Økologi God afgræsning anbefalinger og regler
Forfattere Peter Stamp Enemark, Henriette Schmidt Hansen og Camilla Mejlhede Kramer, Dansk Kvæg Redaktion Camilla Mejlhede Kramer Følgegruppe Erik Andersen, Jysk Landbrugsrådgivning Kirstine Lauridsen, Kvæg LHN / LandboSyd Lars Bach Poulsen, Vestjysk Landboforening Layout Inger Camilla Fabricius Grafik Chr. E. Christensen, Camilla Mejlhede Kramer Fotos Camilla Mejlhede Kramer Udgivet af Dansk Kvæg, maj 2006 Tryk Zeuner Grafisk as Oplag 1.000 stk. ISBN 87-7470-936-4
Økolo God afgræsning anbefalinger og regler Dansk Kvæg har tidligere udgivet syv hæfter i serien om drøvtyggere og økologi >Yversundhed< >Paracitter indvoldsorm og coccidier hos kvæg på græs< >Veterinær homoøpati< >Små kalve på græs< >Økologiske får og geder< >Mælkeproduktion Økologi Får og Geder< >Fællesopstaldning af kalve<
fgræsning Forord De økologiske grundprincipper bygger på, at husdyrene skal leve under forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. Afgræsning anses som en naturlig adfærd for køer. Plantedirektoratets vejledning til økologisk husdyrproduktion er under konstant udvikling for at følge ændringerne og målsætningerne i den økologiske husdyrproduktion. Derfor er vejledningen i marts 2006 blevet præciseret specielt i forhold til størrelse af afgræsningsarealet, og den tid køerne skal være på græs. Formålet med dette hæfte er at give økologiske landmænd inspiration til god afgræsning fra planlægning til styring og opfølgning. I hæftet er der samlet erfaringer fra afgræsningssæson 2005. Ud fra erfaringerne er der lavet anbefalinger for, hvordan god afgræsning kan praktiseres. Bagerst i hæftet findes uddrag af vejledningen om afgræsning samt en oversigt over yderligere information. Dansk Kvæg vil gerne sige tak til de lokale kvægkonsulenter og landmænd, som har medvirket til dette hæfte og har delt deres erfaringer fra afgræsningssæson 2005. Camilla Kramer, Dansk Kvæg April 2006 God afgræsning Økologi 2
kologi Indhold Baggrund --------------------------------------------------------------------------------------- 4 Arrondering og klima kan gøre afgræsning besværlig ------------------------------- 4 Regler om afgræsning ------------------------------------------------------------------------ 6 Helhedsbilledet er vigtigt ------------------------------------------------------------------ 6 Planlægning og opnået afgræsning ----------------------------------------------------- 6 Erfaringsopsamling --------------------------------------------------------------------------- 7 Intensiv græsmarksstyring på ni bedrifter ---------------------------------------------- 7 Erfaringer fra landmænd og konsulenter ------------------------------------------ 7 Fokus forbedrer styringen af afgræsning ----------------------------------------- 7 Et eksempel fra intensiv græsmarksstyring -------------------------------------------- 8 Så meget græs som muligt ----------------------------------------------------------- 8 Landmandens erfaringer -------------------------------------------------------------- 9 Tre debatmøder om god afgræsning ---------------------------------------------------10 Rundtur på græsmarkerne -----------------------------------------------------------10 Køer skal være ude at æde frisk græs ---------------------------------------------11 Enkle regler -----------------------------------------------------------------------------11 Barrierer for succes med afgræsning ----------------------------------------------11 Landmændenes løsninger på barriererne ----------------------------------------11 Økologisk mælks fremtid ------------------------------------------------------------11 