BUDGET 217 BIND 1 BUDGETBEMÆRKNINGER
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Generelle bemærkninger til Budget 217-22... 3 Indledning og sammendrag af økonomien...3 Forligspartiernes budgetbemærkninger...6 Budgetmetode og fremskrivning...15, lån og renter...17 på aktivitetsområder...24 Bevillingsregler...28 Specielle bemærkninger til Budget 217-22... 3 Politikområde 1: Dagtilbud...3 Politikområde 2: Undervisning og fritid...41 Politikområde 3: Familie og forebyggelse...58 Politikområde 4: Kultur, fritid og landdistriktsudvikling...71 Politikområde 5: Arbejdsmarkedsområdet...81 Politikområde 6: Forsikrede ledige... 1 Politikområde 7: Ældre- & Handicapområdet... 13 Politikområde 8: Sundhedsområdet... 122 Politikområde 9: Natur og miljø... 129 Politikområde 1 Infrastruktur... 135 Politikområde 11: Forsyningsområdet... 14 Politikområde 12: Erhverv, Turisme og Landdistrikter... 144 Politikområde 13: Administrativ organisation... 148 Politikområde 14: Politisk organisation... 156 Politikområde 15: Kommunale ejendomme... 16 Politikområde 16: Tværgående aktiviteter... 164 Takstoversigt... 167
Forord Hermed foreligger Jammerbugt Kommunes budget for 217 samt overslagsårene 218-22. Alle 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen har indgået en fælles samlet aftale om budgettet 217. Hermed fortsættes traditionen for brede budgetforlig, som har kendetegnet budgetarbejdet i stort set alle årene. I lighed med tidligere år har der været tale om en vanskelig budgetlægning. Økonomiaftalen for 217 satte nogle snævre økonomiske rammer, hvorfor nulvækst igen har været et krav til Jammerbugt Kommune. Samtidig har det været målsætningen at udarbejde et budget, hvor overskuddet på driften skulle være stort nok til både at sikre et realistisk anlægsbudget samt en sikring af likviditeten på nuværende niveau. Allerede i forbindelse med vedtagelsen af indeværende års budget blev alle i kommunalbestyrelsen enige om, at der for 217 skulle gennemføres en anderledes budgetproces, hvor der via benchmark og sammenligninger med en række andre kommuner skulle udarbejdes en analyse af kommunens udgifts- og serviceniveau. Denne analyse viste et betydeligt potentiale for at tilvejebringe et prioriteringsrum ved at tilpasse udgiftsniveauet på især de specialiserede områder. Derfor har det været en del af den politisk strategi i budgetlægningen, at dette års arbejde med omstillingsforslagene skulle inkludere elementer fra benchmark- og udgiftsanalysen. Dermed er analysen også blevet en del af grundlaget for at skabe en fornuftig balance i budget 217. Men redskaber som optimeringer, tilpasninger, investeringsstrategier, hjemtagelse og strukturændringer har også været anvendt for at opnå et budget i balance. På trods af udfordringerne i budget 217 har det dog været muligt at prioritere en lang række gode tiltag. Dette gælder eksempelvis det fortsatte arbejde med projektet Liv i By og Skole, en investering i mere pædagogisk personale til de -6 årige, en styrkelse af den tidlige og forbyggende indsats på børneområdet gennem Sverigesmodellen, turismeudviklingsprojektet By the Bay, samt yderligere ressourcer til den direkte pleje på plejecentrene. Med budget 217 er vejområdet prioriteret højt i anlægsbudgettet både i forhold til at skabe større trafiksikkerhed ved skoleveje samt i forhold til øget asfaltvedligeholdelse. Herudover er der i anlægsbudgettet eksempelvis afsat midler til dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet, haller, byggemodning og masterplaner for Fjerritslev og Brovst. Jeg vil benytte lejligheden til at takke administrationen for den store indsats, der er ydet i forbindelse med udarbejdelse af Budget 217. Herudover skal der lyde en stor tak til mine kollegaer i Kommunalbestyrelsen for en konstruktiv og positiv proces omkring udarbejdelsen af budgettet. Mogens Gade Borgmester
Generelle bemærkninger til Budget 217-22 Indledning og sammendrag af økonomien Jammerbugt Kommunes budget for 217 og overslagsårene 218-2 er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 13. oktober 216. I hovedtal viser budgettet følgende resultat: Oversigt - Mio. kr. 216 217 218 219 22 (skatter og tilskud) -2.367,1-2.375,5-2.394,6-2.44,5-2.483,7 Driftsudgifter i løbende priser 2.33,5 2.318,6 2.367,4 2.414,5 2.446,4 Renter 1,2 7,9 1,2 12,5 1,8 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -53,4-49, -17,1-13,5-26,5 Anlægsudgifter (inklusiv jordforsyning) 84,2 43, 53,9 55,9 4,5 Resultat af skattefinansieret område 3,8-6, 36,9 42,4 14, Resultat af brugerfinansieret område,,,,, Nettolån -46,5 2,5 4,9 7,3 1, Finansforskydninger 4,1 9,2 4,2 8,6 -,1 Resultat i alt - finansiel balance -11,7 5,7 46, 58,3 23,6 - = overskud/henlæggelse/indtægter Resultatet af kommunens ordinære driftsvirksomhed viser et overskud på 49, mio. kr. i 217. Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 6 mio. kr. På det brugerfinansierede område (affaldsområdet) er der budgetteret med balance dvs., at driftsindtægterne har samme størrelse som driftsudgifterne (55,5 mio. kr.). Der er budgetteret med et nettolåneafdrag på 2,5 mio. kr. Hvilket betyder, med at finansforskydninger er der i 217 et underskud på 5,7 mio. kr. I overslagsårene er der et underskud på henholdsvis 46, mio. kr., 58,3 mio. kr. og 23,6 mio. kr. Nedenstående resultatopgørelse viser budgettet mere detaljeret. Generelle bemærkninger Side 3 Budget 217-22
Resultatopgørelse - Mio. kr. (216 i 216-priser - øvrige år i 217-priser) 216 217 218 219 22 A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Skatter -1.667,4-1.662,6-1.74,5-1.746,7-1.791,2 Tilskud og udligning m.v. -699,7-712,9-69,1-693,8-692,5 i alt -2.367,1-2.375,5-2.394,6-2.44,5-2.483,7 Driftsudgifter Børne- og Familieudvalget 644,8 652, 649, 644,8 635,5 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget 44,9 45,1 45,3 45,3 45,3 Beskæftigelsesudvalget 62,8 63,4 61,5 599,9 597,5 Social- og Sundhedsudvalget 699,4 77,5 76,5 73,2 699,2 Teknik- og Miljøudvalget 68,1 56,5 6, 6,2 63,2 Økonomiudvalget 243,5 253,9 259,2 267,8 265,1 Driftsudgifter i alt 2.33,5 2.318,6 2.321,5 2.321,3 2.35,9 Pris- og lønreserver 45,9 93,2 14,4 Renter 1,2 7,9 1,2 12,5 1,8 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -53,4-49, -17, -13,5-26,5 Anlægsramme 84,2 5, 53,9 55,9 4,5 Salg af jord -7, Anlægsudgifter i alt 84,2 43, 53,9 55,9 4,5 Resultat af det skattefinansierede område. 3,8-6, 36,9 42,4 14, B. DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE Driftsvirksomhed,,,,, Anlægsvirksomhed,,,,, Resultat af det brugerfinansierede område,,,,, C. Resultat i alt (A+B) 3,8-6, 36,9 42,4 14, D. FINANSIERING Afdrag på lån 37,3 42,5 44,9 47,3 49,7 Optagne lån -83,8-4, -4, -4, -4, Finansforskydninger 4,1 9,3 4,2 8,6 -,1 Finansiering i alt -42,4 11,8 9,1 15,9 9,6 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER (C+D) -11,7 5,7 46, 58,3 23,6 - = overskud/henlæggelse/indtægter Generelle bemærkninger Side 4 Budget 217-22
