Vidensby Netværk Internationalisering Idékatalog til Lyngby-Taarbæk Vidensby 2020 December 2011
Indholdsfortegnelse Indledning...1 Idékatalog...2 Boligsituationen...2 Idé 1: Tiltrækning af investorer til internationalt byggeri i LTK...2 Idé 2: Kobling mellem housing og relocare firmaer...3 Idé 3: Samarbejde med almennyttige boligselskaber...3 Social- og kulturområdet...4 Idé 1: International/kulturafdeling i LTK...4 Idé 2: Årlig international bazar, med fokus på fritidsaktiviteter Fx sport, musik og kultur...4 Idé 3: Eventkalender...5 Idé 4: Torvedage...6 Skole- og dagtilbudsområdet...7 Idé 1: Engelsksproget linje på en af kommunens folkeskoler...7 Idé 2: Mentoring for tilflyttere til Lyngby-Taarbæk Kommune...8 Idé 3: Internationale grupper i LTKs dagtilbud...10
Indledning Netværksgruppen for VBN Internationalisering satte sig sammen første gang i juni måned 2011. Netværkets overordnede formål: at beskæftige sig med, hvordan Lyngby-Taarbæk kan blive et mere internationalt orienteret område, blive bedre til at tage imod gæster udefra og integrere eventuelle børn og medfølgende ægtefæller, blev drøftet. Det blev ligeledes drøftet hvorledes vi bedst muligt griber denne opgave an. Gruppen lagde ud med en brainstorming over de emner, der blev fundet relevante at arbejde videre med i denne sammenhæng. Netværket fandt frem til tre hovedfokusområder: Boligsituationen (mangel på boliger til internationale medarbejdere / studerede etc.) Skole og daginstitutioner (den internationale dimension i undervisningen, integration mellem danske og internationale studerende, forældre m.v.) Sociale og kulturelle tilbud (bylivet / de sociale aktiviteter, jobs til medrejsende ægtefæller m.v.). Disse tre hovedområder blev der i løbet af de næste tre møder arbejdet videre med i de respektive ansvarsgrupper og resultatet heraf kan ses i denne rapport. Hver gruppe er kommet frem til 3-4 hovedindsatsområder, som vi mener der bør arbejdes videre med. Udover ovennævnte arbejde med de tre hovedemner, har netværket i løbet af de fire netværksmøder, haft to oplæg fra udefrakommende: Leder af Plan & Byg, Teknisk Forvaltning i LTK var på netværkets 3. møde for at berette lidt omkring lokalplaner, byggetilladelser m.v., hvilket boliggruppen især fandt inspirerende for deres arbejde. På det 4. og sidste netværksmøde, holdt en international ansat ved DTU oplæg, for at give gruppen et bedre billede af hvordan det rent praktisk er og føles at komme til LTK og bosætte sig som ikke-dansker. Dette oplæg var inspirerende og gjorde gruppen overbevist om, at de hovedfokusområder vi i løbet af processen har arbejdet med, har været de helt rigtige. Der er et stort behov for en indsats på netop disse områder. Især blev vi gjort opmærksomme på, at boligsituationen for de internationale borgere er meget frustrerende, og at netop dette punkt gør det svært hvis ikke umuligt for en international medarbejder/studerende/familie, at bosætte sig i kommunen. - 1 -
Idékatalog Boligsituationen Af: Britta Linda Christensen (Jobcenter LTK), Charlotte Larsen (DTU), Janni De Linde (LTK), Jesper Jørgensen (NNIT), Gregers Christensen (K-Nord), og Ole Stahl (Haldor Topsøe). Vi er i løbet af vores netværksarbejde, flere gange, stødt på, at det ultimative problem for LTKs internationale borgere, er boligsituationen. Fundamentet for deres ophold i kommunen er, at de har mulighed for at bo her! Der er STOR mangel på boliger til dette segment og vi mener, at dette overskygger alle andre udfordringer de internationale borgere har. Vi bliver nødt til at skabe en ramme og en base for de internationale familiers ophold i kommunen hvis ikke dette sker, kan meget andet arbejde med disse borgere være unødvendigt. Idé 1: Tiltrækning af investorer til internationalt byggeri i LTK Kommunen 1 (evt. Teknisk Forvaltning) udarbejder et dokument / spiseblad målrettet potentielle investorer, for at tiltrække finansiering til internationalt byggeri (evt. kollegium) byggeri i LTK. Dette evt. i samarbejde med DTU og Erhvervsakademiet Nord. Denne brochure skal indeholde; Mulighederne for internationale boligbyggerier i LTK: Dvs. planlovgivningsmæssigt, muligheder i eksisterende byggeri og upsides i forhold til grunde omkring den nye letbane m.v., muligheder på DTU campus, langs motorvejen o.a. samt udfordringerne fx. i forhold til Københavns Kommunes tilbagekøbsret på visse grunde. En slags SWAT Analyse på de konkrete bygge/investeringsmuligheder i LTK, som investorer kan forholde sig til, i forhold til en international investering. Behovet fra organisationernes (de internationale virksomheders, DTUs, K-Nords og andre internationale organisationer i kommunen) side: Dvs. hvor stor er efterspørgslen (og hvilken type efterspørgsel er der) efter denne slags investering. Bla. med statistikker der går 5 10 år tilbage, som viser efterspørgslen efter internationalt boligbyggeri. Overordnet: Vi skal gøre reklame for at investere i internationalt boligbyggeri i LTK overfor investorerne. Tidshorisont: Dette kan igangsættes straks. Deadline sommeren 2012. Kommunen skal udarbejde den byggetekniske/konkrete bolig-del af brochuren og DTU/virksomhederne, skal udarbejde behovs-delen. Task Forcen skal beslutte hvem der står for endelig færdiggørelse af brochuren og omkostningerne hertil. 1 I det følgende vil det være markeret med rødt, hvem der udfører opgaven, hvilken type opgave det er, samt deadline. - 2 -
Danica & PFA skal kontaktes evt. med ovennævnte spiseblad. Det er konkluderet at disse to organisationer ejer størstedelen af Lyngbys potentielle eksisterende byggerier og det er oplagt, at klarlægge, om der er muligheder for, at disse byggerier kan udnyttes til fordel for de internationale borgere alternativt om Danica & PFA har interesse i at investere i nye byggerier. De rette kontaktpersoner ved Danica & PFA skal først og fremmest findes. Idé 2: Kobling mellem housing og relocare firmaer Et eller to af netværkets virksomheder skaber som opfølgning på færdiggørelse af ovennævnte spiseblad - en kobling mellem housing / relocare firmaer (som virksomhederne benytter) og ovennævnte investorer. Et samarbejde på tværs gør investorerne opmærksomme på behovet og kan evt. medføre yderligere boliger i LTK som kan lejes via firmaerne. Relocare firmaerne, skal gøres opmærksomme på muligheden for flere lejligheder / det potentielle nye marked og gøres opmærksomme på hvilke investorer der er blevet kontaktet. De relevante housing/relocation selskaber skal kortlægges ligesom de relevante investorer. Virksomhederne i LTK der primært benytter denne type service skal primært stå for dette. Koblingen kan evt. gøres lettere ved at præsentere selskaberne for ovennævnte brochure. Deadline: Efteråret 2012. Idé 3: Samarbejde med almennyttige boligselskaber DTU og K-Nord skaber en kontakt til almennyttige boligselskaber og starter en dialog omkring hvorvidt internationale borgere, der arbejder i kommunen, kan få en vis andel af LTKs almennyttige boliger. Vi er blevet informeret om, at det via såkaldt fleksibel udlejning er muligt at få studerende ind i nogle af de billige almene boliger. Dette skal undersøges nærmere. Kommunalbestyrelsen / Task Forcen bedes tage dette op med de relevante personer ved de almennyttige boligselskaber, drøfte emnet kort og derefter formidle kontakten til DTU / K- Nord. De rette kontaktpersoner ved de almennyttige boligselskaber skal først og fremmest findes. Det skal klarlægges hvem der primært skal stå for dialogen. Deadline: Snarest. - 3 -
