magasinet om ledere og ledelse Nr. 2 april - maj 2010 94. årgang Ny sommerbolig i påsken? Få gode råd til jagten [side 12] Klausuler kan koste kassen [side 10] Bliv hørt! Tema om effektiv kommunikation [side 42] Lykken er et nyt job [side 18] Ledere har alt at vinde ved karriereskift, mener klima- og energiminister Lykke Friis
BESTYRELSESUDDANNELSE I VERDENSKLASSE TOPLEDERUDDANNELSE I VERDENSKLASSE Executive Board Programme Executive Management Programme ATTAIN WORLD-CLASS KNOWLEDGE AND EXPERIENCE FROM ONE OF THE LEADING BUSINESS SCHOOLS IN EUROPE Executive Management Programme, INSEAD er et meget koncentreret forløb, der er til at presse ind i en travl kalender. Det er derfor både hver-dagsrealistisk og value for money. CEO, Martin Kviesgaard, Grønlandsbanken The Executive Board Programme, INSEAD, is a 4-module course offering a concentrated programme with a focus on Board Strategy, the Human Dimension and Managing Risk - generic skills for a value-creating board. Our unique learning and networking environment provides you with: Human Dimension and Managing Risk. Dimension and Managing Risk. discussions, with case analysis as well as individual and group work. Uddannelsen tiltrækker folk på topniveau fra mange forskellige brancher. Der arbejdes meget casebaseret i undervisningen, og det skaber gode diskussioner og giver faglig sparring - og ikke mindst et stærkt netværk. Executive Director, Susanne Schøtt Kristensen, Finansrådet Den internationale dimension er vigtig for mig. Det har været en klar prioritering, at jeg ønskede en uddannelse med høj kvalitet. Det er INSEAD garant for det er undervisere i verdensklasse. Managing director, Thomas Boll Matthiesen, NRGi Elsalg innovation and leadership leaders in business education FOR FURTHER INFORMATION: BOARD@BUSINESSKOLDING.COM MANAGEMENT@BUSINESSKOLDING.COM WWW.BUSINESSKOLDING.COM BUSINESS KOLDING Akseltorv 8 6000 Kolding T: +45 7633 2111 info@businesskolding.dk www.businesskolding.dk
28 Undgå at medarbejderne falder i søvn, når du taler til dem indhold NR. 2 april - maj 2010 18 Bevægelse også mellem forskellige job er en grundfilosofi for Lykke Friis 25 Smartphones med Googles styresystem Android er lige i hælene på Apples iphone 34 HR-partner i BRF Kredit byttede job i en uge med overlæge på Hillerød Sygehus 42 Ingelise Bogason har ført ingeniørfirma ud på det globale marked 58 Velgørende fuldblodsracer 04 Står de ledige reelt til rådighed for arbejdsmarkedet? Formandens leder Indblik 06 Karriereudvikling i stedet for lønstigning 10 Pas på kostbare klausuler 12 Ødegårde i Sverige for en slik 13 Sid ikke alko-sladder overhørig Baggrund 18 Kom op af plovfuren, folkens! At skifte job mellem brancher eller på tværs af sektorer udvikler de personlige kompetencer, siger klima- og energiminister Lykke Friis. 25 Gadgets! Få ekspertens bud på tre gadgets, som ledere vil have glæde af i 2010. 28 Tema: Effektiv kommunikation Øvelse gør som bekendt mester også når det gælder om at kommunikere til medarbejderne. Få gode råd til, hvordan du styrker dine kommunikative evner og læs om to lederes erfaringer. 34 Jobbytte slår hul i muren mellem det private og offentlige Der er flere lighedspunkter end forskelle mellem privat og offentlig ledelsespraksis. To ledere deler ud af deres oplevelser med at bytte job på tværs af sektorerne. 38 Uddannelse pynter på lediges cv Fem nye uddannelsesforløb målrettet ledige ledere giver teoretisk ballast til den videre jobsøgning. 40 Ledere er dukkeførere for social kapital Microsoft arbejder bevidst med at øge den sociale kapital, det vil sige samspil og dynamik, mellem ledere og medarbejdere. 42 Nytænkning skaber vækst En tværfaglig og innovativ tankegang har medført, at ingeniørfirmaet Alectia med administrerende direktør Ingelise Bogason i spidsen er blevet et globalt foretagende med 800 ansatte. Inspiration 46 Et godt cv er ikke nok Klummen ved Lene Groth, Retail HR Manager, IKEA 50 Bøger Jagten på det næste arbejdsfix Kynismen på kontoret 52 Nyt fra Lederne Tårnhøj erstatning efter uberettiget bortvisning Aldersdiskrimination i a-kassen 58 Chefens bil Bjarne Søballe bruger sin Ferrari til velgørenhed. LEDERNE april - maj 2010 03
leder Står de ledige reelt til rådighed for arbejdsmarkedet? Skal jeg besvare det spørgsmål ved at se på det regelgrundlag, som en a-kasse skal forholde sig til sine ledige medlemmer på, er mit svar et rungende nej. Der er tale om et regelgrundlag, som meget detaljeret fastlægger og foreskriver, hvad a-kasserne og de ledige må og skal gøre. Det er et regelgrundlag, som ikke er med til at få ret mange i beskæftigelse, hvis overhovedet nogen, det skulle da lige være flere ansatte i a-kasserne. Reglerne er tydeligvis tænkt som kontrolforanstaltninger og ikke som en hjælp til at skaffe de ledige i arbejde. De er udarbejdet og vedtaget i en anden tid med en meget lav ledighed. Med statsministerens ønske om mindre bureaukrati og mere rum til ledelse in mente, vil jeg gerne slå et slag for et "Med statsministerens ønske om mindre bureaukrati og mere rum til ledelse in mente, vil jeg gerne slå et slag for et system, der tager et andet udgangspunkt end mistillid." system, der