ne udgør 2.375,5 mio. kr., hvoraf skatteindtægterne udgør 1.662,6 mio. kr. Langt hovedparten af skatteindtægterne udgøres af indkomstskat, som for Jammerbugt Kommune er på 1.46,9 mio. kr. i 217, mens grundskylden udgør 187 mio. kr. De kommunale tilskuds- og udligningsbeløb fra staten udgør netto 713 mio. kr. Udskrivningsprocenten for Jammerbugt Kommune er fastsat uændret til 25,7 pct., det samme er gældende for grundskyldspromillen der fortsat ligger uændret på 32,85 promille. Udskrivningsprocenten for kirkeskatten er efter indstilling fra Jammerbugt Provsti fastsat uændret til 1,2 pct. Driftsudgifterne på det skattefinansierede område udgør i alt 2.318,6 mio. kr. Driftsudgifterne herunder ændringerne til budgettet er beskrevet i de specielle bemærkninger. Anlægsbudgettet på det skattefinansierede område udgør 5 mio. kr. i 217. Den største anlægspost er på 12 mio. kr. til vejvedligeholdelse/asfalt. Herudover er der blandt andet afsat budget til dagtilbudsområdet, trafiksikkerhed, vedligeholdelse af de kommunale bygninger, haller, samt udarbejdelse af masterplan for Fjerritslev. Der er desuden budgetteret med indtægter på 7 mio. kr. fra jordsalg. Der er i 217 indregnet lånoptagelse for 4, mio. kr. 27, mio. kr. heraf knytter sig til låneberettigede anlægsudgifter, mens 13, mio. kr. vedrører et likviditetslån. Der er i budgettet indregnet et afdrag på gælden på 42,5 mio. kr. Der er således et nettolåneafdrag på 2,5 mio. kr. Finansforskydningerne udgør en udgift på 9,3 mio. kr. Budgettets indhold og opbygning De generelle bemærkninger er opbygget således, at forligsgruppens budgetbemærkninger præsenteres herefter. Derefter er der redegjort for Jammerbugt Kommunes anvendte budget- og fremskrivningsmetode. I det efterfølgende afsnit,, lån og renter, gennemgås forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne samt tilskuds- og udligningsbeløb. Herudover gennemgås Jammerbugt Kommunes låneoptagelse, afdrag på lån samt renteindtægter og -udgifter. I de generelle bemærkningers sidste afsnit, redegøres der overordnet for drifts- og anlægsudgifterne på det skattefinansierede og det brugerfinansierede område. Efter de generelle bemærkninger findes en række specielle bemærkninger, som giver et nærmere indblik i de enkelte politikområder. Hvert politikområde indledes med en kort præsentation af områdets organisering, samt hvilken lovgivning der anvendes på området. Herefter præsenteres de funktioner, som anvendes inden for de enkelte politikområder. Helt konkret præsenteres budgettallene for de enkelte funktioner, hvad der konteres på de enkelte funktioner (formål og indhold), forskellige aktivitetsoplysninger vedrørende funktionerne, budgetforudsætningerne og forskellige relevante bemærkninger. I de tilfælde, hvor der er flere omkostningssteder under én funktion, præsenteres det enkelte omkostningssted også. Efter de specielle bemærkninger findes en takstoversigt. Budget 217 bind 2 indeholder en hovedoversigt, et sammendrag, og en bevillingsoversigt. Herudover indeholder bind 2 budgetændringsskemaer fordelt på politikområder med tilhørende noter. Budgetændringsskemaerne viser hvilke ændringer, der er indregnet i budgettet for 217. Generelle bemærkninger Side 5 Budget 217-22
Forligspartiernes budgetbemærkninger Alle 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen står bag budgetaftalen for 217 i Jammerbugt Kommune Alle 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen har den 3. september 216 indgået en fælles samlet aftale om budgettet for 217. Bag budgetaftalen står således samtlige mandater fra Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Borgerlisten, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten samt Alternativet. Hermed fortsættes traditionen for brede budgetforlig, som har kendetegnet budgetsamarbejdet i stort set alle årene. Det er et udtryk for en bred vilje til at samarbejde og stå sammen om den store fælles opgave med at sikre økonomisk stabilitet og politisk fællesskab om kommunens økonomi- ske udvikling. Parterne er enige om, at udmøntning af budgettet sker i fællesskab forstået således at udmøntning af budgetaftalen og eventuelle justeringer heri kræver enighed. Et flertal på 2 medlemmer svarende til minimum 4/5 af aftaleparterne har mulighed for at gennemføre og udmønte justeringer. Den overordnede økonomi et budget i balance Budgetlægningsprocessen for 217 har lige som de foregående år været udfordret. Udgangspunktet har været vanskeligt, idet der på indtægtssiden er færre indtægter fra de statsgaranterede skat- ter og tilskud end forudsat og samtidig har udgiftssiden ikke udviklet sig så gunstigt som Kommunernes Landsforening og Regeringen har forudsat i en stram økonomiaftale for 217. Dette udgangspunkt har udfordret den politiske ambition om at have et solidt driftsoverskud til udvikling og anlægsaktivitet. Dette bliver også realiteten i de kommende år, hvor udsigterne for overslagsårene også er ganske svære. Allerede i forbindelse med vedtagelsen af indeværende års budget blev alle i kommunalbestyrelsen enige om, at der for 217 skulle gennemføres en anderledes budgetproces, hvor der via benchmarking og sammenligninger med en række andre kommuner blev tilvejebragt et fælles overblik over kommunens udgifts- og serviceniveau på alle væsentlige områder. Dette har vist, at Jammer- bugt Kommune målt på kroner samlet set under ét ligger ganske tæt på landsgennemsnittet endog en anelse over. Samtidig synliggør det også, at vi på en række specialiserede områder lig- ger betragteligt over landsgennemsnit og sammenlignelige kommuner, og der således er et betydeligt potentiale for at tilvejebringe et prioriteringsrum ved at tilpasse udgiftsniveauet på de pågældende områder. Derfor har det politisk været en del af strategien for dette års arbejde med omstillingsforslag, at elementer fra disse benchmarking- og udgiftsanalyser har vægtet højt i budgetproces- sen for 217. Dermed er det også blevet en del af grundlaget for at skabe en fornuftig balance i budget 217 samt med forventninger til et yderligere potentiale i årene 218-22. Udgangspunkter har således betydet, at forskellige redskaber som optimeringer, tilpasninger investeringsstrategier, hjemtagelse, benchmarking og strukturændringer har været anvendt for at opnå et budget i balance. Forligsparterne har tilstræbt et budgetoverskud på driften på knap 5 mio. kr. og et anlægsbudget på ca. 5 mio. kr. Hermed er der også en klar målsætning om at stoppe med anlægsinvesteringer, som netto kræver øget gældsætning. Der ønskes en gældsafvikling der matcher ny-optagne lån. Den positive udvikling i likviditeten gør det muligt at finansiere en beskeden del af fremtidige investeringer via likviditeten målet er en gennemsnitlig likviditet på 9 1 mio. kr. Generelle bemærkninger Side 6 Budget 217-22
