7.3 Dato 13. december 2012 Initialer Metropols kontekst konkurrence og interessenter 1.0 Baggrund, indhold og struktur Metropols bestyrelse besluttede 18. juni 2012, at Metropols kommende strategi skal basere sig på i alt syv byggesten, som er formuleret på baggrund af bidrag fra forskellige dele af organisationen. Rektor Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 1732 Fire af disse byggesten er kendetegnende for uddannelserne: Lærings- og undervisningsmiljøer Integration af praksis Praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer Fleksible uddannelsesforløb på tværs og opad. Tre byggesten udgør dele af fundamentet for de fire andre byggesten: Adgang til viden Medarbejderkompetencer Studentersammensætning. Bestyrelsen drøftede på sit møde Metropols konkurrencesituation og det interessentlandskab, strategien bliver til og skal udfoldes i. Bestyrelsen fandt, at Metropol i det videre arbejde med strategien bør forholde sig mere til sine interessenter og den konkurrencesituation, strategien bliver til i. Dette notat forholder sig til rammerne for Metropols konkurrencesituation, herunder konkurrencemæssige fordele ved strategiens byggesten. Derudover forholder notatet sig til en række politiske rammebetingelser generelt i samfundet og specifikt på området for videregående uddannelse. Sidst i notatet findes kortfattede redegørelser for professionshøjskolernes institutionelle historik og interessentlandskabet. - interessentanalyse.docx 2.0 Metropols konkurrencesituation Helt overordnet befinder Metropol sig for nuværende i en konkurrencesituation med primært fire universiteter, to erhvervsakademier og en anden professionshøjskole om primært de samme midler, de samme markeder og de samme potentielle studerende i hovedstadsregionen. 1
Ligeledes overordnet er det institutionspolitiske landskab aktuelt i en art opbrud, og der sker en lang række nyorienteringer, der tilsammen tegner flere mulige scenarier for fremtidens landskab og positionerne heri. Nyorienteringer gælder eksempelvis universiteters udbud af uddannelse i andre regioner end dem, hvori de oprindeligt hører hjemme, fusion af Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Aarhus og ministeriets styring af institutionerne, der indebærer fokus på tværinstitutionelt samarbejde. Det vil sige: Større og stærkere institutioner, mere tværinstitutionelt samarbejde og dermed behov for mere strategisk styring. Endelig er der aktuelt stærkt politisk fokus på øget uddannelse og på fleksibilitet i uddannelsessystemet. Det udmønter sig konkret i politiske forventninger om mere sammenhæng og smidige overgange mellem de forskellige uddannelsesniveauer, og såvel uddannelses- som institutionspolitiske initiativer skal støtte op om regeringens målsætning om, at 60 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse (og 25 % en lang videregående uddannelse). Se afsnit 4.0 for nærmere beskrivelse af øvrige uddannelsesinstitutioner i regionen. 2.1 Positionering I den kontekst er Metropols strategi om at ville være et professionsuniversitet et svar på flere politiske udfordringer, som også positionerer Metropol i en bredere konkurrencesituation i forhold til både rekruttering af kommende studerende og adkomst til eksterne midler. Således er professionsuniversitetet et offensivt træk i forhold til eksempelvis nedenstående samt strategiens byggesten. Midlet er, at dimittender opnår de kompetencer, modellen nedenfor viser. Komplekse praksisbehov De professioner, Metropol uddanner til, har brug for, at deres egne professionsudøvere i højere grad er i stand til selv og løbende at udvikle professionerne og deres eget arbejde. Dette med henblik på fortløbende at tilpasse ydelser til de behov, der til hver en tid er. Og for at sikre, at udviklingen af arbejdet sker tæt på brugerne, at udviklingen sker evidensbaseret. Der er et stærkt behov for kompetencer til at mestre en praksis under betydelige forandringer. Økonomiske udfordringer De fleste aftagere af Metropols dimittender er underlagt fortløbende sparekrav og forventninger om løbende effektiviseringer. Aftagerne skal håndtere demografiske udviklinger, hvor færre mennesker skal løse flere opgaver, og der skal ske øget produktivitet. Det skaber et behov for, at dimittender fra Metropol kan arbejde på nye måder, der effektiviserer arbejdsgange. Derudover forventes det, at der kommer til at mangle 2
