Praktikstedsbeskrivelse Neurologisk-Afdeling Roskilde Sygehus Side 1! af! 40
Indholdfortegnelse: 1.1 Mission for Sygehus Roskilde og Køge 4 1.1 Mission for Sygehus Roskilde og Køge 4 1.2 Værdigrundlag 4 2.0 Beskrivelse af afdelingen 4 2.1 Klinisk område 5 2.2 Afdelingens struktur 5 2.3 Afdelingens mål 5 2.4 Afdelingens ledelse 6 3.0 Sygeplejen i sengeafsnittene N61 og N80 3.1 N61 Klinisk område 6 3.2 N80 Klinisk område 6 4.0 Sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen 5.0 Organisation og ledelse i sengeafsnit N 61 og N80 5.1 Normering N61 8 5.2 Normering N80 8 5.3 Ledelse i sengeafsnittene 9 5.4 Tværfaglige samarbejdspartnere 9 6.0 Grunduddannelser i sengeafsnittene 9 6.1 Uddannelsesniveauer 9 6.2 Uddannelsesstruktur 10 6.3 Studerende 10 6.4 Elever 10 6.5 Læringsmuligheder 10 Bilag: Dags-, aften- og natrytme Uddannelsesplan 1. og 2. modul, 1. semester Uddannelsesplan 4. modul, 2. semester Uddannelsesplan 11. modul, 6. semester Uddannelsesplan 12. modul, 6. semester Side Uddannelsesplan 2! af! 40 social- og sundhedsassistentelever 6 7 8
Kontaktoplysninger: Ledende oversygeplejerske Birgitte Mortensen: bmt@regionsjaelland.dk Afdelingssygeplejerske N61 Pia Skovborg Nielsen: psni@regionsjaelland.dk Souschef Jindra Dedenroth Svendsen: jids@regionsjaelland.dk Ansvarlig Klinisk Underviser Sygeplejerske Tina Khanlo Nielsen: tkn@regionsjaelland.dk Afdelingssygeplejerske N80 Anne Christensen: acs@regionsjaelland.dk Souschef Katrine Ray- Andersen: krey@regionsjaelland.dk Ansvarlig Klinisk Underviser Sygeplejerske Anne- Grethe Møller: aemo@regionsjaelland.dk Side 3! af! 40
1.0 Mission og Værdigrundlag for Sygehus Roskilde og Køge 1.1 Mission for Sygehus Roskilde og Køge (2013) Roskilde og Køge Sygehuses mission er, at der i samarbejde med de praktiserende læger, speciellæger og kommuner skal sikres de bedste sundhedsfaglige resultater inden for: Diagnostik Behandling Pleje Rehabilitering Roskilde og Køge Sygehuse skal sikre et stærkt professionelt miljø samt arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme. Som universitetssygehus skal Roskilde og Køge sygehuse uddanne, udvikle og forske på et højt niveau i samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner. 1.2 Værdigrundlag (2013) Roskilde og Køge sygehuses værdigrundlag er vores fælles grundlag at handle på. Værdierne ligger således til grund for vores vision for plejen, hvor vi alle er ansvarlige for at efterleve værdierne. Værdierne er: Professionalisme: Et professionelt miljø, hvor faglig dygtighed, nysgerrighed og engagement er i højsædet. Ansvarlighed: Omhandler både et fagligt, ressourcemæssigt og etisk ansvar. Respekt: Relationer bygger på ligeværdighed, indføling og tolerance. Tillid: Patienten møder imødekommende, kompetent og velforberedt personale. Arbejdsmiljøet præges af energi, nærvær og glæde. 2.0 Beskrivelse af Afdelingen Sengeafsnit N61og N80 er begge beliggende ved indgang 22 og 25 Afdelingerne er beskrevet på sygehusets hjemmeside www.regionsjaelland.dk Side 4! af! 40
2.1. Klinisk område Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, er specialeafdeling i Neurologi. 2.2 Afdelingens struktur Neurologisk Afdeling består af: Akut Neurologisk sengeafsnit N61 med 31 heldøgnssenge. NeuroVaskulært center sengeafsnit N80 med 26 heldøgnssenge Neurologisk dagafsnit Neurologisk ambulatorium med forundersøgelses- og efterbehandlingsfunktion Neurofysiologisk laboratorium Hukommelsesklinik Neuropsykologisk funktion. Sekretariat 2.3 Afdelingens mål Faglige hovedmål: Diagnosticering, behandling og pleje af voksne borgere med neurologiske sygdomme Uddannelse af det til afdelingen knyttede personale inkl. personale ansat i uddannelsesstillinger samt evt. andre personalegrupper, der ansættes i afdelingen eller på anden måde er tilknyttet