Budgetaftalen for det kommende års budget indebærer en fastholdelse af skatteprocenten og grundskyldspromillen. Budgettet opererer med et kassetræk på 5,7 mio. kr. Den endelige udmøntning af puljer i Jammerbugt Kommune afventer eventuelle yderligere finanslovsmidler, der tilføres kommunen. Det må forventes, at udsigt til nulvækst eller en meget begrænset vækst også er dagsordenen for 218 og de kommende år. Der skal derfor løbende foregå en tilpasning indenfor det enkelte politikområde, således at den økonomisk ramme og serviceniveau matcher. Det er helt afgørende, at der ageres, hvis der er udsigt til overskridelser af den samlede økonomiske ramme for Jammerbugt Kommune. Økonomiudvalget skal drøfte om der er behov for at give de økonomiske styringsprincipper et serviceeftersyn. Parterne er i øvrigt bekymret for udsigterne for de kommende år, idet KL ikke via de seneste års økonomiaftaler sikrer et flerårigt styringsgrundlag, Der er således stor usikkerhed omkring det ekstraordinære finansieringstilskud, fordelingen af tilskud til vanskeligt stillede kommuner samt resultatet af den lovede udligningsreform med virkning fra 218. Fortsat udvikling og vækst i Jammerbugt kommune På trods af udfordringerne med at skabe økonomisk balance er der positiv udvikling i Jammerbugt Kommune på rigtig mange fronter. Seneste undersøgelse omkring etablering af arbejdspladser i de nordjyske kommuner peger på Jammerbugt Kommune, som en af de få hvor der skabes flere arbejdspladser. Overnatningstallene for turismen viste en stigning fra 214 til 215 på netto 12. overnatninger således er Jammerbugt Kommune fortsat klart den største turistkommune i Nordjylland, når der måles på antal overnatninger. Der er mere liv i lokalsamfundene i Jammerbugt end nogensinde et klart bevis på dette er at 5 lokalsamfund ud af 42 der tilmeldte sig konkurrencen om at blive årets landsby 216 kom fra Jammerbugt Kommune og Trekroner vandt. I forhold til indbyggertallet er dette svagt stigende målt over de første 3 år af denne byrådsperiode. Ledigheden er på 3,1 % blandt de forsikrede ledige, hvilket er langt under regions- og landsgennemsnittet. Seneste undersøgelse fra DI omkring erhvervsklima placerer Jammerbugt Kommune som nummer 3 i Nordjylland og nummer 21 på landsplan ganske pænt. Der er således mange gode resultater på vækstsiden. Der er stadigvæk mange udfordringer og her er svarene en realisering af den netop vedtagne planstrategis handlekatalog, som kommunalbestyrelsen godkendte i enighed i juni 216. Med dette for øje vil der være et solidt fokus på fortsat vækst, fokus på serviceringen af borgerne og fokus på velfærd og med udgangspunkt i et dynamisk dialogbaseret samarbejde og involvering af borgere, virksomheder og mange andre aktører under vores motto: Vi går efter forskellen. Også i denne sammenhæng er en bred budgetaftale et godt fundament for at sikre en fælles opbakning omkring den fortsatte udvikling og vækst i Jammerbugt Kommune. Politiske fokusområder bemærkninger til driftsbudgettet Forligspartiernes udgangspunkt har været, at det har været nødvendigt at gennemføre en tilpasning af udgiftsniveauet til indtægterne, og dette indebærer at der kun i begrænset omfang har været mulighed for at sætte nye aftryk i form at nye tiltag og realisering af politiske ambitioner og ønsker. Generelle bemærkninger Side 7 Budget 217-22
Det er dog lykkes i fællesskab at gennemføre en række prioriterede tiltag, ligesom der indenfor de eksisterende ressourcer og rammer skal foretages en prioriteret indsats. En del af disse områder fremgår af nedenstående budgetbemærkninger. Styrkelse af den tidligere og forebyggende indsats på børneområdet Sverigesmodellen Sverigesmodellen indebærer, at den enkelte socialrådgiver tildeles færre sager og dermed gives mulighed for, at komme tættere på børn og familier med særlig behov for støtte og sætte tidligere ind med forebyggende indsatser. Kommunalbestyrelsen har besluttet at følge BDOs anbefaling om, at investere årligt,7 mio. kr. i Sverigesmodellen. Dette er en yderligere investering i forhold til de årligt 1,2 mio. kr., som Kommunalbestyrelsen besluttede at afsætte d. 19. maj 216. Der investeres dermed samlet 1,9 mio. kr. i socialrådgiverressourcer relateret til Sverigesmodellen i 217 og frem. Den samlede investering forventes at give et relativt højt besparelsespotentiale de kommende år som følge af en tæt opfølgning og forventet bevægelse ned ad indsatstrappen fra lang- varige anbringelser og indgribende foranstaltninger til tidligere og mere intensive indsatser. Investering i mere pædagogisk personale til de 3-6 årige børnehavebørn i Jammerbugt Kommune Kvaliteten i kommunens daginstitutioner er afgørende for børnenes opvækst og videre muligheder i livet. Derfor er det vigtigt, at vi som kommune sikrer og prioriterer nogle gode rammer og miljøer i daginstitutionerne, hvor børnene trives, udvikler sig og lærer. Derfor har Jammerbugt Kommune siden 214 tilført ca. 2,6 mio. kr. til at løfte normeringen i kommunens dagtilbud - midler der også er afsat i budgettet for 217 og fremadrettet. Derudover investeres der med budgettet for 217 yderligere 1 mio. kr. til at løfte normeringen i kommunens børnehaver for de 3-6 årige. Folkeskolen er prioriteret Jammerbugt Kommune prioriterer fortsat skolevæsenet og har derfor besluttet at friholde området for besparelser/reduktioner i dette års budget. Liv i by og skole fra ide til læring I perioden frem til 218 har Jammerbugt Kommune fået bevilliget