Spørgeundersøgelser-----------------------------------------------------------------------12 Robotmalkning og afgræsning ----------------------------------------------------------13 Anbefalinger for god afgræsning --------------------------------------------------------14 Daglig styring af dine græsmarker ------------------------------------------------------14 Planlægning af dine græsmarker --------------------------------------------------------14 Vejledningsteksten om afgræsning -----------------------------------------------------15 Mere information om afgræsning -------------------------------------------------------16 Hjælp til planlægning og styring af afgræsningen ----------------------------------16 Regler for økologisk produktion ---------------------------------------------------------16 Hæfter udgivet om afgræsning ----------------------------------------------------------16 3 God afgræsning Økologi
kologi Baggrund Økologisk produktion er karakteriseret ved, at dyrene skal på græs, hvilket er beskrevet i reglerne for økologisk jordbrugsproduktion. De økologiske kvægbedrifter bliver større og større, hvilket kan betyde, at bedrifterne har sværere ved at praktisere afgræsning på tilfredsstillende vis. I løbet af 2005 har der været forskellige tiltag vedrørende afgræsning på økologiske malkekvægsbedrifter. Der har været afholdt tre debataftener på økologiske malkekvægsbedrifter med god afgræsning som emne. Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt alle økologiske mælkeproducenter. Ni bedrifter har været fulgt meget tæt med hensyn til deres græsmarkstyring, og der er skrevet en hovedopgave om robotmalkning og afgræsning på økologiske malkekvægsbedrifter. Resultater, erfaringer og holdninger fra de nævnte initiativer danner grundlaget for anbefalingerne i denne pjece. Formålet med pjecen er at bidrage med viden om god afgræsning, som den enkelte kvægbruger kan bruge i sin planlægning og styring af afgræsning. Arrondering og klima kan gøre afgræsning besværlig Strukturudviklingen sætter sit præg på den økologiske mælkeproduktion. I perioden fra 1996 til 2005 er der sket en fordobling af kvoten pr. bedrift. Større besætninger giver en udfordring i forhold til det samlede afgræsningsareal og specielt til markernes beliggenhed i forhold til stalden, arronderingen. Jordtype og klima er faktorer, der påvirker afgræsningen, og som landmanden ikke kan styre. Klimaet i afgræsningssæsonen 2005 har været vanskeligt, det viser følgende figurer. Figur 1 viser, at det har været forholdsvis varmt og med lav nedbørsmængde ind til midt i juli. Konsekvensen heraf ses i figur 2, som viser den gennemsnitlige græsvækst. På grund af tørken og kulden blev græsvæksten mindre i forhold til normalkurven til sidst i maj måned. Herefter var græsvæksten i en kort periode høj for derefter at falde igen. Resultatet blev en meget varierende græsvækst, som gjorde styringen af køernes græsoptag vanskelig. God afgræsning Økologi 4
Temperatur, C 30 25 20 15 10 5 0 Nedbør, mm. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Figur 1. Temperatur og nedbør (Ringkøbing Amt). 01-06-05 06-06-05 11-06-05 16-06-05 21-06-05 26-06-05 01-07-05 06-07-05 11-07-05 16-07-05 21-07-05 26-07-05 31-07-05 05-08-05 10-08-05 15-08-05 20-08-05 25-08-05 30-08-05 Nedbør Middel temp. Max temp. Figur 2. Græsvæksten i 2005 i forhold til normalkurven (Ringkøbing Amt). Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. 5 God afgræsning Økologi