tager et andet udgangspunkt end mistillid. Det er mange år siden, at kontrol var et væsentligt ledelsesredskab, og da slet ikke det vigtigste redskab til at skabe motivation og arbejdsglæde. Det kan derfor undre, at man fra politisk hold ønsker at fastholde et system, der baserer sig på kontrol, og som er med til at stigmatisere de ledige som nogen, der helst vil undgå at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledelse anno 2010 handler meget om mål og rammestyring. Den tankegang kunne med fordel overføres til det regelgrundlag, der gælder for a-kassernes virke. Hvis jeg gentager spørgsmålet, og i stedet tager udgangspunkt i det, vi oplever blandt vores medlemmer, er mit svar et rungende ja. Svend Askær, formand KOLOFON Udgives af Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Fax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Medlem af Danske Specialmedier ISSN 0909-6418 Forsidefoto Thomas Tolstrup Redaktion Torkild Justesen, ansvarshavende chefredaktør, tj@lederne.dk Joe Kristian Kipp, redaktør, jkk@lederne.dk Søren Ravnsborg, sra@lederne.dk Tanja Aas, tnj@lederne.dk Lonni Lynge, lpl@lederne.dk Ulrike M. Noa Nielsen, unn@lederne.dk Rasmus Løppenthin, red@lederne.dk Anders Grove, agr@lederne.dk Pia Funch Braskhøj (orlov), pfb@lederne.dk Annoncer DG Media as www.dgmedia.dk Telefon 7027 1155 epost@dgmedia.dk Abonnement For ikke medlemmer: 360 kroner (ex moms) for 1 års abonnement 40 kroner (ex moms) per styk Henvendelse Vivi Vodschou: vvo@lederne.dk Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS Oplag 86.808 ifølge de seneste tal fra Fagpressens Medie Kontrol Art direction og design Aller Client Publishing www.allercp.dk 04 LEDERNE april - maj 2010
FÅ PAPIR PÅ DINE KOMPETENCER SOM LEDER! FOR LEDERE - AKADEMIUDDANNELSE Personlig udvikling, innovation, strategi og lederkommunikation på alle niveauer. Grib fremtidens udfordringer med en ny og styrket faglighed. Gennemgå en 2-årig deltidsuddannelse i ledelse, hvor du udvikler dig både personligt og fagligt i et spændende netværk af ledere. Undervisning 1 dag hver 2. uge, 4 sammenhængende semestre. SE VORES HJEMMESIDE WWW.KEA.DK ELLER KONTAKT UNDERVISER HELLE LINDE PÅ TLF. 2478 5143 KEA Københavns Erhvervsakademi København Ishøj Ballerup
indblikapril - maj 2010 ILLU? Karriereudvikling i stedet for lønstigning Teamchef hos Coloplast, Bjarne Riboe, vendte en samtale om en medarbejders manglende lønstigning til noget positivt for både den ansatte og virksomheden. Af Tanja Aas Nul kroner i lønstigning, men en fiks og færdig plan for karriereudvikling. Sådan forløb i korte træk en lønsamtale mellem teamchef hos Coloplast, Bjarne Riboe, og en af hans medarbejdere. Selv om Bjarne Riboe gennem løbende samtaler om medarbejderens mangelfulde præstationer havde taget toppen af den ansattes forhåbning om en lønstigning, frygtede teamchefen, at medarbejderen, der besad en viden, som var nyttig for Coloplast, ville forlade virksomheden, hvis ikke det skæppede i lønningsposen. Derfor gik teamchefen til sin egen boss i håb om at få ekstra midler til rådighed. Men kassen var lukket. Derfor måtte Bjarne Riboe tænke alternativt i forsøget på at holde på ekspertisen. - Jeg kunne ikke tilbyde ham mere i løn, men en udførlig plan for, hvordan han kom til at arbejde med det, han gerne ville, fortæller Bjarne Riboe. Medarbejderen havde nemlig tidligere givet udtryk for, at de opgaver, som han i virkeligheden var interesseret i, var noget helt andet end de funktioner, han rent faktisk varetog. Derfor kontaktede teamchefen den relevante afdeling i Coloplast for at finde ud af, hvad det krævede at skifte til det pågældende fagområde internt i virksomheden. Alligevel var det en utilfreds medarbejder, der kom ud fra samtalen. Dels på grund af lønnen, men måske mest fordi han var ramt på sin faglighed, vurderer teamchefen. Men i dag har medarbejderen fået en ny faglighed, som han er stolt af, fortæller Bjarne Riboe, der oplever, at vedkommende nu er meget mere proaktiv i forhold til at løse sine opgaver end i sin tidligere stilling. En lønsamtale skal ikke være en diskussionsklub. Derfor skal medarbejderne vide, hvad de går ind til, mener teamchef hos Coloplast, Bjarne Riboe, der ikke lægger skjul på, at der reelt er tale om et løndiktat frem for en forhandling. den svære samtale Faglighed vigtigere end lønstigning I sine forskellige lederstillinger har Bjarne Riboe erfaret, at en del af konflikter, der kan opstå til lønsamtaler, kan afbødes, ved at tage dem når de opstår og generelt være åben og ærlig overfor medarbejderne. Desuden forbereder han de ansatte i sin afdeling på lønsamtalen ved at melde klart ud om den gennemsnitlige lønstigning, samt forventninger og krav til både sin egen og medarbejdernes forberedelse til samtalen. Men det gør det ikke rarere at fortælle en medarbejder, at vedkommende ikke vil stige i løn, fortæller Bjarne Riboe. - Det smager aldrig godt ikke at kunne give en medarbejder mere i løn, siger teamchefen. Her er det værd at holde fast i, at det kan være lige så givtigt for alle parter at hjælpe medarbejdere frem til arbejdsopgaver, som de er gode til og glade for frem for udelukkende at fokusere på kroner og ører, understreger han. tnj@lederne.dk Bjarne Riboe Foto: istockphoto/kemter og privat DagligRengøring VinduesPolering EjendomsService salg@aaren.dk www.aaren.dk Vi er specialister i storkundedrift 43 99 99 99
