Patientsikkerhed på pro.medicin.dk. Christianna Marinakis, cand.pharm

Relaterede dokumenter
Patientsikkerhed på. Christianna Marinakis, informationsfarmaceut 4/17/2018

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum

Nyhedsbrev. Tema: Risikomedicin. Nyt udvalg skal rådgive om potentielt farlig. medicin. Se listen over risikosituationslægemidler. side!

Risikosituationslægemidler. Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring

Risikosituationslægemidler almen praksis

TABEL OVER RISIKOSITUATIONSLÆGEMIDDELGRUPPER

Syv risikosituationslægemidler, der kræver din særlige opmærksomhed

Risikosituationslægemidler. Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen

Tabel over risikosituationslægemiddelgrupper

Marie Melskens, Lægemiddelstyrelsen. Nov. 2011

Risikosituationslægemidler almen praksis

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger

Tabel over risikosituationslægemiddelgrupper

Notat om opdatering af listen over risikosituationslægemidler. Udarbejdet af Patientombuddet og det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet

Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser

Apotekernes tiltag omkring utilsigtede hændelser og forebyggelse heraf

Medicineringsfejl 2008

Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde med læring

Medicineringsfejl 2010

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015

Patientsikkerhed i Næstved kommune. Årsberetning Om utilsigtede hændelser

Hvilke medicineringshændelser rapporteres i DPSD?

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune

Evaluering af nyt etiketdesign til SAD-præparaterne

Højrisikomedicin hvad kan vi gøre for at forhindre de farlige hændelser? Erfaringer fra Danmark

Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordinationen. Læge Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Tema: Patientsikkerhed Forveksling af lægemidler

Korrekt håndtering af medicin

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Fokus på patientsikkerhed

Lægemiddelregning. Opgaver og e-læring

chvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2013

Opfølgning på utilsigtede hændelser i Speciallægepraksis

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

chvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2014

Patientsikkerhed i tandlæge-klinikker Fokus på medicinering og FMK

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014

Patientsikkerhed i Næstved kommune. Årsberetning Om utilsigtede hændelser

Medicinkompetencekort for Social- og sundhedsassistentelever

NYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold:

Årsrapport Generelt om UTH i Speciallægepraksis. - UTH i Speciallægepraksis

Standardordinationer og regimer i OPUS Medicin

- fra risiko til sikkerhed i medicinering Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet i Danmark

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Lægemiddelregning. Repetition af formler & opgaveregning. Mia Lolk Lund Klinisk farmaceut Sygehusapotek Fyn, OUH

Hvordan kan strukturering af CAVE-oplysninger forbedre patientsikkerheden?

Patientsikkerhedsadvarsler webservices

Vejledning i Elektronisk rapportering af UTH

En best practice-model for sikker dosisdispensering

Årsrapport Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune

Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved

Mærkningskontrol af lægemidler. Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl

Mia Madsen og Tanja Gajic Steno Apotek MANGELFULDE RECEPTER. Hvor blev recepten af?

Årsrapport Sikkerhed for borgerne

Årsrapport utilsigtede hændelser Fejl skal skabe læring

Utilsigtede hændelser Arbejdsgange

Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser

Status for UTH arbejdet i Almen Praksis og Lægevagten 1. halvår 2013

Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune

Patientsikkerhed i Region Nordjylland. Regional risikomanager Anne Munk Kristiansen

chvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2015

Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde 2014

Generelt om UTH i speciallægepraksis

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

Temadag Utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt, og hvad kan vi gøre?

ÅRSRAPPORT Utilsigtede hændelser i Stevns Kommune

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

Bilag 7 Baggrund og scenarier

UDKAST. Sundhedsaftale om opfølgning på utilsigtede hændelser

Medicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers

IT-relaterede hændelser rapporteret til DPSD. Hvad kan vi lære?

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl til 11.00

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Årsberetning for utilsigtede hændelser for Sundhed, Ældre og Handicapområdet for 2015

Patientsikkerhed i Danmark

Årsrapport Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg kommune

Årsberetning Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Patientsikkerhedsordningen

Patientsikkerhed en introduktion til området

Opgave 1: a. 0,05 g = mg b. 12 mg = g c. 75 µg = mg d. 250 mg = g e. 8 % = mg/ml f. 75 mg/ml = % g. 240 dråber = ml

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde

UTILSIGTEDE HÆNDELSER

Fælles retningslinjer for utilsigtede hændelser på socialområdet

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Farmakologi og medicinhåndtering opgave/rhe

Årsrapport Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg kommune

Skema til vidensdeling omkring medicinering i sektorovergange

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Enheder - opgave 1. Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol. mg ml mmol.

FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er at beskrive, hvordan der på Østerskoven arbejdes med utilsigtede hændelser (UTH).

Nyhedsbrev. Ny rapporteringsformular i DPSD

Medicineringsfejl Sygehusapotekets rolle. Ledende Klinisk farmaceut Lene Stenbek, Region Sjælland Sygehusapoteket

Årsrapport utilsigtede hændelser Fejl skal skabe læring

Årsrapport for utilsigtede hændelser i Tønder Kommune 2015

Transkript:

Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Christianna Marinakis, cand.pharm 10/2/2014

Beslutningsstøtte ved lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser (UTH) Lidt baggrund Patientsikkerhed i tal Risikosituationslægemidler hos DLI Beslutningsstøtte til journal/fmk Er fremtiden fri for fejl?

