoden til at få vinen til at gære en gang til i flasken, hvilket er det, der giver Champagne sit varemærke skum og bobler! Regionen Champagne ligger centreret omkring byerne Reims og Epernay og er Frankrigs nordligste vinområde. Dette kølige klima resulterer i vine med et højt naturligt syreniveau. Undergrunden i Champagne er overvejende kalksten med med sedimenter bestående af 75% kalksten (kridt, mergel og ren kalksten), som giver en god dræning. Der er cirka 15.000 avlere, der dyrker små familieejede vinmarker, 150 kooperativer og 300 Champagnehuse. Der produceres omkring 385 millioner flasker Champagne årligt. Areal: 33.568 ha Samlet produktion: 385 millioner flasker Vigtigste Druesorter: Pinot Noir, Pinot Meunier, Chardonnay Hold øje med de forskellige stilarter af champagne: Brut nature, zéro intet sukker tilsat overhovedet Ekstra Brut: 0-6 gram / liter Brut: mindre end 12 g / liter ATOUT FRANCE/Fabian Charaffi Extra Dry: 12-17 gram / liter PARIS REIMS Sec: 17-32 gram / liter Demi-Sec: 32-50 gram / liter Sød: mere end 50 gram / liter www.champagne.com 10

charente Fra det 12. århundrede til begyndelsen af det 17. århundrede, var Charenteregionen (mellem La Rochelle og Bordeaux), berømt i Europa, ikke for sin prestigefyldte Cognac, men for sin vin. Vinene fra regionen dyrkes generelt på jorde bestående af grus og dækket af ler og kridtholdig jord. Men fremstilling af lokal vin er ikke den vigtigste brug af langt størstedelen af druerne fra området. De allerfleste bruges til vin, der destilleres til Cognac og den lokale hedvin Pineau des Charentes. LA ROCHELLE PARIS BNIC / Stéphane Charbeau Vigtigste druesorter: Hvid: Chenin Blanc, Pineau de Loire Rød: Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Pineau d Aunis, Gamay Se efter: IGP Charentais. 11

KORSIKA Korsikas vinmarker, der er fordelt på kun 10.000 hektar, findes overalt på øen, hvor de lokale vinbønder har været i stand til at opdyrke landskabet. Vindyrkningens kunst blev bragt til øen af folk fra Genova i det 16. århundrede, men det er først efter 1957, at markerne med det største potentiale for kvalitetsvin blev identificeret, og man begyndte at producere kvalitetsvine. I dag har Korsika to kommunale appellationer foruden den regionale appellation, som vidner om den forbedrede kvalitet af øens vine. De mest udbredte jordtyper er mørke og næringsfattige og består af granit og skifer. Jord med kalksten kan findes i den nordlige del nær Patrimonio og i de sydligste dele af øen. Areal: 5.822 ha DOP: 2.740 ha IGP eller uden IG: 3.082 ha Samlet produktion: 376.275 hl Rød- og rosévin: 313.559 hl DOP rød- og rosévin: 97.704 hl DOP rød-og rosévin: 205.597 hl Hvidvin: 62.716 hl DOP hvidvin: 14.487 hl IGP hvidvin: 34.069 hl Vigtigste druesorter: Hvid: Ugni Blanc, Clairette, Grenache Blanc, Vermentinu, Muscat Rød / rosé: Mourvèdre, Cinsault, Grenache, Carignan, Niellucciu, Sciaccarellu Hold øje med: Coteaux d Ajaccio, Patrimonio, Cap Corse, Calvi, Porto-Vecchio og IGP Ile de Beauté. ATOUT FRANCE/Palomba Robert www.vinsdecorse.com PARIS Alle tal stammer fra D.G.D.D.I. - INAO 2010 CORSICA 12