afdelingen som obligatorisk led i deres uddannelse. Udvikling og forskning i relation til afdelingens speciale og patienter. Idegrundlag og generel strategi: At patienter mødes med respekt, og at diagnostik, behandling og pleje i videst mulig omfang planlægges og iværksættes i et samarbejde med patienten og nærmeste pårørende. At alle ansatte deltager i diagnostik, behandling og pleje med engagement og omhu. At alle under uddannelse fungerer som et integreret led i afdelingen. At alle ansatte deltager i uddannelsesopgaverne i det daglige således, at alle under uddannelse ikke kun bibringes formelle faglige færdigheder, men desuden får et bredt indtryk af såvel det neurologiske fag som afdelingens holdninger. At der i afdelingen til stadighed arbejdes systematisk med kvalitetskontrol og kvalitetsforbedring på en måde, der involverer alle ansatte. Side 5! af! 40
2.4 Afdelingens ledelse Afdelingen ledes i fællesskab af den ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske, som er ansvarlige for den overordnede drift af afdelingen med henblik på opfyldelse af sygehusets og afdelingens mål. 3.0 Sygeplejen i sengeafsnittene N61 og N80 3.1 N61 klinisk område N61 er et sengeafsnit under Neurologisk Afdeling og modtager fortrinsvis akutte patienter fra 16 år og opefter med neurologiske lidelser i hjernen og nervesystemet f.eks. tumorer/ metastaser i hjernen, epilepsi, multiple sklerose, amyotro`isk lateral sklerose(als), Parkinsons sygdom, commotio cerebri, samt mange andre lidelser med tilknytning til hjernen og nervesystemet. På anfaldsobservationsstuerne(emu- stuer) modtages også børn helt med til få uger gamle. På anfaldsstuerne modtager og overvåger vi også planlagte indkaldte patienter. Nogle patienter indkaldes eller over`lyttes til diagnosticering fra/til enten regionens andre sygehuse eller fra/til Rigshospitalets Neurokirurgiske afsnit.. Der kan her blive tale om at udføre lumbalpunktur, radiologiske undersøgelser m.m. Disse patienter udskrives ofte efter kortere indlæggelse til ambulant svar. Sygeplejen i sengeafsnit N61 bygger på respekt for det enkelte menneske. Der lægges vægt på et godt kendskab til patienten og dennes netværk, patienten er hele tiden omdrejningspunktet, hvorfor plejen udøves i mindre plejeteams. I disse teams arbejdes der efter en tillempet form for primær sygepleje, idet det tilstræbes, at der for patienter og sygeplejepersonale er kontinuitet. Sygeplejepersonalet er ansvarlige for at tilrettelæggelsen af plejen og deltager i alle beslutninger vedrørende patienten. Der er ansat sygeplejersker, social/sundhedsassistenter og enkelte sygehjælpere på N61. 3.2 N80 klinisk område Neurovaskulært center N80 består af: Akut apopleksiafsnit for patienter med blodprop eller hjerneblødning. Thrombolyseafsnittet er for patienter med blodprop i hjernen der kommer 4 ½ fra symptomdebut, og som derfor tilbydes blodprop-opløsende behandling. TIA-klinik er for patienter med forbigående symptomer på en blodprop. Disse patienter kan udskrives samme dag. Behandlingen af denne patientkategori har i de seneste år været inde i en rivende udvikling. Siden Sundhedsstyrelsens rapport som udkom i 1994, satte fokus på apopleksibehandlingen i Danmark. Dette medførte fastsættelse af et ensartet behandlingsniveau uanset hvor i landet man befinder sig. På denne baggrund blev det udarbejdet et Referenceprogram for behandling af apopleksipatienter. Programmet beskriver den optimale pleje og behandling af patienter med Side 6! af! 40