indblik Ledelse og karriere Ansættelse og a-kasse Ledernes juridiske eksperter svarer hver dag på en lang række spørgsmål om ansættelsesforhold. Vi bringer her et udpluk.? Jeg har tænkt mig at gå på efterløn, når jeg om to år bliver 62. Da det er vigtigt for mig, at jeg kan få den høje efterlønssats, når jeg går på efterløn, vil jeg gerne indgå en aftale med min arbejdsgiver, som sikrer mig ansættelse, til jeg fylder 62 år. Min arbejdsgiver har umiddelbart tilkendegivet, at han er indstillet på at sikre mig ansættelse, til jeg bliver 62 år. Hvis der mod forventning ikke er arbejdsopgaver til mig, er han indforstået med at betale mig løn, til jeg bliver 62 år og således fritstille mig. Er der noget, som jeg skal være opmærksom på i forbindelse med indgåelse af en sådan aftale?! Først og fremmest er det vigtigt, at I bekræfter jeres aftale skriftligt. Dernæst bør I sørge for at beskrive hensigten med aftalen samt klart og tydeligt angive, hvad aftalen går ud på. I bør således angive, at ansættelsesforholdet er uopsigeligt frem til den dato, hvor du fylder 62 år. Videre bør det fremgå, at du vil blive fritstillet, såfremt der ikke er arbejde til dig. Du skal være opmærksom på, at det kun er en fritstillingsperiode på op til dit normale opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side, som efter praksis kan accepteres som arbejde i forhold til at opfylde efterlønsordningens timekrav til 2-års reglen (den høje efterlønssats). Hvis du for eksempel er fritstillet i længere tid end dit normale opsigelsesvarsel, vil denne periode ikke blive accepteret som arbejde. Jeg vil anbefale, at du fremsender et udkast til fratrædelsesaftalen til Lederne, således at vi kan give dig konkret juridisk rådgivning om fratrædelsesaftalen, inden du indgår aftalen med din arbejdsgiver. På www.lederne.dk kan du under ansættelsesvilkår/ ansættelsens ophør få mere viden om fratrædelsesaftaler. Med venlig hilsen Eva Hammer-Jacobsen, juridisk konsulent? Jeg har nu været ledig i et halvt år, og der er ikke meget, der tyder på, at jeg kan finde arbejde her i Danmark inden for den nærmeste fremtid. Jeg er derfor begyndt at søge arbejde i udlandet. Men jeg kan jo ikke få dagpenge, når jeg ikke opholder mig i Danmark. Gælder det også, hvis jeg skal til en ansættelsessamtale i udlandet?! Nej, heldigvis ikke! Du kan godt få dagpenge, samtidig med du er til ansættelsessamtale i udlandet. Det gælder både inden for og uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Du skal komme tilbage til Danmark inden for fem dage her tæller vi både hverdage, helligdage og weekender. Det er en betingelse, at du inden du rejser viser os, at du har en invitation til samtalen og har oplyst både os og jobcenteret om, hvor længe du skal være i udlandet. Hvis du er i udlandet i mere end fem dage, uanset om det er for egen regning eller med feriepenge, mister du retten til dagpenge fra afrejsedagen, og til du igen står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Der er særlige regler for ret til dagpenge og efterløn efter arbejde i udlandet. Jeg vil derfor anbefale dig at læse om dem på www.lederne.dk, inden du beslutter dig for at arbejde i udlandet. Der kan du også læse om muligheden for at få danske dagpenge i tre måneder under jobsøgning i et andet EØS-land. Med venlig hilsen Karen Halskov Olsen, juridisk konsulent Værdsæt dine medarbejdere Iskrivende stund fyldes spaltepladserne med artikler om nedskæringer, fyringer og dårligt arbejdsmiljø. Regeringen og meningsdannere henviser til vores udhulede konkurrenceevne, og til at vi ikke er tilstrækkeligt produktive. Her må ledere ofte stå for skud! Hvordan kan du som leder sikre dig, at dine medarbejdere præsterer i en positiv retning? Det kan du blandt andet ved at værdsætte de gode takter, som den enkelte medarbejder viser, og ved at stoppe den klassiske fejlfindingskultur, hvor du som leder fremhæver fejl og mangler hos den enkelte medarbejder. For hvor ofte har du oplevet, at denne negative fokus har ført noget positivt eller udviklende med sig? Mit bud til dig som leder er ikke at svinge taktstokken hurtigere, men gennem en værdsættende tilgang både at øge arbejdsglæden og produktiviteten. Jeg taler ikke bare om at dele ros ud med rund hånd, men om præcis, konkret og hyppig anerkendelse af små og store indsatser. Anerkendende ledelse koster ikke på kassebeholdningen, og det at anerkende og værdsætte medarbejdere har faktisk vist sig at være ganske effektivt. Når et menneske oplever at blive anerkendt for den, man er, og værdsat for det, man udfører, vil det ofte føre til en positiv attitude og adfærd, der igen fører noget produktivt og udviklende med sig. Det gælder, hvad enten der er tale om et forhold mellem virksomheden og kunden eller forholdet mellem lederen og medarbejderen. At værdsætte sine medarbejdere ligger inden for forskningsfeltet positiv psykologi, som har påvist, at lederen faktisk kan skabe et mere produktivt arbejdsmiljø ved have fokus på positive relationer, kommunikation, mening og arbejdsklima. Prøv at værdsætte en medarbejder, og hun vil anerkende dig for andet end din lederrolle. Derved får du en motiveret medarbejder, som bidrager mere til både trivsel og konkurrenceevne. Af ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt, Lederne LederSparring Ønsker du en personlig sparringspartner, så tilbyder vi Leder- Sparring. Vores erfarne ledelsesrådgivere står parat til at hjælpe dig videre med dine ledelsesmæssige udfordringer og din personlige udvikling som leder. Ring 32 83 32 83 og spørg efter en ledelsesrådgiver eller læs mere på www.lederne.dk/ledersparring. Foto: Lederne og istockphoto/yuri_arcurs 08 LEDERNE april - maj 2010