Jura-Savoie Den kendte biolog Louis Pasteur, der har forbedret moderne vinfremstilling med sin mikrobiologiske forskning, voksede op i Arbois, hovedstaden i Juras vinområde. Jura ligger op ad den ældgamle Jura bjergkæde og er ikke ligefrem kendt for sit eksotiske klima, men til trods for det, producerer Jura og det bjergrige Savoie fremragende røde og hvide vine. De fleste af vinene drikkes i Frankrig, og for det meste bliver disse vine kun fremstillet i små mængder på de steder, hvor der er mest sol. Nogle år giver fastlandsklimaet et langt og tørt efterår, der giver mulighed for at lave de sjældne halvsøde og søde vine, med en naturlig koncentration af sukker. Vinmarkerne i Jura og Savoie er en mosaik af små terroirer, som ikke altid ligger ved siden af hinanden, men placeret på de mest ideelle steder for druerne. I Jura dyrkes de grønne druer på jorde der hovedsageligt består af kalkholdig hvidler. Området ligger på bakker, der strækker sig over 80 km. I Savoie ligger vinmarkerne i dalene for foden af Alpernes forbjerge. Også her er jorden primært af ler og kalk, og vinmarkerne er plantet med sydøstlig eller sydvestlig eksponering, så planterne får bedst mulighed for at absorbere energien fra solen. PARIS JURA Areal: 2.414 ha DOP: 2.123 ha IGP eller uden IG: 291 ha Samlet produktion: 89.683 hl Rød- og rosévin: 28.312 hl DOP rød- og rosévine: 25.310 hl IGP rød- og rosévin: 140 hl Hvidvin: 61.371 hl DOP hvidvin: 57.650 hl IGP hvidvin: 243 hl Vigtigste Druesorter: Hvid: Savagnin, Chardonnay, Poulsard Rød: Poulsard, Trousseau, Pinot Noir Se efter: Arbois, Château Chalon, L Etoile, Côtes du Jura, Crémant du Jura. www.jura-vins.com SAVOIE Areal: 3.811 ha DOP: 2.689 ha IGP eller uden IG: 1.122 ha Samlet produktion: 213.868 hl Rød- og rosévin: 77.780 hl DOP rød- og rosévine: 49.401 hl IGP rød-og rosévin: 3.158 hl Hvidvin: 136.088 hl DOP hvidvin: 113.354 hl IGP hvidvin: 5.960 hl Vigtigste Druesorter: Hvid: Jacquère, Chasselas Altesse ou Roussette, Bergeron Rød: Pinot Noir, Gamay Se efter: Vin de Savoie, Roussette de Savoie, Pétillant de Savoie. www.vindesavoie.net Alle tal stammer fra D.G.D.D.I. - INAO 2010. ANNECY 13

Languedoc-Roussillon Languedoc-Roussillon er den største vindyrkende region i verden. Dens geografiske og geologiske mangfoldighed give en bred vifte af unikke terroirer, herunder skiferterrasserne i Banyuls og de sandede vinmarker i Golfe du Lion, som kan ses fra stranden. I forbindelse med vindyrkningskrisen i 1970 erne blev vinmarkerne fuldstændig omlagt og tilplantet med ædle druesorter. Fyrre år senere dukker regionen op på det internationale marked med talrige eksportsucceser, og området er blevet en af Frankrigs succeshistorier inden for vindyrkning. De uensartede jorde, spækket med runde flod- og kalksten, producerer en række forskellige vine med mange sammensatte aromaer, selv inden for en enkelt appellation. Generelt er der sedimentholdig sand- og kalkstenjord ved kysten, mens de skiferholdige marker ligger i de bjergrige dele af regionerne. PARIS Mellem Nîmes, Perpignan og Carcassonne, er der en række forskellige terroirer. Roussillon har terrasser med ler og kalk, og skiferholdige bjergmassiver ligger side om side med kystnære terrasser, hvor