akut apopleksi. Der er således tale om anbefalinger, som er gradueret i forhold til evidensen. I det daglige fungerer programmet således, at patienten indlægges i afsnittet i den akutte fase: Fase 1. Patienten observeres tæt de to første døgn. Der anvendes en speciel metode, som kaldes Sip-score: Stroke in progession. Samtidig igangsættes et undersøgelsesprogram, behandling og genoptræning. Styrken i referenceprogrammet er, at det baseres på et tværfagligt samarbejde. Fase 2- som er rehabiliteringsforløbet foregår på genoptræningsforløbet på Holbæk sygehus. I mødet med patienten udvises respekt, åbenhed og tillid. Der lægges vægt på et godt kendskab til patienten og dennes netværk, hvor plejen udøves i mindre teams. Der arbejdes med en tillempet form for primær sygepleje, hvor patienten er tilknyttet 1-2 kontaktpersoner, som er ansvarlig for tilrettelæggelse pleje og deltage i alle beslutninger vedrørende patienten. Fælles for N61 og N80 sker der en kontinuerlig sygeplejefaglig udvikling i sengeafdeling N61 blandt andet gennem: Holdningsdiskussioner og temadage. Intern/ekstern kursusvirksomhed. Efteruddannelse for sygeplejersker og sygehjælpere/social- og sundhedsassistenter. Afdelingsundervisning tværfagligt som sygeplejefagligt. Kvalitetsudviklingsprojekter. Forskningsprojekter Alle ansatte har særlige ansvarsområder, hvor den enkelte har ansvar for at holde al viden helt opdateret. 4.0 Sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen Personalet deltager jævnligt i kurser og temadage. Der a`holdes tværfaglige temadage internt i afdelingen. Afdelingen har en klinisk udviklingssygeplejerske ansat. Desuden er der ansat personale med forskellige specialistfunktioner. Neurologisk Afdeling har sygeplejersker ansat med special- og specialistfunktioner i følgende: Neurologisk sygepleje. ALS- Team. Ernæring. Betainterferon behandling. Palliativ indsats. Dokumentation. ESD Parkinsons sygdom. Epilepsi/EMU Sårpleje TIA Apopleksi Lejring og for`lytning Vejledning/uddannelse/læring Neurologisk Afdeling har social- og sundhedsassistenter ansat med specialfunktion i: Side 7! af! 40
Decubitusprofylakse og generel Sårpleje. Dokumentation i sygeplejen. ESD Arbejdsmiljø. ALS- team. Palliativ indsats. Blæredysfunktion For`lytningsteknik. Neurologisk Afdeling har sygehjælpere ansat med specialfunktion i: For`lytningsteknik. Ernæring. 5.0 Organisation og ledelse i sengeafsnit N 61 og N 80 5.1 N61 Normeringen i sengeafsnit N 61 er: 2,0 afdelingssygeplejerske fordelt på 1 afdelingssygeplejerske og 1 souschef42,5 sygeplejersker/ssa/sygehjælpere portør Plejepersonalet er fordelt således, at det daglige fremmøde i sengeafdelingen er: Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: 4-6sygeplejersker og 3-4social- sundhedsassistenter/sygehjælpere 3-4 sygeplejersker og 2-3social- sundhedsassistenter/sygehjælpere 2 sygeplejerske og 1 social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere 5.2 N80 Normeringen i sengeafsnit N 80 er: 2,0 afdelingssygeplejerske fordelt på 1 afdelingssygeplejerske og 1 souschef 33,93 sygeplejersker/sygehjælpere/social og sundhedsassistenter portør Plejepersonalet er fordelt således, at det daglige fremmøde i sengeafdelingen er: Dagvagt: 4-7sygeplejersker og 3-4social- sundhedsassistenter/sygehjælpere Aftenvagt: 3-4 sygeplejersker og 2-3social- sundhedsassistenter/sygehjælpere Nattevagt: 2 sygeplejerske og 1 social- sundhedsassistent Side 8! af! 40
5.3 Ledelse i sengeafsnittene Den daglige ledelse af sengeafsnittenes sygepleje varetages af afdelingssygeplejersken i nært samarbejde med souschefen. Udover ansvaret for den kliniske pleje samt den mest hensigtsmæssige fordeling af såvel økonomiske som plejemæssige ressourcer, søges det kontinuerligt at styrke den sygeplejefaglige identitet og skabe rammer for motivation og engagement. Ligeledes er det blandt opgaverne at skabe og bevare et højt informationsniveau. Ovenstående søges opnået via: Personalemøder for plejepersonalet (5 gange om året) Informationsmøder (1 x ugentligt) Daglig deling af væsentlig information Lokalt