Det hele startede. Sundhedsvæsnets Nationale ITstrategi 2003-2007 (EPJ) Udnytte systemernes mulighed for aktiv elektronisk beslutningsstøtte Samarbejde mellem DLI og DSP siden 2004 om beslutningsstøtte Fondsmidler til at gennemgå litteraturen på området + studietur

Patientsikkerhed i tal Skadevoldende utilsigtede hændelser (UTH) på de danske sygehuse forekommer ved ca. 100.000 indlæggelser årligt. En dansk undersøgelse fra 2001 viser, at ca. 9% af alle patienter, der udskrives fra et dansk sygehus har været udsat for en utilsigtet hændelse. Af disse hændelser skønnes 40% at være forebyggelige. Hver utilsigtet hændelse medfører i gennemsnit syv ekstra indlæggelsesdage. Det betyder, at næsten hver 10. patient får sin indlæggelse forlænget, får mén eller dør af noget der ikke har med grundsygdommen at gøre. Kilde: http://patientsikkerhed.dk

Medicineringsfejl i tal Den danske patientsikkerhedsdatabase (DPSD) modtog i 2013 ca. 93.600 medicineringsfejl (af de i alt 165.356 afsluttede indrapporteringer). 10/2/2014

Hvilke medicineringsfejl er typiske? Eksempler på menneskelige fejl hos behandlende sundhedsprofessionelle er: man glemmer, fejllæser eller overser en ordination man glemmer at reducere dosis fx til ældre eller nyresvækkede man forveksler antal tabletter/ mg/ ml/ IE man forveksler patienter den håndskrift, man benytter, ikke er letlæselig for alle man tror, styrken er en anden - end den reelt er. forveksling af lægemidler fordi navne eller pakninger ligner hinanden forkert indstilling af pumpe faktor 10-fejl ved opblanding man glemmer at fjerne gamle plastre inden nyt plaster påsættes

Hvor i kæden befinder sig? Risiko manager Rådgivning og vejledning i vurderingen af om en hændelse kan karakteriseres som en UTH Ensretning (fx alvorskategorier) og udredning af mangelfulde beskrivelser Patient ombuddet Store mængder data samles og systematiseres Leverandør af data til rapporter, projekter, forskning og i nyhedsbreve Pro.medicin. dk Vidensdeling via pro.medicin.dk Integration med systemer uden for Dansk Lægemiddel Information A/S

Risikosituationslægemidler kriterier Inklusion Faktuelle sager Alvorlige og forebyggelige lægemiddelrelaterede hændelser rapporteret til DPSD, offentlige klagesager fra Patientombuddet og fra danske og udenlandske publikationer Hændelser som giver læring (hyppige, typiske i situationen, kan/vil ske igen) Visse hændelser, hvor der behandles trods kontraindikation, forsigtighedsregel eller kendt interaktion. Eksklusion Compliance problemer (inkl. misbrug og suicidaladfærd) CAVE Forkert patient Manglende behandling - Ikke lægemidler tilknyttet risikostyringsprogram (uafhængigt af situationen) - Ikke lægemidler med alvorlig bivirkningsprofil (uafhængigt af situationen og ikke altid forebyggeligt) Ved alvorlig karakter forstås hændelser, der har medført indlæggelse, forlænget indlæggelse, behov for akut livreddende behandling, varige mén eller død. 10/2/2014

Hvordan udarbejdes advarslerne på pro.medicin.dk? Månedlig rapportering af alle alvorlige medicineringshændelser fra Patientombuddet Udvælgelse af klinisk relevante hændelser efter gældende inklusionskriterier Redaktionsgruppen hos DLI mødes 3-4 gange årligt, diskuterer de udvalgte hændelser og DLI udarbejder advarslerne til pro.medicin.dk NYHED: Ved tvivl om læringspotentialet præsenteres casen for det Rådgivende Udvalg på Medicineringsområdet under Patientombuddet*. Herefter tages beslutning. Redaktionsgruppen: Annemarie Hellebek Risikomanager, Region Hovedstaden Henrik Friis - Ansvarshavende redaktør på pro.medicin.dk Kim Dalhoff Redaktionsmedlem, chef for Giftlinien Pia Knudsen Patientombuddet Christianna Marinakis DLI 10/2/2014

Samarbejde med andre aktører er vigtigt Sammen med Det Rådgivende Udvalg for Medicineringsområdet* Sundhedsstyrelsen Danmarks Apotekerforening Patientombuddet Giftlinien Danske regioner Speciallæger Amgros/Sygehusapoteket LIF/DLI Pharmakon Universiteterne i de 5 regioner Sygeplejerepræsentanter fra den kommunale og regionale sektor hvis primære mission er at: Forebygge uhensigtsmæssig brug af lægemidler Ansvar for at vedligeholde Den Nationale Liste (2011): Akademisk og ikke altid klinisk operationel Indeholdt potentielle og ikke udelukkende faktuelle hændelser Harmonisering med Fælles risikosituationslægemiddel-liste med samme inklusion/eksklusion