Pyrenæerne møder Middelhavet. MONTPELLIER PERPIGNAN Areal: 173.027 ha DOP: 118.448 ha IGP eller uden IG: 54.579 ha Samlet produktion: 10.603.670 hl Rød- og rosévin: 8.892.810 hl DOP rød- og rosévine: 1.336.340 hl IGP rød og rosévin: 5.391.169 hl Hvidvin: 1.710.860 hl DOP hvidvin: 379.423 hl IGP hvidvin: 1.281.244 hl Vigtigste Druesorter: Hvid: Bourboulenc, Chardonnay, Macabeu, Marsanne, Roussanne, Ugni Blanc, Viognier Rød: Cabernet Sauvignon, Carignan, Cinsault, Grenache, Syrah, Merlot Se efter: Blanquette de Limoux, Corbières, Coteaux du Languedoc, Côtes du Roussillon, Fitou, Maury, Minervois, Picpoul de Pinet og IGP Pays d Oc. www.languedoc-wines.com www.vinsduroussillon.com www.paysdoc-wines.com Alle tal stammer fra D.G.D.D.I. - INAO 2010. Kilde: Agreste Primeur n º 271 - Novembre 2011 14

Loire Med sine ca. 1000 km er Loire den længste flod i Frankrig, og vinmarkerne ligger aldrig langt fra flodens bredder. Loires udspring er meget tæt på Rhônedalen, men klimaforskellene mellem de to områder er betydelige. Landskabet og klimaet i den store Loireregion varierer betydeligt fra Nantes til Roanne med maritime påvirkninger tæt ved havet og mere fastlandsklimatiske påvirkninger inde i landet. Dette resulterer i en mangfoldighed af forskellige terroirer, som giver en utrolig varieret vifte af vine. Med tørre, søde og mousserende vine, der kan være hvide, røde eller rosé, er Loire-dalen den tredje største vinregion i Frankrig. I den vestlige del af regionen er vinmarkerne i Nantes dyrket på granit, skifer og gnejs fra Armoricanmassivet. I Sancerre er undergrunden kalksten med terrasser med sand eller grus. På grund af denne mangfoldighed i Loiredalens familie, er det ikke kan nemt at karakterisere hvert familiemedlem med en enkelt stil. NANTES TOURS PARIS ATOUT FRANCE/Daniel Gallon - Dangal I Anjou består halvdelen af jorden af den samme blanding, men længere mod øst, på kanten til Pariserbassinet overtager en mere kalkstensholdig jord. I Touraine er der både aflejringer, ler, kalksten og sandjord. Areal: 64.441 ha DOP: 51.621 ha IGP eller uden IG: 12.820 ha Samlet produktion: 3.573.898 hl Rød- og rosévin: 1.658.842 hl DOP rød- og rosévin: 1.251.073 hl IGP rød- og rosévin: 165.970 hl Hvidvin: 1.915.056 hl DOP hvidvin: 1.502.032 hl IGP hvidvin: 197.565 hl Vigtigste Druesorter: Hvid: Sauvignon Blanc, Chenin Blanc, Melon de Bourgogne (Muscadet) Rød: Cabernet Franc, Gamay, Pinot Noir Se efter: Anjou, Bourgueil, Chinon, Coteaux du Layon, Muscadet, Pouilly Fumé, Sancerre, Vouvray og IGP Val de Loire www.vinsdeloire.eu www.vins-center-loire.com Alle tal stammer fra D.G.D.D.I. - INAO 2010. 15

Provence CIVP F-Millo Fra Arles til Nice strækker Provence sig med masser af seværdigheder for turister fra strand til idylliske landskaber omgivet af solbeskinnede vinmarker. Provences vinmarker strækker sig fra de sydlige Alper til Middelhavet og fra Marseille til Italien og dækker en bred vifte af terroirer. Hvad enten det er terrasser med udsigt over Middelhavet eller det isolerede Haut Var, giver jorden med bjergaflejringer vinene en delikat og karakteristisk stil. Der er mere kalksten i den vestlige del af