MED- udvalgsmøder (ca. 4 gange årligt) Lokalt sikkerheds Daglig deling af væsentlig information gruppemøder (ca. 4 gange årligt) Nyhedsbreve 5.4 Tværfaglige samarbejdspartnere Det tværfaglige samarbejde bygger på ligeværdighed og at enhver ansat er forpligtet til at yde sit bidrag indenfor eget ansvars- og kompetenceområde. Patienter, der er indlagt i Neurologisk afdeling, er meget a`hængige af et godt samspil mellem de tværfaglige samarbejdspartnere, dvs. at der til stadighed foregår en omhyggelig koordinering og planlægning af tværfaglige behandlingstilbud. Dette søges opnået gennem: Daglige og ugentlige tværfaglige konferencer Planlægningskonferencer Stuegang i tværfagligt team De tværfaglige konferencer holdes hver formiddag i alle afsnit, hvor den overordnede plan for den enkelte patient drøftes. I disse møder deltager de tværfaglige samarbejdspartnere, dvs. læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer, talepædagoger og en gang imellem socialrådgiver. Planlægningskonferencerne holdes efter behov, såvel i NeuroVaskulært afsnit,, som i Akut Neurologisk afsnit. I disse møder deltager, foruden de relevante tværfaglige samarbejdspartnere, også patienten selv og nærmeste pårørende samt relevante samarbejdspartnere fra patientens hjemkommune. Afsnittene har desuden mulighed for at gøre brug af sygehusets præst. 6.0 Grunduddannelser i sengeafsnittene 6.1 uddannelsesniveauer Neurologisk afdeling modtager sygeplejestuderende i 1, 2, 4. og 11. og 12. modul. Desuden uddannes der social- og sundhedsassistentelever, Side 9! af! 40
der kommer i deres første praktik Uddannelsen af elever og studerende bygger blandt andet på, at læreprocessen omfatter tre dimensioner: en kognitiv dimension, der omfatter den motoriske læring en psykodynamisk dimension, der omfatter følelser, holdninger og motivationer en social og samfundsmæssig dimension, der tager højde for den enkeltes livssituation og livserfaringer (Knud Illeris: 1999 Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. København. Roskilde Universitetsforlag) 6.2 Uddannelsesstruktur I Neurologisk Afdeling er der for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever valgt en struktur med en uddannelsesansvarlig sygeplejerske på N61, der er masteruddannet og har funktionen som ansvarlig klinisk underviser på afsnitsniveau. På N80 er der en ansvarlig klinisk underviser, som har lang undervisningserfaring samt sygeplejefaglig diplom eksamen i ledelse. Afdelingen har desuden `lere kliniske vejledere med 1/6 diplomuddannelse indenfor praktikvejledning. For social- sundhedsassistenteleverne er der uddannede praktikvejledere, der aktivt varetager den daglige uddannelse og vejledning med sparring/supervision fra den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Praktikvejledere og kliniske vejledere deltager løbende i temadage og diverse undervisningstilbud. 6.3 Studerende Der kommer studerende på første og andet modul både forår og efterår. Her tildeles de en klinisk vejleder. Ud fra målene for de enkelte dage tilknyttes andet relevant personale. Ligeledes kommer der 4 hold 4. modul studerende om året. De kommer i afdelingen i 10 uger. To gange om året kommer studerende fra 11. og 12. modul. De kommer i 10 uger og får tildelt en klinisk vejleder. Der er studieenheder på både N61 og N80, det betyder at studerende og elever sammen med diverse vejledere dagligt arbejder sammen i et team omkring de tildelte patienter. 6.4 Elever Tre gange om året kommer social- og sundhedsassistentelever. De kommer i praktik i 15 uger Der er udarbejdet uddannelsesplaner for såvel sygeplejestuderende som social- og sundhedsassistentelever. 6.5 Læringsmuligheder Med udgangspunkt i de patientkategorier, der er i afdelingen, lægges der op til at teori og praktik forenes. Der er faste stuie- enheder i afsnittene Dette er besluttet med henblik på, at leve op til de to uddannelsers øgede krav om vejledning og re`leksion samt via et tættere samarbejde mellem vejledere og elever og studerende at give den enkelte elev/studerende mulighed for at Side 10! af! 40