arbejdskraft inden for flere af Metropols professioner, jf. eksempelvis AErådet og Damvad 2012. Mere fleksibilitet i uddannelsessektoren Der er politisk forventning om mere sammenhæng og dermed også mere fleksibilitet i uddannelsessystemet, således at det altid er muligt at uddanne sig til et højere niveau uden forhindringer og blindgyder. Det er visionen, at dimittender altid kan bygge oven på deres uddannelse og dermed specialisere sig yderligere. 2.2 Rammesættende forhold En række forhold og vilkår sætter rammen for den udvikling, Metropol skal og vil gennemgå i retning af et professionsuniversitet og ikke mindst Metropols økonomiske, styringsmæssige forhold. Økonomi og styring Metropols primære indtægtskilde er taxameterindtægter, som tegner sig for mere end tre fjerdedele af de samlede indtægter. Taxameterindtægterne er sammensat af: Undervisningstaxametre Bygningstaxametre Fællesudgiftstaxametre Færdiggørelsestaxametre (indført 2003) (Undervisningsministeriet 2008). Professionshøjskoler modtager desuden et årligt institutionstilskud, der baserer sig på geografisk dækningsområde og størrelse og varierer mellem 2,5 til 4 % af det samlede statstilskud (inkl. taxameterindtægter). Den overordnede styring af Metropol sker gennem udviklingskontrakten og ministeriets tilsyn. Derudover modtager professionshøjskoler puljemidler til at finansiere den udviklingsbasering, uddannelsesaktiviteterne skal basere sig på. Der har tidligere været tale om midler afsat gennem Globaliserings-aftalen. Globaliseringsmidlerne udløber i 2012. Finansloven for 2013 indeholder en ny bevilling, hvis udmøntning reelt vil betyde en reduktion fra 287 mio. kr. til 267 mio. kr. på sektorniveau. 3
Fordeling af udviklingsmidler. Kilde FFL 2013 I mio. 2010 2011 2012 2013 UC* 319,4 281,2 286,7 267,9 EA 29 29 29,2 52,3 IH** 13,1 13,1 13,2 i alt 361,5 323,3 329,1 320,2 *Inkl. styrkelse af praksisviden og i 2010 frafald ** De to IH er er fra 2013 flyttet til AU og DTU Med Finanslov 2012 blev der besluttet en række taxameterreduktioner. Disse reduktioner på taxametrene er omfattende og betyder, at sektoren ud over en nedgang i midler til F&U skal reducere med omtrent 65 mio. kr. på drift i 2013 i forhold til 2012. Derudover vil sektoren på et generelt niveau opleve øget konkurrenceudsættelse om midler. Det vil nok især, men ikke udelukkende, gælde på efter- og videreuddannelsesområdet, hvor der er kommet mere konkurrenceudsættelse de sidste 4-5 år. Man kan desuden forestille sig en mere fordelagtig adkomst for professionshøjskolesektoren til at søge puljemidler, fonde og øvrige konkurrenceudsatte midler, som sektoren i vid udstrækning har været afskåret fra (Damvad 2012). Mens Folketinget ser positivt på anvendt forskning og udvikling i professionshøjskolesektoren, er det ikke på kort sigt realistisk, at der kommer yderligere øremærkede midler til sektoren til kapacitetsopbygning mv. Fortsat vækstdagsorden Sektoren vil også i fremtiden være præget af en vækstdagsorden, som der skal navigeres efter. Det er centralt, at Metropol fortløbende kan godtgøre, at uddannelsesaktiviteter samt forskning og udvikling bidrager til vækst og beskæftigelse i samfundet. Det kommer bl.a. til udtryk gennem projekter som UddX, OPALL og lignende, som Metropol deltager i og som blandt andre Region Hovedstaden støtter med millionbevillinger. Disse projekter betyder blandt andet, at Metropol bidrager til at skabe tættere kobling mellem forskning, projekter og undervisning, og bidrag fra Metropol er eksempelvis: Afprøvning af koncepter og prototyper i testmiljøer, klinik og praksis Innovationscamps om udviklingen af nye koncepter Deltagelse i ekspertpaneler, hvor virksomheder kan få feedback på koncepter og prototyper Gåhjemmøder og workshops for offentlige og private samarbejdspartnere og studerende 4
