FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Relaterede dokumenter
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Optimal fodring af soen før og efter faring

GOD FARING OG GODT I GANG

Soens produktion af råmælk og mælk

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

SENESTE NYT OM SOFODRING

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Antal blandinger til fremtidens sohold

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Foderkurver til diegivende søer

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Grisenes behov for vitaminer

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Valinnorm til diegivende søer

DLG's fodersortiment til søer

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Grisenes behov for vitaminer

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

Hvornår og hvorfor skal jeg

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

Viden, værdi og samspil

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

Erdedanskesøerblevetforstore?

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Stil skarpt på poltene

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Optimering af farestalden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Viden, værdi og samspil

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

Lysinnorm til diegivende søer

MANAGEMENT I FARESTALDEN

FRILANDSSVINEPRODUKTION

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Spar på krudtet i dit sofoder

- så den kan passe 15 grise

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

SEGES P/S seges.dk 1

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

EFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

Transkript:

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni 2016, Bornholm 1

Introduktion Overlevelse Dødfødte Levendefødte Produktivitet Tilvækst Soens vægttab Faringsforløb Fødselsvægt Råmælk Mælk 2

Dagsorden 3 Dødfødte / faringen Råmælk Mælk / fravænningsvægt / soens vægtab

Dødfødte 4 Fibre i foderet kan reducere antallet af dødfødte men hvordan? 1. Mindre forstoppelse => Ingen blokering af fødselsvejen? 2. Hurtigere faringer?

Fibre: Mindre forstoppelse % søer med forstoppelse ved faring 80 60 40 20 0 Lav fiber Høj fiber (Oliviero et al., 2009) 5

Fibre færre dødfødte via hurtigere faringer? Faringslængde (min) En faring svarer til et maraton-løb eller mere! Mere energi = hurtigere faring? Antal dødfødte 6

Fibre og energioptag (fra tarmen) Stivelse optages fra mave og tyndtarm 0-5 timer efter fodring 7

Fibre og energioptag (fra tarmen) Fibre optages fra Blind- og tyktarm 4-24 timer efter fodring 8

Fibre til søer op til faring: To-komponent fodring Ideen: at sikre høj og konstant ( 500 g) fiberforsyning til tyktarmen Energi, FE/dag 7 7 6 6 350 g/d 700 g/d 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0 100101 103 106 109 108112 1152 5 7 100101 103 106 109 108112 115 115 2 5 7 Dage i fohold til faring Kontrol Fiber-rig tilskud Standard foder Fiber tilskud (50% fibre) Standard foder (18 % fibre) Dage i forhold til faring Fibre (Bruun et al., 2015) Dødfødte (1 af 2 ) Råmælk (8) Mælk/fravænningsvægt (4) 9

Fibre til søer op til faring s Kontrol Fibre Antal søer i alt 298 322 Totalfødte grise 18,4 18,1 Dødfødte, % af totalfødte 8,6 6,6 Indledende Døde i diegivning, forsøg % (Krogh et al., 2015) Kontrol 14,6 Roepiller 13,7 (12 %) Dødfødte, Indledende Totaldødelighed, % forsøg af totalfødte % (Krogh et al., 2015) Kontrol 22,3 8,3 Roepiller 19,9 4,9 (12 %) Råmælksydelse, kg 6,0 6,4 (Bruun et al., 2015) Dødfødte (2 af 2 ) Råmælk (8) Mælk/fravænningsvægt (4) 10

Råmælk og overlevelse Hvad er vigtigst i de første kritiske dage? 1. Et højt indtag (for den enkelte gris) 2. En høj ydelse hos soen (øger chancen for at alle får nok) 3. Råmælkens kvalitet (sammensætning, indhold af antistoffer og vækstfaktorer) Dødfødte (2) Råmælk (1 af 8) Mælk/fravænningsvægt (4) 11

Råmælks-indtag og - ydelse Råmælk (g/gris) 800 700 600 500 400 300 200 100 (Data: 60 faringer fra 3 forsøg) 19 % af grisene indtager mindre end 250 g 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Soens nummer 12