re`lektere- i- handling. I studie- enheden vil der være 4-8 patienter, alt efter plejetyngde og antal studerende og elever. Elever og studerende varetager helhedsplejen af patienterne under vejledning af deres respektive vejledere. Enheden kommer til at fungere som en lille afdeling i afdelingen Den studerende/eleven har mulighed for at ønske at følge et patientforløb fra modtagelsen på Roskilde Sygehus til afsnittet, eller et patientforløb, fra akutafsnit til dagafsnit. Desuden er der mulighed for at følge patienten til diverse undersøgelser og træningssituationer hos sengeafdelingens terapeuter. Det forventes at den studerende/eleven er medansvarlig for egen læring. Der tilbydes samtaler og re`leksion. Portfolie og kompetancekort indgår som en del af læringen. Det tilstræbes at planlægge praktikforløbet ud fra individuelle hensyn hvorfor den studerende/eleven opfordres til at være åben omkring egne behov i uddannelsen. Efter endt praktikforløb evaluerer den enkelte elev og studerende praktikken i et evalueringsskema, der ligger på intranettet. Der beholdes en kopi i afdelingen. Evalueringsskemaet indgår i det fortløbende arbejde med udvikling af studiemiljøet i afdelingen.(evalueringsskemaet `indes på intranettet) Afdelingen har specialerelevant faglitteratur samt diverse sygeplejestandarder og sygeplejeinstrukser. Der er desuden computere med internetadgang. Side 11! af! 40
Dagsrytmen i N 61/N80 Tidspunkt Arbejdsområde 07.00 Der$læses$i$ESD$og$dagens$arbejdsopgaver$fordeles. 07.30 Servering af morgenmad, samt hjælp til de patienter, der ikke selv kan spise. Ophældning og udlevering af medicin til patienterne. Patienter hjælpes/guides med personlig hygiejne, påklædning, toiletbesøg og mobilisering. 09.10 09.30 10.00 Tværfaglig*konference*hvor*planen*for*den*enkelte*patient*gennemgås. Stuegang(påbegyndes(af(læge(og(sygeplejerske. Plejepersonalet,drikker,morgenkaffe,og,har,informationsmøde. 11.30 Servering af middagsmad, samt hjælp til immobile patienter. Ophældning og udlevering af middagsmedicin. Bestilling af middagsmad til næste dag. 12.00-14.00 Patienter hjælpes til middagshvile (ingen besøg) Frokost for personalet. 13.00-14.00 Planlægningskonference Tværfaglig konference Patienter hjælpes op efter middagshvil. Servering af kaffe etc. til patienter. 14.00-15.00 Der dokumenteres løbende dagen igennem. Og diverse sygeplejeopgaver udføres blandt andet: CPAP, sondemad, BOS/SIP/GCS scoring, assistere ved lumbalpunktur, gå stuegang, parkinsonskema, I/V medicin, mobilisering af patienter, hjælp til toiletbesøg. Tale med pårørende. Noterer træningstider for næste døgn Ajourføring af Stueseddel. Side 12! af! 40
Aftenrytmen i N 61/N80 Tidspunkt Arbejdsområde 15.00 Der læses i ESD og aftenens opgaver fordeles. 15.45 Tale med pårørende, ophældning af medicin, besvare klokker og hjælpe med toiletbesøg. 17.00 Servere mad og medicin for patienterne. Guide og hjælpe med spisning. 19.00 Personalet spiser samt besvarer klokker og telefoner. 20.00 Sandwich og aftenkaffe. 21.00-23.00 Patienter hjælpes til natten bl.a. med toiletbesøg. Værdimålinger, sondemad og natmedicin. Der dokumenteres i ESD. Hele aftenen er der løbende besvarelse af telefoner og klokker, modtagelse af nye patienter, værdimålinger inklusiv parkinsonskema, BOS, SIP score skema og GCS skema, SIK ning af patienter, samt administration af sondemad og medicin ved behov. Ajourføring af stueseddel. Natterytmen i N 61/N80 Tidspunkt Arbejdsområde 23.00 Der læses rapport og nattens arbejde fordeles. 