IT-UNIVERSITETET I KBH STYRK DINE LEDELSESKOMPETENCER BLIV MASTER I IT på IT-Universitetet i København itu.dk/master IT-Universitetet i København Rued Langgaards Vej 7 2300 København S Dedikeret til den digitale verden
indblik kontraktvilkår H ar du læst din ansættelseskontrakt igennem for nylig? Ja, har du nogensinde rigtig nærlæst den? Eller har du som langt de fleste af os ledere ingen undtagelse blot sikret dig at løn, fryns og ferie så fint ud og ignoreret resten. I så fald vil du muligvis have overset en såkaldt voldgiftsklausul, som indgår i et ukendt antal lederkontrakter. Lederne advarer nu mod de økonomiske konsekvenser som en voldgiftsklausul kan medføre for det enkelte medlem. Klausulerne dukker op med jævne mellemrum hos juristerne og sagsbehandlerne, enten i forbindelse med Pas på kostbare klausuler En voldgiftsklausul kan blive en dyr fornøjelse for dig i tilfælde af tvist. Af Søren Ravnsborg gennemgang af nye kontrakter eller i forbindelse med tvister i forlængelse af afskedigelser eller anden uenighed. Ofte har lederen ikke selv hæftet sig nævneværdigt ved kontraktens ordlyd om voldgiftsklausul, og de får så den nedslående besked, at de ikke kan forvente retslig hjælp fra juristerne hos Lederne, da Lederne principielt ikke yder retslig bistand i private voldgiftssager. Få altid hjælp med kontrakten En voldgiftsklausul har altså den konsekvens, at hvis du en dag bliver uenig med din arbejdsgiver, og sagen ender i en tvist, vil Lederne ikke føre en sag på dine vegne. Men hvorfor nu det? Set fra Ledernes side er problemet, at omkostningerne til private voldgiftssager er voldsomme og uforudsigelige dyre i modsætning til det almindelige retssystem. Tilmed kan udgifterne nemt overstige det beløb, som medlemmet mener at have til gode hos arbejdsgiveren, også selv om medlemmet vinder sagen, forklarer advokat Malene Saaby og tilføjer: - Det væsentligste råd, vi kan give vores medlemmer, er at sende deres kontrakt ind til gennemsyn, hver gang de får en ny. Det er ikke sikkert, at de kan slippe af med en voldgiftsklausul, men så kender de i det mindste deres egne vilkår, siger hun. Hvad med en situation hvor Lederne og medlemmet er helt sikre på at vinde sagen? - Man kan aldrig på forhånd være hundrede procent sikker på en sags udfald. Der dukker nye ting op, og man bliver klogere undervejs. Forhandl dig ud af klemmen Selv om man naturligvis kan komme ud for, at arbejdsgiveren insisterer på, at voldgiftsklausulen ikke kan forhandles ud af kontrakten, er det Malene Saabys vurdering, at det hjælper at bringe emnet på bane. - Vi fører ikke statistik, men vi kan registrere, at dem, vi har rådgivet i forbindelse med indgåelse af deres kontrakt, ikke kommer tilbage senere og søger hjælp, fordi de har problemer med en "Det væsentligste råd, vi kan give vores medlemmer, er at sende deres kontrakt ind til gennemsyn, hver gang de får en ny. Det er ikke sikkert, at de kan slippe af med en voldgiftsklausul, men så kender de i det mindste deres egne vilkår." Advokat Malene Saaby voldgiftsklausul, siger hun. Mens det efter Malene Saabys mening er bedst helt at undgå en voldgiftsklausul, kan det jo være for sent for nogle af jer læsere. Opdager du nu ved nærmere granskning af din kontrakt, at du har en voldgiftsklausul, som 10 LEDERNE april - maj 2010 Foto: Lederne, istockphoto.com/quisp65 og istockphoto.com/dem10
du ikke var opmærksom på og ønsker at komme af med, lyder Malene Saabys opfordring, at du eventuelt bringer den på banen i forbindelse med en lønforhandling eller en udviklingssamtale. Skuffede medlemmer - For arbejdsgiveren er det i første omgang uden omkostninger at fjerne en voldgiftsklausul. Derfor kan det eventuelt forhandles. "For arbejdsgiveren er det i første omgang uden omkostninger at fjerne en voldgiftsklausul. Derfor kan det eventuelt forhandles. Husk på, at en voldgiftssag jo også koster arbejdsgiveren penge." Advokat Malene Saaby Fakta om voldgiftsklausuler Husk på, at en voldgiftssag jo også koster arbejdsgiveren penge. Man kan også forsøge at få indført i kontrakten, at arbejdsgiveren skal afholde alle udgifter i forbindelse med voldgiften. Det har vi set eksempler på, siger hun og tilføjer, at det dog ingenlunde er problemfrit som følge af visse juridiske spidsfindigheder. Er du først havnet i uenighed med din chef, og du har en voldgiftsklausul i din kontrakt, foreslår Malene Saaby, at du overvejer at