fgræsning Regler om afgræsning Medio marts 2006 kom vejledningsteksten om afgræsning fra Plantedirektoratet. Teksten skal ses som en præcisering af reglerne formuleret i forordningen (EØF nr. 2092, 1991) og bekendtgørelsen om økologisk jordbrugsproduktion (nr. 244, 2004). Vejledningsteksten er blevet præciseret specielt i forhold til størrelse af afgræsningsarealet (normalt 0,1-0,2 ha pr.ko), og den tid køerne er på græs (seks lyse timer om dagen). Disse ændringer er beskrevet i de grønne kasser nederst på siden. Selve vejledningsteksten kan læses side 15 i pjecen. Helhedsbilledet er vigtigt Seks lyse timer på græs Det vigtigste er, at køerne kommer ud i perioden fra den 15. april til den 4. november, hvis ellers hensyn til dyrene og vejrforhold tillader det og minimum 150 dage. Det er ikke en ændring af tidligere praksis, men en præcisering af, at køerne skal være ude så længe forholdene tillader det. Alle køerne skal være på græsmarken i mindst seks lyse timer dagligt og have mulighed for at æde frisk græs. Vejledningsteksten angiver retningslinier under normale omstændigheder, hvilket vil sige, at der tages hensyn til den enkelte bedrift. Kontrollanterne fra Plantedirektoratet vil under et besøg danne sig et helhedsbillede af afgræsningsforholdene. Er der tvivl om afgræsningen er tilstrækkelig, spørges der ind til de forhold, som er beskrevet i den nye vejledningstekst. Forholdene beskrevet i vejledningen er normalt passende, for at køerne kan optage tilstrækkeligt græs. De nævnte størrelser skal betragtes som vejledende krav. Planlægning og opnået afgræsning Det er vigtigt med en god planlægning og at sørge for, at forudsætningerne for at opfylde de vejledende krav er til stede. Men skulle der ske noget uforudset på trods af en realistisk planlægning, så den planlagte græsproduktion ikke kan opnås, bliver der ikke sanktioneret. Eksempler kan være tørke eller at planlagte græsmarker slår fejl. Normalt mindst 0,1 0,2 ha pr. ko Her bør ordet normalt bemærkes, idet afgræsningsarealet skal være tilpasset omstændighederne på græsmarken, hvor der skal tages hensyn til om udbudet af græs og kvaliteten er god eller mindre god, så køerne kan være på afgræsningsarealet seks timer dagligt. God afgræsning Økologi 6
Erfaringsopsamling Intensiv græsmarksstyring på ni bedrifter Udbinding Indbinding Ni landmænd gennemførte fra april til november 2005 en intensiv græsmarksstyring i samarbejde med deres lokale kvæg- og planteavlskonsulenter. Aktiviteterne er skitseret i figuren. Den intensive græsmarksstyring har inkluderet besøg før og efter udbinding samt besøg af kvægkonsulenten én gang om måneden. Desuden har der været to fællesbesøg med planteavlskonsulenten først i afgræsningssæsonen. Der er lavet endagsfoderkontrol to gange om måneden i hele perioden. Derudover er der udtaget fire græsanalyser i maj og juni. Græsprognosen er benyttet efter behov. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov Planlægningsbesøg i april og opgørelse af udbyttet af marken i november Besøg af kvægkonsulent Fællesbesøg af kvægkonsulent og planteavlskonsulent Der laves EFK Erfaringer fra landmænd og konsulenter Vejrforholdene i afgræsningssæsonen er afgørende for græsvæksten. De svingende vejrforhold har ikke kun indflydelse på græsmængden, men også på kvaliteten af græsset, da protein- og sukkerniveauet let påvirkes. Dette påvirker køernes ædelyst af græsset. En tæt opfølgning er derfor vigtig for at kunne justere tilskudsfoderet og dermed også undgå ydelsesfald. Flere af de deltagende landmænd har haft stor gavn af de hyppige græsanalyser og endagsfoderkontrol hver 14. dag til styring af sammensætning og mængde af foderrationen på stald. Ikke mindst er det problematisk, når græsvæksten svigter, idet der ikke er alternative græsmarker til rådighed. Specielt kan arealerne være begrænset i forbindelse med omlægning af afgræsningsarealer tæt på gården. Problemer med