23.45 Alle patienter tilses. Herunder vending af patienter, skift af bleer. Hjælp til toiletbesøg, blærescanning og SIK ning, sondemad. Tale med pårørende. BOS/SIP/GCS scoring. Medicinadministration. Opfyldning af tøj på badeværelser, oprydning i køleskab, bestilling af kost og kolonialvarer, opfyldning af procedurebakker. Medicindosering blandt andet i dosetæsker. Måling af blodsukre. 03.00 Personalet spiser 05.00-07.00 Alle patienter tilses. Herunder vending af patienter, skift af bleer. Hjælp til toiletbesøg, blærescanning og SIK ning, sondemad. BOS/SIP/GCS scoring. Medicinadministration, besvarelse af telefon Dokumentering i ESD, revidering stueseddel til dagvagt. Side 13! af! 40
Uddannelsesplan for sygeplejestuderende i 1. semester, modul 1 Målet med den kliniske undervisning (praktikken) er at den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder: Opnår forståelse for og kan argumentere for, hvordan patienter oplever og reagerer på patientrollen. Opnår forståelse for sygeplejerskens professionelle virke. Observerer og re`lekterer over patient- og sygeplejerskerelationen med henblik på at opnå erfaring med at etablere, vedligeholde og afslutte en professionel omsorgsrelation. Udvikler færdigheder i at anvende metoderne observation, aktiv lytning og problemløsning i forhold til at identi`icere, vurdere og argumentere for patientens fysiologiske behov. Udvikler færdigheder i at indgå i et forpligtende samarbejde med patient og sygeplejerske. Klinik Længde Fokus 1 14 dage Sygeplejerskens arbejdsområde, kommunikation, observation, aktiv lytning, problemløsning og relationer. Hvordan fungerer Neurologisk afdeling? Hvad er sygeplejerskens arbejdsområde Patient- og sygeplejerskerelationen. Opnå forståelse for den enkelte patients oplevelse af det at være syg og sund. Observationer af og refleksioner over hvordan der tales med patienterne, f.eks. omkring spisesituationer og ved behov for hjælp til personlig pleje etc. Udvikler færdigheder i hvordan der etableres, vedligeholdes og afsluttes professionelle relationer. Udvikle færdigheder i at identificere, vurdere og argumentere for patientens behov for hjælp til personlig pleje Udvikler færdigheder i at indgå i et forpligtigende samarbejde med patient og sygeplejerske. Dagene evalueres / reflekteres med en sygeplejerske og den studerende reflekterer hver dag i portfolie. Den kliniske vejleder og den studerende aftaler fra dag til dag konkrete plejeforløb, den studerende vejledes før, under og efter plejeopgaverne. Side 14! af! 40
Uddannelsesplan for 1. semester studerende i 2. modul Målet er at den studerende under vejledning i samarbejde med patienter opnår færdigheder i at: Observere, vurdere og dokumentere patienters behov for personlig hygiejne (f.eks. krop-, mund og hudpleje). Og hjælp til mobilisering Planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne med anvendelse af hygiejnisk principper. Træne observation, måling, beskrivelse og dokumentation af puls, blodtryk, respiration og temperatur og vurdering af resultater i forhold til normalværdier. Træne anvendelse af korrekte arbejdsstillinger og for`lytningsteknikker. Klinik Længde Fokus 2 14 dage Praktiske sygeplejefærdigheder, under anvendelse af korrekte arbejdsstillinger. Sygeplejeobservationer samt dokumentation af disse. Opnår færdighed i at observere, vurder og dokumentere patientens behov for personlig pleje. Deltage i personlig hygiejne Måle blodtryk med kviksølvmanometer. Måle temperatur og puls. Tælle respiration. Kunne redegøre for de normale værdier og kunne reflektere over årsager til ændringer. Træner anvendelsen af korrekte arbejdsstillinger og forflytningsteknikker. Den studerende og den kliniske vejleder udvælger i samarbejde nogle patientsituationer, hvor den studerende under vejledning kan udføre ovenstående. Side 15! af! 40