Social- og kulturområdet Af: Signe Krølner (LTK), Michelle Kihl (Relocation Scandinavia), Tue Nielsen (K-Nord), Eva Ersbøl (Stadsbiblioteket), Bjørn Zebitz (DEKO), og Tina Messerschmidt (DTU). Idé 1: International/kulturafdeling i LTK Denne internationale afdeling er en naturlig manifestation af LTK s internationale strategi. Denne afdeling skal have ansvar for idéudvikling og implementering af aktiviteter på området. I det daglige arbejde skal afdelingen have stort fokus på konkret koordination, kommunikation og samarbejde med alle interessenter i LTK dvs. virksomheder, uddannelsesinstitutioner, handelsliv, kulturliv mv. Afdelingen skal have et tæt samarbejde med relevante personer internt i LTK. Afdelingen skal bestå af personer med følgende faglige og personlige kompetencer: Sproglige kompetencer (Engelsk på højt niveau samt andet fremmedsprog), kommunikationsfaglige evner, kulturel indsigt, udenlandsk studie/erhvervserfaring, udadvendt og netværksorienteret, stærke koordinerende og administrative evner. En af medarbejderne i afdelingen skal desuden have erfaring med sociale medier og konkret kendskab til webkommunikation. Medarbejderne skal have erfaring med at arbejde med højtuddannede udlændinge og skal desuden kunne tænke innovativt og strategisk. En sådan afdeling kunne naturligt forankres i en Vidensbyorganisation. En international afdeling skal kunne tænke frivillige ressourcestærke borgere ind i arbejdet. Grupperne er borgere kunne især være pensionister og medfølgende udenlandske ægtefæller (spouses). I denne sammenhæng er Rotary en mulig partner, kontakt evt. Bjørn Zebitz (DEKO). De frivillige borgere kan bruges som tovholdere i forhold til arrangementer, venner til udenlandske familier, turguider, korrekturlæsere, oversættere mv. Et andet forslag er, at indgå et samarbejde med ambassaderne i forhold til at tiltrække og fastholde udenlandske borgere i kommunen. Idé 2: Årlig international bazar, med fokus på fritidsaktiviteter Fx sport, musik og kultur Formålet med denne årlige event er at synliggøre byens sports- og kulturliv samt koble danske og udenlandske borgere sammen. De udenlandske borgere skal få et indtryk af det meget forskelligartede fritidsliv kommunen tilbyder, og erfare hvad danskerne laver efter kl.16. Set up et er en søndag, hvor foreninger, bibliotek, frilandsmuseum, kulturhus m.fl. har boder på Rådhus Torvet, alternativt på Lyngby stadion. - 4 -
Idé elementer: 1) Borgmesteren skyder dagen i gang med en kulturel eller sportslig aktivitet, som han deltager i. Kommunen stiller fx med et fodboldhold, hvor borgmesteren er anfører el. målmand 2) Informationsguider/oversættere fra LTK iklædt neonveste eller lignende sørger for praktisk hjælp og oversættelse blandt deltagerne 3) Der laves aktiviteter, som alle kan deltage i, så som: a. Live Street basket, Street fodbold, konkurrencer om hvem der kan skyde hårdest. Det er vigtigt at alle aldersgrupper repræsenteres. 4) Der laves specifikke børneaktiviteter så som, den Grønne legeplads m. moon cars og halmballer 5) Både museer, musikforeninger o.lign. laver løbende shows/events på en lille scene det hele koordineres af LTK internationale afdeling i samarbejde med alle aktører 6) Biblioteksbussen er rullet ud. 7) Virksomheder og uddannelsesinsitutioner stiller op med et arrangement eks. Science Show fra DTU. Forudsætning: Forankres i kultur- og fritidsforvaltningen alternativt en International afdeling. De frivillige foreninger kunne evt. få en bonus af kommunen ved at stille op og lave et arrangement Flere arrangementer inden for sport, fritid og kultur: 1) frilandsmuseet 2) fribilletter til museer, cafeer, bådfarten o. lign. 3) Internationale dage/events hos cafeer og restauranter 4) Velkomstmøder (er etableret videreføres) 5) Christmas get-together (Afholdes 1. gang dec 2011 - videreføres) Får oplevelser, kunder i butikkerne, oplever LTK s kulturliv. Idé 3: Eventkalender Forudsætning: En international/kulturmedarbejder i LTK har en central koordinerende rolle for at kunne få en sådan eventkalender udviklet og driftet. Indhold: Virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt kulturliv byder løbende ind med arrangementer, store som små, som er målrettet udenlandske borgere. - 5 -