drivveje, der ikke kan bære den tunge trafik er værst i våde perioder. Dette har givet problemer på nogle af bedrifterne midt på sommeren. Det er vigtigt at etablere drivveje, der kan holde i al slags vejr. Erfaringen er, at arealer som bliver optrådt om foråret giver nedsat græsvækst resten af sæsonen. En tæt opfølgning af græsmarken er vigtig, da vejret har indflydelse på både græsmangden og -kvaliteten. En klar afgræsningsstrategi er en forudsætning for succesfuld afgræsning ud fra de givne muligheder. Vedholdende og rettidig græsmarkspleje over sæsonen har hjulpet flere landmænd til en større græsoptagelse hos køerne. Afgræsningen har især været en udfordring for de landmænd, hvor der er begrænset areal til afgræsning. Fokus forbedrer styringen af afgræsning Konklusionen fra de deltagende landmænd er, at øget fokus på afgræsningen giver større kontrol med køernes afgræsning. Derudover mener de deltagende, at opfølgningen hver 14. dag har været en god hjælp til styring af suppleringsfoderet og selve managementdelen omkring 7 God afgræsning Økologi
Beliggenheden af afgræsningsarealet i forhold til stalden er vigtig, så køerne ikke skal gå langt. Her er afgræsningsarealet skitseret med gult. ko God afgræsning Økologi 8 God afgogi afgræsning med hensyn til foldstørrelse, græsmarkspleje og strategi. Alle deltagere mener dog stadig, at afgræsning er en faglig udfordring, der kun bliver større, når det tilgængelige græsareal er lille og græstilvæksten svigter. Den intensive græsmarksstyring, som de ni landmænd har gennemført, har vist, at afgræsning kan lykkes ved en grundig planlægning, styring og opfølgning, der tager hensyn til forudsætningerne på bedriften. Erfaringerne, resultaterne fra græsanalysen og andelen af græs i foderrationen fra de ni bedrifter kan læses på LandbrugsInfo på adressen www.landscentret.dk/okokvaeg. Nedenstående er et eksempel på en af disse bedrifter. Et eksempel fra intensiv græsmarksstyring Besætningen består af 285 køer. Bedriftens areal er 353 ha, hvoraf 139 ha benyttes til afgræsning til køerne. Arealet til afgræsning er skitseret med gult på figuren. Der er overvejende kløvergræs på afgræsningsmarkerne. Jordtypen er grovsandet jord, JB nr. 1. Så meget græs som muligt Strategien på denne bedrift er, at køerne skal optage så meget græs som muligt i dagtimerne. Vi har arronderingen til en god dagafgræsning, og det skal udnyttes fuldt ud, fortæller landmanden.
Tabel 1. Planlægning og opfølgning af græsareal og -optag samt tid på græs. Ha græs/ko FE græs/ko i alt FE græs/ko/dag Timer/ko/dag ude Planlagt 0,35 1.020 6,5 8 Opnået 0,35 946 6,1 8 Efter afgræsningssæsonen er det vigtigt at følge op på, om de planlagte mål er opnået. Her skal der være tid til at tænke over, hvorfor eller hvorfor ikke målene for den planlagte afgræsning blev opfyldt. Tabel 1 viser, hvad der er planlagt og opnået i denne besætning i afgræsningssæsonen 2005. % 60 50 40 30 %FE %ts Figur 3 viser, hvor stor en andel græs køerne har optaget af den samlede foderration. I figur 4 er vist hvor mange kg tørstof pr. FE, græsset indeholdt i følge græsanalyserne. > Landmandens erfaringer: Konstant græskvalitet, græsmarkspleje og en tilstrækkelig foderoptagelse er en faglig udfordring. Vi har altid været glade for rådgivningen omkring afgræsning, det passer fint til vores type bedrift, siger landmanden 20 10 0 08-apr 28-maj 17-jul 05-sep 25-okt Dato Figur 3. Andelen af græs i foderrationen over afgræsningssæsonen. Kg ts/fe 1,3 1,2 1,1 Med en besætning af vores størrelse er der mange grunde til en god planlægning og opfølgning. Den tætte opfølgning gør styringen så præcis som praktisk mulig, og fokus holdes på afgræsningen, som vi synes er så vigtig, da vi ønsker en stabil mælkeproduktion sammen med en høj græsoptagelse i dagtimerne forklarer landmanden 1,0 0,9 0,8 08-apr 28-maj 17-jul 05-sep 25-okt Dato Figur 4. Græsanalyse af kg ts/fe over afgræsningssæsonen. 9 God afgræsning Økologi
