Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Relaterede dokumenter
Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse

Det første år på pædagoguddannelsen. Analyse af årgang 2016

Vurderinger af kvaliteten på den nye pædagoguddannelse. Delanalyse 1

Det første år på læreruddannelsen. Analyse af årgang 2017

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Virksomhedernes kendskab til euv

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport

Hvem bliver optaget på erhvervsakademierne, og hvordan oplever de den første tid på studiet?

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det

Tabelrapport. Understøttende undervisning

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport

61 % af dem, der har haft sabbatår, begrunder det med, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet.

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold

De studerendes studiekultur

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Metodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Hver 3. nye studerende savner feedback fra underviserne

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Alkohol i studiestarten

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Fakta om læreruddannelsen Indhold

RAPPORT. Dimittendundersøgelse. Pædagogisk Assistentuddannelse UCC

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang pr. 1. februar 2015

Danske Professionshøjskoler

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

Analyser af LEARN-skalaer. Pilottest af kvalitetsmåling

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang Notat

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Bilagsrapport. Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne

Sammenhænge mellem unges begrundelser for studievalg og frafald på de videregående uddannelser

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Notat. Metodeappendiks

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

Spørgeskemaundersøgelse om den styrkede pædagogiske læreplan. Analysenotat, 2018

Kobling af survey og registerdata

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Fakta om uddannelser til hele Danmark

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Hurtigt i job som dimittend

StudenterFokus. Frafaldet på uddannelserne i UC SYD for forårsoptagene i studieårene 2015/ /2018

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Studievalg og frafald på de videregående uddannelser. Sammenhængene mellem de studerendes studievalgsproces og deres frafaldsrisiko

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

Optag Køn. Nr. 13

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang pr. 1. februar 2012

Det Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold

Akkreditering af nye uddannelser og udbud Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Følelsen af stress blandt studerende. En undersøgelse af forholdet mellem studerendes følelse af stress, motivation og frafald

Bilagsrapport. Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed. En beskæftigelsesundersøgelse

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Elevundersøgelse

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

Workshop om udvikling af spørgeskemaer

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Det Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi

Kortlægning af supplerende undervisning på EUD. Tabelrapport

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

Optag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1

Transkript:

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 978-87-7958-983-4 Foto: Søren Svendsen

Indhold 1 Resumé 5 1.1 Baggrund og formål 5 1.2 Resultater 5 1.3 Om datagrundlaget 5 2 Indledning 6 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart i 2016 8 3.1 Ni ud af ti er blevet optaget på deres drømmestudie 8 3.2 Otte ud af ti var afklarede, da de søgte ind 8 3.3 Faglig interesse og dannelse motiverer de studerende 10 Appendiks Appendiks A: Metode og data 12 Appendiks B: Supplerende grafer 15

