1. Generelle oplysninger: Projekttitel Organisationens navn Kontaktpersonens navn Journal nr. Dato for rapport Projekt periode Unge-kulturpiloterne Liv i Sundby Troels Vittus Jæger Sagsnummer 050.02P.391 1. december 2014 1. juli 2013 31. oktober 2014 2. Målgruppe Redegør for hvorvidt projektet har ramt sin målgruppe, som denne er beskrevet i projektbeskrivelsen. Angiv antal i forhold til forskellige grupper af målgruppe, f.eks. i forhold til køn og alder, når relevant i forhold til beskrivelsen af målgruppen i projektbeskrivelsen. Projektet har ramt inden for målgruppen, men har stadig potentiale til at komme ud til endnu flere unge. Vi vil eksempelvis gerne nå ud til flere drenge, men lige nu har vi en overvægt af piger i kernegruppen, dog med en udvikling der hele tiden peger i retning af at inddrage flere drenge i projektet. Lige nu har vi ca. 19 unge i kernegruppen, hvor nogle er mere aktive end andre. De falder alle sammen inden for aldersgruppen 14 til 18 år. Med hensyn til køn har vi fået flere drenge med hen ad vejen, men det er stadig ikke over halvdelen der er drenge. Vi har 8 drenge ud af 19. Over halvdelen af de unge i kernegruppen har etnisk minoritetsbaggrund. Som den sekundære målgruppe har vi de unges familier og studerende fra de forskellige uddannelsessteder. Vi har samarbejdet med familierne f.eks. i forbindelse med turen til teaterfestival, hvor mange forældre og søskende tog med, og indgik som ansvarlige voksne med hver deres gruppe unge, så vi kunne se et bredt udsnit af forestillinger. Vi har også holdt et informationsmøde for forældrene, hvor de kunne komme og høre mere om projektet. 1
Med hensyn til studerende fra de forskellige uddannelsessteder, har vi hele tiden søgt at inddrage unge under uddannelse til forskellige arrangementer, for at give vores unge mulighed for at få et større indblik i uddannelsesmuligheder gennem direkte ung til ung kontakt. Vi har f.eks. samarbejdet med studerende fra Metropol lærerseminar, AFUKs madværksted, Statens Scenekunstskole og The Commedia School. Den tertiære målgruppe er andre unge, børn og voksne fra lokalområderne, som deltager i kulturaktiviteterne. Der har vi haft arrangementer, der ramte meget bredt, f.eks. labyrinterne og FerieCamp workshops, hvor rigtig mange både børn, unge og voksne har været med som deltagere og publikummer, men vi har også haft mere smalle arrangementer som eksempelvis Masterchef og parkourtur til Sverige, hvor arrangementerne har været koncentreret omkring afgrænsede grupper på omkring tyve unge. Med en god blanding af store og små arrangementer, er projektet nået ud til en rigtig bred målgruppe. 3. Foreløbige resultater Redegør for projektets foreløbige resultater i forhold til beskrivelserne i projektbeskrivelsen. Vi har etableret en nogenlunde fast kernegruppe af Unge-Kulturpiloter, som har interesse for projektet og mod på at arrangere og planlægge kulturaktiviteter. De er opmærksomme på det uddannelsesfokus, der er indbygget i projektet, og arbejder hele tiden med hvordan forskellige uddannelser kan inddrages i projekterne. Vi har brugt en del tid på at finde frem til en form, som kan harmonere med de unges travle hverdag fyldt med skole, lektier, arbejde og fritidsaktiviteter: Vi holder møder en til to gange om måneden, hvor dem der kan få det til at passe kommer. Derimellem er der så arbejdsmøder, hvor små arbejdsgrupper kan komme på biblioteket og arbejde på et bestemt projekt. Ud over møderne er der så selve aktiviteterne; teaterture, projektworkshops, museumstur eller hvad vi ellers arrangerer. Vi har holdt fast i, at udvidelse af ungegruppen som regel sker ved, at de unge fra gruppen inviterer folk de kender og tror kunne have interesse i projektet, så kernegruppen hele tiden udvider sig en lille smule. Vi er også kommet frem til, at vi ikke har noget maks. antal på, hvor mange der kan være, for jo flere vi er, des flere unge er der til at arrangere, så vi er altid åbne for nye ansigter i projektet. Der er god stemning i gruppen, og godt socialt sammenhold, selvom den efterhånden består af unge fra forskellige områder og fra forskellige aldersgrupper. 2
