Alternativklasserne BØRN OG UNGE

Relaterede dokumenter
Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Ungdomsskolens Heltidsundervisning

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

FleXklassen - indhold

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Holbæk Kommunes. ungepolitik

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

KAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter)

Ansøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december 2009

Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Specialklasserne på Beder Skole


Målgruppe og organisering.

Specialafdeling Egely

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

Særlige undervisningstilbud for de unge fra år

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR NETVÆRKSSKOLEN NETVÆRTKSSKOLEN, HELTIDSUNDERVISNINGEN, AARHUS

EUD 10. Norddjurs. September 2014

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Beskrivelse af udskolingen på Søgårdsskolen

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Hornbæk Skole Randers Kommune

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

10. KLASSE. begyndelsen på noget nyt. 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Nytårshilsen fra UU 2014

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Skolebestyrelsens principper

Børne- og Ungepolitik

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

Vi vil være bedre Skolepolitik

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Velkommen til SkoleGården

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Fremtidens skole i Gug

Værdigrundlag og principper

Slotsskolen. Vision og præsentation

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Vejledning på Varde Produktionsskole.

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Nordvestskolens værdigrundlag

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

2018 UDDANNELSES POLITIK

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

De pædagogiske læreplaner og praksis

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Overbygningen på Hærvejsskolen

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Assentoftskolen skoleåret

Vejen videre til success

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Tilbudsfag Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

WASP WORK AND SCHOOL PROJECT TØNDER KOMMUNE DECEMBER 2015

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Transkript:

Alternativklasserne BØRN OG UNGE

Samlet dokument vedr. alternativklasserne Samlet dokument vedr. alternativklasserne... 1 Formål, målgruppe og teoretisk grundsyn... 2 Formål... 2 Målgruppe... 2 Teoretisk grundsyn... 3 Oversigt over alternativklasse-tilbud... 4 Langmarkskolen... 4 Søndermarkskolen... 5 Slotsskolen... 6 1

Formål, målgruppe og teoretisk grundsyn Formål Formålet med et ophold i en alternativklasse er: at eleven generhverver lysten til at lære ved at fokusere på lærings- og arbejdsformer samt interesseområder, der understøtter den enkeltes udviklingspotentiale. Der arbejdes hen imod, at eleven, så vidt det er muligt, gennemfører en afgangsprøve i dansk, matematik og gerne engelsk at eleven arbejder med forskellige udtryksformer og herigennem bevidstgøres om personlige og sociale kompetencer, der gerne skal medføre en højnelse af selvværd at mindske elevens fravær at eleven får mod på at tage ejerskab over sin fremtid, bliver afklaret om sit uddannelses- og erhvervsvalg og får lagt en realistisk plan for sin videre gang i uddannelsessystemet/på arbejdsmarkedet at medvirke til at styrke forældrenes engagement i og understøttelse af deres barns skolegang at fremme elevens kommunikative kompetencer og generelle dannelsesforståelse Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever i 7. - 8. -9. klasse, som i hjemskolens lærings-, arbejds- og organiseringsformer ikke får tilgodeset deres udviklingspotentialer i tilstrækkelig grad. Det drejer sig om elever, der - trods målrettede forsøg - til stadighed hverken trives i, profiterer af eller kan overskue fagrækken og dens mange krav. Eleverne er karakteriseret ved ofte flere af følgende udsagn: har meget fravær er på vej til at blive socialt marginaliserede har vanskeligheder ved at overskue skolens teoretiske tilgang til læring har utilstrækkelige faglige kompetencer har usikre eller ingen netværk/familie til at støtte op omkring skolegangen har dårlige vaner i fritiden og er måske på vej ud i en uhensigtsmæssig livsførelse er præget af skolemæssige nederlag, der bl.a. giver sig udtryk i lavt selvværd og lav selvfølelse Elever, som hører til målgruppen i centerklasserne, specialklasserne og Ungdomsskolens heltidsundervisning skal visiteres dertil og er dermed ikke i alternativklassens målgruppe. Eleverne i målgruppen har som beskrevet bl.a. dårlige erfaringer med både skolegang og (voksen-)relationer. Det er derfor vigtigt, at de i alternativklassen møder voksne, der har en tilgang og et grundsyn, der tager højde for disse erfaringer. 2

Teoretisk grundsyn Arbejdet med eleverne i alternativklassen tager sit udgangspunkt i en cirkulær forståelse af eleven, hvor en orientering mod elevens kontekst, relationer og ressourcer er i centrum. I den cirkulære forståelse vil ændringer af omgivelserne påvirke eleven, der igen vil påvirke omgivelserne. Forståelsen af den enkelte elev handler derfor også om kontekst og relationer - modsat forståelsen af eleven som et isoleret enkeltindivid med problemer. Alle mennesker har ressourcer. Det er disse ressourcer, der tages udgangspunkt i, når elevens mindre udviklede områder styrkes via omvejsstrategier. Det er derfor afgørende, at lærere i alternativklassen har pædagogisk relationskompetence, her beskrevet som: - Viden om relationens betydning for den enkeltes udvikling - Færdigheder i at se den enkelte unge på hans/hendes egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter, uden dermed at fralægge sig lederskabet - En empatisk tilgang til eleverne som individer med drømme, ønsker og behov (empatisk identifikation) - En grundholdning om at ethvert menneske fortjener at blive set og hørt, alene fordi det eksisterer - En grundholdning om at mennesker udvikler sig i samspil med og i kraft af - andre mennesker. Det er desuden af stor betydning, at læreren er en iværksætter-sjæl, der med innovativ tænkning og vedvarende gå-på-mod kan smitte eleverne med eget engagement. Sammenfattende er kontekst, relationer, ressourceorientering og en anerkendende tilgang vigtige grundelementer, forstået som: Kontekst At have øje for de sammenhænge, aktiviteter og sfærer eleven indgår i. Hvornår går det godt/bedst? Relationer At se eleven i sammenhæng med de forskellige relationer, han/hun indgår i. Hvornår lykkes relationerne? Som lærer være bevidst om egen relationskompetence. Hvordan etableres den gode relation? Ressourcer Trods elevens nederlagsprægede erfaringer holdes fokus på drømmen, visionen, målet, ønsket for den enkelte. Der tages udgangspunkt i elevens stærke sider også når der arbejdes med elevens udviklingsområder. Anerkendende tilgang - Den enkelte elev anerkendes som person med sin givne bagage af faglige, sociale og personlige kompetencer og vanskeligheder. Anerkendelse er ikke at acceptere det uacceptable. 3