1 Resumé 1.1 Baggrund og formål Pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse med 25 lokale udbud og et optag på over 4.500 studerende om året. 1. august 2014 startede de første studerende på den nye pædagoguddannelse. De færdiguddannede pædagoger forventes at spille en vigtig rolle i forbindelse med bestræbelserne på at bryde negativ social arv og sikre alle muligheder for et godt liv. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) følger udrulningen af den nye uddannelse i årlige delprojekter, frem til de første studerende dimitterer i 2018. Formålet er at levere et videnindspark, der understøtter institutionernes implementering af pædagoguddannelsen og bidrager til, at kursen kan efterprøves og justeres undervejs. Dette notat sætter fokus på de nyoptagne pædagogstuderendes motivation for at studerede på uddannelsen. 1.2 Resultater EVA s analyse af de nyoptagne pædagogstuderendes motivation viser overordnet, at de studerende generelt er meget motiverede for at påbegynde uddannelsen og samtidig i høj grad har været afklarede omkring deres studievalg. Ni ud af ti er optaget på den uddannelse, de helst vil ind på EVA s analyse viser, at 88 % af de nyoptagne pædagogstuderende også helst ville studere på pædagoguddannelsen. Ligeledes er 79 % af de studerende kommet ind på den professionshøjskole, som de gerne ville ind på. Otte ud af ti var afklarede omkring uddannelsesvalget på ansøgningstidspunktet Størstedelen af de nyoptagne pædagogstuderende var afklarede omkring deres uddannelsesvalg, da de søgte ind på uddannelsen. 51 % var i meget høj grad afklarede, og 30 % var i høj grad afklarede. Desuden viser analysen, at de studerende har været afklarede omkring deres uddannelsesvalg lang tid før ansøgningsfristen. 19 % havde truffet beslutningen om at starte på pædagoguddannelsen mere end to år inden ansøgningsfristen, og 37 % traf beslutningen et halvt til to år før ansøgningsfristen. De studerende er i høj grad motiverede for at studere på pædagoguddannelsen De studerende, der er blevet optaget på pædagoguddannelsen i 2016, er generelt motiverede for at studere på uddannelsen. 59 % er ekstremt motiverede, og 32 % er i høj grad motiverede for at studere på uddannelsen. Konkret angiver de fleste studerende, at de er motiverede af deres faglige interesse for faget samt ønsket om at blive mere dannet gennem uddannelsen. Modsat er de studerende ikke motiverede af høj indkomst eller prestige forbundet med uddannelsen. 1.3 Om datagrundlaget Analysen af de pædagogstuderendes forventninger er baseret på spørgeskemadata fra første spørgeskemarunde i EVA s panelundersøgelse blandt nyoptagne studerende på samtlige videregående uddannelser med studiestart i sommeren 2016. Spørgeskemaet blev udsendt til 4.984 pædagogstuderende, som er optaget via Den Koordinerede Tilmelding i 2016. 2.362 pædagogstuderende udfyldte skemaet, hvilket giver en svarprocent på 47. Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 5

2 Indledning Pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse med 25 lokale udbud og et årligt optag på over 4.500 studerende. 1. august 2014 startede de første studerende på den nye pædagoguddannelse. De færdiguddannede pædagoger forventes at spille en vigtig rolle i forbindelse med bestræbelserne på at bryde negativ social arv og sikre alle mulighed for et godt liv. 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ønsker derfor at følge udrulningen af den nye uddannelse og undersøge, om intentionerne med den nye uddannelse realiseres. EVA følger den nye pædagoguddannelse i årlige delprojekter, frem til de første studerende dimitterer i 2018. Formålet er at levere et videnindspark, der understøtter institutionernes implementering af pædagoguddannelsen og bidrager til, at kursen kan efterprøves og justeres undervejs. Projektets samlede resultater forventes ligeledes at kunne anvendes i forbindelse med den overordnede evaluering af den nye pædagoguddannelse, som planlægges gennemført i 2020. Den nye uddannelse Den nye uddannelse blev etableret på baggrund af en evaluering af pædagoguddannelsen efter 2006-reformen 2 og anbefalinger fra følgegruppen for pædagoguddannelsen 3. Målet med den nye uddannelse er at skabe højere faglighed og kvalitet, styrke dimittendernes handlekompetencer og tværprofessionelle kompetencer, skabe bedre sammenhæng med praksis og opnå en øget specialisering med en højere grad af arbejdsmarkedsrelevans. Derudover har der været et ønske om at bidrage til at skabe øget respekt og anseelse med hensyn til pædagogfaget. Ifølge lovbemærkningerne og Uddannelses- og Forskningsministeriets pressemeddelelse er den nye uddannelse således kendetegnet ved: 4 At være mere intensiv og stille skærpede krav til de studerende At der er introduceret nye undervisningsemner og perspektiver, som ikke tidligere har været en del af uddannelsen, fx køn og børneperspektiver, og at der er formuleret fælles kompetencemål At være modulopbygget og ved, at der er indført et tværprofessionelt element At have et øget antal praktikforløb med fælles kompetencemål, et tydeligere formål med studiedagene, som indgår i praktikforløbene, og ved, at et-tre praktikforløb afsluttes med en prøve, der bedømmes af den eksterne praktikvejleder og en underviser At uddannelsen efter det første studieår deler sig i tre specialiseringer: dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik samt social- og specialpædagogik. Tre ud af de fire praktikforløb indgår som en del af specialiseringen. Fokus i analyserne i 2016 I 2016 offentliggør vi en række notater, som overordnet sætter fokus på den studerende på pædagoguddannelsen. De fire notater sætter fokus på følgende undersøgelsesspørgsmål: 1 Hvordan vurderer studerende og undervisere den nye uddannelse med hensyn til forskellige kvalitetsparametre? 2 Hvordan har udviklingen været med hensyn til studenterpopulationen på pædagoguddannelsen i perioden 2000-14? 3 Hvor motiverede er de nyoptagne pædagogstuderende? 4 Hvad er betydningen af gymnasiale karakterer for frafald på pædagoguddannelsen? 1 http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l17/html_som_fremsat.htm. 2 Evaluering af pædagoguddannelsen, Rambøll, 2012. 3 En styrket pædagoguddannelse anbefalinger fra Følgegruppen for pædagoguddannelsen, 2013. 4 http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l17/html_som_fremsat.htm og http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2013/reform-af-paedagoguddannelsen-skal-fremtidssikre-danmark. Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 6