søge en forhandlingsløsning i samråd med Lederne. Men hvordan reagerer medlemmerne, når de står midt i en kritisk situation og opdager, at deres organisation ikke kan hjælpe? - Det er forskelligt. De fleste bliver selvfølgelig skuffede, men en del udtrykker dog forståelse for vores holdning, når de kender baggrunden. Jeg kan godt forstå, at de bliver skuffede, og det er derfor vi understreger, at man altid bør lade os gennemgå kontrakten, siger hun. Det skal retfærdigvis med, at også Malene Saaby bemærker, at voldgiftsklausuler ikke kun er af det onde. Fordelene er, at de sikrer en hurtigere sagsbehandlingstid i forhold til det almindelige retssystem, at afgørelsen er endelig, og den er fortrolig. Begge parter kan altså hurtigt komme videre. sra@lederne.dk En voldgiftsklausul er en aftale om, at i tilfælde af en tvist, typisk i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør, så skal tvisten afgøres ved en privat voldgift. Voldgiften består som oftest af tre dommere anført af en landsdommer eller højesteretsdommer. Det er svært at give en typisk pris på en voldgiftssag. Men det kan nemt løbe op i 100.000 kroner eller mere. Ledere på alle niveauer kan have en voldgiftsklausul i deres kontrakt, men de findes hyppigst på direktørniveau. Som regel er det en fast politik og tradition i en given virksomhed, at ledere på et vist niveau automatisk har en voldgiftsklausul i deres kontrakt. Kilde: Malene Saaby, advokat hos Lederne indblik kontraktvilkår Overså klausul i kontrakt Klog af skade råder Henrik andre ledere til at få tjekket kontrakten, før de skriver under. Af Søren Ravnsborg Det tegnede på forhånd særdeles lovende. I oktober 2006 blev Henrik ansat som vicedirektør i et firma i servicebranchen med henblik på senere at avancere til administrerende direktør, hvilket skete i sommeren 2007. En fejlslagen investering foretaget i fællesskab med ejeren spolerede dog drømmen, og den følgende sommer blev Henrik fyret og senere på året sågar bortvist, hvorefter lønnen i opsigelsesperioden stoppede. Hele balladen endte i en politianmeldelse fra ejerens side. Den sag blev endelig afvist og afsluttet i november 2009. Så langt, så godt. Nu kunne han prøve at få de sidste penge. 47-årige Henrik henvendte sig til Lederne med det, han selv følte var en oplagt sag. Men han havde overset to ting. For det første, at han tre år tidligere havde underskrevet en kontrakt med en voldgiftsklausul, og for det andet, at Lederne af princip ikke fører sager for private voldgifter. - Det kom noget bag på mig, men det er jo min egen skyld, at jeg ikke havde sendt kontakten ind til gennemgang hos Lederne. Jeg brugte ikke mine muligheder. I dag er jeg klogere, men dengang tænkte jeg, at det med kontrakten kunne jeg selv klare. Det var en fejl, jeg ikke vil begå igen, siger han. Man er ikke jurist Hvorfor skete det så dengang? Tja, Henrik var mest optaget af at sikre sig sit drømmejob og så sikre, at gagen var i orden. Han glædede sig til udfordringen og glemte sin kritiske sans, hvilket han ikke er voldsomt stolt af nu. - Nej, som leder på det niveau og med et stort ansvar, burde jeg kunne sikre mig en aftale uden overraskelser. Kontrakten var udarbejdet af et advokatfirma, og han var ikke sikker på, at han kunne have ændret noget i den, selvom han havde fortalt ejeren, at Lederne frarådede det. - Men så havde jeg truffet min beslutning på et oplyst grundlag. Så mit råd til andre er ubetinget at sende kontrakten ind til gennemsyn. Man er ikke selv jurist og kan ikke kende alt. Og dengang kunne jeg heller ikke vide, at Lederne ikke ville tage en eventuel sag, siger han. Henrik mener selv, at han har mellem 50.000 og 60.000 kroner til gode. Han forsøger nu at løse striden i fredsommelighed med firmaets nye ejere. I dag laver han konsulentarbejde og er ved at etablere en ny karriere inden for en beslægtet branche. sra@lederne.dk Som følge af den verserende erstatningssag ønsker Henrik ikke sit efternavn frem. Efternavnet er redaktionen bekendt. LEDERNE april - maj 2010 11
indblik dine penge Ødegårde i Sverige for en slik Også i Danmark kan du gøre et godt køb. Få tips og gode råd, hvis du skal se på sommerhus i påsken. Af Rasmus Løppenthin Påsken behøver ikke kun stå i gækkebrevene og ægmaleriets tegn. Mange danskere bruger nemlig feriedagene på noget ganske andet: De ser på sommerhus. Faktisk er påsken den travleste tid på året for sommerhusbesøg. Og hvis du selv skal af sted og virkelig vil have noget for pengene, kan du med fordel tage over på den anden side af Øresund og se på ødegårde. Der er virkelig mange penge at spare. Mæglerne Oedegaarde.dk oplyser, at en 100 kvadratmeter stor ødegård i Sydsverige går for gennemsnitligt 600.000 danske kroner. Et tilsvarende hus i Danmark er oppe på den anden side af en million kroner. Det er blandt andet den lave svenske krone, som i øjeblikket står i kurs 76, der er årsagen til de billige svenske ødegårde. Derudover er den svenske ejendomsskat lavere end den danske, så omkostningerne ved at have huset er typisk lavere end i Danmark. Priserne på ødegårde varierer dog meget afhængig af, hvor i Sverige man kigger. Midt i Småland er det billigt, men