Rundtur på græsmarken i forbindelse med debatmøde om god afgræsning. Foto: Karen Munk Nielsen, Økologisk Jordbrug God afgræsning Økologi 10 d affgræsning Græsanalyserne, sammenholdt med vejret, har givet os mere viden. Græsprognosen har vi ikke brugt så meget, men vi har sammenholdt græsanalyserne med græskurverne på Landbrugsinfo. God planlægning og opfølgning sikrer, at vi overholder reglerne for afgræsning. Vi forsætter helt sikkert med opfølgning på afgræsningsstyringen næste år, fordi vi ønsker at udnytte så meget frisk græs, som vi kan og har mulighed for. Tre debatmøder om god afgræsning I august og september 2005 blev der blevet afholdt tre debatmøder i Syd - Midt og Vestjylland hos tre økologiske mælkeproducenter, der alle har deltaget i den intensive græsmarksstyring sommeren over. Formålet med debatmøderne var at få de økologiske mælkeproducenter til at diskutere hvilke muligheder og barrierer, der er for en vellykket afgræsning, og hvad man kan anse som værende en god afgræsning. Rundtur på græsmarkerne Debatmøderne startede med en rundtur på afgræsningsmarkerne, hvor værten sammen med den lokale
planteavlskonsulent eller kvægbrugskonsulent gennemgik den strategi, der var valgt ud fra stedets forudsætninger. Rundturene på markerne viste, at selv med meget forskellige rammer, kan man opnå en tilfredsstillende afgræsning. Køer skal være ude at æde frisk græs Efter traveturen på markerne stod programmet på debat med overskriften Hvad er god afgræsning? Er det 8 timer ude og 2 FE i græsoptagelse? Nej, det giver i følge landmændene et dårligt miljø, og køerne har frem for alt for god tid. Er det 4 timer ude og 4 FE i græsoptagelse? Nej, det er umuligt i praksis og for tæt på den konventionelle driftsform. Køerne er ude i 3 timer og æder i alt 8 FE friskt grønthøstet græs? Det er for arbejdskrævende. Mange påpegede vigtigheden af, at forbrugerne kan se køerne på græs, blandt andet derfor er det for lidt tid på græs. Landmændene mener, at god afgræsning er en situation, hvor koen aktivt æder, mens den er ude, og at udbuddet af græs passer til den tid køerne afgræsser. Samtidig indebærer det, at forbrugeren kommer forbi og ser koen på marken. For at dette skal lykkes bør god afgræsning være, at koen er på græs i mange timer på en mark med et godt udbud af græs. Enkle regler De fremmødte landmænd var enige om, at de nye regler for afgræsning skal bygge på enkle retningslinier, der er lette at arbejde med og lette at kontrollere. De skal være fleksible, så der kan tages hensyn til alle de forskellige forudsætninger, som landmændene har på deres bedrifter. Flere har peget på ha græs pr. ko som et fornuftigt bud på en retningslinie. Barrierer for succes med afgræsning De fremmødte landmænd blev spurgt om, hvilke barrierer de ser for at få succes med afgræsningen på deres bedrifter. Til det svarede de: Arrondering Voksende besætningsstørrelser Etablering af holdbare drivveje Sædskifte og kløvertræthed Fluestik hos goldkøerne i juli og august Tid og styring af græsmarkerne. Landmændenes løsninger på barriererne Arronderingsproblemerne må afhjælpes ved at købe mere jord, bygge ny stald et andet sted eller bygge tunneller for at komme forbi eventuelle veje, der spærrer for tilgangene til græsmarker. Besætninger, der kommer op på et koantal, der praktisk udelukker afgræsning må lægge om til konventionel produktion. Det samme gælder de, der ikke har viljen til at bruge tid