I dette notat præsenteres resultaterne fra analysen af undersøgelsesspørgsmål 3. Notatet vil således belyse de nyoptagne pædagogstuderendes motivation for at studere på pædagoguddannelsen. Om datagrundlaget Analysen af de pædagogstuderendes forventninger er baseret på spørgeskemadata fra første spørgeskemarunde i EVA s panelundersøgelse blandt nyoptagne studerende på samtlige videregående uddannelser med studiestart i sommeren 2016. Spørgeskemaet blev udsendt til 4.984 pædagogstuderende, som er optaget via Den Koordinerede Tilmelding i 2016, i perioden 10.-31. august 2016. 2.362 pædagogstuderende udfyldte skemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 47. Repræsentativiteten af det opnåede analyseudvalg vurderes til at være tilfredsstillende. Vi vurderer derfor, at der ikke er behov for at vægte datasættet, og at det er muligt at opdele analyserne af de pædagogstuderende på de seks professionshøjskoler, der udbyder pædagoguddannelsen. Datagrundlaget uddybes i appendiks A. Projektorganisering Analysen er gennemført af en projektgruppe på EVA bestående af specialkonsulent Dina Celia Madsen (projektleder), evalueringskonsulent Fie Reeder, evalueringskonsulent Andreas Pihl Kjærsgaard og evalueringsmedarbejder Lars Dyrby Andersen. Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 7

3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart i 2016 3.1 Ni ud af ti er blevet optaget på deres drømmestudie Størstedelen af de nye pædagogstuderende er kommet ind på den uddannelse, som de helst vil ind på. Som det fremgår af figur 1, gælder det for 88 % af de nye pædagogstuderende. Denne andel dækker over en lille variation mellem institutionerne. Det svarer i høj grad til situationen for de nye studerende på de øvrige professionsbacheloruddannelser, hvor 89 % er blevet optaget på den uddannelse, de helst vil ind på. Størstedelen af de nye pædagogstuderende (79 %) er desuden blevet optaget på den professionshøjskole, de helst vil ind på (se appendiks B, figur 10). Figur 1 Andelen af pædagogstuderende, der er optaget på den uddannelse, de helst vil ind på, % Er du blevet optaget på den uddannelse, som du helst vil ind på? (inkluderer kun svaret "ja") Pædagoguddannelsen, N = 2.362 Øvrige professionsbacheloruddannelser, N = 6.992 88 % 89 % VIA, N = 586 UCN, N = 205 UCC, N = 703 UC SYD, N = 251 UCSJ, N = 348 UCL, N = 269 90 % 90 % 87 % 86 % 88 % 88 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Note: VIA: VIA University College, UCN: University College Nordjylland, UCC: Professionshøjskolen UCC, UCSJ: University College Sjælland, UCL: University College Lillebælt. 3.2 Otte ud af ti var afklarede, da de søgte ind De fleste pædagogstuderende var afklarede omkring, at det netop var pædagoguddannelsen, de ville studere på. 51 % af de studerende har svaret, at de i meget høj grad var helt afklarede omkring, at de ville studere på pædagoguddannelsen, og 30 % var i høj grad afklarede. Omvendt var under hver sjette nye pædagogstuderende (15 %) kun i nogen grad helt afklaret, og 4 % var i mindre grad eller slet ikke helt afklarede. De pædagogstuderende synes i lidt højere grad at være afklarede omkring deres uddannelsesvalg end de studerende på de øvrige professionsbacheloruddannelser. Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 8