regionen, nær Aix, Cassis og Bandol. I øst består jorden af skifer og sandsten fra de nærliggende Alper. Druesorterne er tilpasset hver enkelt mikroklima og blandes til en stor vifte af hvide og røde vine, selv om regionen nok er bedst kendt for sine fine tørre rosevine. Areal: 40.219 ha DOP: 29.193 ha IGP eller uden IG: 11.026 ha Samlet produktion: 1.998.578 hl Rød- og rosévin: 1.891.286 hl DOP rød- og rosévin: 1.297.027 hl IGP rød- og rosévin: 539.259 hl Hvidvin: 107.292 hl DOP hvidvin: 52.029 hl IGP hvidvin: 47.973 hl Vigtigste Druesorter: Hvid: Clairette, Ugni Blanc Rød / rosé: Carignan, Cinsault, Grenache Noir, Mourvèdre Se efter: Bandol, Coteaux d Aix en Provence, Coteaux des Baux, Côtes de Provence, Coteaux Varois og, IGP Méditerranée www.vinsdeprovence.com Alle tal stammer fra D.G.D.D.I. - INAO 2010. PARIJS NICE MARSEILLE 16

rhône Rhônedalen har alle typer af terroir. Det mest kendte er det i Châteauneuf du Pape, som består af store rullesten, der opsamler varmen fra solen i løbet af dagen og udstråler den om natten. Vinmarkerne i det nordlige Rhône ligger på stejle skråninger med terrasser bestående af skifer og granit, afledt fra Centralmassivet. Andre steder er ler og kalksten fremherskende. Rhônedalen forbinder tre af de vigtigste geologiske elementer i Frankrig: Alperne, Centralmassivet og de sedimentære sletter. I den nordlige del af dalen findes de fineste aflejringer, mens de groveste findes i den sydlige del. Dette resulterer i ofte meget komplekse jordbundsforhold, og vinene kan have vidt forskellige udtryk, selv inden for den samme appellation. PARIS AVIGNON Areal: 130.876 ha DOP: 75.376 ha IGP eller uden IG: 55.500 ha Samlet produktion: 6.207.928 hl Rød- og rosévin: 5.442.389 hl DOP rød- og rosévin: 2.613.647 hl IGP rød- og rosévin: 2.554.202 hl Hvidvin: 765.539 hl DOP hvidvin: 239.787 hl IGP hvidvin: 456.813 hl Vigtigste Druesorter: Hvid: Viognier, Marsanne, Roussanne, Muscat, Grenache, Clairette, Bourboulenc Rød: Syrah, Grenache, Carignan, Mourvèdre, Cinsault Se efter: Châteauneuf du Pape, Côtes du Rhône, Côte Rotie, Gigondas, Hermitage, Crozes Hermitage, Tavel og IGP Comtés Rhodaniens. www.vins-rhone.com www.chateauneuf.com www.coteaux-du-lyonnais.com Alle tal stammer fra D.G.D.D.I. - INAO 2010. 17

SYD-VEST Vinregionen Sydvest har mange forskelligartede områder - fra det milde, regnfulde klima i Baskerlandet til det tørre kalkstensterroir i Cahors - og repræsenterer en bred vifte af vine, herunder fine søde vine, frugtige hvide og kraftige rødvine. Patrick Poupart Mosaikken af forskellige vinmarker dækker en trekant, som er 300 km lang på hver side, men markerne er adskilt af andre afgrøder og husdyrbrug, og som følge heraf har de meget forskellige karakter. For eksempel er den næringsfattige, kalkstensjord i Cahors helt anderledes end de kiselholdige, ler- og kalkstensmarker i Madiran. Vinmarkerne i Jurançon ligger ved foden af Pyrenæerne og er underlagt stærke påvirkninger fra bjergene og det nærliggende hav, mens vinmarkerne i Marcillac i Aveyron ligger 400 km fra Altalterhavet og har fastlandsklima. PARIS TOULOUSE Areal: 26.789 ha DOP: 17.517 ha IGP eller uden IG: 9.272 ha Samlet