Der er afholdt flere forløb og arrangementer hvor unge under uddannelse er blevet inddraget og har fungeret som mentorer, eksempelvis labyrinterne med studerende fra Statens scenekunstskole, rundvisning og klatretur med studerende fra Metropols lærerseminar, opkøbere på teaterfestival med studerende fra The Commedia School og Masterchef med studerende fra AFUKs madværksted. Der er også holdt interne arrangementer for kernegruppen og kompetenceudvikling i form af kurser og arbejdsmøder, så i forhold til forandringsteorien (bilag 1) har vi fået udfyldt det første led. 4. Delmål og succeskriterier Beskriv i hvilket omfang projektet på nuværende tidspunkt er på vej til at leve op til de opstillede delmål og succeskriterier, som de er beskrevet i projektbeskrivelsen. Redegør for hvorvidt de opstillede delmål og succeskriterier fortsat er passende, eller om der skal ske en op- eller nedjustering. Redegør i givet fald for hvorfor. Projektet opfylder nu de fleste delmål og succeskriterier, men der er nogle mål der endnu mangler: Vi har gennemført 4 store kultur-projektforløb: - Hamlet Labyrinten og Titanic Labyrinten, hvor nogle af de unge sammen med Børnekulturpiloterne, kunstnere, lyd og lysfolk, lavede en stor teaterlabyrint med forevisning for publikum og skoleklasser. - Tur til Aprilfestival, en børne- og unge-teaterfestival, hvor de unge var rundt og se en masse teater sammen med en international studerende fra The Commedia School. Bagefter blev de forskellige forestillinger anmeldt og anbefalet til forskellige kulturinstitutioner på Amager, som så kunne købe nogle af dem. - Masterchef. Her skulle de unge, sammen med studerende fra AFUKs madværksted, udfordre deres egne evner i et køkken. Vi startede med at købe ind sammen med vores professionelle kok. Så blev det hele sat klar og de unge inddelt på hold, som hver skulle lave en ret, som de planlagde og blev enige om internt i gruppen. Vi har fundet frem til en fornuftig metode til at rekruttere og fastholde de unge i projektet. Det er ven-til-ven, som startede med, at tre unge inviterede de af deres venner som de tænkte ville interessere sig for projektet. Det gav os en kernegruppe at arbejde ud fra. Derfra har de unge hele tiden inviteret nye ind, som så igen har inviteret nye, i takt med at andre faldt fra. Dette har givet os en dynamisk gruppe, som hele tiden er åben overfor nye medlemmer og ideer, og det har været rigtig godt for projektet. 3
Vi har ikke helt nået målet om at mindst 30 unge skulle deltage i et projektforløb, vi har nået ca. 25, men til gengæld har mange af dem været med i flere forskellige forløb. Vi ville også involvere 10 studerende fra forskellige uddannelsessteder i projektet, og det har vi gjort med studerende fra Statens scenekunstskoles lyd og lys linje, Metropols lærerseminar, The Commedia School og AFUKs madværksted. Målet var at få 500 deltagere til de kulturaktiviteter, der udspringer af projektet, og det mål har vi langt oversteget, som man kan se på deltagerlisten (bilag 4). Især igennem eksempelvis labyrint forestillingerne, FerieCamp workshops og teaterforestillinger, har vi fået rigtig mange deltagere. Et af projektets succeskriterier var, at nå ud til drenge og få dem involveret i projektets kernegruppe. Det viste sig at være rigtig svært, især i starten, både at rekruttere og fastholde drengene, men vi har gjort en indsats og lavet et parkourforløb rettet mod drengene, så nu har vi otte drenge i kernegruppen, hvor målet var fem. De næste succeskriterier