Figur 2 De studerendes vurdering af, hvor afklarede de var, da de søgte ind på uddannelsen, fordelt på pædagogstuderende og øvrige professionsbachelorstuderende, % I hvilken grad passer følgende udsagn på dig? Da jeg søgte ind, følte jeg mig helt afklaret omkring, at jeg ville studere på netop den uddannelse, jeg nu er blevet optaget på. Pædagoguddannelsen, N = 2.362 51 % 30 % 15 % 3 % Øvrige professionsbacheloruddannelser, N = 6.992 46 % 32 % 16 % 4 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke EVA s analyse viser derudover, at størstedelen af de nye pædagogstuderende længe har været afklarede omkring, at de ville søge ind på pædagoguddannelsen, jf. figur 3. Over halvdelen af de studerende (56 %) havde truffet beslutningen om at starte på pædagoguddannelsen mere end et halvt år inden ansøgningsfristen, og næsten hver femte (19 %) traf beslutningen over to år inden ansøgningsfristen. Denne andel er 4 procentpoint større end blandt studerende på de øvrige professionsbacheloruddannelser, hvor 15 % traf beslutningen mere end to år før ansøgningsfristen. 30 % traf beslutningen en måned til et halvt år op til ansøgningsfristen. Kun 12 % traf beslutningen inden for den sidste måned op til ansøgningsfristen. Figur 3 De studerendes beslutning om, hvornår de ville søge ind på uddannelsen fordelt på pædagogstuderende og øvrige professionsbachelorstuderende, % Hvornår traf du beslutningen om, at du ville søge ind på den uddannelse, du er blevet optaget på? Pædagoguddannelsen, N = 2.362 4 % 8 % 30 % 37 % 19 % Øvrige professionsbacheloruddannelser, N = 6.992 5 % 8 % 33 % 38 % 15 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Dagene op til ansøgningsfrist Mellem en måned og et halvt år op til ansøgningsfrist Mere end to år op til ansøgningsfrist Måneden op til ansøgningsfrist Mellem en halvt år og et år op til ansøgningsfrist Note. Hvis svarandelene inden for hhv. Pædagoguddannelsen og Øvrige professionsbacheloruddannelser ikke summer op til 100 %, skyldes det, at en lille del har svaret Ved ikke. De studerende manglede information, da de søgte ind Selvom de studerende i overvejende grad var afklarede omkring deres uddannelsesvalg, oplevede lidt over en tredjedel af de nye pædagogstuderende, at de ikke havde tilstrækkelig information om uddannelsen på ansøgningstidspunktet. Som det fremgår af figur 4, svarer 29 %, at de kun i nogen grad havde tilstrækkelig information om pædagoguddannelsen, da de søgte ind, og 6 % oplevede i mindre grad at have tilstrækkelig information. Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 9

