Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb
13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt. Der eksisterer mange myter i befolkningen om omfanget og karakteren af vold og seksuelle overgreb. Det synes at være en generel opfattelse, at volden er tiltaget i alvor, og at seksuelle overgreb i barndommen er langt hyppigere nu end tidligere. Vor viden om befolkningens oplevelse af vold er forholdsvis begrænset, og der har været relativt sparsom fokus på den mulige sammenhæng mellem sundhedsadfærd, sygelighed, vold og seksuelle overgreb. Tilsvarende er der sparsom viden om voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet og behandlingsbehov pga. langvarige følger af vold. Traditionelt har det især været kriminologisk forskning, som har bidraget til vor viden om vold og seksuelle overgreb i Danmark. I tilslutning til en række undersøgelser af befolkningens levevilkår er der foretaget offerunderrøgelser om voksnes oplevelse inden for de sidste 12 måneder af fysisk vold og trusler om vold, men ikke om seksuelle overgreb (Balvig 1998). I 1991 svarede 6%, at de havde været udsat for fysisk vold. Den seneste offerundersøgelse er fra 1999 og er led i et europæisk samarbejde om voldsforebyggelse (Balvig 2001). Med en svarprocent på 66 er 3.007 personer telefoninterviewet om de har været udsat for en række kriminelle handlinger i løbet af ét år. I alt 3,6% havde oplevet vold eller trusler om vold. Det svarer til knap 150.000 personer i alderen 16-74 år. Mange i Danmark oplever således vold og kan få akutte eller kroniske sundhedsproblemer. Inden for de seneste 10-15 år er der kommet en tiltagende erkendelse af, at vold er et alvorligt folkesundhedsproblem. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fremhæver, at vold på globalt plan er den tredje vigtigste årsag til død blandt 15-44-årige, og den femte vigtigste årsag til tabte gode leveår blandt kvinder (WHO 2002). Det betyder, at kroniske fysiske og psykiske helbredsproblemer som følge af vold belaster livet i alvorligt omfang for kvinder. Vi kan formode, at voldsrelaterede helbredsproblemer også forekommer blandt mænd. Der er betydelige sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med de akutte følger af vold. En undersøgelse i Århus politikreds (Brink 1999) og en tilsvarende i Finland (Heiskanen & Piispa 2001) skønner, at den samlede udgift i sundhedsvæsenet til behandling af akutte voldsskader er knap 1 mia. kroner pr. år. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 giver mulighed for at belyse den aktuelle forekomst af voldelige og seksuelle overgreb i den voksne befolkning og omfanget af akutte og kroniske helbredsproblemer blandt voldsofre. Denne viden er ikke mindst vigtig for fremover at kunne tilrettelægge en hensigtsmæssig forebyggelse af senfølger til vold og seksuelle overgreb. Målet kunne være at lade forebyggelse erstatte sundhedsydelser. Et andet vigtigt perspektiv er at kunne følge udviklingen fremover. Det har været et problem i de tidligere offerundersøgelser, at der ikke er stillet enslydende spørgsmål om vold og trusler om vold. Det har betydet, at der i undersøgelser med halve års intervaller er rapporteret en betydelig forskel i voldsrisikoen, f.eks. op til en tredobling i andelen, der rapporterer vold eller trusler om vold inden for det sidste år (Balvig 1997). Da der ikke tidligere er medtaget spørgsmål om vold og seksuelle overgreb i sundhedsog sygelighedsundersøgelserne, kan vi ikke direkte beskrive udviklingen. Men spørgsmålene i denne undersøgelse er formuleret på en sådan måde, at der kan drages sammenligning med resultaterne fra en tidligere dansk undersøgelse, der blev gennemført i 1991 i forbindelse med Regeringens kortlægning af vold mod kvinder (Christensen & Koch-Nielsen 1992). De to undersøgelser adskiller sig blandt andet ved stikprøvens størrelse. I 1991 var stikprøven 2.000 voksne. Svarprocenten var 77% og undersøgelsen var baseret på telefoninterviews (Christensen & Koch-Nielsen 1992). Med disse begrænsninger belyser figur 13.1.1 udviklingen i livstidsforekomsten af fysisk vold i 1991 og i 2000. 466