vil man ud til vestkysten, får man lov til at betale: - Det kan være fristende at søge derud, hvor der er hav og lækkert. Men så taler vi altså danske priser. Husene er jo også interessante for dem, som bor i Stockholm. Og så snart sommerhuse bliver attraktive for dem, der bor i de store byer, så ryger priserne i vejret, siger Jens Christian Nielsen, der er mægler hos Oedegaarde.dk. Ikke så øde Men inden ordet ødegård får naturromantikken til for alvor at få tag i dig og skabe illusioner om et isoleret liv omgivet af elge og en skovsø for dig selv, skal du være opmærksom på en ting: Ødegårde er typisk ikke særlig øde. Der er godt nok ikke lige så tæt bebyggelse som i et klassisk dansk sommerhuskvarter, men der er stadig kun cirka 100 meter mellem hvert hus. Og det har danske købere det faktisk fint med: - Tidligere kunne det ikke blive øde nok, men det har ændret sig. Nu kan danskerne faktisk godt se fordelen ved at have en Göran som nabo. Det er jo meget hyggeligt, og så er der også en til at se efter huset, når man ikke er der, siger Jens Christian Nielsen. Du skal forberede dig på en lidt mere simpel form for ferie, hvis du vil have en ødegård. Det er efterhånden standard med toilet med vandskyl, men det kniber med det varme vand. Til gengæld er der elektricitet. Ødegårde er altså til dig, der kan se charmen ved en ferie, som ikke er præget af 12 LEDERNE april - maj 2010 Foto: Home og Oedegaarde.dk
Få lettere ved at gøre det godt for dine kolleger I dag kræver det mange kasketter at udfylde rollen som HR- og personaleansvarlig. Både faglige og personlige kompetencer skal i spil, og man kan føle sig ekstra udfordret, når opgaverne ligger på kanten af ens kompetence- eller interesseområde. Forventningerne er mange, og det er tidskrævende at være ajour på alle områder. Grib derfor muligheden for at gøre det, du er bedst til, så tager vi os af resten. KAVALERIET er landsdækkende og specialiseret i det social- og personalefaglige felt. Vi stiller med de ekstra ressourcer eller særlige kompetencer, som kan gøre din hverdag lettere uanset om dit behov er akut eller forudsigeligt. Besøg os på www.kavaleriet.dk eller kontakt os på 3930 9603 vi gør det let, når det er svært.
indblik dine penge Tidligere kunne det ikke blive øde nok, men det har ændret sig. Nu kan danskerne faktisk godt se fordelen ved at have en Göran som nabo. Det er jo meget hyggeligt, og så er der også en til at se efter huset, når man ikke er der. Jens Christian Nielsen, mægler i Oedegaarde.dk parcelhuskomfort. Svenskerne er ligesom danskerne ramt af finanskrisen, og det har presset prisen i bund på ødegårde. Det gør, at mange ejere ikke er så interesseret i at sælge nu. Derfor skal du forberede dig på, at mange huse er udbudt til en pris, som reelt ligger over markedsprisen. Hvis du køber en ødegård, og på et tidspunkt vil sælge igen, scorer du ikke hele gevinsten selv, hvis huset er steget i værdi. Du skal aflevere 22 procent til den svenske stat. Ulrikke Ekelund, cheføkonom hos BRF Kredit, svarer på tre spørgsmål, inden du tager på sommerhusjagt: Kan jeg låne pengene? - Der er strammet op på kreditpolitikken, så pengeinstitutterne er mere opmærksomme på, hvem de låner penge til. Men kassen er ikke smækket i, der er hul igennem, og de låner stadig penge ud. Hvilket lån skal jeg tage? - Der er primært to lånetyper, som folk bruger i øjeblikket. Rentetilpasningslånet følger markedet og er typisk det billigste lån. Til gengæld er der risiko for at skulle betale en høj rente i en periode. Det fastforrentede er modsat. Her ved du, hvad du skal betale i rente de næste 30 år. Men det er også et lidt dyrere lån. Kan jeg tjene penge på mit sommerhuskøb? - Renten er i bund, og prisen er i bund, så på den måde får man i hvert fald et billigt sommerhus. Men som investeringsobjekt er det lidt mere usikkert. Det afhænger blandt andet af, hvor meget man kan udleje det. Så i første omgang skal man nok se det som noget, der sikrer familiens sommerferie. Danske sommerhuse også billige Hvis det svenske og myggene ikke rigtig tiltaler dig, er der også rig mulighed for at sikre sig en sommerbolig herhjemme. Ifølge Danmarks Statistik er sommerhuspriserne faldet med 18 procent fra andet kvartal 2007 til andet kvartal 2009. Kommunikationschef i Home, Niels H. Carstensen, oplyser, at priserne dog er steget en anelse siden. Hvad, du skal gå efter, afhænger selvfølgelig af dine behov, men generelt er danskerne forsigtige for tiden. Det betyder, at mindre og autentisk udseende træhuse tæt på vandet er i høj kurs for tiden. Men lad dig ikke narre af det simple udseende: - Inden i er de fleste i orden med lækkert køkken og varme i badeværelsesgulvet. På den måde er vi jo blevet lidt nogle luksusdyr, siger Niels H. Carstensen. Men boligernes popularitet gør desværre også, at priserne ikke er faldet så meget, som man ser på andre typer sommerhuse. Så har du luft i økonomien, kan det godt være, at det er nu, du skal slå til, hvis du drømmer om et luksussommerhus i Nordsjælland. Her er priserne nemlig faldet cirka 50 procent: Til gengæld er udlejningsmulighederne ikke altid lige gode i Nordsjælland. Det er de derimod i Vestjylland, fordi det er et populært turistmål: - Folk kan tjene gode penge ved at udleje deres huse ved den jyske vestkyst, så sælgerne vil helst ikke af med dem til de priser, der er i øjeblikket, siger Niels H. Carstensen. Hvis du ender med at købe et sommerhus og gerne vil leje det ud, kan du glæde dig over, at bundfradraget er sat op fra 7.000 til 10.000 kroner. red@lederne.dk 14 LEDERNE april - maj 2010 Foto: Ursula Bach og Home