eksterne midler til projekt Liv i by og skole fra ide til læring. Formålet med projektet er at skabe et endnu tættere samarbejde og synergi mellem det lokale foreningsliv og skolerne. Et samarbejde der skal bidrage til at eleverne bliver dygtigere og lærer mere, samtidig med at skolerne og eleverne gennem konkrete undervisningsforløb aktivt bidrager til at realisere de lokale udviklingsplaner, der eksisterer for de enkelte områder. I forbindelse med budget 217 ønsker forligparterne at prioritere dette projekt og samarbejde yderligere, således at projektet udvides til at omfatte alle skoler i Jammerbugt Kommune. Ny dagtilbudsstruktur Forslag til ny dagtilbudsstruktur er i august måned sendt i høring frem til ultimo oktober måned 216. Forslaget fokuserer på en ny indretning af -6 års området med et forslag, der fokuserer på at sikre at den ønskede kvalitet, indretning og økonomi går hånd i hånd. Der forventes truffet politisk beslutning om områdets fremtidige indretning inden udgangen af 216. Uddannelse - Lokale uddannelsesmuligheder En af de store udfordringer er at flere unge skal have en uddannelse. Det skal de, fordi erhvervslivet vil mangle kvalificeret arbejdskraft fremadrettet, og denne arbejdskraft er en forudsætning for udvikling og vækst. Derfor er det også vigtigt, at en vis andel af de unge får en erhvervsmæssig uddannelse. I Jammerbugt Kommune er der pt. godt 3 unge, der ikke har eller er i gang med at gennemføre en uddannelse (hertil kommer de unge, som er i ufaglærte jobs). For så vidt angår de unge tilknyttet jobcenteret, er der i høj grad tale om unge mennesker med visse ressourcer, men også med en række udfordringer, der gør, at de ikke har magtet at gennemføre en uddannelse på ordinære vil- Generelle bemærkninger Side 8 Budget 217-22
kår uden støtte. Disse unge skal udvikles og hjælpes gennem uddannelsessystemet, og for mange vil det kræve, at der sættes ind med særlige uddannelsesindsatser. Derfor arbejder Jammerbugt Kommune via jobcenterets Ungeenhed og Skoleafdelingen pt. på at etablere lokale grundforløb inden for erhvervsuddannelser, særlige HF forløb i samarbejde med hhv. VUC og Fjerritslev Gymnasium og har netop igangsat studieforberedende forløb på VUC i Aabybro. Målet er, at så mange unge som muligt påbegynder og gennemfører en uddannelse og for at understøtte dette, har Ungeenheden flyttet fokus fra den mere traditionelle afklaring i jobcenterregi til at sætte ind med understøttende ressourcer i form af f.eks. mentor og psykolog. Her er mulighederne størst for at yde optimal støtte, når uddannelsesforløbene foregår lokalt. Der er imidlertid også unge, der ikke er parate til en uddannelse, og for disse unge vil svaret være at få et job med henblik på en senere tilknytning til uddannelsessystemet. Det lokale erhvervsliv er her en afgørende samarbejdspartner, hvorfor Jammerbugt kommune som helhed bør støtte op om det bedst mulige fælles fokus på at få unge med behov ud på virksomhederne. Det gælder både, når de unge i en periode har brug for et job, og når de i forbindelse med deres uddannelse har brug for en praktikplads. Psykologbistand til unge mellem 15-25 år Der tilknyttes en psykolog til Ungeenheden i en 4 årig periode. Psykologen skal varetage et åbent tilbud om psykologsamtaler for 15 25 årige, der måtte have behov for støtte. Tilbuddet er at betragte som en forebyggende indsats, der sikre unge mennesker hurtig og gratis adgang til psykologbistand. Formålet er at hindre, at de unges udfordringer bliver til uoverskuelige problematikker. En tidlig indsats for unge med psykiske vanskeligheder har en lang række samfundsmæssige gevinster i form af stærkere arbejdsmarkedstilknytning, gennemførsel af uddannelse og bedre trivsel i voksenlivet. Kvalificeret arbejdskraft som forudsætning for fortsat udvikling og vækst Jammerbugt Kommune har i det seneste år haft en vækst i antallet af arbejdspladser. Denne udvikling skal gerne fortsættes og også gerne i øget omfang. En vækst i antallet af arbejdspladser forudsætter, at den kvalificerede arbejdskraft er let tilgængelig. Det er kommunens fornemste opgave at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Jobcenteret har en central rolle med sin dialog med de lokale virksomheder, Jobcentret har grundig kendskab til de lediges kvalifikationer, og har mulighed for at sikre opkvalificering af arbejdsstyrken. Jobcenteret er naturligvis afhængige af et tæt og godt samarbejde med det lokale erhvervsliv, og her har Vækst Jammerbugt, den samlede Kommunalbestyrelse og Jammerbugt Kommune som helhed et fælles ansvar for at profilere kommunens rolle som samarbejdspartner for virksomhederne i deres strategiske rekrutteringsindsats. Der ønskes i fremtiden et endnu tættere samarbejde og synergi mellem aktørerne. Det gælder rekruttering af den umiddelbart parate og kvalificerede arbejdskraft, men det gælder også rekruttering af borgere længere fra arbejdsmarkedet, herunder grupper blandt de unge tilknyttet jobcenteret. Med den lave ledighed i gruppen af forsikrede ledige i Jammerbugt Kommune, så skal der nu ekstra fokus på at de ledige, som er længere fra arbejdsmarkedet, bliver opkvalificeret og hurtigst muligt bliver selvforsørgende. Aktivt partnerskab med de socialøkonomiske virksomheder i kommune Forligsparterne sætter pris på, at der i kommunen er oprettet mange socialøkonomiske virksomheder, som også på landsplan fremhæves som frontløbere. Dels skaber de en række fornuftige jobs på særlige vilkår og dels er de med til at understøtte landdistriktsudviklingen. Derfor indgår Jammerbugt Kommune partnerskabsaftaler med de socialøkonomiske virksomheder, og ser dem som strategiske samarbejdspartnere. Imidlertid er det et politisk signal til virksomhederne, at en fortsat større del af deres omsætning og indtjening skal baseres på forretningsmæssige konkurrencevilkår. Generelle bemærkninger Side 9 Budget 217-22