I aldersgruppen 16-24 år er der i perioden 1991 til 2000 sket en stigning i andelen, der nogensinde har oplevet fysisk vold, og mest udtalt blandt de yngste kvinder. Blandt mænd ældre end 25 år er voldsomfanget faldet. Begge undersøgelser viser, at mænd oplever mere vold end kvinder, og at kønsforskellene er størst blandt de yngste. Undersøgelsens spørgsmål til belysning af vold og seksuelle overgreb Befolkningens oplevelse af vold, trusler om vold og seksuelle overgreb belyses i en række spørgsmål i det selvadministrerede spørgeskema. Det er første gang, at vold og seksuelle overgreb er medtaget som specifikt tema. Der er beskeden erfaring om, hvorvidt spørgsmål om vold og tvungen seksuel aktivitet kan påvirke en undersøgelses svarprocent (Halperin 1996, Windsor 1992). I befolkningsundersøgelsen i Grønland i 1993-94 blev der medtaget en række af de samme spørgsmål som i denne undersøgelse og der var samme svarprocent på spørgsmål om vold og seksuelle overgreb som på spørgsmål om f.eks. rygevaner (Curtis et al 2002). Spørgsmålene om vold og seksuelle overgreb er medtaget i to del-stikprøver (stikprøven af geninterviewede og den amtsligt supplerende stikprøve, se afsnit 3.3), der omfattede 16.684 personer. Heraf blev 12.333 personer interviewet i deres hjem og 12.028 fik udleveret spørgeskemaet, der inkluderede spørgsmål om vold og seksuelle overgreb. I alt 10.458 returnerede spørgeskemaet. I 139 af disse var ingen voldsspørgsmål besvaret. Således har 10.319 personer besvaret mindst et spørgsmål om vold og seksuelle overgreb, det svarer til 61,6% af de inviterede og 85,8% af dem, der har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. I to nylige nordiske befolkningsundersøgelser af vold mod kvinder, der også er baseret på selvadministrerede, postbesørgede spørgeskemaer, er svarprocenten lavere end i vores. I Finland 70,3% (Heiskanen & Piispa 1998) og i Sverige 68,7% (Lundgren et al 2001). Det kan konkluderes, at det har været muligt at opnå en relativt høj svarprocent på spørgsmål om vold og seksuelle overgreb. Der er medtaget seks spørgsmål til at belyse forekomsten af vold og seksuelle overgreb inden for de sidste 12 måneder og nogensinde oplevet vold og seksuelle overgreb samt aktuel frygt for vold. Figur 13.1.1 Udviklingen i omfanget af fysisk vold nogensinde (livstidsprævalens) blandt mænd og kvinder i 1991 og i 2000. Procent. 467
Voldsspørgsmålene omfatter spørgsmål om konkrete typer af fysisk vold og om trusler om fysisk vold. Tabel 13.1.1 viser besvarelsen af de spørgsmål, der er brugt til at belyse forekomsten af vold. Mænd har oplevet mere fysisk vold og har hyppigere end kvinder oplevet at være blevet slået, sparket eller udsat for vold med våben. Men at være blevet kastet mod møbler, væg eller ned ad trappe er oplevet hyppigere af kvinder. De forskellige voldskategorier er defineret i overensstemmelse med internationale, nordiske og danske undersøgelser (Strauss s Conflict Tactics Scale 1980). Der er spurgt om, hvem der udsatte svarpersonen for vold eller trusler. Godt halvdelen svarede, at det var en fremmed eller en person, som offeret ikke havde nogen nær relation til. Knap 1/3 oplyste, at det var en nuværende eller tidligere ægtefælle eller kæreste. Blandt kvinder var der hyppigst en nær relation til voldsudøveren. Seksuelle overgreb er defineret som nogensinde at være blevet tvunget eller forsøgt tvunget til nogen form for seksuel aktivitet, enten som barn under 13 år, som ung i alderen 14-17 år eller som voksen. Supplerende er der spurgt, om et seksuelt overgreb som voksen er sket inden for det sidste år. Relationen mellem offer og overgriber er belyst i tabel 13.1.2, som viser, at blandt dem, der har været udsat for seksuel tvang som barn, ung eller voksen var skadevolderen hyppigst en nuværende eller tidligere ægtefælle eller kæreste, godt 20%. I alt 6,9% angav, at det var en forælder og 14,7% et andet familiemedlem, og 