Udvikling af uddannelses- og kompetenceudviklingsforløb. Der er et generelt samfundsbehov for at udvikle samarbejdet med kommuner og regioner på den ene side og uddannelsesinstitutioner på den anden. Det gælder ikke mindst i forbindelse med efter- og videreuddannelse, som navnlig regioner tit selv udvikler og producerer. Især kommuner orienterer sig aktuelt mod omverdenen, og det åbner for relevante samarbejds- og partnerskabsmuligheder om eksempelvis praktik/klinik og ledelsesudvikling. Metropol udbyder eksempelvis i stigende grad målrettede efteruddannelsesforløb, der er udviklet i samarbejde med kunder. I forlængelse heraf er der behov for stærke alliancer og partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og deres omverden mere bredt. Der er allerede eksempler på, at Metropol har formået at indgå alliancer og partnerskaber i forhold til universitets- og forskningssektoren, bl.a. i form af samfinansiering om konkrete projekter som Center for Science Didaktik, 4-10 (skoleområdet) og Technucation (som er en innovationsalliance), men der er behov for, at sektoren kommer bredere og meget mere systematisk ud til flere forskellige aktører og organisationer i samfundet. Politikerne vil fortsat have fokus på frafald, gennemførelsestider, timetal og sammenhæng i uddannelsessystemet. Eksempler herpå er FIVU's redegørelse om øget sammenhæng og senest mål i institutionernes udviklingskontrakter. Selvom frafaldet gennemsnitligt betragtet er nedbragt gennem det seneste årti, er frafaldet stadig markant, og for professionsbacheloruddannelsernes vedkommende er der tale om en stigning, jf. graf nedenfor. Derudover varierer gennemførelsestider for meget (især på universiteterne), og mobiliteten mellem uddannelsesniveauerne er ikke udpræget. Således er der for så vidt angår frafald tale om en art dobbelt kapacitetsopbygning, idet der parallelt med et stærkt stigende antal studerende skal reduceres markant i frafaldet. 5
Frafald efter 1. studieår (tal fra FIVU) Der er gennem de seneste ti år sket en grad af forskydning i uddannelsessektoren. Eksempelvis oplever universiteterne en grad af professionshøjskolegørelse (mere praksis og arbejdsmarked, kortere uddannelser, stærke relevanskrav), mens der stilles højere krav til professionsbachelorers evne til at arbejde evidensbaseret og med fokus på effekt. Den tendens, som eksempelvis kommer til udtryk gennem styrket tværfagligt og tværprofessionelt fokus, må formodes at ville fortsætte og tage til i styrke. Der skal i kraft af aftale om etablering af erhvervsakademier i 2013 foretages en ekstern evaluering af disse, deres funktion som vækstlag og udvikling af tekniske og merkantile videregående uddannelser. Evalueringen vil også forholde sig til erhvervsakademiernes samspil med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter og naturligvis til erhvervsskolesektoren. Derudover vil evalueringen bl.a. belyse udvikling af nye professionsbachelor- og diplomuddannelser på de tekniske og merkantile områder. Evalueringen kan således danne grundlag for nye initiativer både institutions- og uddannelsespolitisk. Det har været en målsætning med både universitetsreformen (2003) og lov om professionshøjskoler (2008) at styrke sektoren gennem en koncentration af antallet af