Figur 4 De studerendes vurdering af, om de havde tilstrækkelig information om uddannelsen, da de søgte ind, % I hvilken grad passer følgende udsagn på dig? Da jeg søgte, havde jeg tilstrækkelig information om den uddannelse, jeg nu er blevet optaget på. Pædagoguddannelsen, N = 2.362 20 % 43 % 29 % 6 % Øvrige professionsbacheloruddannelser, N = 6.992 24 % 44 % 26 % 5 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note. Hvis svarandelene inden for hhv. Pædagoguddannelsen og Øvrige professionsbacheloruddannelser ikke summer op til 100 %, skyldes det, at en lille del har svaret Ved ikke. 3.3 Faglig interesse og dannelse motiverer de studerende De nyoptagne pædagogstuderende er overordnet meget motiverede for at starte på uddannelsen. 59 % er ekstremt motiverede, og 32 % er i høj grad motiverede. 7 % er i nogen grad motiverede, og kun 1 % er i mindre grad motiverede. Ingen pædagogstuderende er slet ikke motiverede. De pædagogstuderendes motivation for at starte på uddannelsen er sammenlignelig med motivationen hos de øvrige nye professionsbachelorstuderende. Figur 5 De pædagogstuderendes motivation for at starte på uddannelsen, % Hvor motiveret er du for at starte på uddannelsen? Pædagoguddannelsen, N = 2.362 59 % 32 % 7 % 1 % Øvrige professionsbacheloruddannelser, N = 6.992 60 % 32 % 7 % 1 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Ekstremt motiveret I høj grad motiveret I nogen grad motiveret I mindre grad motiveret Slet ikke motiveret Figur 6 viser mere specifikt, hvilke konkrete faktorer der motiverer de nye pædagogstuderende til at starte på uddannelsen. Stort set alle nye pædagogstuderende (92 %) motiveres i høj grad eller i meget høj grad af deres faglige interesse for uddannelsen. Dette adskiller sig ikke signifikant fra de øvrige nye professionsbachelorstuderende 5. Ligeledes er ønsket om at blive en mere vidende og dannet person en motiverende faktor for en stor del af de nye studerende. 60 % motiveres i høj grad eller i meget høj grad af dette. Endelig er gode beskæftigelsesmuligheder en motivationsfaktor for 49 % af de pædagogstuderende. Derimod finder vi, at eksterne forhold som høj indkomst og prestige forbundet med uddannelsen ikke har været betydningsfulde motivationsfaktorer for de nyoptagne pædagogstuderende. Kun henholdsvis 3 % og 8 % af de nye pædagogstuderende har angivet disse faktorer som meget afgørende for deres beslutning om at søge ind på uddannelsen. 5 Dog viser en mere detaljeret opgørelse, at de nye pædagogstuderende er lidt mindre tilbøjelige end de øvrige professionsbachelorstuderende til at angive, at de i meget høj grad motiveres af uddannelsens faglige indhold. Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 10

Figur 6 De pædagogstuderendes vurdering af betydningen af forskellige forhold for at søge ind på pædagoguddannelsen, % I hvilken grad var følgende forhold afgørende for din beslutning om at søge ind på den uddannelse, du er blevet optaget på? (Figuren viser andelen, der har angivet i høj grad eller i meget høj grad ) Min faglige interesse for uddannelsen 91 % 92 % Jeg ønskede at blive en mere vidende/dannet person Gode beskæftigelsesmuligheder Uddannelsens geografiske placering Det sociale miljø på uddannelsen Jeg ville gøre min familie glad og stolt Jeg blev anbefalet uddannelsen af en bekendt Øgede chancer for senere at komme ind på anden uddannelse Prestige forbundet med uddannelsen Høj indkomst 63 % 60 % 59 % 49 % 43 % 45 % 29 % 35 % 13 % 16 % 17 % 16 % 11 % 13 % 9 % 8 % 7 % 3 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Øvrige professionsbacheloruddannelser, N = 6.992 Pædagoguddannelsen, N = 2.362 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 11