5,8% at de var blevet krænket af en jævnaldrende kammerat. Aktuelt findes der ikke tilsvarende data om seksuelle overgreb blandt mænd og kvinder i Danmark. Omfanget af karakteren af seksuelt misbrug i barndommen er tidligere belyst ud fra registerdata og en gennemgang af politianmeldte sager (Helweg-Larsen 2000). Det omfattede alene sager kendt i offentligheden. Tabel 13.1.1 Andel blandt mænd og kvinder, der inden for det seneste år eller tidligere har været udsat for forskellige former for vold. Procent. Inden for det seneste år Er blevet skubbet, rusket eller slået med let hånd - mænd 4,8 17,9 74,1-3,2 100,0 - kvinder 2,8 14,1 79,2 0,0 3,9 100,0 Er blevet sparket, slået med knyttet hånd eller genstand - mænd 2,7 16,2 77,5 0,0 3,5 100,0 - kvinder 0,9 6,2 88,3 0,0 4,5 100,0 Er blevet kastet ind i møbler, vægge, ned ad trappe el.lign. - mænd 0,4 3,1 92,3-4,2 100,0 - kvinder 0,4 4,2 90,6 0,0 4,8 100,0 Har været udsat for kvælningsforsøg, angreb med kniv eller skydevåben - mænd 0,3 3,3 92,3-4,1 100,0 - kvinder 0,3 2,8 92,1 0,0 4,8 100,0 Anden form for vold - mænd 0,5 2,1 92,2-5,3 100,0 - kvinder 0,9 2,8 90,5 0,0 5,8 100,0 Nej Tidligere Uoplyst Ved ikke I alt 468
Tabel 13.1.2 Relationen mellem offer og overgriber. Procent. Nuværende ægtefælle/samlever 1,7 Tidligere ægtefælle/samlever 10,6 Nuværende/tidligere kæreste 8,4 Forældre/plejeforældre 6,9 Andet familiemedlem 14,7 En ven eller bekendt 17,2 Jævnaldrende legekammerat (<18 år) 5,8 En kollega på arbejdsplads 3,7 En fremmed 16,9 En anden person 13,5 *) Kun blandt dem, der har været udsat for seksuel tvang. Uoplyst regnet som nej (2,3% uoplyste). Gennem den aktuelle undersøgelse er det muligt at belyse det samlede omfang af seksuelle overgreb i barndommen, dvs. både de tilfælde af tvungen seksuel aktivitet, som er anmeldt, og dem der ikke bliver anmeldt. Kønsforskelle i fysisk vold og seksuelle overgreb Mænd oplever mere vold end kvinder, og forskellene er størst i de yngre aldersgrupper. Derimod rapporterer kvinder langt hyppigere seksuelle overgreb end mænd både når det drejer sig om seksuelt misbrug i barndommen og overgreb som voksne (figur 13.1.2). Konsekvenser af vold og seksuelle overgreb Oplevet vold eller angst for vold kan medføre frygt. Dette er belyst gennem spørgsmålet: Sker det, at risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb får Dem til at lade være med at færdes på øde steder i byen? I alle aldersgrupper er forekomsten af frygt større blandt kvinder end mænd - højst blandt de yngste kvinder, mens de ældste kvinder var mest frygtløse. I den aktuelle undersøgelse er en del af deltagerne spurgt om deres kontakt til sundhedsvæsenet. I alt 5,7% af mænd og 9,0% af kvinder, der havde oplevet vold, oplyste at de havde søgt lægehjælp i forbindelse med volden. Større andele blandt voldsofre (20,2% blandt mænd og 24,4% blandt kvinder) end blandt ikke-voldsofre rapporterer om dårligt helbred (henholdsvis 13,6% og 14,0%). Figur 13.1.2 Nogensinde oplevet fysisk vold og seksuelle overgreb blandt mænd og kvinder. Procent. 469
Andel der inden for det seneste år er blevet udsat for vold Percentage who have been exposed to violence within the past year 470
Fysisk vold 4,9% af voksne danskere har oplevet fysisk vold inden for de sidste 12 måneder. Mænd oplever hyppigere vold end kvinder. Hyppigheden er højst i den yngste aldersgruppe og falder betydeligt med stigende alder. 26,5% af 16-24-årige mænd har oplevet en eller flere typer af fysisk vold de sidste 12 måneder - 10,6% af 16-24-årige kvinder. Samlet har knap 134.000 mænd og knap 65.000 kvinder i Danmark oplevet fysisk vold inden for de sidste 12 måneder. Køn og alder: 6,0% blandt mænd og 3,8% blandt kvinder har oplevet fysisk vold inden for de sidste 12 måneder. Blandt mænd falder forekomsten fra, at godt én ud af fire har oplevet vold i den yngste aldersgruppe til knap 5 ud af 1.000 i aldersgruppen 67-79 år. Hver tiende kvinde i den yngste aldersgruppe har oplevet vold inden for de sidste 12 måneder, mod én ud af tusinde