Indholdsstoffer/grupper med advarsel Metformin (tabl. og inj. væske) Acetylcystein (inf.konc.) Methotrexat (inj.væske og tabl.) Adrenalin (inj.væske) Midazolam (inj.væske) Amiodaron (inj.væske og tabl.) Natriumbikarbonat (tabl., inj.- og inf.væske) Baclofen (inj.væske) Nevirapin (oral susp. og tabl.) Carboplatin (inf.væske) Noradrenalin (inj.væske) Cisplatin (inf.væske) NSAID inkl. ASA, COX-2-hæmmere og komb. Clopidogrel (tabl.) Oxytocin (inj. væske) Diclofenac (tabl.) Paracetamol (tabl. og inf.væske) Digoxin (inj.væske, oral opl. og tabl.) Penicilliner (inj.- og inf. væske + komb.) Domperidon (tabl.) Phenobarbital (inj.væske) Donepezil (tabl.) Phenprocoumon (tabl.) Etoposid (inf.væske) Propofol (inj. væske) Fentanyl (inj. væske) Quetiapin (tabl. og depottabl.) Ferri-salte (inj. og inf.væske) Rivastigmin (plaster) Fluoruracil (inj.væske) Stærke opioider (alle disp.) Fosphenytoin (inj.væske/konc.til inf.) Suxamethon (inj. væske) Gentamicin (inf.væske) Glukose (inj. og inf.væske) Tacrolimus (kaps. og depotkaps.) Heparin (inj.væske) Insulin og -analoger (inj.væske) Interferon (inj.væske) Kalium (inf.væske og oral opl.) Lithium (tabl.) Metaoxedrin (inj.væske) 10/2/2014 Thiamazol (tabl.) Thiopental (inj. væske) Vancomycin (inf. væske) Warfarin (tabl. og inj.væske) Zuclopenthixol (orale dråber)

Stærke opioider injektion Bemærk: Gælder Morfin SAD (plastre har andre advarsler, tabletter har fx kun 2) Risiko for Fejltype Fejlbeskrivelse Konsekvens fejldosering Ordinationsfejl Manglende dosisreduktion til ældre Overdosering (bevidsthedssvækkels e/respirationsstop) fejldosering Ordinationsfejl Regnefejl ved beregning af dosis bl.a. faktor 10-fejl Over-/underdosering fejldosering Administrations- /dispenseringsfejl Forveksling af mg og ml. Der blev fx dispenseret 2,5 ml. i.v. morphin (5 mg/ml) i stedet for 2,5 mg Over-/underdosering fejldosering Administrations- /dispenseringsfejl Forveksling af styrker bl.a. i.v. morphin 5 mg/ml med 20 mg/ml Over-/underdosering 10/2/2014

Passiv eller aktiv beslutningsstøtte? PASSIV: Afsnittet Patientsikkerhed under præparatbeskrivelserne i pro.medicin.dk 10/2/2014

Aktiv beslutningsstøtte Webservice til integration af lægemiddel-information i FMK, EPJ-systemer, læge-, apoteks- og omsorgssystemer Automatiske pop-up advarsler eller blokerende advarsler når der ordineres/dispenseres Advarslerne skal aktivt klikkes væk fra skærm Advarslerne er specifikt knyttet til: præparatets dispenseringsform, så kun de relevante advarsler kommer op i ordinationsøjeblikket processen (ordination/administration/dispensering) faggruppe sektor 10/2/2014

er meget opmærksomme på at Advarslerne skal være klinisk relevante (IKKE FOR MANGE ALARMTRÆTHED SKAL UNDGÅS) Advarslerne skal være troværdige og relevante. Advarslerne skal være øjeblikkelige. Advarslerne skal være niveaudelte. Skal kunne integreres med andre databaser (fx laboratoriedata og patientspecifikke data). Systemerne skal overvåges for fejl. Systemerne kan udnyttes til kvalitetsudvikling.

Loven er der, databasen fungerer, viden kommunikeres hvorfor sker de samme fejl så stadig? Patientsikkerheden er ikke integreret i de elektroniske læge- og omsorgssystemer Elektroniske OBS-meddelelser mm. distribueres tilfældigt Arbejdsgange omkring vidensdeling på den enkelte arbejdsplads kan være suboptimal (non-technical skills) Forskel på patientsikkerhedskultur, så vidensdeling ikke prioriteres lige højt Hændelser der ikke opfattes som en fejl og derfor ikke sendes ind og deles Hændelser der scores som milde og uden konsekvens, men som er hyppigere og dermed potentielt farlige Fordi vi er mennesker (ca. 1 fejl pr. sundhedsprofessionel pr. år indrapporteres i sekundær sektor) Konklusion: Den rigtige måde at forhindre fejl på er ikke fundet endnu - ikke flere vejledninger, man må være mere procesorienteret og erkende systemernes kompleksitet

det ikke nok at lave vejledninger, man må være mere procesorienteret og erkende systemernes kompleksitet.