Medie: Arbejdsgruppen er enige om at endnu en webside IKKE løsningen. Selve løsningen skal funktionalitetsmæssigt hænge meget sammen med et socialt medie ligesom facebook, hvor man kan abonnere på nyheder fra denne Internationale eventkalender og så skal den kombineres med synligheden i byrummet, hvor storskærme sættes op på centrale steder, så som stationen, storcentret, DTU campus mv., hvor dagens/ugens events ruller hen over skærmen. Forslag til events, hvor de fleste eksisterer i forvejen: 1) LTK Velkomstmøder for udenlandske borgere 2) Jobsøgningskurser, såvel i Jobcenter som i virk/inst. 3) Alle kulturelle aktiviteter, som er sproguafhængige så som kunst, musik, frilandsmuseet, bibliotek m.fl. 4) Vigtigt! Arrangementer for den yngre aldersgruppe, 18-35 år. Idé 4: Torvedage Ideen med torvedage er at skabe mere liv i byen og dermed distancere Lyngby fra at være en provinsiel by til en by med international atmosfære. Forudsætning: På det kommende Lyngby Torv skal der skabes gode forhold for at lokale handelsdrivende såvel som gårdene i Nordsjælland vil finde det attraktivt at erhverve en standplads på Lyngby Torvedage. Der kunne godt tænkes i en synergieffekt med det eksisterende og populære loppemarked om søndagen (P-pladsen bag storcentret). Indhold: Markedet skal bestå af boder med årstidens danske friske grøntsager, frugt, fisk, kød, ost, blomster mv., hvor man kan smage og dufte varerne og møde producenterne, der kan informere grundigt om indhold og anbefale opskrifter mv. Markedet skal afholdes 1-2 gange om ugen og tiltrække såvel udenlandske som danske borgere også uden for kommunegrænserne. Markedet skal differentiere sig fra Torvehallerne på Israels Plads ved at være lidt mere nede på jorden i forhold til indhold og priser. - 6 -
Skole- og dagtilbudsområdet Af: Kirsten Tholle (LTK), Beata E. Andersson (LTK), Helle Rasmussen (COWI), Charlotte Ege (Sprogcenter Hellerup), Ditte Marie E. Pedersen (LTK) Idé 1: Engelsksproget linje på en af kommunens folkeskoler Mål: at der bliver mulighed for som forældre at vælge en engelsksproget linje til sit barn på en af kommunens folkeskoler at prøver aflagt på den engelsksprogede linje giver merit til udenlandske ungdomsuddannelser Formål: at børn af udenlandske familier med arbejde i kommunen skal kunne fortsætte deres skolegang i et engelsksproget miljø at eleverne på linjen skal kunne tage afgangsprøve som kan give merit til ungdomsuddannelser i udlandet Metode: der tages kontakt til Børne- og Fritidsforvaltningen, Skoleafdelingen, som forelægger forslaget for skolelederkredsen den valgte skole indgår i et konkret udviklingsprojekt om oprettelsen af en engelsksproget linje på skolen skolen udarbejder en plan i samarbejde med Skoleafdelingen og Vidensbyorganisationen Ministeriet for Børn og Undervisning har under Forsøg og Udvikling pt. igangsat forsøg med undervisnings på engelsk på: Fredericia- Købmagergade skole Struer Parkskolen, evaluering foreligger og forsøget fortsætter ifølge skolen i permanent form Slagelse Eggeslevmagle Skole Faxe- Karise Skole Undervisningsministeriet har fastlagt følgende rammer til brug for behandlingen af ansøgninger om forsøg med undervisning på engelsk: Der vil som udgangspunkt ikke blive givet tilladelse til forsøg med undervisning på engelsk på 1.-6. klassetrin. Elever tilbydes undervisning i engelsk fra 3. klassetrin og hensynet til, at eleverne har den fornødne sproglige ballast til at begå sig på engelsk i en undervisningssammenhæng, taler afgørende for, at der tidligst kan undervises på engelsk fra 7. klassetrin. Dog kan der gives tilladelse til forsøg på 1.-6. klassetrin i - 7 -