handler om, at de unge igennem projektet skulle få bedre kendskab til forskellige uddannelsesmuligheder og mere mod på at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det er jo lidt svært at måle på, men vi har lavet en evaluering af projektet (bilag 6), som kan give en ide om det: Troels: har i fået kendskab til uddannelser som i ikke kendte til i forvejen her i vores projekt? Altså har i lært noget om nogle nye uddannelser? Annette Li: Jeg har lært noget om noget læreruddannelse. Troels: Så det var meget godt, det der med, at man kunne spørge nogle studerende? Christina: Ja fordi de gik igennem deres seminar deres uddannelse, og så gik de igennem deres basis, men folk kom jo med en hel masse spørgsmål. Så det var fint. Troels: Har det at være med i projektet påvirket jeres tanker om uddannelse og fremtid? Annette Li: Lidt. Christina: de spørger, hvad vil i så være? Og så kommer man til at tænke over det. Hvor vil jeg stå den dag hvor jeg skal være i deres båd. Troels: Så man kommer i hvert fald til at tænke lidt over hvad man vil? Christina: Ja. Magnus: Kan du huske dengang, hvor vi lavede det der bjerg klatring ude ved B og W hallerne, hvor vi var på det der lærer seminar først? Troels: Ja 4
Magnus: Det var faktisk rimelig sjovt, at se hvordan en videregående uddannelse så ud ik. Troels: Ja når man er vant til folkeskole. Magnus: Ja, og så også det der med, at jeg snakker med de der studerende ik, og det der med hvordan de havde fundet ud af, de skulle det og sådan noget ik. Der var nogle af dem, som havde valgt noget andet og så skiftet. Det fik i hvert fald mig til at tænke lidt mere roligt over det. Det var ikke sådan skrevet med blod altså; du kunne ikke lave om på det efterfølgende ik. Troels: Ja altså det er meget rart at vide, at andre også vælger og så vælger de om, og så vælger de måske ikke det, de ville fra starten af, men finder ud af at det ville være meget sjovt. Magnus: Ja men at man ikke behøver at ramme plet fra starten af. Troels: Ja der var en af dem derude der sagde, at hun ville egentlig slet ikke være lærer, men så begyndte hun der, og så fandt hun ud af, at det var rigtig sjovt. Magnus: Ja. Niloofar: Det gør ens stress mindre. Troels: Er det mere afklarende eller mere forvirrende? Alle. Det bliver mere klart. Fra dette uddrag kan man se, at de unge i hvert fald har lært nogle flere uddannelser at kende. De er ikke nødvendigvis mere afklarede om, hvad de selv vil vælge, men de har fået et bredere syn på deres muligheder og et direkte og meget håndgribeligt syn på, hvad de forskellige uddannelser er. Derudover stimuleres de igennem projektet til at tænke over, hvad de selv vil i fremtiden, og det føles mere sikkert for dem at kaste sig ud i en ny uddannelse. Et andet af projektets succeskriterier var, at de involverede studerende skulle føle at de gjorde en forskel for de unge. Det er igen meget svært at måle på, men vi kan sige at de alle sammen har været glade for at være med. En af de studerende der var med på Teaterfestival turen, inviterede således, på eget initiativ, de unge med til en anden forestilling senere på året. Hun tog kontakt til de unge selv, uden at gå igennem projektmedarbejderne, så man må sige, at projektet har skabt direkte forbindelse mellem de unge i projektet og de studerende på forskellige uddannelser. Det sidste mål var, og er stadig, at forankre projektet via Københavns Kommune, men det kommer der en mere uddybende beskrivelse af nede i afsnit 8. 5. Aktiviteter og outputs 5