indblik alkohol Månedens dilemma Sid ikke alko-sladder overhørig Hver uge bringer Business.dk i samarbejde med Lederne et ledelsesdilemma, hvor læserne kan stemme mellem en række givne løsningsforslag og debattere dem. Dilemmaerne handler om konkrete ledelsessituationer, som ledere kan møde i hverdagen. Af Tanja Aas Foto: istockphoto/casarsa Hvordan gør du, hvis du får mistanke om, at en medarbejder kigger for dybt i flasken? Det er kernen i månedens dilemma. Du er leder for en række interne funktioner i et revisionsfirma, herunder receptionen. En dag i kantinen overhører du noget af en samtale i kantinen mellem to af dine medarbejdere: Birthe går noget usikkert i dag, hun har da vist drukket igen. Til firmaets julefrokost for et par måneder siden havde Birthe, der er receptionist i virksomheden, godt nok virket ret beruset, dog ikke mere end nogle andre. Dengang tænkte du ikke så meget over det, men nu er du bekymret for, om Birthe har et alkoholproblem. Du vil gerne vise handlekraft og få afklaring i sagen, men samtidig er du bange for at gå for tæt på Birthe, hvis det viser sig, at hun ikke har problemer med at holde sig fra de våde varer. Firmaets alkoholpolitik indeholder ingen guidelines for håndtering af en sådan sag, men begrænser sig til et forbud mod indtagelse af alkohol i arbejdstiden. Styr rygterne De 311 læsere, der har stemt på Business.dk, er enige om, at man skal tage affære som leder. Hvordan det bedst gribes an, er der dog flere syn på. Størstedelen (27 procent) vil gå direkte til Birthe og konfrontere hende med medarbejdernes snak i kantinen. - Hvis der ikke er hold i det, så kan jeg som leder være med til at mane rygter i jorden. Er der hold i rygterne, så handler det om at have gjort sig klart, hvor meget og hvor langt vi vil støtte medarbejderen i at komme ud af misbruget, skriver konsulent og virksomhedsejer, Susanne Teglkamp i debatten om dilemmaet. Fåtallet (13 procent) foretrækker at ignorere sagen. Netop at forholde sig passivt er det værste, man kan gøre som leder, mener rådgivningschef hos Lederne, Vibeke Skytte, der vil vælge som 21 procent af deltagerne i afstemningen, har gjort. - I det konkrete tilfælde, hvor der ikke er en politik på området, vil jeg søge råd hos et misbrugscenter eller en af de organisationer, som arbejder professionelt med problematikken. Som leder må man i sådan en situation aldrig lade stå til, siger hun til Business.dk. tnj@lederne.dk Tag stilling til et nyt ledelsesdilemma hver uge på www.business.dk/dilemma LEDERNE april - maj 2010 15
indblik præmie 5 ting du bør spørge om til jobsamtalen Og vinderen er I sidste nummer af magasinet havde du mulighed for at vinde et garderobetjek med stylist Christina Wedel og blive en endnu lækrere leder. På højkant var desuden fem eksemplar af Christina Wedels nye bog Hvad klæder mig? Det eneste, du skulle gøre, var at svare rigtigt på spørgsmålet: - Hvilken skuespiller spiller rollen som den store franske modeskaber Coco Chanels elsker, Igor Stravinsky, i filmen Coco Chanel & Igor Stravinsky, der har premiere 11. februar? Svaret er: Mads Mikkelsen. Hvilke arbejdsopgaver er de vigtigste lige nu og fremover? Hvilke samarbejdsrelationer er der til andre afdelinger eller funktioner? Hvad er den største ledelsesmæssige udfordring i jobbet? Hvad karakteriserer en succesfuld medarbejder i virksomheden? Hvilke muligheder er der for efter- og videreuddannelse? FÆLDE: Du stiller for mange spørgsmål, der signalerer, at du er mere optaget af, hvad virksomheden kan gøre for dig, i stedet for hvad du kan gøre for virksomheden. lpl Vinderen af det store garderobetjek blev: - Finn Kleemeier fra Augustenborg Vinderne af bogen blev: Birgitte Glifberg fra Rødovre, Susanne Theils fra Esbjerg, Annette Nielsen fra Vordingborg, Rikke Hartmann-Bossen fra Helsingør, Lene Halkjær fra Bjerringbro Tillykke til de heldige vindere! lpl WWW Få flere gode råd til jobsamtalen i Ledernes Karrierehjul www. lederne.dk/karrierehjul under trin 5: Hvordan når du i mål? AU OUTREACH AARHUS UNIVERSITET VIL DU VÆRE RIGTIG KLOG? Design og ledelse af kreative processer bring kreativitet fra kaos til konkret brug Lederens retorik kommuniker tro værdigt til medarbejdere og medier Vidensdeling og organisatorisk læring få viden implementeret i organisationen Med kurser fra Aarhus University OutReach får du samtidig ECTS-point, der kan indgå i en masteruddannelse. www.outreach.au.dk/kurser Lederne_kvartside_184x63.indd 1 2/21/10 8:05 PM
karriereskift Det er kun sundt at skifte job og perspektiv, siger Danmarks klima- og energiminister Lykke Friis, som ikke skulle bruge mange sekunders betænkningstid, da Lars Løkke Rasmussen ringede en sen aften i november. Af Søren Ravnsborg Foto: Thomas Tolstrup Kom Lykke Friis: op af plovfuren folkens! 18 LEDERNE april - maj 2010