Yderligere ressourcer til den direkte pleje på vore plejecentre I bestræbelserne på at sikre samme økonomiske mulighed for den direkte pleje på plejehjemmene i Jammerbugt Kommune uafhængigt af om de drives som kommunale, private eller selvejende gennemføres der en tilstræbt harmonisering af taksterne (de økonomiske midler). Der tilføres således en pulje 4 mio. kr. i 217 og 7 mio. kr. fra 218 således at der kommer ekstra ressourcer ud på de plejecentre, der ikke er oppe på niveau med det nye harmoniserede niveau. Det bemærkes, at der allerede i indeværende år er tilført ca. 4 mio. kr. til direkte pleje på vore plejehjem, og de nævnte beløb kommer oveni i de kommende år, således at der er tale om et flot løft i ressourcerne på plejehjemmene. Forligsparterne er enige om, at denne ramme for 217 også skal rumme transaktionsomkostninger i 217 vedrørende kapacitetstilpasningen, samt at eventuelle yderligere tilførte midler fra centralt hold indgår i denne pulje. Puljen budgetteres på Økonomiudvalgets område, og der skal aftales en proces for anvendelse af midlerne via Social- og Sundhedsudvalget med involvering af relevante parter. Styrkelse af det nære sundhedsvæsen og tidlig indsats Jammerbugt kommune er sammen med 1 andre kommuner samt Region Nordjylland med i et projekt, der har fået bevilget sats-puljemidler til et projekt, som tager afsæt i parternes sundheds- aftale om forløbskoordinering. Projektet omhandler målrettet tidlig opsporing i kommunerne og hos den praktiserende læge i form af en akut indsats hvilket betyder at borgeren kan få besøg af en kommunal sygeplejerske, senest 1 time efter konstateret behov. Derudover sikres det, at borgerne får et opfølgende hjemmebesøg af praksislæge og kommunernes sygepleje, efter hospitalsindlæggelse. Der evalueres løbende på alle effekter af indsatserne, således at borgeren sikres bedst mulige effekt. Projektet er delt op i to indsatser. En tidlig opsporing, som varetages i kommunerne i samarbejde med indsatsen i almen praksis hos den praktiserende læge, samt hurtig udredning på hospitalerne. Projektet understøtter bl.a. den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient og vil i stor grad være medvirkende til styrkelse af den sundhedsfaglige og borgerrettede indsats. De fremtidige sundhedsudfordringer Med udgangspunkt i rapporten om "de nye sundhedsudfordringer" udarbejdes en plan over det fremtidige behov for forskellige typer af behandlingspladser så som "midlertidige boliger", "demensboliger", "rehabiliteringspladser" etc. Processen ønskes afsluttet senest medio 217. Kulturskolen og Ungdomsskolen Budgetforligspartierne er enige om at se på de tildelte ledelsesmæssige ressourcer for både Ungdomsskolen og Kulturskolen med henblik på at forbedre værdien af de samlede tilbud ved en prioritering af ressourcerne. Liv i by og skole Projekt Liv i By og Skole er i god gænge. Der skal fortsat køres på og pengene til de lokale aktiviteter er stadigvæk til rådighed ligesom der lægges op til fælles projekter f.eks. om bosætningskampagne m.m. Resultaterne af projekt Liv i By og Skole skal jf. aftalen evalueres i 217 og der skal sendes en anbefaling til den nye Kommunalbestyrelse, som tiltræder pr. 1. januar 218. I 217 skal der ske en afklaring om de fremtidige dialogpartnere på området med henblik på en koordinering med KFL s aktiviteter. Kunststofbane Vedligeholdelse af ny kunststofbane i Aabybro skal holdes inden for de eksisterende rammer til drift og vedligeholdelse uden at påvirke niveauet for drift af øvrige baner. Generelle bemærkninger Side 1 Budget 217-22
Masterplan Limfjorden Masterplan for de tre havne Jammerbugt Kommune ønsker at understøtte en udvikling af kommunens Limfjordsområde så det både er attraktivt for bosætning og for øget turisme. Der ønskes fokus på at afdække og udvikle potentialerne ved en satsning generelt på Limfjordskysten. Der afholdes et udviklingsforum med fokus på udvikling af Limfjordsområdet bl.a. som et besøgssted, og der skal via en masterplan foretages en afdækning af det store potentiale, der findes langs fjorden med udgangspunkt i de tre havne: Gjøl, Attrup og Haverslev. Strandrensning Strandene i Jammerbugt Kommune er et væsentlig aktiv, både for borgerne i kommunen, men også som et centralt aktiv for turismen som et væsentligt erhverv i Jammerbugt Kommune. Forligspartierne finder det vigtigt at der er afsat tilstrækkeligt med midler til området, så strandene fortsat fremstår rene og attraktive for kommunens borgere og besøgende. Kommunal understøtning af attraktive handelsbyer Der afsættes penge til medfinansiering af en citychef for de 4 hoved- og handelsbyer. Efter en dialog lokalt i byerne defineres opgaverne, som efter lokal prioritering kan variere fra by til by der forventes medfinansiering fra byerne. Målet med ansættelse af en citychef er at binde detailhandlen tættere sammen i Jammerbugt Kommune og give afsæt for udvikling og vækst, så vi også fremover har et attraktivt handelsliv i hovedbyerne med et levende bymiljø. Detailhandlen skal styrkes med bl.a. e-handel så oplandet til handelsbyerne udvides og detailhandlen i højere grad kan konkurrere med detailhandlen uden for Jammerbugt Kommune. Citychefen skal desuden være koordinerende, formidle viden om nye trends og udviklingsmuligheder, samt bistå med praktisk hjælp og være forbindelsesled til kommunen. Turismeudviklingsprojekt By the Bay Der afsættes over tre år 1 million kroner til realiseringen af nævnte projekt, som bl.a. henvender sig til overnatningssektoren. Målet med projektet er i samarbejde med erhvervslivet at udvikle overnatningsmulighederne og tilknyttede oplevelser, således at der sker en forøgelse i antallet af turismeovernatninger i Jammerbugt Kommune og hermed en forøgelse i antallet af nye jobs i turismesektoren. Kulturprojekt omkring sygefravær Sygefraværet i Jammerbugt Kommune er dalende og der er fokus på en systematisk og proaktiv håndtering af fravær hos medarbejderne. Samtlige ledere uddannes i god håndtering af sygefravær. Den gode kultur for mere nærvær skal styrkes yderligere, sådan at den positive udvikling fort- sætter. Nærværet styrker kommunens service, forbedrer arbejdsmiljøet på arbejdspladserne og sikrer en effektiv kommunal opgavevaretagelse. Kulturen for nærvær styrkes gennem fortsat involvering af MED-organisationen samt en yderligere kompetenceudvikling at ledere med personale- ansvar. Kulturprojekt omkring kørsel Jammerbugt Kommune har store kørselsudgifter. ne søges imidlertid nedbragt gennem en systematisk gennemgang af mulighederne for at lease tjenestebiler, hvor dette er økonomisk fordelagtigt. Samtidigt sættes fokus på kørselskultur, med fokus på at planlægge kørsel for medarbejdere mere effektivt, sådan at både køretid og kørselsudgifter minimeres. De enkelte områder i Jammerbugt Kommune gennemgår mulighederne for at arbejde med kørselskulturen gennem vurdering af, om kørsel er nødvendig, om selve ruten kan planlægges mere effektivt samt vurdering af, om for eksempel områdeopdeling kan ske på en måde, som fremmer muligheden for effektiv kørselsplanlægning. Kørsel minimeres samtidigt gennem mere aktiv brug af videokonference og andre digitale mødeformer. Generelle bemærkninger Side 11 Budget 217-22