institutioner. Eksempelvis universitetsevalueringen (2009) konkluderede, at denne koncentration af institutioner ikke har afstedkommet en klar arbejdsdeling eller egentlig profilering af den enkelte institution. Det kan indikere et fortsat eksisterende potentiale for nye institutionsprofiler og omlægninger, mens samarbejdsfladerne under alle omstændigheder og for nuværende er ganske mangfoldige. Det kræver målrettet, strategisk styring. I forlængelse heraf kan det blive nødvendigt at tage politisk stilling til bæredygtigheden af faglige miljøer på danske videregående uddannelsesinstitutioner. Med klare arbejdsdelinger kan man opnå stærkere faglige miljøer, mere kritisk masse og stærkere studiemiljøer. 6
Der er for så vidt angår kvalitetssikring og akkreditering aktuelt lovforslag om indførelse af institutionsakkreditering med prækvalifikation og derefter ret til selv at oprette udbud. Det kan dels skabe en mere fri konkurrencesituation for så vidt angår udbud og udbud af nye uddannelser inden for alle gradstyper, end tilfældet har været hidtil. Dels vil det placere et meget stort ansvar for den enkelte institutions uddannelsesprofil og faglige miljøer hos ledelserne på de videregående uddannelsesinstitutioner. Den øverste ledelse vil med al sandsynlighed blive tildelt en væsentlig større rolle i fremtidens akkrediteringssystem. Rekruttering Endelig er der for få vidt angår rekruttering af studerende tale om en positiv demografisk udvikling. Det ses specifikt i Metropols ansøgningsog optagelsestal og i de samlede tal for optag gennem KOT, jf. tabel nedenfor. Sammenholdt med regeringens målsætning om, at 60 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, er der således tale om et stabilt marked. Optagne gennem KOT (tal fra FIVU) 2008 2009 2010 2011 Stigning 07-11 Erhvervsakademiuddannelser 7.104 8.070 8.681 9.543 64 % Professionsbacheloruddannelser 15.825 19.097 20.433 22.487 42 % Bacheloruddannelser I alt 19.524 22.269 25.201 27.560 24 % 42.453 49.436 54.315 59.590 36 % Over tid er antallet af ansøgere til Metropol og sektoren steget markant. Ansøgere til Metropol: 2009: 6.307 2011: 11.442 Ansøgere i sektoren på samme 2009: 24.915 2011: 43.915 uddannelser Metropol har flest kvindelige ansøgere. Således modtog Metropol i 2012 8.031 ansøgninger fra kvinder og 2.697 ansøgninger fra mænd. Mænd 25% 2012 Kvinder 75% Metropol modtager flest ansøgninger fra 21-årige, og mere end halvdelen af ansøgere til Metropol er under 23 år. Modsat var 11 % af ansøgere til Metropol i 2012 ældre end 30 år. 7
Total Metropol over 30 år 18 år 19 år 29 30 år år 11% 1% 7% 28 år 272% år 2% 1% 263% år 4% 25 år 5% 24 år 6% 23 år 10% 22 år 14% 20 år 16% 21 år 18% I forhold til ansøgernes uddannelsesmæssige forudsætninger for at søge ind på Metropol kan af optagelse.dk (hvor ansøgninger på papir ikke regnes med) konstateres, at flertallet søger på baggrund af en ordinær studentereksamen STX efterfulgt af HF. Ansøgere på baggrund af HTX og HHX er ikke hyppige. Eksamenstype: Antal: Adgangseksamen for ingeniøruddannelser 0 GIF 28 HF 2.533 HHX 855 HTX 287 IB 41 Student 5.194 Matematisk studentereksamen 26 Sproglig studentereksamen 26 Ikke oplyst 1.738 Med mindre andet er angivet, baserer tal herover sig på optagelsen i 2012. 8
3.0 Metropols strategi Det er målet med Metropols strategi, at dimittenderne skal besidde en række kompetencer, hvilket er illustreret i skyen herunder. De byggesten, bestyrelsen har identificeret til Metropols strategi, rummer en række komparative og konkurrencemæssige fordele - samt det modsatte - i forhold til både erhvervsakademier og universiteter. Byggesten og temaer er visualiseret nedenfor. De tre nederste byggesten er forudsætninger for at realisere de centrale, strategiske indsatser i de fire øverste byggesten. Skybilledet er udtryk for professionsuniversitetets dimittender, som er stærke og reflekterede praktikere med viden og kompetencer, der matcher behov i professionen, og som kan udfordre og udvikle praksis på et evidensbaseret grundlag. Dette gælder både dimittender på grund- og efter- og videreuddannelser. 9