produktion: 9.686.245 hl Rød- og rosévin: 945.119 hl DOP rød- og rosévin: 595.123 hl IGP rød- og rosévin: 102.876 hl Hvidvin: 8.741.126 hl DOP hvidvin: 290.983 hl IGP hvidvin: 81.098 hl Vigtigste Druesorter: Hvid: Colombard, Gros Manseng, Mauzac, Petit Manseng, Sauvignon Blanc, Semillon, Ugni Blanc Rød: Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Tannat Se efter: Bergerac, Cahors, Gaillac, Monbazillac, Saint Mont, Armagnac, IGP Côtes de Gascogne og IGP Comté- Tolosan. www.france-sudouest.com www.vins-bergerac.fr www.vindecahors.fr 18

DE VIGTIGSTE DRUESORTER Frankrig er hjemsted for hundredvis af forskellige druesorter. Her følger beskrivelser af et par af de mest almindelige. CABERNET FRANC En blå druesort, der ofte blandes med Cabernet Sauvignon og Merlot i Bordeaux, og det er signaturdruen i de røde vine fra Loire-dalen. Den giver vin med et godt gemmepotentiale og den har finesse og en karakteristisk hindbæraroma. CABERNET SAUVIGNON Denne drue er den dominerende blå druesort i Médoc og Graves i Bordeauxområdet, men anvendes også i andre regioner, såsom i Syd-Vest og Languedoc. Dens robuste garvesyrestruktur giver et godt gemmepotentiale og dens primære aromaer omfatter lakridsrod, grøn peber og røde og sorte bær. CHARDONNAY Den noble grønne druesort fra Bourgogne, dyrkes også i andre regioner på grund af sin usædvanlige tilpasningsevne. Den findes i Champagne, Franche-Comté og selv Languedoc. Vine lavet på Chardonnay er delikate og elegante med et højt syreniveau, som balanceres af dens blødhed. Druen giver en bred vifte af aromaer, så som smørstegt æble, honning, citrus, kanel, brioche, nødder og gule blomster. Koncentration og syre gør, at vin på chadonnaydruen kan lagres længe. CHENIN BLANC Et andet navn for Pineau de Loire, en grøn druesort, der er den vigtigste drue i Anjou, Saumur og Touraine. Det kan producere tørre, halvtørre og mousserende vine, og har aromaer af kvæde, pære, akacie og henkogt frugt. Det er blevet berømt på grund af de fine, søde hvide fra bl.a. Coteaux du Layon, GAMAY En tidligt modnende blå druesort, der er svagt syrlig med frugtige aromaer (jordbær, stikkelsbær og hindbær) og velafbalanceret smag. Denne velsmagende druesort findes primært i Beaujolais, hvor den trives fint på granit. Det bliver også brugt i Auvergne og i Loire-dalen. GRENACHE En kraftfuld blå druesort. Den dyrkes i den sydlige del af Frankrig, så som Banyuls og Côtes du Rhône. Vinene er duftende, varme og med aromaer af blomme og henkogt frugt. MERLOT En tidligt modnende sort, der i Bordeaux producere vine med fløjlsbløde tanniner og kraftige men velafbalancerede aromaer af røde bær og krydderier, der gør det til en værdifuld blandingsdrue. Kombineret med Cabernet Sauvignon giver den vine med godt gemmepotentiale, især i St. Emilion og Pomerol. PINOT GRIS Denne grå-blå drue giver kraftige, gyldne vine med komplekse aromaer og undertiden røgede noter. Den dyrkes hovedsageligt i Alsace. PINOT NOIR En blå druesort, der primært dyrkes i Bourgogne. Den giver vine med en let rød farve, men den lagrer alligevel meget fint. Dens primære aromaer omfatter røde og sorte bær, kirsebær og kirsebærlikør, samt