MED-strukturen skal have et serviceeftersyn som led i at sikre en effektiv organisation I forlængelse af effektiviseringerne og omstrukturereringer på alle arbejdspladser er der også et politiske signal om et ønske om en mere fleksibel og fladere MED-organisering med færre niveauer. Direktionen får til opgave at give MED-organisationen et serviceeftersyn for at afdække mulighederne for en effektivisering af MED-organisationen. Det vil sige, at det undersøges om der er grund til at tilpasse antallet af udvalg og / eller niveauer i MED-organisationen samt om spørgsmål drøftes på rette niveau. MED skal være nærværende for ledere og medarbejdere på de lokale arbejdspladser og samtidigt være præget af effektivitet og fleksibilitet. Jammerbugt Kommune fortsat fokus på at være en god arbejdsplads Medarbejderne er Jammerbugt Kommunes vigtigste ressource, og kommunen skal være rammen om det gode arbejdsliv. Der skal være et fortsat og styrket fokus på, at medarbejderne oplever Jammerbugt Kommune som en arbejdsplads med mulighed for trivsel og udvikling, hvor de bidrager til realisering af kommunens vision: Vi går efter forskellen og med rum til at gøre det på jammbugtsk på de lokale arbejdspladser. Samarbejdskulturen internt og eksternt med borgere, virksomheder og ildsjæle skal være præget af en det professionelle samarbejde og sætte fokus på løsningsmuligheder set ud fra borgernes og virksomhedernes perspektiv. Evaluering af den politiske organisation Det kommende år er sidste år i valgperioden, og der igangsættes en politisk proces med henblik på at evaluere den politiske organisation, herunder om der skal foretages tilpasninger i styrelses- vedtægten forud for det kommende valg i november 217. Politiske fokusområder bemærkninger til anlægsbudgettet Sikring af Skoleveje Trafiksikkerhed Der ønskes en udarbejdet liste over tiltag i relation til trafiksikkerhed prioriteret i den forbindelse er sikring af skolevejene. Prioriteringslisten skal danne grundlag for fremtidige investeringer. Cykelstier Prioritering Der ønskes en liste over cykelstiprojekter i Jammerbugt Kommune prioriteringslisten skal danne grundlag for fremtidige investeringer i cykelstier. Cykelstiernes betydning for trafiksikker skolevej skal vægte højt i prioriteringen. Byggemodninger Der ønskes igangsat byggemodninger i Biersted, Fjerritslev og Pandrup og øvrige områder med tilstrækkelig efterspørgsel. Herudover ønskes synliggjort mulighederne i mindre lokalsamfund, hvor lodsejere og kommune er enige om, at der kun kræves en landzonetilladelse inden der kan bygges. Salg af byggegrunde vurderes at indbringe 4, mio. kr., og byggemodning af byggegrunde ventes at koste 4, mio. kr., dvs., netto, idet der dog gennemføres de byggemodninger, der vurderes at være behov for. Jetsmark Idrætscenter I forbindelse med budgetdrøftelserne og i overensstemmelse med principbeslutning i kommunalbestyrelsen den 22. september 216 reserveres der 2 mio. kr. til renovering og udbygning af Jetsmark Idrætscenter. Den kommunale medfinansiering frigives, når partnerskabsaftalen mellem Jetsmark Idrætscenter og kommunen samt partnerskabet mellem Jetsmark Idrætscenter og deres lejere er bekræftet, således at der foreligger en samlet finansieringsplan. Generelle bemærkninger Side 12 Budget 217-22
Masterplaner Der er nu udarbejdet masterplaner for alle 4 hovedbyer. Til gennemførelsen af Masterplan Fjerritslev afsættes der 2 mio. kr. som anlægspulje i tillæg til puljen på 1 mio. kr. afsat i 216. Desuden afsættes der 1 mio. kr. i 217 og 2 mio. kr. i 218 til gennemførelsen af Masterplanen for Brovst. Almene boliger i Brovst I forbindelse med realiseringen af masterplanen i Brovst via de 3 millioner kr. der er afsat til formålet bør muligheden for at etablere 8-1 almene lejeboliger overvejes for at realisere den lokalt ønskede første etape. Investeringer på dagtilbuds- og skoleområdet Til dagtilbudsområdet afsættes der i 217 7 mio. kr. til renovering og tilbygning m.m., og i overslagsårene 3 mio. kr. årligt. Til skolerenoveringer afsættes der 5 mio. kr. i 217 samt 3 mio. kr. årligt i overslagsårene, herunder en prioritering af Saltum Skole. Til renovering og modernisering af Jetsmark Skolecenter forudsættes der afsat 15 mio. kr. i 218, 2 mio. kr. i 219 samt 1. mio. kr. i 22. Vedligehold af vandløb Der er afsat ekstra ressourcer til vedligehold af vandløb, idet der er behov for en indsats for at undgå oversvømmelser af landbrugsjord samt boligområder i opland til Ryå. Der afsættes 1 mio. kr. i 217 samt,5 mio. kr. i overslagsårene til opfølgning og handlinger på de igangsatte målinger i Ryå samt til opstart af helhedsplan for Ryå. Nyt bibliotek i Aabybro Biblioteket i Aabybro flyttes til nye lokaler. Der afsættes en pulje til indretning af biblioteket, således at der nu vil være et moderne og tidssvarende bibliotek i Aabybro. Halpulje Der afsættes en pulje til energioptimering og renovering af haller i stil med tidligere år. Puljen kan søges af haller ud fra konkrete behov for renovering og energioptimering samt lysanlæg. Ramme til Teknik- og Miljøudvalget Inden for Teknik og Miljøudvalgets område afsættes der en anlægspulje på 6,5 mio. kr. til fortove, havne, lys over land, turistrelaterede projekter m.m. til udmøntning via Teknik- og Miljøudvalget. Desuden afsættes der en anlægspulje til asfaltbelægninger på 12 mio. kr. i 217, som bevilliges og frigives i forbindelse med 2. behandlingen, således at asfaltarbejder i byerne kan varsles rettidigt til gennemførelse i 217. Seniorboliger Oldekolle eller almene boliger i Blokhus/Hune Jammerbugt Kommune igangsætter en proces sammen med et boligselskab, hvor interessen for ovennævnte afsøges og realiseres ved interesse. Alternativet er etablering af flere almene boliger i området. Ramme til vedligeholdelse af kommunale bygninger Økonomiudvalget Til vedligeholdelse og energioptimering af de kommunale bygninger afsættes der i lighed med tidligere år en pulje på 3.4 mio. kr., herunder indgangsparti til Fjerritslev Bibliotek. Generelle bemærkninger Side 13 Budget 217-22