De fire centrale byggesten og tilhørende temaer, der skal forme Metropol i fremtiden og er således udtryk for forhold, som Metropol skal arbejde med de kommende år. Men Metropol og sektoren har også komparative fordele for nuværende under de fire byggesten, der kobler sig til Metropols konkurrencesituation. Lærings- og undervisningsmiljøer Metropols lærings- og undervisningsmiljø er karakteriseret af blandt andet en høj grad af eksterne undervisere (deltagelse af praksis) i undervisningen, og uddannelserne er i sig selv en kombination af teori og praksis, hvilket for mange er en attraktiv vekselvirkning i en uddannelse og i en videre karriere. Det samme gør sig i vid udstrækning gældende for erhvervsakademierne, om end i mindre rodfæstet omfang. Integration af praksis I forhold til integration af praksis, samarbejde med aftagere og tydelige karriereveje har Metropols uddannelser og faglige miljøer åbenlyse konkurrencefordele. Professionerne er medskabende af uddannelserne (praktik/klinik), og Metropol har i stigende omfang projektsamarbejde med eksempelvis kommuner og regioner, hvilket giver vores studerende adkomst til at deltage i relevante forsknings- og udviklingsprojekter som en del af deres studieforløb. Det er et vilkår, Metropol og professionshøjskolerne i høj grad deler med erhvervsakademierne, mens universiteter i mindre grad kan tilbyde de studerende dette. Praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer Som professionsuniversitet vil Metropol være kendetegnet ved praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer, tæt integration med praksis og stærke faglige miljøer. For nuværende mangler Metropol imidlertid i en konkurrencemæssig sammenhæng (forskningsmæssig) tyngde, og der skal ske kapacitetsopbygning, før eksempelvis undervisere, der forsker, er en realitet. Og uden adækvate stillingsstrukturer vil der uundgåeligt forekomme en vandring af phduddannede og -finansierede undervisere fra Metropol til nærtliggende universitet. Set i forhold til erhvervsakademierne har Metropol og professionshøjskolerne en mindre konkurrencemæssig fordel for så vidt angår adkomst til finansiering af forskning- og udvikling, men ikke i forhold til universiteterne. Fleksible uddannelsesforløb på tværs og opad Metropols uddannelser er, som det er tilfældet for mange erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, meget regulerede. Det betyder, at Metropol har begrænsede muligheder for at sætte individuelle aftryk på de uddannelser, der udbydes, og her har eksempelvis universiteterne en konkurrencefordel med mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen. Metropol tilbyder dog visse uddannelser med toningsmuligheder, hvilket er et aktiv. På sigt vil det for Metropol være et 10
konkurrenceparameter at kunne tilbyde mere uddannelse med mulighed for individuelle toninger og tilpasning samt mere markante muligheder for videreuddannelse for dimittender. 4.0 Institutionel historik og internationale tendenser Området for mellemlange videregående uddannelser i Danmark har i de seneste to årtier været præget af gennemgribende reformbølger. Mange uddannelser har eksempelvis implementeret bachelorstruktur og systematiseret sine forsknings- og udviklingsaktiviteter, og mange mindre institutioner er slået sammen til i første omgang færre centre for videregående uddannelser (CVU er) (2000) og siden syv professionshøjskoler (2008), som vi kender i dag. Sektoren er således blevet transformeret fra 100+ til hovedsagligt 7+ institutioner på 10 år. Til sammenligning gennemførtes sammenlægninger af danske universiteter i 2007, hvor 12 universiteter og en række sektorforskningsinstitutioner blev lagt sammen til i dag otte. Det skete på baggrund af universitetsloven, som Folketinget vedtog i 2003. For så vidt angår erhvervsakademier er disse fortsat underlagt lovgivning fra 2009, der pålægger dem at organisere sig i forhold til enten classicmodellen eller light-modellen. Der er ni erhvervsakademier. Det institutionelle landskab for videregående uddannelse: 11