tilfælde, hvor der samtidig undervises på dansk i mindst det vejledende timetal for faget/fagene, og undervisningen på engelsk således finder sted i timer, der yderligere er tildelt faget/fagene. Der vil alene blive givet tilladelse til forsøg, hvis undervisningen på engelsk indgår i et fagsamarbejde mellem engelsk og andre fag. Der vil ikke blive givet tilladelse til forsøg med afholdelse af test og prøver på engelsk. Der vil alene blive givet tilladelse til forsøg, hvis der (tillige) undervises på dansk i et sådant omfang, at det sikres, at eleverne har tilstrækkelige forudsætninger for at aflægge de obligatoriske test og afgangsprøver på dansk. Der vil alene blive givet tilladelse til forsøg, hvis der er tale om frivillige tilbud, og der skal på den pågældende skole tillige være mulighed for at følge et undervisningsforløb, hvor der udelukkende undervises på dansk (bortset eventuelt fra faget engelsk). Der vil alene blive givet tilladelse til forsøg, hvis undervisningen varetages af lærere, der har haft engelsk som linjefag på seminariet eller behersker engelsk på højere niveau. Forsøgene skal evalueres efter tre år med krav om en ekstern evaluering. Evalueringen skal blandt andet belyse, hvordan eleverne klarer sig til afgangsprøverne i de fag, hvor der indgår undervisning på engelsk. Idé 2: Mentoring for tilflyttere til Lyngby-Taarbæk Kommune Baggrund På vores 3. arbejdsgruppemøde blev det aftalt at foreslå en mentorordning for tilflyttere til kommunen. Formålet er at tilbyde en ordning, der gør det lettere for den enkelte eller for en familie at falde til i det nye land/ den nye by. Hvad er mentoring? Mentoring er en proces, hvor mentor og mentee - gennem samtale - udvikler mentees viden, evner og færdigheder indenfor et område, hvor mentee vil vide mere eller udvikle sig. Mentor er ikke en konsulent eller professionel coach, men er en erfaren person, der stiller sig selv, sin viden og erfaring til rådighed. Det er mentees opgave at sørge for indhold på mentormøderne, og det er mentees ansvar at tilpasse og bruge mentors input i sin egen situation. Mentor stiller til gengæld tid og erfaring til rådighed. Hvem kan være mentor? Alle der har erfaring indenfor det område, som mentee søger viden om og som er parate til at formidle deres egne erfaringer kan blive mentor. Det kræver derfor ikke særlig uddannelse at være mentor. Forudsætningen for en god mentor -mentee relation er, at - 8 -
mentee har lyst til at lære nyt, at begge er åbne for en dialog, og at mentor deler ud af sin viden og erfaring. Hvem er mentees? Mentees er tilflyttere til Lyngby-Tårbæk kommune, som enten er udlændige eller er danskere, der har boet længe i udlandet og som vil skyde genveje til at forstå den nye sammenhæng, de er blevet en del af. Det kan være en forældre der gerne vil forstå det danske skolesystem eller vide hvordan deres børn kommer hurtigt ind i en ny børnegruppe. Eller en spouse der søger job eller vil deltage i frivilligt arbejde og ønsker gode råd til at komme i gang. Eller det kan være en familie som gerne vil tættere på at forstå hvordan danske familier lever. Hvad får mentor ud af at være mentor? De fleste mentorer oplever, at det at skulle formidle egne erfaringer og få spørgsmål fra mentees giver anledning til refleksion og at man i de fleste tilfælde selv lærer noget nyt - både om sig selv og om andre. Måske får man sat sit eget liv i perspektiv og får ideer til forandringer. Tidsforbrug Det forventes at mentor og mentee mødes 4 gange på et halvt år, møderne foregår typisk hos mentor. Hvordan kommer man i gang? Mentee udfylder skema med en kort beskrivelse af ønsker om mentoring samt sprogkundskaber.? og kontakten mellem mentor og mentee bliver etableret igennem.? Derefter kontakter mentee sin mentor og aftaler det første møde. På dette møde uddyber mentee hvad han/hun håber at få ud af mentorsamtalerne, og der aftales mødefrekvens. Desuden drøftes fortrolighed, som eventuelt kan bekræftes i en efterfølgende mail. Mentor kan præsentere sig ganske kort og derefter spørge ind til mentee og baggrunden for at han/hun nu bor i Danmark inden der tages fat i de aktuelle emner for mentorsamtalen. Møderne kan afsluttes med en kort refleksion over hvordan tiden er blevet brugt, og hvordan det har passet mentee. Ligesom mentor og mentee kan overveje om det stadig er de samme emner som ved første møde, der er mest givende at drøfte ved næste møde. - 9 -