Appendiks A Metode og data Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere og studerende på pædagoguddannelsen Analysen af de pædagogstuderendes forventninger er baseret på spørgeskemadata fra første spørgeskemarunde i EVA s panelundersøgelse af nyoptagne studerende på samtlige videregående uddannelser med studiestart i sommeren 2016. Udarbejdelse og validering af spørgeskemaet Spørgeskemaet er udarbejdet med afsæt i et review af den videnskabelige litteratur om frafald på de videregående uddannelser med særligt fokus på at identificere validerede spørgsmål eller spørgsmålsbatterier til at måle frafaldsprædikatorer, der er aktuelle før studiestart. Spørgeskemaet er desuden blevet pilottestet i juli 2016 af otte kommende studerende på de videregående uddannelser. Pilottestene foregik, ved at testpersonerne fik tilsendt spørgeskemaet elektronisk, hvorefter de blev ringet op af EVA, som gennemførte et telefoninterview for at få testpersonernes kommentarer til spørgeskemaet. Pilottesterne blev bedt om at forholde sig til, om spørgsmål, svarkategorier og begreber, der blev anvendt i spørgeskemaet, var relevante, forståelige og dækkende. Projektgruppen justerede spørgeskemaet på baggrund af en samlet vurdering af de indkomne kommentarer. Population Populationen er opgjort som samtlige pædagogstuderende, som er optaget via Den Koordinerede Tilmelding i 2016 på pædagoguddannelserne i Danmark. Den samlede population er på 4.984 pædagogstuderende fordelt på seks professionshøjskoler. Praktisk gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse i perioden 10.-31. august 2016, hvor hver respondent har modtaget en informations-e-mail med et link til spørgeskemaet via e-boks. Derudover fik de studerende på pædagoguddannelsen tilsendt et link til undersøgelsen via sms. Rykkerproceduren bestod af rykkere via både e-boks og e-mail. Studerende i grupper, der løbende viste sig at være underrepræsenterede, blev desuden ringet op og bedt om at udfylde spørgeskemaet. Svarprocent og bortfald I alt 2.510 ud af 4.984 nyoptagne pædagogstuderende har udfyldt spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 50. Af de 2.510 besvarelser havde 2.362, svarende til 94 %, ved tidspunktet for udfyldelsen af spørgeskemaet fået besked om, at de var blevet optaget på studiet, men de havde endnu ikke deltaget i et introduktionsforløb, et studiestartsforløb, en rustur, et rusforløb eller lignende i forbindelse med uddannelsen. 148 pædagogstuderende havde angivet, at de allerede havde deltaget i dette i forbindelse med uddannelsen på det tidspunkt, hvor de udfyldte spørgeskemaet. Da vi i notatet undersøger de kommende pædagogstuderendes motivation, før de starter på studiet, medtages kun besvarelser fra de studerende, der endnu ikke havde deltaget i et introduktionsforløb, et studiestartsforløb, en rustur, et rusforløb eller lignende i forbindelse med uddannelsen på det tidspunkt, hvor de udfyldte spørgeskemaet. Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 12

Af de følgende tabeller og figurer fremgår det, om respondenterne adskiller sig fra de personer, der ikke har udfyldt spørgeskemaet. Det undersøges ved at se nærmere på fordelingen af de indkomne svar i forhold til fordelingen af bortfaldet på variablene institution, alder og køn. Tabel 1 viser, at svarprocenten for studerende på pædagoguddannelserne på alle seks professionshøjskoler er høj og varierer mellem 47 % for UCC og 57 % for UCN. Tabel 2 viser, at de mandlige respondenter er underrepræsenterede med 4 procentpoint. Figur 7 viser, at gennemsnitsalderen hos respondenterne på alle professionshøjskoler stort set svarer til gennemsnitsalderen for pædagogstuderende på alle professionshøjskolerne i populationen. Ved hjælp af en chi 2 -test kan det konkluderes, at der ikke er signifikante afvigelser mellem populationen og analyseudvalget, når det gælder fordelingen af pædagogstuderende på institutioner og alder. Omvendt er der signifikante afvigelser mellem populationen og analyseudvalget, når det gælder fordelingen af pædagogstuderende på køn. Tabel 1 Bortfaldsanalyse for undersøgelsen institution Population Analyseudvalg Antal Procent Svar Procent UCC 1.582 32 % 747 30 % UCL 507 10 % 277 11 % UCN 391 8 % 224 9 % VIA 1.226 25 % 620 25 % UCSJ 758 15 % 367 15 % UC SYD 520 10 % 275 11 % Total 4.984 100 % 2.510 100 % Tabel 2 Bortfaldsanalyse for undersøgelsen køn Population Analyseudvalg Antal Procent Svar Procent Mand 1.326 27 % 571 23 % Kvinde 3.658 73 % 1.939 77 % Total 4.984 100 % 2.510 100 % Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 13