læderaroma med tiden. Den dyrkes også i Champagne, hvor den kan være en del af blandingen, og i Alsace er det den eneste sort til røde vine. RIESLING En grøn druesort, der dyrkes i Alsace. Den giver meget forskellige vine. Den er syrlig og ældes godt. Dens noter af citrus, vilde blomster, fersken og citrusblomstrer udvikler sig over tid til mineralske noter. Nogle gange kan den laves til sent høstet vin, når dens sukkerindhold koncentreres i druerne inden høst. SAUVIGNON BLANC En grøn druesort, der dyrkes i mange regioner, men især i Loire, Bordeaux og Sydfrankrig. Generelt er vinene sarte og livlige, men stadig bløde, med typiske aromaer af grapefrugt, buksbom og knuste solbærblade. De mere robuste versioner, især dem fra de sydlige egne, har aroma og smag af eksotiske frugter føjet til smagsnuancerne. SEMILLON Sent modnende grøn sort, der dyrkes i Bordeaux og blandt andet giver fine søde vine. Den er meget modtagelig for Botrytis (ædelt råd) og har stor blødhed samt aromaer af stenfrugter, pære og honning. Det er også mindre syrlig end Sauvignon Blanc, og de to blandes ofte. SYRAH / SHIRAZ En blå druesort, der er i hastig vækst i Côtes du Rhône og i den sydlige del af Frankrig. Den producerer en rødvin med dyb farve, den er astringent med aromaer af viol, peber, brombær og blåbær. Den har kraftfulde tanniner, der samtidig er bløde og fløjlsagtig, og som gør det muligt for vine lavet på Syrah at ældes med ynde. VIOGNIER En grøn drue, dyrket i Rhônedalen, der giver en fornem, delikat vin. Den har en duft af abrikos, fersken og hvide blomster, er let syrlig og har en fyldig struktur. 19

h VINREGIONERNE Blå druesorter Grønne druesorter Andet Loire Pays Nantais Folle Blanche Muscadelle (Melon) Anjou-Saumur-Touraine Cabernet Franc Chenin Blanc Gamay Grolleau Pineau d Aunis Sauvignon Blanc Centre-Loire Sauvignon Blanc Pinot Noir Pinot Gris Syd-Vest Armagnac Cabernet Franc Cabernet Sauvignon Colombard Len de L El Malbec (Cot) Petit Manseng Gros Manseng Mauzac Merlot Muscadelle Sauvignon Blanc Sémillon Tannat Ugni Blanc Charente Cabernet Franc Cabernet Sauvignon Chardonnay Cognac Colombard Gamay Merlot Pineau des Charentes Sauvignon blanc Ugni blanc Bordeaux Cabernet Franc Cabernet Sauvignon Merlot Muscadelle Sauvignon Blanc Sémillon NANTES LA ROCHELLE BORDEAUX TOULOUSE PARIS PERPIGNAN Languedoc-Roussillon Bourboulenc Carignan Cinsault Clairette Grenache Blanc MONTPELLIER BEAUNE LYON AVIGNON STRASBOURG MARSEILLE Grenache Noir Macabeu Mourvèdre Muscat à Petits Grains Syrah Alsace Gewurztraminer Pinot Gris Riesling Sylvaner Jura Chardonnay Poulsard Savagnin Trousseau Beaujolais Gamay Provence Carignan Cinsault Clairette Grenache Noir Mourvèdre Ugni Blanc Korsika Niellucciu Sciaccarellu Vermentinu Champagne Chardonnay Pinot Meunier Pinot Noir Bourgogne Aligoté Chardonnay Pinot Noir Savoie Jacquère Mondeuse Roussette Rhône Nordlige Rhône Marsanne Rousanne Syrah Viognier Sydlige Rhône Carignan Cinsault Clairette Grenache Noir Mourvèdre Ugni Blanc Vin de France uden geografisk indikation kan produceres i enhver region og med alle druesorter eller med alle druesorter eller med en blanding af flere druesorter 20