Jeg vil være en politiker, der ikke gør alt til et politisk spil. Der er trods alt noget, der hedder argumenter og fakta, siger Lykke Friis. LEDERNE april - maj 2010 19
Lykke Friislæner sig begejstret frem, og stemmen stiger lige et hak. Spørgsmålet om, hvad der har gjort størst indtryk på hende siden hendes lynudnævnelse til ny dansk klima- og energiminister i slutningen af november i fjor, er meget enkelt at besvare. Vi skal tilbage til december. Scenen er COP15 klimatopmødet i Bella Center. Den nye minister, som altid har orienteret sig indgående om international politik og internationale forhold, befinder sig i begivenhedernes centrum. - Jeg står nede i plenarsalen. Pludselig kommer min indiske kollega forbi og siger: Har du ikke et mødelokale, vi kan låne? Vi finder et mødelokale, og så kommer Singh fra Indien, Wen Jiabao fra Kina, Lula fra Brasilien og Zuma fra Sydafrika (alle statsoverhoveder red.) forbi. Det er det mødelokale, som præsident Obama efterfølgende finder, hvorpå han stikker hovedet ind og spørger: Må jeg også være med?. At opleve det live og at være så tæt på afgørende internationale forhandlinger, når jeg i så mange år har beskæftiget mig med det analytisk, var meget overvældende og samtidig anskuelighedsundervisning i den nye verdensorden. Løkke ringede en aften Magasinet Lederne er på besøg hos Lykke Friis i hendes rummelige hjørnekontor en smuk vintermorgen med gyldent lys over Gammel Strand og Frederiksholm Kanal. Den både hektiske og krævende ilddåb med COP15 er så småt på afstand, og hun er begyndt at sætte sit personlige præg på kontoret. I første omgang har billeder af de personlige helte fundet vej. Her er John F. Kennedy, her er den tyske rigsdag i Berlin indpakket af kunstneren Christo i 1995, og her er en indrammet Solidaritet-plakat fra det historiske valg i 1989 signeret af Lech Walesa, den polske elektriker, frihedsikon og senere præsident. Vi sætter os ved et stort rundt mødebord. 40-årige Lykke Friis virker, som mange af læserne formentlig husker hende fra hendes optræden som især EU- og Tysklandsekspert på tv. Hun er hurtig i tanken og replikken, hun er opmærksom og insisterende. Hun anses for at være en eminent kommunikator, som med stort engagement evnede at udlægge det til tider dunkle spil i Bruxelles i klar dansk tekst. Nu skal hun så formidle klimapolitik, så folk kan forstå det. Selv er hun ikke i tvivl. Det bliver hendes hidtil sværeste udfordring. En udfordring hun ikke tøvede længe med at acceptere, da hun fik opringningen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen den aften i november. Et folk i plovfuren - Politik er jo ikke nyt, men at være politiker er selvfølgelig nyt for mig. Jeg ser det dog selv i forlængelse af, at jeg hele tiden har beskæftiget mig med det internationale fra mange forskellige vinkler. Og klimaspørgsmålet er i høj grad internationalt. Den anden ting er, at det kun er sundt at hoppe over mure og prøve nye ting. I den henseende er jeg inspireret af USA, hvor det ikke er ualmindeligt, at man først er forsker, så journalist, så i politik og så tilbage til universitetet. De er ikke så dogmatiske. I Danmark er der en tendens til at blive i samme plovfure, og det skal vi væk fra, siger hun. Bevægelse er en grundfilosofi, som mange ledere gerne måtte gøre til deres, mener Lykke Friis. At skifte til andre brancher eller mellem sektorerne og tilføje nye personlige kompetencer kan være hårdt, men godt, for når man ikke følger den slagne vej, følger en Det er kun sundt at hoppe over mure og prøve nye ting. I den henseende er jeg inspireret af USA, hvor det ikke er ualmindeligt, at man først er forsker, så journalist, så i politik og så tilbage til universitetet. De er ikke så dogmatiske. I Danmark er der en tendens til at blive i samme plovfure, og det skal vi væk fra. Lykke Friis Lykke Friis har tre succeskriterier for sit virke som minister: 1) Det faglige: Danmark skal omstilles til et samfund uafhængig af fossile brændsler, olie, gas og kul. Det mål ligger langt ude i fremtiden, så opgaven er at lægge langsigtede spor. 2) Hun vil understrege, at EU er en forlængelse af dansk indenrigspolitik og ikke en separat kategori. I det hele taget ser hun koblingen mellem Danmark, det europæiske og globaliseringen som en central international udfordring for de fleste ledere. 3) Få indledt en adfærdsforandring i Danmark. Det skal være lettere at være energirigtig, uden at vi drukner i forbud, siger hun. positiv udvikling, lyder hendes egen erfaring. - Hvis vi tager eksemplet fra COP15. Tidligere skulle jeg læne mig tilbage og analysere det, der foregår. Nu handler det om Hvad gør vi selv? Det er en helt anden rolle udenfor teoribøgerne. Og det giver en fascinerende vekselvirkning. Hvem giver dig ret til at bestemme? Lykke Friis har allerede beklædt flere lederstillinger. Hun har været forskningschef i Dansk Udenrigspolitisk Institut, senere europapolitisk chef i DI, før hun i 2006 blev den første ikke-valgte prorektor på Københavns Universitet. Hun betegner sig selv som en leder med en åben og argumen- 20 LEDERNE april - maj 2010