Skrotningsordningen Skrotningsordningen fortsættes i 217 med overslagsår, da den bidrager til en forskønnelse i landdistrikterne. Der er således nedrevet 148 huse i alt under ordningen og der er gensolgt 55 grunde og en beholdning på 31. grunde. Midlerne har hidtil kun været anvendt til nedrivning, men der er overvejelser om et bredere brug af midlerne så der samtidig kan ske forskønnelse i byerne samtidig med nedrivning. Mobiltelefoni og bredbånd Digital infrastruktur i form af bedre mobildækning og udbredelse af bredbånd er en væsentlig parameter for bosætning samt erhvervs og turismeudvikling i Jammerbugt Kommune. Forligspartierne er derfor enig om at afsætte en pulje som kan sætte endnu mere turbo på den strukturerede ind- sats, der er igangsat for at forbedre mobildækning fremme udbredelsen af bredbånd. Arbejdet på- går ved konkret at sætte udbydere og aftagere sammen for at finde fælles løsninger. Den afsatte pulje skal bruges til bl.a. at medfinansiere regeringens centrale bredbåndspulje til formålet. Brovst Genbrugsplads Genbrugspladserne i Pandrup og Fjerritslev er opgraderet til tidssvarende standard. Næste genbrugsplads der ønske opgraderet er pladsen i Brovst. Forberedelsen til opgraderingen iværksættes i 217, mens selve ombygningen forventes gennemført i 218, således at der også er en ny og tidssvarende genbrugsplads i Brovst. Briketfabrikken KFL-Udvalget vil positivt undersøge mulighederne for at skabe nye rammer i Kaas Briketfabrik. Dette undersøges i 217. Hovedtallene i Budget 217 Herunder findes hovedtallene for budgettet for 217: Statsgaranterede skatteindtægter og udligning. på i alt 2.375,5 mio. kr. Indkomstskatten er uændret 25,7 % og grundskylden tilsvarende uændret 32,85 o/oo Uændret kirkeskatteprocent på 1,2 procent Nettodriftsudgifter på 2.318,5 mio. kr. Overskud på skattefinansieret drift på 49,1 mio. kr. Skattefinansieret anlægsbudget 5 mio. kr. Nettolånoptagelse på -2,5 mio. kr. (dvs. nettoafdrag) Der er budgetteret med en kasseforbrug på 5,7 mio. kr. Rådhuset, Aabybro 3. september 216 Generelle bemærkninger Side 14 Budget 217-22
Budgetmetode og fremskrivning Budgetmetode Budgetlægningen for 217 og overslagsårene 218-22 har taget udgangspunkt i den budgetproces og tidsplan, der blev godkendt af Økonomiudvalget på deres møde den 1. februar 216. Udgangspunktet for budgetprocessen var en økonomisk politik, som fastlagde nogle centrale økonomiske mål for budgetlægningen for 217. Målsætningerne afsatte dermed de økonomiske rammer for budgetarbejdet, ligesom målene skal kunne anvendes ved kommende opfølgninger på budgettet. Herudover bevirkede udfordringsbilledet, at der i tilrettelæggelsen af budgetprocessen var fokus på mulighederne for de langsigtede tilpasninger af kommunens driftsudgifter. Nærmere bestemt blev der igangsat en udgiftsanalyse med det formål at synliggøre på hvilke områder, kommunens driftsudgifter ligger relativt højt sammenlignet med andre kommuner. Formålet var at udpege mulighederne og potentialerne ved en langsigtet tilpasning af kommunens udgiftsniveau. Med afsæt i den økonomiske politik og kommunens økonomiske udfordringsbillede var omdrejningspunktet i budgetprocessen at få udarbejdet et teknisk basisbudget i balance med fokus på langsigtede driftstilpasninger. Konkret har udgangspunktet for det tekniske basisbudget været overslagsår 217 i Budget 216. Herefter er budgettet blevet fremskrevet til 217-niveau på baggrund af KL s pris- og lønfremskrivningsfaktorer. Omstillingsforslag For at kunne overholde kravet om nulvækst, sikre balance i budgettet samt skabe omstillingsmuligheder i budgetfasen besluttede Økonomiudvalget som en del af budgetprocessen, at der skulle udarbejdes et omstillingskatalog. Dette års arbejde med omstillingskataloget skulle tage udgangspunkt i anbefalingerne fra benchmark- og udgiftsanalysen. Det var dog også nødvendigt på enkelte områder, at forvaltningerne udarbejdede yderligere konkrete forslag til omstillingskataloget. Fagudvalgene har herefter haft til opgave at drøfte og prioritere de enkelte forslag i omstillingskataloget til brug for Økonomiudvalgets drøftelser heraf. Den 17. august traf Økonomiudvalget beslutning om hvilke forslag fra omstillingsforslag, der skulle sendes i høring. Hensigten har været at få indarbejdet omstillingsforslag i budgettet, som både skulle have et langsigtet/flerårigt og et tværgående perspektiv. Omstillingsforslagene har indgået i de politiske prioriteringer for 217. Herudover blev der også udarbejdet et katalog med budgetønsker, som ligeledes er indgået i de politiske prioriteringer. Borgerinddragelse og medarbejderinvolvering Der har både ved planlægning af budgetprocessen og gennem selve budgetlægningen været fokus på, at der skulle være tale om en åben proces, hvor relevante interessenter/parter skulle inddrages. Blandt andet blev der i den vedtagne budgetproces sikret en høj grad af MED-involvering. Ifølge en aftale i kommunens Hovedudvalg er MED-systemet (forvaltnings-med og fag-med) indgået i budgetarbejdet såvel på 1) ide og forslagssiden som på 2) beskrivelsen af konsekvenserne af omstillingsforslagene vedrørende arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Generelle bemærkninger Side 15 Budget 217-22
Derfor blev der i foråret 216 afholdt møder i MED-systemet, hvor budgettet er blevet drøftet jævnfør budgetprocessen. I løbet af sommeren har MED-systemet afholdt dialogmøder med de politiske udvalg med henblik på at drøfte rammer, visioner og forslag til budgettet. Den 18. august 216 blev der afholdt orienteringsmøde om status på budgetudarbejdelsen for råd, nævn, bestyrelser, chefer og ledere samt MED-systemet samt råd. I perioden fra den 18. august til og med den 26. august har der været afholdt høring af relevante interne og eksterne samarbejdspartnere, ligesom institutioner og foreninger gennem hele budgetprocessen har haft mulighed for at indsende forslag til nye eller ændrede aktiviteter. Den 14. september blev der afholdt dialogmøde mellem Økonomiudvalget og kommunens Hovedudvalg, hvor budgetsituationen blev drøftet. Den 26. oktober 216 blev der afholdt orienteringsmøde for relevante parter, hvor resultatet af budgetlægningen for 216 blev præsenteret. Slutteligt er udmøntningen af budgettet blevet drøftet i MED-systemet i november og december 216. Pris- og lønudvikling KL har udmeldt et samlet skøn for pris- og lønudviklingen fra 216 til 217 på 2,2 pct. Den samlede pris- og lønudvikling fra 217 til 218 skønnes af KL til 2,3 pct. Dette skøn er også gældende for de øvrige overslagsår 218/219 og 219/22. Priser KL vurderer, at den gennemsnitlige stigning på prisarterne vil blive på 2,1 pct. fra 216 til 217 og årene fremover. Økonomiudvalget valgte dog i budgetlægningen at anvende en -fremskrivning på arterne varekøb og tjenesteydelser. Lønninger KL skønner, at lønstigningen fra 216 til 217 vil blive på 2,27 pct. I overslagsårene 217/218, 218/219 og 219/22 skønner KL, at lønstigningen vil blive på 2,4 pct. Jammerbugt Kommune har fremskrevet lønarterne i overensstemmelse med KL s anbefaling. Generelle bemærkninger Side 16 Budget 217-22