Uddannelsesplan for sygeplejestuderende i 4. modul Indholdet i den kliniske undervisning retter sig primært mod: Relations- og omsorgsorienterede sygeplejeopgaver, Patientfænomener, som f.eks. kvalme og opkastning, temperaturforhøjelse, smerter, lidelse og håb, Kliniske metoder, observation, vurdering, beslutningstagning, intervention, dokumentation og evaluering i relation til sygepleje, Viden om og færdigheder i instrumentelle sygeplejehandlinger, Re`leksionsmetoder til at begrunde sygeplejevirksomhed i relation til hvad, hvordan og hvorfor og under hvilke omstændigheder sygepleje udøves. Der anvendes kompetencekort som redskab for læring i praksis. Fokus Første dag Anden dag Fælles introduktion til sygehuset ved uddannelseskonsulenten og de uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Introduktion til praktikforløbet i afsnittet Uge 1-10 Grundlæggende sygepleje Der arbejdes med nedenstående: Den studerende skal opnå kendskab og erfaring med dagsrytmen. Den studerende skal kunne varetage den grundlæggende sundheds- og sygepleje i samarbejde med sin vejleder. Den studerende skal kunne identificere og analysere patientens behov for sygepleje, information og vejledning. Den studerende skal kunne dokumentere egne sygeplejehandlinger såvel skriftligt som mundtligt. Den studerende skal opnå kendskab til afdelingens tværfaglige team (terapeuter, talepædagoger, psykologer, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger etc.). Den studerende skal opnå forståelse for vigtigheden af det tværfaglige arbejde, samt deltage i det tværfaglige samarbejde. Den studerende skal kritisk analysere og vurdere den udførte sygepleje med henblik på fortsat udvikling af den grundlæggende sygepleje. Der reflekteres og evalueres over dagene sammen med en sygeplejerske og den studerende reflekterer skriftligt i sin portfolie. Side 16! af! 40
Studieredskaber, pensum, dokumentation og evaluering Portfolie og refleksioner Litteratur Vejledningssamtal er Eksempler på studieaktiviteter I samarbejde med sin kliniske vejleder vælger den studerende forskellige studieredskaber: Portfolie/dagbog, sygeplejefortællinger, praksisbeskrivelser, der danner udgangspunkt for individuelle eller gruppeorienterede refleksioner sammen med den kliniske vejleder. Den studerende varetager grundlæggende sygeplejeopgaver med sin vejleder. Den studerende har ca. 30 minutter til at reflektere skriftligt over plejeforløbet i portfolie. Indeholdende argumentation for udført pleje. Den kliniske vejleder og den studerende afholder en refleksions- og evalueringssamtale, der foregår som en dialog mellem de to parter, med udgangspunkt i det konkrete plejeforløb. Den studerende forventes at læse 40 sider pr uge i den kliniske periode. Litteraturliste attesteres af afdelingens uddannelsesansvarlige (ansvarlig klinisk underviser). Den kliniske vejleder og den studerende afholder faglige vejledningssamtaler, der sikrer kontinuerlig planlægning, dokumentation og evaluering af den studerendes forløb. Den studerende udarbejder et skriftligt referat af samtalen, hvor planer dokumenteres, referatet opbevares i den studerendes portfolie. Der anvendes desuden kompetencekort mhp. at skabe overblik over læringen i klinikken. Ernæringsscreening Smertevurdering Observation og sygeplejeintervention i forhold til immobilisation, mobilitet og ADL funktioner. Decubitusscreening og vurdering, Bradenscore. Observation og vurdering af væskebalance. Modtagelse af patient, inklusiv indlæggelsessamtale. Personlig hygiejne inklusiv hudpleje Undersøgelse af og anvendelse af gældende kliniske retningslinjer. Side 17! af! 40