Oversigt over alternativklasse-tilbud Det følgende er en differentieret målgruppe- og tilbudsbeskrivelse af de enkelte skoler. Langmarkskolen Organisering Som udgangspunkt arbejdes der med eleverne i tilknytning til en af 3 mulige baser. Der er i alle baser tilknytning til almenundervisningen. Indhold base 1 (drenge og piger) 10 ugentlige timer med fokus på tværfaglige projekter, temaundervisning i kombination med folkeskolens grund- og valgfagsgruppe Faglig støtte i forhold til undervisningen i klassen samt praktiske/konkrete forløb Tæt samarbejde med UU-vejlederen om praktikforløb og videreuddannelsesmuligheder og/eller undervisning i stamklassen Karakteristika base 1: Store faglige vanskeligheder samt uhensigtsmæssige kontaktformer og adfærd. Indhold base 2 (drenge) 10 ugentlige timer med fokus på håndværk, dansk, matematik, krop og kost, adfærd Målbare elevmål og logbogsskrivning Samarbejde med relevante idrætsklubber, m.fl. Særligt tæt forældresamarbejde i forhold til skole- og fritidsliv Mulighed for praktik, delvis udskrivning til erhvervsarbejde o. lign. Karakteristika base 2: stor selvtillid, lavt selvværd, lav koncentrationsevne, ringe lyst til traditionelt bogligt skolearbejde samt støjende adfærd. Indhold base 3 (piger) 10 ugentlige timer med fokus på naturfag, grund og valgfag med henblik på FSA. Den øvrige tid i stamklassen Relevante temaer i forhold til pubertet og ungdom Målbare elevmål og logbogsskrivning Karakteristika base 3: faglige vanskeligheder og en manglende tro på egne muligheder/lavt selvværd, samt ringe motivation. 4

Søndermarkskolen Organisering Som udgangspunkt arbejdes inden for en ramme på 18 ugentlige lektioner fordelt på alle ugens skoledage. Der undervises i dansk og matematik, men også værkstedsfag og øvrige fag kan indgå i tilbuddet. Eleverne deltager i individuelt tilrettelagte praktikforløb og med tilpassede undervisningsforløb. Indhold Fokus på faglig opgradering med mål om FSA i dansk og matematik Erhvervsrettede praktikforløb med uddannelsesperspektiv Tæt samarbejde med UU-vejleder, læsevejleder, matematikvejleder og IT-vejleder Kortere erhvervsintroducerende kursusforløb på Horsens Teknisk Skole og Social- og Sundhedsskolen i Horsens Undervisningsforløb, som kobler og kombinerer indholdet fra praktik og indholdet i dansk og matematik Målrettede forløb i værkstedsfagene med erhvervsrettet uddannelsesperspektiv for øje Fleksible og individuelle forløb med varierende timetal og undervisningsindhold tilrettet den enkelte elevs behov Karakteristika Elevsammensætningen er både piger og drenge, danske og tosprogede. Pigerne, der relaterer sig til alle 3 grupper, er præget af store sociale og adfærdsmæssige problemer primært relateret til deres hjemlige forhold. Herudover kan eleverne karakteriseres ud fra tre overordnede grupperinger: Elever med højt fravær og manglende lyst til at gå i skole. Har store faglige huller i almindelige skolefag Bogligt svage elever, som gennem praktikken og kontakt til erhvervslivet skal motiveres til at klare en erhvervsuddannelse Elever i AKT-vanskeligheder, hvilket kræver ekstra stort samarbejde med forældrene, når der skal findes og fastholdes praktikpladser 5

Slotsskolen Organisering Alternativklassen ses som en integreret del af Slotsskolen, og eleverne deltager i vidt omfang, i skolens almindelige liv og dagligdag, f.eks. via fagdage, lejrskoler og deltagelse i valgfag. I elevens stærke fag tilknyttes eleven så vidt muligt en almindelig klasse på skolen. Indhold Indholdet i alternativklassen er de samme faglige krav som i folkeskolens almindelige klasser. Udgangspunktet for den faglige undervisning er en individuel tilrettelagt plan, hvor metoderne veksler mellem boglige og praktiske opgaver, samt individuelt tilrettelagte praktikker. Der er især fokus på: Matematik og dansk Værkstedsarbejde Praktikforløb Praktiske/kreative projektarbejder IT Præsentationskurser, f.eks. på Teknisk Skole Karakteristika Elever, der har behov for en anderledes tilrettelagt skoledag for at kunne udvikle sig både fagligt, personligt og socialt Skoletrætte elever Elever med behov for målrettet støtte og opbakning i forhold til at fortsætte i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet 6