blandt 67-79-årige kvinder. Uddannelse: Forekomsten af vold er højst blandt personer med 10 eller færre års skoleuddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der er lav forekomst blandt funktionærgruppe I. Samlivsstatus: Forekomsten er højst blandt samlevende, 6,6%, og blandt enlige dvs. separerede/skilte og ugifte, henholdsvis 4,2% og 13,4%. Amt: Forekomsten af vold er generelt højst i amterne øst for Storebælt. Forekomsten ligger over landsgennemsnittet i Frederiksborg og Vestsjællands amter. Andel der inden for det seneste år er blevet udsat for vold blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 471
Andel der nogensinde har været udsat for fysisk vold og trusler om vold Percentage who have ever been exposed to violence 472
Fysisk vold og trusler om vold nogensinde. Livstidsforekomsten 28,9% af alle voksne danskere har nogensinde oplevet trusler om vold eller fysisk vold. Forekomsten er langt større blandt mænd end kvinder. 34,2% blandt mænd og 24,2% blandt kvinder. Den samlede livstids forekomst af vold er her defineret som fysisk vold og/eller udsættelse for trusler om vold, der var så alvorlige, at svarpersonen blev bange. Køn og alder: En større andel af mænd end kvinder har nogensinde oplevet vold og/eller trusler om vold. Samlet 34,2% af mænd og 24,2% af kvinder. Mere end halvdelen af mænd og en tredjedel af kvinder i den yngste aldersgruppe rapporter at have oplevet fysisk vold eller trusler om vold nogensinde. Kønsforskellene udjævnes med stigende alder og forekomsten blandt både mænd og kvinder falder med alderen. Faldet i forekomsten af nogensinde at have oplevet vold og/eller trusler om vold med alderen kan tolkes som udtryk for: a) At ældre husker volden dårligere end yngre b) At voldshyppigheden er tiltaget over årene c) Ændret opfattelse af hvad der er vold. Uddannelse: Det er personer med forholdsvis kort uddannelse og personer med meget lang uddannelse, der rapporterer en højere forekomst af vold og trusler om vold sammenlignet med de øvrige uddannelsesniveauer. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten af vold er størst blandt arbejdsløse, 42,9% har nogensinde oplevet vold eller trusler om vold. Samlivsstatus: Risikoen for nogensinde at have oplevet vold eller trusler om vold er større for separerede/skilte og ugifte, men også større for samlevende sammenlignet med gifte personer. I alt 40,5% af ugifte rapporterer nogensinde at have været udsat for vold. Amt: Forekomsten er større i Hovedstadsområdet, inklusive Frederiksborg Amt, end i de øvrige amter og forskellig fra landsgennemsnittet. Den laveste forekomst er i en række jydske amter. Forekomsten i Århus Amt er lidt under landsgennemsnittet. Andel der nogensinde er blevet udsat for vold blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 473
Andel der på grund af risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb undlader at færdes på øde steder i byen Percentage who because of the risk of exposure to violence or sexual assault avoids empty or desolate parts of the city 474
Frygt for vold Godt halvdelen af alle voksne undlader at færdes på øde steder af frygt for vold. 42,2% blandt kvinder og 9,4% blandt mænd undlader ofte eller af og til at færdes på øde steder. Sker det at risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb får Dem til at lade være med at færdes på øde steder? Ja ofte 10,1% Ja, af og til 16,4% Kun sjældent 24,2% Nej, aldrig 49,3% Ved ikke 0,0% Socioøkonomisk gruppe: Frygt for vold forekommer mest blandt førtidspensionister. Blandt beskæftigede er der lavest forekomst blandt faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Samlivsstatus: Enker og enkemænd rapporterer den største forekomst af frygt, mens det er i den gruppe, at der blev rapporteret den laveste forekomst af nogensinde at have oplevet vold og/eller trusler om vold. Frygt for vold er defineret som ofte eller af og til at undgå at færdes på øde steder. Køn og alder: I alle aldersgrupper rapporterer en større andel af kvinder end mænd frygt for vold. Blandt kvinder er forekomsten størst blandt de yngste, hvor 54,8% rapporterer frygt, mens de 45-66-årige og 80+årige er de mest frygtløse. Uddannelse: Der er ikke forskel mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Amt: Forekomsten af frygt er større end landsgennemsnittet i Københavns, Frederiksborg og Århus amter og lavere på Bornholm og i Viborg Amt. Andel der af frygt for vold undlader at færdes på øde steder. Blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 475