Råmælksindtag og - ydelse 800 700 600 500 400 300 200 100 Råmælk (g/gris) 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Soens nummer Lavt foderoptag Mange grise (>26) Gensnitlig fødselsvægt < 900 g (Data: 60 faringer fra 3 forsøg) 13

Råmælksindtag og - ydelse Råmælk (g/gris) 800 700 600 500 400 300 200 100 0 (Data: 60 faringer fra 3 forsøg) 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Scenario: Soens nummer Soens ydelse øges med 20 % Under 250 gram:19 12 % 14

Råmælk Grisens råmælksindtag Fødselsvægt Tilvækst: Fødsel - 24 timer efter første gris Tid med råmælksindtag (Ca. 17-24 timer) Råmælks-indtag, gram 1000 800 600 400 200 0-300-200-100 0 100 200 300 Tilvækst Tilvæksten de første 24 timer som indikator for råmælksindtag! (Theil et al., 2014) Dødfødte (2) Råmælk (2 af 8) Mælk/fravænningsvægt (4) 15

Fodringens betydning for råmælks-indtaget Behandling Tidspunkt Tilvækst, g/gris 33 % roepiller (37 % fibre) Løbning til dag 108 135 21 % pektinfoder (32 % fibre) Løbning til dag 108 131 46 % kartoffelpulp (40 % fibre) Løbning til dag 108 71 Standard foder (17 % fibre) Løbning til dag 108 96 (Theil et al., 2014) Dødfødte (2) Råmælk (3 af 8) Mælk/fravænningsvægt (4) 16

Råmælks-indtag Behandling Tidspunkt Tilvækst, g/gris 12 % Roepiller (20 % fibre) Dag105 til faring 101 17 % Lucernepiller (20 % fibre) Dag105 til faring 90 Standard foder (15 % fibre) Dag105 til faring 85 Ingen statistisk forskel mellem behandlinger (Krogh et al., 2015) Dødfødte (2) Råmælk (4 af 8) Mælk/fravænningsvægt (4) 17

Råmælks-indtag Behandling Tidspunkt Tilvækst, g/gris Roepiller+solsikkeskrå+ sojaskaller (23 % fibre) Dag106 til faring 76 Standard foder (13 % fibre) Dag106 til faring 85 Standard foder Høj fiber Råmælks-indtag (grise < 900 g): 137 g 216 g (Loisel et al., 2013) Dødfødte (2) Råmælk (5 af 8) Mælk/fravænningsvægt (4) 18

Råmælkens sammensætning ( Øget fedt i råmælk via fodringen vejen frem? Kartoffelpulp (46%) øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Theil et al., 2014) Konjugeret linolsyre (1.3%) - øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Krogh et al., 2012) Dødfødte (2) Råmælk (6 af 8) Mælk/fravænningsvægt (4) 19

Oral tildeling af energi 1 x energi tilskud til små pattegrise (< 1050 g) Tildelt ved kuldudjævning Ingen effekt på overlevelse Ingen effekt på tilvækst 2 x energi tilskud til små pattegrise (< 1000 g) 2 x tildeling af energi (ved fødsel + 12 timer efter) Øget overlevelse NB.: Høj dødelighed i farestald (28 %) Råmælk og overlevelse: Overlevelse: 200-250 g Tilskud: 2-3 ml ( 4 % af behov) (Thorup et al., 2016) (Declerk et al., 2016) Dødfødte (2) Råmælk (7 af 8) Mælk/fravænningsvægt (4) 20

Råmælksindtag Grise med SAMME fødselsvægt (1,35 kg - Kovariansanalyse) Vægt ved fravænning, kg 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 7,9 8,8 15% +15% (360 g) (490 g) Råmælksindtag Vægt dag 140, kg 120 100 80 60 40 20 0 97 102 15% +15% (360 g) (490 g) Råmælksindtag (Krogh et al., 2016) Dødfødte (2) Råmælk (8 af 8) Mælk/fravænningsvægt (4) 21