Krav og kriterier for den interne prøve Formålet med den interne kliniske prøve er, at den studerende demonstrerer sit læringsudbytte for modul 4 i forhold til viden og færdigheder i relation til kliniske udvalgte patientsituationer knyttet til grundlæggende sygepleje. Prøven har en samlet varighed af maksimum 2 timer og a`holdes i de sidste 2-3 uger, tidspunktet fastsættes af sygeplejeskolen. Den studerende, den kliniske vejleder samt en underviser fra sygeplejeskolen deltager i prøven. Mål Målet med den interne kliniske prøve er, at den studerende kan: Identi`icere og analysere patientens behov for grundlæggende sygepleje. Planlægge sygeplejen i samarbejde med patienten på baggrund af en sygeplejefaglig vurdering Udføre relevante sygeplejehandlinger og udvise omsorg, etisk ansvarlighed og respekt for patientens integritet, ønsker og vilkår. Dokumentere og rapportere de udførte sygeplejehandlinger. Re`lektere over, begrunde og evaluere sygeplejehandlinger. Uge 7-10 Eksamen Efter kl. 12.00, en hverdag før den interne klinisk prøve gennemføres, vælger den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder, en patient eller patienter, der har behov for grundlæggende sygepleje. Den kliniske vejleder indhenter informeret samtykke fra patienten/ patienterne. 10 min. Den studerende har 10 minutter til mundtligt at redegøre for og begrunde den planlagte sygepleje. Sygeplejejournal og medbragt disposition kan anvendes. 1 time Den studerende udfører relations- og omsorgsrelateret sygeplejehandlinger til den/de udvalgte patient(- er), som afspejler det kliniske undervisningsforløb. 15 min. Den studerende re`lekterer over plejeforløbet og forbereder den mundtlige eksamination. 30 min. Den studerende har 5 minutter til at fremlægge sine re`leksioner over de udførte sygeplejehandlinger med inddragelse af relevant teori. Den kliniske vejleder samt en underviser fra sygeplejeskolen har 15 minutter til at eksaminerer den studerende med udgangspunkt i den praktiske del samt den studerendes re`leksioner. Votering Eksaminatorerne har 10 minutter til votering og tilbagemelding til den studerende. Den studerende må ikke overvære voteringen. Præstationen bedømmes i forhold til mål for den interne kliniske prøve og prøven bedømmes bestået eller ikke bestået. Ved ikke bestået kan den studerende indstilles til ny prøve og har i alt 3 forsøg. Side 18! af! 40
Side 19! af! 40
Uddannelsesplan for sygeplejestuderende i 11. modul, 6. semester i Neurologisk afdeling Eksempler på indhold i den kliniske undervisning: Klinisk Sygepleje Patienters oplevelser, opfattelser, vilkår, livshistorie og handlinger i forhold til sundhed og sygdom. Observation og identi`ikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering, vurdering og prioritering af sygeplejen Kliniske metoder i sygeplejen, herunder grundlæggende og instrumentelle sygeplejehandlinger og det faglige skøn. Sygepleje i forbindelse med blodtransfusion, herunder transfusionskomplikationer. Sygepleje i forbindelse med medicin administration, infusioner, parenteral væsketerapi og I.V. medicinering. Anvendelse af kliniske retningslinjer og lokale og nationale standarder. Organisering og ledelse Samarbejde med patient/borger og pårørende, herunder vejledning og undervisning. Mundtlig og skriftlig formidling af sygeplejen med udgangspunkt i erfaringsbaseret, evidensbaseret og teoretisk viden. Inddragelse af forsknings- og udviklingsarbejde i sygeplejefaget Samarbejde tværfagligt og tværsektorielt. Administrative opgaver knyttet til patient/borgerforløb. Koordinere sygeplejen i forhold til egne patient/borgerforløb Professionel rolle og etik Dannelse af professionel rolle og identitet Etiske aspekter og dilemmaer, herunder respekten for patientens værdier og autonomi. Sundhedsteknologiens betydning og anvendelsesmuligheder i sygeplejen. Arbejdsmiljøets betydning for sygeplejen. Side 20! af! 40