Redegør kort for de afviklede aktiviteter og ikke mindst for, hvorvidt fremdriften i aktiviteterne er som det fremgår af projektbeskrivelsen. Redegør også for metoden bag aktiviteterne, og kom med en vurdering af, hvorvidt aktiviteterne bidrager til at nå de forventede resultater og virkninger, som fremgår af forandringsteorien, der var vedhæftet projektbeskrivelsen. Her er en kort oversigt over de afviklede aktiviteter fra august 2013 til oktober 2014: 27. august til 12. oktober Hamlet labyrinten 12. september Unge udvælgelses møde 16. september kl.15.00 Rådhuset 19. september De dør alle sammen i slutningen Shakespeare foredrag 21. september Opstarts klatre-event 2. oktober Unge møde 5. oktober Ondt blod en special teater forestilling 10. og 12. oktober Hamlet forestillinger for skoleklasser og publikum 14. oktober The House- gyser dukketeater på engelsk 3. november Rundvisning på Statens museum for kunst 15. november Cre8tivity free style phanatix 19. november Unge møde 27. november Ørestad gymnasie musical tur 29. november Skammerens datter 13. december Projekt workshop hos Amager Lynpulje 28. januar Unge møde 17. februar Unge møde 23. februar Klatreseminar besøg på lærerseminaret og klatretur 7. marts Contact - teaterforestilling 11. marts Forældremøde/infomøde om teaterfestival 14. marts Møde med borgmester Carl Christian Ebbesen 17. marts Parkour event i game/streetmekka 25. marts Unge møde 29. marts Ringer mine brødre - teaterforestilling 4.-6. april Teaterfestival i Holstebro 12.-16. april Parkour til feriecamp 29. april Parkour arbejdsmøde 5. maj Unge møde 16. maj Filmaften 18. maj Parkourtur 19. maj Unge møde 3. juni Labyrint opstart 15. juni Naturlig Mad 17. juni Sommer afslutnings strandtur 30. juni til 11. juli Feriecamp med parkour og kunstværksted 6
18. august til 12. oktober Titanic Labyrint 21. august Unge møde 24. august Naturlig Mad 2 30. august Urbanfestival 31. august Masterchef 6. september Girls festival 18. september Unge møde 18. september Titanic foredrag 21. september Buster filmfestival 27. september Parkour tur til Sverige 28. september Labyrint arbejdsdag 9. 11. og 12 oktober Titanic Labyrint forestillinger 13. oktober til 17. oktober Feriecamp med skrot-lampeworkshop og skuespil Som man kan se har vi en del forskellige aktiviteter, alt fra møder og små ture og workshops, til store arrangementer og projektforløb. De enkelte arrangementer er nærmere beskrevet i vores unge log (Bilag 2), som er en logbog over projektets aktiviteter. I forandringsteorien har vi delt aktiviteterne lidt op: Der er interne arrangementer for UKP kernegruppen, Åbne arrangementer som kernegruppen laver for andre unge, kompetenceudvikling af kernegruppen og til sidst møder med skoler, politikere mm. - De interne arrangementer dækker over eksempelvis opstarts klatre event, filmaften og strandtur. Disse arrangementer gør det sjovt at være med som Unge-Kulturpilot, giver sammenhold i gruppen og blod på tanden i forhold til at arrangere nye events. - De åbne arrangementer er projektets egentlige kerne, Det er her ungekulturpiloterne laver arrangementer for andre uge. Det er her man møder andre unge under uddannelse, oplever noget kulturel og får udvidet sin horisont i forhold til uddannelsesmuligheder. De åbne arrangementer kan være alt fra Klatre og parkour tur og teaterforestillinger til workshops og store projektforløb. - Kompetenceudvikling af kernegruppen er de aktiviteter hvor Unge-Kulturpiloterne lærer at finde på, udvikle og afvikle kulturarrangementer. Det er først og fremmest vores ungemøder, hvor vi finder på ideer og planlægger der forskellige arrangementer. Men det er også eksempelvis kurser og lignende. - Den sidste gruppe af aktiviteter ligger lidt ved siden af de andre, og varetages af projektets styregruppe. Det handler for det meste om at skabe opmærksomhed og politisk velvilje omkring projektet med henblik på forankring. Det er møde på rådhuset og møde med borgmesteren. Metoden er at de unge kommer med ideer og er med til at arrangere de forskellige aktiviteter. Det er de unge der planlægger og koordinerer, støttet af projektmedarbejderen. Så det handler om at finde frem til de unges ideer og så kvalificere dem i samarbejde. Finde ud af hvad der kan lade sig gøre rent praktisk, og hvordan man kan inddrage 7