Idé 3: Internationale grupper i LTKs dagtilbud Baggrund Denne idé er opstået ud fra en betragtning om, at de større internationale virksomheder og uddannelsesinstitutioner ofte har medarbejdere, der medbringer familie med børn i førskole- og skolealderen, når de kommer til Lyngby-Taarbæk Kommune for at arbejde i en begrænset periode. Disse udenlandske familier har derfor et behov for at kunne benytte de tilgængelige dagtilbud i kommunen. Hverken børnene eller forældrene har dog sædvanligvis nogle danske sprogkundskaber, eller kendskab til det danske institutionssystem, og det kan derfor være svært for både børn og forældre at blive placeret i en dansk børneinstitution på lige fod med danske børn og deres forældre. Dette er således et forslag til et projekt om oprettelse af internationale grupper i LTKs dagtilbud, som skal imødekomme et behov for internationalt orienteret børnepasning i LTK. Målgruppen er udenlandske familier, med børn i førskole-alderen, der kommer til LTK for en begrænset periode pga. den ene eller begge forældres ansættelse på en arbejdsplads i LTK. Mål Målet er at oprette internationale grupper i et antal dagtilbud i LTK (antallet afhænger af behov, og tilslutning fra institutionerne), således at udenlandske ansatte ved internationale virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan tilbydes, at deres børn kan blive placeret i et dagtilbud i gruppe med andre internationale børn, og med engelsksproget personale tilknyttet. Formål Formålet er at give internationale borgere i LTK mulighed for at få deres børn passet i omgivelser, hvor de forstår sproget, og hvor forældrene sikres engelsksprogede kontaktpersoner, som de kan kommunikere med om deres barns pasning og pleje. Derved bliver det mindre fremmed for både børn og forældre at benytte dagtilbuddene, og man undgår en lang indkøringsfase, hvis man blot skal opholde sig i Danmark for en begrænset periode. Afhængigt af varigheden af deres ophold i Danmark/LTK, kan man vælge at tilbyde de internationale borgere mulighed for selv at vælge om deres barn skal fortsætte i den internationale gruppe, eller om det skal indsluses i en almindelig gruppe. Ydermere er der i mange tilfælde også en forælder, der er medfølgende ægtefælle uden eget arbejde i Danmark, og der tænkes i dette idéoplæg, at man kunne inddrage disse medfølgende ægtefæller som ressource i forhold til udvikling og drift af disse internationale grupper med inspiration fra Gentofte Skoleudviklingsprojekt SKUB. - 10 -
Derved opstår den ekstra bonus, at man aktiverer og inddrager en gruppe af internationale borgere i LTK, som ellers kunne risikere at blive meget isoleret og overset. Metode/Organisering Idéen kan forelægges for Børne- og fritidsforvaltningen i LTK, som derefter kan viderekommunikere den ud til dagtilbuddene med henblik på at de dagtilbud, der er interesserede i at have en international gruppe, indgår i et konkret projekt omkring udvikling af idéen. Projektejer kan være den kommende Vidensbyorganisation eller Børne- og Fritidsforvaltningen; projektleder kan være en repræsentant fra en af de to organisationer, eller en leder af et dagtilbud, der indgår i projektet; og projektgruppen kan sammensættes af repræsentanter fra Børne- og Fritidsforvaltningen, de pågældende dagtilbud, samt repræsentanter fra internationale virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der har medarbejdere, som falder indenfor målgruppen. Der gøres opmærksom på, at der bør tages hensyn til gældende lovgivning på området, og at det eventuelt vil blive aktuelt at etablere forsøg. Bl.a. kan det blive nødvendigt at søge om dispensation fra reglerne for anvisning af institutionspladser, således at de forældre, der falder indenfor målgruppen, får mulighed for at vælge et dagtilbud med en international gruppe, uafhængigt af pladsanvisningen. - 11 -