Der er ni selvstændige erhvervsakademier. Erhvervsakademierne udbyder erhvervsakademiuddannelser primært på det tekniske og merkantile område af en varighed på typisk to år. Erhvervsakademierne udbyder også professionsbacheloruddannelser i forlængelse af deres erhvervsakademiuddannelser samt videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser. Alle akademier er i dag classic eller i proces mod at blive det. Erhvervsakademiernes bestyrelser skal inden 1. januar 2015 beslutte, om man ønsker fusion med en professionshøjskole eller afgive udbudsret til professionsbacheloruddannelser. Der er syv professionshøjskoler, en til to i hver region. Hertil kommer Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt Ingeniørhøjskolen i København, der per 1. januar 2013 fusionerer med DTU. Professionshøjskolerne udbyder professionsbacheloruddannelser. Professionshøjskolerne udbyder endvidere visse erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser. Professionshøjskolerne kan indgå partnerskabsaftaler med erhvervsakademierne om erhvervsakademiernes udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Der er otte universiteter, som primært udbyder bachelor-, kandidat- og masteruddannelser, men også i et vist omfang andre videregående uddannelser, særligt diplomingeniøruddannelser. Metropols primære konkurrenter og kolleger i Region Hovedstaden er således følgende institutioner for videregående uddannelse, og herunder er angivet omsætning (t), antal studerende og uddannelsesmæssige profil: Copenhagen Business Academy Omsætning t/kr.(ej opgøres, da alle uddannelsesaktiviteter har været udlagt indtil sommer 2012 til erhvervsskoler) 4.255 indskrevne studerende Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser inden for finans, erhvervsøkonomi, teknik og design Copenhagen Business School Omsætning t/kr. 1.261.000 15.373 indskrevne studerende Diplom-, master-, bachelor- og kandidatuddannelser inden for erhvervsøkonomiske, tekniske og humanistiske områder Danmarks Tekniske Universitet Omsætning t/kr. 4.243.646 7.579 indskrevne studerende 12
Diplomingeniør-, bachelor- og kandidatuddannelser inden for tekniske og naturvidenskabelige hovedområder It-universitetet i København Omsætning t/kr. 228.845 916 indskrevne studerende Bachelor- og kandidatuddannelser inden for it og design Københavns Erhvervsakademi Omsætning t/kr. 347.480 4.659 indskrevne studerende Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser inden for byggeri, design og it Københavns Universitet Omsætning t/kr. 7.769.837 37.869 indskrevne studerende Diplom-, master-, bachelor- og kandidatuddannelser inden for naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og teologiske hovedområder Professionshøjskolen Metropol Omsætning t/kr. 734.585 8.785 indskrevne studerende Professionsbacheloruddannelser især inden for de sundhedsfaglige, pædagogiske og natur og teknologiske områder Professionshøjskolen UCC Omsætning t/kr. 748.600 10.175 indskrevne studerende Professionsbacheloruddannelser især inden for de pædagogiske områder Roskilde Universitets Center Omsætning t/kr. 753.000 Ca. 8.000 indskrevne studerende Diplom-, master-, bachelor- og kandidatuddannelser inden for naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområder Aalborg Universitet i København. N/A Ca. 1.500 indskrevne studerende Bachelor- og kandidatuddannelser inden for de naturvidenskabelige, tekniske, humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområder Kilder: Årsrapporter 2011 13