forskellige uddannelser og studerende fra disse. Hele tiden skal de unge være med i processen så meget som muligt. Vi har udviklet en skabelon (Bilag 5), som de fleste arrangementer kan udvikles ud fra. Det er et arbejdsredskab til Unge-Kulturpiloterne, så de får styr på de basale ting omkring at arrangere events, og så de ikke glemmer de vigtigste ting i processen. Aktiviteterne bidrager i høj grad til at nå projektets mål og virkninger: På forandringsteorien (Bilag 1), kan men se hvordan de forskellige aktivitetsgrupper hver især peger frem mod projektets mål. Først og fremmest skal kernegruppen etableres og have en fornemmelse for kulturarrangementer, og det er netop det vi opnår gennem møder og ture på museer eller til forestillinger. Så i første omgang har vi i høj grad etableret og kvalificeret Unge-Kulturpiloterne. Derefter kommer alle de åbne arrangementer, som er dem der kendetegner Unge- Kulturpiloterne udadtil. Det er de åbne arrangementer, der hovedsageligt skaber kontakt til uddannelsesmuligheder, samtidig med en kulturel oplevelse. Det er denne kombination der giver de unge deltagere et større kendskab til forskellige uddannelser, og giver dem et håndgribeligt syn på de forskellige uddannelser, de kan vælge i deres fremtid. Og det er jo netop et af projektets vigtigste mål. Det er projektets erfaring, at disse mål bedst opnås med aktiviteter, der blander kulturelle og sjove oplevelser med direkte kontakt til en uddannelse og de studerende på den. Et godt eksempel er Klatreseminar turen, hvor de unge først besøgte Metropols læreruddannelse, hvor de blev vist rundt af tre studerende. Det gjorde et stort indtryk på de unge at se selve uddannelsesstedet, og mærke på egen krop hvordan det var at være der. Men det gjorde endnu større indtryk at kunne snakke med og stille spørgsmål direkte til de studerende, så de unge kunne få svar på alt hvad de ville vide, og få et reelt billede af de overvejelser andre før dem har gjort. Derefter tog vi i klatrehal; en sjov og udfordrende kulturel oplevelse, som fungerede som motivation for at tage med på turen i første omgang, og som gjorde dagen ekstra fed og til noget man husker. Vi er nået der til, hvor de unge er ved at have godt styr på hvordan det at arrangere fungerer, men kernegruppen er ikke selvkørende. 6. Udfordringer Beskriv evt. udfordringer i forbindelse med projektets implementering, som i fht. gennemførelse af aktiviteterne, deltagelse af målgruppen, måling af resultater eller andet. En af de største udfordringer er de unges travle hverdag. Det betyder at vi sjældent kan mødes alle sammen på en gang, og at der nogle gange går længere tid mellem møderne end vi og de unge egentlig synes er optimalt. Det prøver vi at imødegå med en masse små 8
møder, hvor alle ikke behøves at dukke op, og så en masse kommunikation på Facebook og sms er ind i mellem. Denne udfordring søger vi også at løse, ved at gøre kernegruppen så stor, at selvom mange har travlt og ikke kan dukke op til et møde, så er der stadig nok der kan, til at vi kan arbejde videre med arrangementerne på en fornuftig måde. En anden udfordring er at finde drenge, der vil være en del af projektet og kan fastholdes i længere tid. Det har vi arbejdet på ved at have kontakt til klubberne, lynpuljen og lave et parkour forløb for at rekruttere nogle flere drenge. En del af problemet skyldes nok, at vi startede ud med en gruppe piger, og det tiltrækker i sig selv flere piger end drenge. Drengene har ofte brug for mere motivation for at deltage end pigerne, så det handler om at have nogle arrangementer, der kan appellere til drengene. 