, lån og renter Skatteindtægterne I dette afsnit beskrives forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne for Jammerbugt Kommune for årene 217-22. Fordelingen af de forskellige skatter fremgår af oversigten nedenfor. Skatteindtægter - Mio. kr. 216 217 218 219 22 Indkomstskat -1.467,2-1.46,8-1.53,4-1.543,8-1.586,5 Medfinansiering af det skrå skatteloft 2,9 3,2 3,2 3,3 3,4 Selskabsskat -14, -14, -14, -14, -14, Forskerskat -,5 -,5 -,5 -,5 -,5 Dødsboskat -,5-2,8 -,5 -,5 -,5 Grundskyld -187,4-186,9-188,7-19,5-192,4 Dækningsafgift af offentlige ejendomme -,7 -,7 -,7 -,7 -,7 Skatteindtægter i alt -1.667,4-1.662,6-1.74,5-1.746,7-1.791,2 - = indtægt Indkomstskat Som en del af vedtagelsen af Jammerbugt Kommunes budget for 217 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at den vil budgettere med det såkaldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag frem for at anvende eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). I vurderingen af om statsgaranti eller selvbudgettering bedst kan betale sig for Jammerbugt Kommune i 217, blev der foretaget en vurdering af Jammerbugt Kommunes forventede udskrivningsgrundlag og befolkningsudvikling samt en vurdering af risikoen for en eventuel efterregulering af både indkomstskatten samt tilskuds- og udligningsbeløbene. Samlet set viste prognosen, at statsgarantien ville udløse et provenu på indkomstskatten på ca. 17,7 mio. kr. for Jammerbugt Kommune i 217 i forhold til selvbudgettering. Derimod ville selvbudgetteringen give ca. 1,2 mio. kr. mere i udlignings- og tilskudsbeløb. Det betyder, at den umiddelbare nettoeffekt ved selvbudgettering og tilhørende tilskud ville være en mindre indtægt på 7,5 mio. kr. i 217. Ved at vælge statsgarantien er den udmeldte indkomstskat og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb endelige. Med andre ord giver statsgarantien en sikkerhed mod efterreguleringer på både indkomstskatte- og udligningssiden. En negativ ændring i konjunkturen og/eller et fald i befolkningen ville afspejle sig i udskrivningsgrundlaget, hvilket ville kunne medføre en negativ efterregulering af indkomstskatten ved valg af selvbudgettering. Medfinansiering af det skrå skatteloft I skattesystemet er der fastsat en øvre grænse for, hvor meget borgerne kommer til at betale af den sidst tjente krone, hvilket kaldes det skrå skatteloft. Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger grænsen, betaler staten et nedslag i skatten, således at borgeren bliver friholdt for den skat, der ligger over grænsen. Hvis kommuneskatten udgør højest 24,87 pct. i 217, er det skrå skatteloft overholdt, og staten skal ikke yde et nedslag i skatten til borgerne. Kommunernes fastsættelse af indkomstskatteprocenten har dermed betydning for størrelsen af statens udgifter til nedslag i skatten. Det er fundet rimeligt, at Generelle bemærkninger Side 17 Budget 217-22
kommunerne selv får et medansvar for disse udgifter, således at kommunerne ikke får mere ud af en skatteforhøjelse, end hvad det offentlige samlet set opnår i provenu af forhøjelsen. Jammerbugt Kommunes udskrivningsprocent er på 25,7 pct., hvorfor kommunen skal bidrage med ca. 3,2 mio. kr. til medfinansiering af det skrå skatteloft. Selskabsskat Ud over indkomstskat modtager Jammerbugt Kommune også en andel af selskabs- og fondsskatterne fra de selskaber, der findes i Jammerbugt Kommune. Afregning af selskabsskat sker ved en endelig afregning 3 år efter indkomståret. I 217 udbetales således det fulde beløb vedrørende selskabsskatterne for indkomståret 214 samt eventuelle reguleringer vedrørende tidligere år. Jammerbugt Kommunes andel af selskabsskatterne er udmeldt af Social- og Indenrigsministeriet til 14, mio. kr. i 217. Der forventes samme provenu i overslagsårene. I forbindelse med afregning af selskabsskatteprovenuet knytter der sig også en udligning hertil. Udligningen udgør 5 pct. af det provenu, hvormed kommunes selskabsskat afviger fra landsgennemsnittet. For Jammerbugt Kommune giver dette et yderligere provenu på 15,3 mio. kr. i 217 jævnfør afsnittet om tilskud og udligning. Forskerskat Forskere og medarbejdere, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens 48E, kan vælge at lade sig beskatte med 25 pct. af bruttoindkomstskatten i op til 36 måneder. Fra og med indkomståret 28 er der givet mulighed for at i stedet at vælge beskatning af bruttoindkomsten med 33 pct. i op til 6 måneder. Hensigten med forskerskatten er at gøre det muligt for dansk erhvervsliv og danske forskningsinstitutioner at tiltrække og fastholde udenlandske forsknings- og udviklingsmedarbejdere. I 217 og overslagsårerne er der budgetteret med indtægter fra forskerskat på,5 mio. kr. Dødsboskat Dødsboskatten består af tre dele: dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser, maskinelle ansættelser og begravelsesboer. Maskinelle ansættelser og begravelsesboer er indregnet i udskrivningsgrundlaget, mens dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser bliver afregnet særskilt. Der er i 217 og overslagsårerne budgetteret med,5 mio. kr. i indtægt fra dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser. Grundskyld De kommunale ejendomsskatter ligger som hovedregel på grundværdierne. De samlede grundværdier for Jammerbugt Kommune forventes at udgøre 7.152,3 mio. kr. i 217. Grundskyldspromillen er fastsat uændret til 32,85 promille. For produktionsjord er der en begrænsning af grundskyldspromillens størrelse. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen minus 14,8 promillepoint dog maksimalt 7,2 promille. For Jammerbugt Kommune betyder det, at der opkræves 7,2 promille på produktionsjord. Der er i 217 budgetteret med et samlet provenu af grundskylden på 186,9 mio. kr. i Jammerbugt Kommune. Generelle bemærkninger Side 18 Budget 217-22