Pressekit Fakta om UCL. Opdateret oktober 2015

Transkript

1 Pressekit Fakta om UCL Opdateret oktober 2015

2 Fakta om UCL Etablering af campus i Odense Økonomi Fordele Baggrund Uddannelseskvalitet og akkreditering Akkreditering og kvalitetssystem Uddannelsernes økonomi Feedback, lektioner og studieaktivitetsmodellen Feedback Lektioner og studieaktivitetsmodel Uddannelser til praksis

3 Formål med etablering af campus i Odense Ved at flytte uddannelserne sammen i en campus understøttes selve formålet med professionshøjskolerne; at øge samarbejdet mellem professionerne En campus danner ramme for det samarbejde mellem professionerne, som også foregår i praksis hos aftagererhvervene.

4 Økonomi ved etablering af campus i Odense Økonomien bag byggeprojektet blev godkendt i Folketingets finansudvalg i november Samlet projektsum: 539,6 mio. kr. Køb af bygningen: 238,4 mio. kr. Ombygning af Niels Bohrs Allé 1: 252 mio. kr. Flytning, inventar, driftsudgifter i byggeperioden, uforudsete udgifter etc.: 49,2 mio. kr. Finansiering af projekt Likvide midler inkl. opsparing: 166 mio. kr. Salg af bygninger (minus renter og afdrag): 127,6 mio. kr. Særligt tilskud: 21 mio. kr. UCL optager lån i bygningen: 225 mio. kr.

5 Økonomi ved etablering af campus i Odense Forventet besparelse på driftsomkostninger: ca. 10 % -omregnet er det 4 mio. Besparelsen opnås ved at: der er færre kvadratmeter at vedligeholde indretningen giver en bedre udnyttelse af lokaler og faciliteter små kontorer er afløst af fleksible kontorarbejdspladser og mødefaciliteter Kantinedriften bliver billigere (fra nuværende seks kantiner til en) der er lavere udgifter til energi

6 Fordele ved etablering af campus i Odense Nærhed og samarbejde mellem uddannelser, som uddanner til et arbejdsmarked, hvor medarbejdere med forskellige fagligheder skal kunne arbejde sammen. Bygninger, der efterkommer nutidens krav til arbejds-, forsknings- og læringsaktiviteter Indretning, som indbyder til samarbejde i åbne fællesarealer Forsknings- og udviklingsaktiviteter i samme miljø som uddannelsesaktiviteter Center for Undervisningsmidler tæt på kommende kunder fra læreruddannelsen Kurser og videreuddannelse i nærkontakt med grunduddannelserne Støttefunktioner tilgængelige for studerende på ét sted: studieadministration, Internationalt Kontor, it, studievejledning, bibliotek osv. Effektiv administration: stabe samlet med lettere adgang til koordinering af opgaveløsning og mindre tid spildt på transport og mødeaktivitet ude af huset

7 Baggrund for etablering af campus i Odense 2016 samles UCL s uddannelser og øvrige aktiviteter i Odense på én adresse på Niels Bohrs Allé 2008 blev en uddannelseskabale lagt i Odense med aftalen om UCL s køb af bygningerne på Niels Bohrs Allé og SDU s byggeri af nyt teknisk fakultet. En fælles campus er et logisk skridt efter den administrative og organisatoriske fusion i Skridtet bliver taget med 8-9 års tilløb. Loven om professionshøjskolerne blev vedtaget i 2007, hvor de mellemlange videregående uddannelser allerede var samlet i centre for videregående uddannelse, CVU er siden Som professionshøjskole skal UCL sikre, at uddannelsernes videngrundlager karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, bl.a. gennem samarbejde med relevante forskningsinstitutioner. Læs hele UCL s historie på ucl.dk Fakta om UCL Campus Odense på ucl.dk

8 Uddannelseskvalitet og akkreditering Akkreditering og kvalitetssikring UCL s professionsbacheloruddannelser er hver især akkrediteret, dvs. godkendt af Danmarks Evalueringsinstitut. UCL ansøgte i 2014 om institutionsakkreditering. Ansøgningen blev afslået: UCL s system til kvalitetssikring var ikke godt nok. UCL implementerer 2015 nyt kvalitetssikringssystem, som sikrer sammenhæng imellem alle niveauer i kvalitetsarbejdet. Kvalitetssystemet sikrer ensartet dataindsamling og afrapportering. UCL forventer at ansøge om at blive institutionsakkrediteret i Alle videregående uddannelsesinstitutioner skal institutionsakkrediteres. Med institutionsakkreditering får den enkelte institution ansvaret for at sikre kvaliteten af uddannelserne.

9 Uddannelseskvalitet og akkreditering Uddannelsernes økonomi Uddannelsernes økonomi udgøres af taxametre som staten betaler uddannelsestaxameter, bygningstaxameter osv. Tilskuddene til de forskellige uddannelser er ikke ens. Fx får UCL flere penge til at uddanne en radiograf end en pædagog. UCL disponerer imidlertid selv sin økonomi.

10 Feedback, lektioner og studieaktivitetsmodellen Feedback UCL arbejder med mange former for feedback på de studerendes studieprodukter. Mundtlig feedback på holdniveau eller i studiegrupper Individuel, mundtlig eller skriftlig feedback på projekt eller opgave Feedback fra medstuderende Feedback i form af en karakter ved fx modulprøver UCL har fokus på at afstemme forventninger med de studerende om, hvilken type feedback de kan forvente på deres afleveringer. UCL har indført best practice for feedback principper følger

11 Feedback, lektioner og studieaktivitetsmodellen Lektioner og studieaktivitetsmodel Der er stor forskel på, hvor mange klassiske undervisningslektioner studerende ved UCL s uddannelser har. Dels er der forskelle uddannelserne imellem, dels forventes der mere og mere selvstændigt ansvar, jo længere de studerende kommer i uddannelsen. En førsteårsstuderende har typisk flere lektioner med en underviser end en studerende i slutningen af sin uddannelse. De studerende har skemalagte aktiviteter dvs. klassisk undervisning, studiegrupper, laboratoriearbejde, projektarbejde og forberedelse til undervisningen svarende til en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer om ugen. Professionshøjskolerne arbejder med en model for studieaktiviteter, som konkretiserer de forskellige arbejdsformer og studieaktiviteter, som en studerende skal kende og mestre. Aktiviteterne er inddelt i 4 kategorier afhængig af, om de er tilrettelagt af en underviser eller den studerende selv, og om de foregår med eller uden deltagelse af en underviser.

12 Feedback, lektioner og studieaktivitetsmodellen Uddannelser til praksis Professionsbacheloruddannelsernes særkende er den nære tilknytning til praksis. Derfor giver det god mening, at de studerendes læring foregår i en vekselvirkning imellem traditionel undervisning, projektarbejde, selvstændige studier og gruppearbejde og praktikperioder i institutioner, sygehusafdelinger og forvaltninger. De studerendes fremtidige arbejde kommer for størstedelens vedkommende til at bestå i opgaver, der kræver selvstændighed og individuelt ansvar, evne til at samarbejde - også med andre fagligheder. De forskellige studieformer er derfor med til at forberede de studerende på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Det er en grundlæggende forudsætning for professionshøjskolerne at tilbyde uddannelser, som udvikles - og udvikler - i samarbejde med praksisfelterne.