Andel der som barn er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet Percentage who as a child has been forced or who has been subject to attempts at forced sexual activity 476
Seksuelt misbrug i barndommen 5,0% har som barn oplevet at være tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet. Forekomsten er højst blandt piger, 8,1% mod 1,6% blandt drenge. 10,3% af 25-44 årige kvinder har oplevet seksuelt misbrug i barndommen. Definition: Seksuelt misbrug er defineret som enhver seksuel aktivitet, der er gennemført med tvang eller forsøgt gennemført med tvang. Der er ikke spurgt om specifikke seksuelle aktiviteter. Køn og alder: Forekomsten af seksuelt misbrug i barndommen er i alle aldersgrupper lavere blandt mænd end blandt kvinder - blandt kvinder er forekomsten højst blandt de 25-44 årige. Samlet rapporterer 1,6% af mænd og 8,1% af kvinder at have været udsat for misbrug. Uddannelse: Forekomsten er højere blandt personer med forholdsvis kort uddannelse, dvs. 10 eller færre års skolegang. Socioøkonomisk gruppe: Den højeste forekomst er blandt arbejdsløse, hvor 12,7% rapporterer misbrug i barndommen. Samlivsstatus: Separerede/skilte har størst forekomst, men også blandt ugifte og samlevende findes større forekomst af misbrug i barndommen sammenlignet med gruppen af gifte. Amt: Et enkelt amt skiller sig ud fra landsgennemsnittet. I Vestsjællands Amt har 6,7% oplevet seksuelt misbrug i barndommen. Der er tendens til en større forekomst i alle amterne øst for Storebælt, bortset fra Storstrøms Amt. Andel der som barn er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 477
Andel der som voksen er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet Percentage who as an adult has been forced or who has been subject to attempts at forced sexual activity 478
Seksuelle overgreb i voksenalder 2,7% har som voksen oplevet at være tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet. Seksuelle overgreb er hyppigst blandt kvinder. 4,7% af kvinder og 0,4% af mænd rapporterer overgreb. Forekomsten er størst blandt 25-44 årige kvinder. 5,9% har oplevet seksuelt overgreb. Seksuelt overgreb er defineret som enhver seksuel aktivitet, der er gennemført med tvang eller forsøgt gennemført med tvang. Der er ikke spurgt om specifikke seksuelle aktiviteter. Køn og alder: Forekomsten af seksuelle overgreb blandt voksne er lavere blandt mænd i alle aldersklasser. Der rapporteres en hyppighed på 0,5% eller lavere blandt mænd i de yngre aldersgrupper og blandt mænd på 67 år eller derover rapporteres slet ikke om overgreb. Blandt kvinder er forekomsten størst i de yngste aldersgrupper, henholdsvis 4,1% blandt 16-24 årige og 5,9% blandt 25-44 årige. Samlet rapporterer 0,4% af mænd og 4,7% af kvinder at have været udsat for seksuelt overgreb som voksne. Uddannelse: Der er ikke nogen forskelle i forekomsten mellem de enkelte uddannelseskategorier. Socioøkonomisk gruppe: Den højeste forekomst er blandt arbejdsløse, hvor 6,0% rapporterer seksuelle overgreb. I grupperne af beskæftigede er den lavere forekomst blandt selvstændige og faglærte arbejdere. Samlivsstatus: Sammenlignet med gifte har samlevende og alle grupper af enlige en større forekomst af seksuelle overgreb. Den højeste forekomst er blandt separerede/ skilte. Amt: Københavns og Frederiksberg Kommuner adskiller sig fra landsgennemsnittet med en større forekomst, og Nordjyllands Amt med en lavere forekomst. Andel der som voksen er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i 2000. 479