Figur 7 Gennemsnitsalder for alle optagne og for optagne, der har udfyldt spørgeskemaet, fordelt på professionshøjskoler, %. N (population, opnået stikprøve) = 4.984, 2.510 Samlet UCC UCL VIA UCS UCN UC SYD 25,0 25,0 24,4 24,9 24,8 24,8 25,2 25,7 25,2 25,7 25,3 25,8 25,4 25,4 0 10 20 30 40 Aldersgennemsnit for optagne Aldersgennemsnit for dem, der har udfyldt surveyen Vurdering af datakvalitet De relativt høje svarprocenter for alle institutioner betyder samlet set, at der ikke bør tages forbehold for datas kvalitet. Vi vurderer også, at der ikke er behov for at vægte datasættet, og at det er muligt at opdele analyserne af de pædagogstuderende på de seks professionshøjskoler, der udbyder pædagoguddannelsen. Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 14

Appendiks B Supplerende grafer Figur 8 De pædagogstuderendes vurdering af, om de er blevet optaget på den professionshøjskole, de helst vil ind på, % Er du blevet optaget på den uddannelsesinstitution, som du helst vil ind på? (inkluderer kun svaret "Ja") Pædagoguddannelsen, N = 2.362 Øvrige professionsbacheloruddannelser, N = 6.992 79 % 82 % VIA, N = 586 UCN, N = 205 UCC, N = 703 UC SYD, N = 251 UCSJ, N = 348 UCL, N = 269 79 % 80 % 77 % 77 % 81 % 80 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Figur 9 Andelen af studerende, der vurderer, at de i meget høj grad eller i høj grad var afklarede, da de søgte ind på uddannelsen, % I hvilken grad passer følgende udsagn på dig? Da jeg søgte, følte jeg mig helt afklaret omkring, at jeg ville studere på netop den uddannelse, jeg nu er blevet optaget på. (Inkluderer svarene i meget høj grad og i høj grad ) Pædagoguddannelsen, N = 2.362 Øvrige professionsbacheloruddannelser, N = 6.992 81 % 78 % VIA, N = 586 UCN, N = 205 UCC, N = 703 UC SYD, N = 251 UCSJ, N = 348 UCL, N = 269 84 % 84 % 80 % 79 % 78 % 80 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 15

Figur 10 Andelen af studerende, der vurderer, at de i meget høj grad eller i høj grad havde tilstrækkelig information, da de søgte ind på uddannelsen, % I hvilken grad passer følgende udsagn på dig? Da jeg søgte, havde jeg tilstrækkelig information om den uddannelse, jeg nu er blevet optaget på. (Inkluderer svarene i meget høj grad og i høj grad ) Pædagoguddannelsen N = 2.362 Øvrige professionsbacheloruddannelser, N = 6.992 63 % 68 % VIA, N = 586 UCN, N = 205 UCC, N = 703 UC SYD, N = 251 UCSJ, N = 348 UCL, N = 269 68 % 66 % 62 % 67 % 53 % 62 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Tabel 3 De studerendes vurdering af, hvilke forhold der var afgørende for beslutningen om at søge ind på pædagoguddannelsen, opdelt på institutioner, % I hvilken grad var følgende forhold afgørende for din beslutning om at søge ind på den uddannelse, du er blevet optaget på? (Inkluderer kun svarene I høj grad og I meget høj grad ). UCL UCSJ UC SYD UCC UCN VIA Min faglige interesse for uddannelsen 90 % 85 % 90 % 89 % 92 % 92 % Det sociale miljø på uddannelsen 38 % 27 % 35 % 36 % 37 % 35 % Uddannelsens geografiske placering 47 % 44 % 50 % 42 % 39 % 50 % Jeg ønskede at blive en mere vidende/dannet person 61 % 60 % 58 % 61 % 53 % 60 % Jeg ville gøre min familie glad og stolt 15 % 17 % 20 % 19 % 12 % 13 % Jeg blev anbefalet uddannelsen af en bekendt 16 % 15 % 14 % 17 % 17 % 17 % Prestige forbundet med uddannelsen 11 % 10 % 8 % 8 % 5 % 7 % Gode beskæftigelsesmuligheder 45 % 53 % 45 % 54 % 42 % 44 % Høj indkomst 2 % 5 % 6 % 3 % 1 % 3 % Øgede chancer for senere at komme ind på anden uddannelse 15 % 14 % 12 % 16 % 12 % 10 % N 269 348 251 703 205 586 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart 16

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 3555 0101 E eva@eva.dk H www.eva.dk Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk. Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.