7. Eventuelle ændringer i forandringsteorien Redegør for hvorvidt projektets forandringsteori beskriver forholdet mellem afviklede aktiviteter, outputs og resultater på tilfredsstillende vis, eller om der skal justeres på aktiviteter, outputs og resultater dvs. på forandringsteorien. I fald der justeres på forandringsteorien skal denne vedlægges i bilag. Formålet med projektet må ikke ændres. Vi har opdateret og strømlinet forandringsteorien løbende, så den nyeste version bliver vedlagt. Det er mest formen og udseendet vi har justeret på og simplificeret en smule. Men nu viser den også meget fint de outputs og resultater, der kommer ud af aktiviteterne. I dette projekt har forandringsteorien udviklet sig til at blive et redskab, vi har kunnet bruge undervejs i processen. Vi har hele tiden kunne holde os for øje, hvad de enkelte aktiviteter gerne skulle pege i mod, så vi har brugt det som en rettesnor, og konsulteret den for at være sikre på vi var på vej i den rigtige retning. Den har også fungeret som et redskab tidligt i processen, til at skabe struktur og form i projektet. I takt med at vi hele tiden reviderede forandringsteorien, skabte vi nogle mere klare rammer for projektet, og overvejede ting som vi ellers ikke ville have tænkt nærmere over: Eksempelvis skelnen mellem interne og åbne arrangementer, og hvad de hver især kan bruges til. 8. Fremskridt i forhold til forankring af projektet Redegør for de tiltag, der er taget for at forankre projektet i organisationen. I Pilotstyregruppen (bestyrelsen) arbejdes der på at få lavet en driftsaftale for projektet. Et oplæg med et budget på 1,3 mill. blev behandlet i forbindelse med budgetforhandlingerne 9
for 2015. Det blev desværre nedprioriteret og i denne omgang ikke støttet af flere partier. Det kom dog med i en afsluttende opsamling, hvor der blev afsat 300.000 kr. som efterfølgende blev udmøntet af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Vi har dog valgt at betragte det som et signal på dels at søge overførselsmidler, dels at forsøge igen ved de næste budgetforhandlinger i 2015 og dette arbejdes der på både politisk og i forhold til både kultur og fritidsforvaltningen og børne- unge forvaltningen (åben skole). 9. Foreløbige erfaringer og anbefalinger Har I haft erfaringer med projektet, der kan komme andre til gode? Dette kan f.eks. være anbefalinger til andre projektmagere om gennemførelse af lignende projekter både positive og negative erfaringer er relevante. Det er svært at koordinere med unges travle hverdag, når man gerne vil inkludere dem frivilligt. Så strukturer det på en måde, så det er i orden, at det ikke er alle der møder op til alle møder og aktiviteter. Hold i stedet for flere små møder, så de har mulighed for at deltage oftere og ikke har alt for dårlig samvittighed, når de ikke kan. Og sørg for at have mange unge med i gruppen, for så er det mere ok, at der er nogle, der ikke kommer, så er der stadig mange, der kan arbejde videre. Det er rigtig godt at have unge med i udformningen og opstarten af projektet. De får et stort medejerskab og har ofte rigtig gode ideer til, hvordan det skal gøres, så det er fedt for andre unge. Især til rekruttering af andre unge, har det været nyttigt at have unge med i projektet helt fra starten, direkte mund til mund rekruttering virker godt. Det virker rigtig godt at lade de unge møde andre unge under uddannelse direkte. Ikke til et foredrag eller lignende, men hvor de unge har mulighed for at stille spørgsmål til de studerende, og hvor der er rammer og tid til en mere uformel samtale mellem de unge og de studerende, for det giver de unge et unikt indblik i deres egne uddannelsesmuligheder. 10. Øvrige forhold Øvrige forhold vedrørende projektet, som ikke er dækket af ovenstående. Dette kan være forhold til organiseringen af projektet, samspil med andre aktører, formidling mv. 10