4.1 Europæisk udvikling Reformerne i Danmark er sket som del af en international udvikling. Lande, Danmark sammenligner sig med, har gennemført lignende eller andre institutionelle reformer, men tidligere end det er sket i Danmark (fra 1970 erne til 1990 erne). Der er tale om samme tendens på tværs af lande i Kontinentaleuropa: Små institutioner fusioneres til færre store, implementering af internationalt sammenlignelige gradsstrukturer (Bologna-deklarationen) og systematisering af forsknings- og udviklingsaktiviteter. I 1980 erne og 1990 erne reformerede man i Danmark og flere europæiske lande små, monofaglige institutioner til færre, flerfaglige institutioner. Selvom der mange steder blev arbejdet med større integration mellem universiteter og institutioner for professionsrettede uddannelser, fastholdt man i Kontinentaleuropa i vid udstrækning en binær institutionsstruktur med universiteter på den ene side og en anden type institutioner på den anden side (EVA 2005). Modsat har andre lande i 1990 erne reformeret alle institutioner på det videregående uddannelsesområde til universiteter. Det gælder eksempelvis Australien og England, som har en enstrenget institutionsstruktur (anglosaksisk model). I praksis betyder dette, at man i England har universiteter for uddannelse og universiteter for forskning og (forskningsbaseret) uddannelse, altså variationer inden for den samme institutionsstruktur (FIVU). 5.0 Interessenter Metropol er som uddannelses- og videninstitution omgivet af en kreds af eksterne interessenter. Der er dels direkte konkurrenter i form af andre uddannelses- og videninstitutioner (især andre professionshøjskoler og erhvervsakademier), som naturligvis indtager en central plads i interessentlandskabet; konkurrencen står om de samme kunder. Institutionsinteresserne er organiseret i: Danske Erhvervsskoler Danske Universiteter Professionshøjskolernes Rektorkollegium. Dels er Metropol omgivet af en række interessenter, der på forskellig vis har indvirkning på og høres i forbindelse med rammevilkår for de professionsrettede videregående uddannelser og institutioner. Disse interessenter indgår i forskellige politiske sammenhænge. Det gælder dels arbejdsgiverside, der primært er repræsenteret ved: Danske Regioner DI/Dansk Erhverv 14
KL. Dels er der organisationerne, der organiserer Metropols dimittender eller på anden vis varetager arbejdstagerside herunder også for ansatte på Metropol. Det gælder blandt andre: AC Danmarks Lærerforening Dansk Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd DM - magisterforeningen FTF IDA. 6.0 Dokumentation: CVU-stukturen i andre lande, EVA, 2005 Fakta om taxameterstyring, Undervisningsministeriet, 2008 Fra høgskole til universitet utfordringer knyttet til professionsrettet profil, Anton Havnes, 2011 Professionshøjskolerne: Et potentiale for innovation, Damvad, 2012 Professionshøjskolernes udviklingsforpligtelse, videnbasering og videncenterfunktion kortlægning og kvalitative studier, AKF, 2012 Rapport om taxametersystemet og uddannelseskvalitet, EVA, 2005 Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem, FIVU, 2012 Selvejende institutioner styring, regulering og effektivitet, Finansministeriet, 2009 Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area, ENQA, 2005 Strategier for viden, EVA, 2012 Styringsanalysen analyse af ungdomsuddannelsesområdets styringssystem, Undervisningsministeriet, 2005 Telefonsamtaler med Metropol, UCC, UCSJ, UVM og FIVU. The University Evaluation, VTU, 2009 Videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler, EVA 2009 Årsberetning 2011, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, 2012. 15