Energi i diegivning Søernes energioptag matcher IKKE det beregnede behov Energi, FE/dag 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Anbefalet kurve Behov 14 grise Behov 12 grise Behov 10 grise 0,0 0 7 14 21 28 Dag i diegivning Dødfødte (2) Råmælk (8) Mælk/fravænningsvægt (1 af 4) 22

Mælkeydelse 18 16 14 Højere mælkeydelse for 2-diæt søerne i uge 3-4 Numerisk højere tilvækst igennem hele perioden 12 10 08 1-diæt Numerisk højere fravænningsvægt (7,3 vs 8,0 kg) 06 04 2-diæt 02 00 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 Dag 1-diet 2-diet P-værdi Wk 1 Wk 2 Wk 3 Wk 4 Wk 1 Wk 2 Wk 3 Wk 4 SEM Diet Wk D x W Mælkeydelse, kg/d 8.9 c 13.6 b 14.6 ab 13.0 b 8.9 c 13.9 b 15.5 a 14.9 a 0.5 0.20 <.001 0.03 Pattegrisetilvækst (g/d) 197 b 229 ab 223 b 196 b 205 b 248 ab 281 a 231 ab 18 0.11 <.01 0.30 Vægt af grise (kg) 2.10 d 3.40 c 4.99 b 6.54 a 2.04 d 3.41 c 5.30 b 7.15 a 0.23 0.44 <.001 0.04 Dødfødte (2) Råmælk (8) Mælk/fravænningsvægt (1 af 4) 23

Princip i to-komponent fodring Soens samlede behov opdeles i: Vedligehold til soen Reproduktion: fostervækst + yvervækst + råmælk + mælk + ekstra varme udover vedligehold 24

4 strategier: 2 energi-niveauer x 2 lysin niveauer

Søernes forventede mobilisering Ingen Fedt Muskler Muskler og Fedt

Mælk/fravænningsvægt Energi og protein-forsyning: To-komponent fodring Behandling Energi, % af behov Protein % af behov Vægttab kg Mælkeydelse Kg/dag Høj Energi Høj protein 100 % 100 % 12 12,8 Høj Energi Lav protein 100 % 93 % 21 12,5 Lav Energi Høj protein 70 % 81 % 31 11,6 Lav Energi Lav protein 70 % 74 % 37 13,1 25 kg vægttab 100 kg foder (Flummer et al., 2014) Dødfødte (2) Råmælk (8) Mælk/fravænningsvægt (2 af 4) 27

Proteinforsyning Daglig kuldtilvækst Daglig kuldtilvælkst 128 g SID protein/fe (7,4 g SID Lysin/FE) Soens vægttab: 134 g SID protein/fe 7,9 g SID lysin/fe Fordøjeligt råprotein per FEso (Bruun et al.) Dødfødte (2) Råmælk (8) Mælk/fravænningsvægt (3 af 4) 28

D-vitamin D-vitamin til drægtige og diegivende søer D3 vitamin Hy-D vitamin Dosering, i.e. 1145 1900 Kuldstørrelse ved kuldudjævning 14,0 14,0 Kuldvægt ved kuldudjævning 18,8 19,8 Antal fravænnede grise 12,7 13,0 Kuldvægt ved fravænning 85,0 88,6 (Sørensen et al., 2016) Dødfødte (2) Råmælk (8) Mælk/fravænningsvægt (4 af 4) 29

Positive forsøgs-resultater Færre dødfødte Fibre til søer 14 dag op til faring Mere råmælk Langtidseffekt af råmælks-indtag på tilvækst Sukkerroepiller drægtighed: indtag Fiberblanding 14 dage før faring: indtag små grise Mere mælk / højere fravænningsvægt / lavere vægttab Højere mælkeydelse og lavere vægttab: 2-komponent fodring Øget kuldtilvækst: Lysin/protein forsyning (Nye normer 2015) : D-vitamin 30

Tak for opmærksomheden! 31