og energi på at få afgræsningen til at fungere. Stikfluerne gør, at mange ønsker en legalisering af at tage goldkøerne ind forebyggende. Økologisk mælks fremtid Alle de fremmødte producenter var enige om, at fremtiden for økologisk mælkeproduktion indebærer køer på græs. En sagde Det er sørgeligt, at vi nu er nødsaget til at have denne diskussion, fordi der findes enkelte store besætninger, der ikke har haft køerne ude på græs. I følge producenterne skal økologisk mælk i fremtiden sælges på det højere indhold af vitaminer end konventionel mælk, og forbrugerkontakten og forståelsen for den økologiske produktion i forhold til den konventionelle skal fremmes. God afgræsning er, når køerne aktivt æder græs, og forbrugerne ser køerne ude. 11 God afgræsning Økologi
kologi Spørgeundersøgelser I 2005 modtog cirka 500 økologiske mælkeproducenter et spørgeskema, hvoraf lidt over 200 mælkeproducenter svarede tilbage. Formålet med spørgeundersøgelsen var at få et billede af, hvilke udfordringer der er forbundet med god afgræsning. Spørgeundersøgelsen viser blandt andet, at landmænd med under 100 køer vurderer, at det er tidsbesparende at sende køerne på græs i modsætning til landmænd med flere end 150 køer. Landmænd med flere end 150 køer ville få svært ved at opfylde et krav om at have køerne otte timer på græs, eller at køerne skulle optage otte FE græs ved afgræsning. Langt de fleste besætninger ser afgræsning som et vigtigt led i at opretholde køernes sundhed, dog ser besætninger med over 150 køer ikke den samme positiv sammenhæng mellem afgræsning og køernes sundhed. Næsten alle landmænd har afsat minimum 0,1 ha pr. ko til afgræsning, og omkring halvdelen af landmændene med mindre end 150 køer har over 0,3 ha pr. ko. Samlet set viser undersøgelsen, at afgræsning er vigtig for økologernes image. De økologiske landmænd tager afgræsning alvorligt, og der ydes en stor indsats for at få afgræsning til at lykkes. Svarene fra undersøgelsen kan læses på LandbrugsInfo på adressen www.landscentret.dk/okokvaeg God afgræsning Økologi 12
Erfaringer med robotmalkning og afgræsning 1) Benyt markens græskvalitet og -udbud til at motivere koen til at gå ud, køerne går gerne langt, hvis der er et godt udbud. 2) Lok nogle af køerne ind før resten hentes på marken, for eksempel med udfodring af friskt grovfoder, så køen til robotten mindskes. Robotmalkning og afgræsning Der kan være flere udfordringer til landmandens styring af bedriften under afgræsning i en besætning med malkerobotter end ved et traditionelt malkeanlæg. Det skyldes blandt andet, at arealerne skal ligge tæt ved gården, da det skal være muligt for køerne frivilligt og rettidigt at komme til robotten. Store besætninger giver en større udfordring til management omkring malkerobotter og afgræsning, da der skal være en højere grad af koordinering af kotrafikken og større krav til arronderingen af afgræsningsarealer i forhold til stalden. Nogle af anbefalingerne fra en hovedopgave om robotmalkning og afgræsning i fem økologiske bedrifter i sæsonen 2005 er angivet i faktaboksen. Erfaringerne fra de fem økologiske bedrifter med malkerobotter kan læses på LandbrugsInfo under www.landscentret.dk/okokvaeg 3) Hent køerne fra græsmarken til stalden, ved døgnafgræsning bør de hentes mindst to gange dagligt, ellers kan det have en negativ indvirkning på ydelsen. 4) Lad køerne få tid til at vænne sig til en eventuel ny indretning af stalden. 5) Overvej den ønskede malkefrekvens i afgræsningssæsonen, et mindre fald i malkefrekvensen er ikke umiddelbart lig med et ydelsesfald. 13 God afgræsning Økologi
fgræ God afgræsning Økologi 14 d afing Anbefalinger for god afgræsning Ud fra debataftenerne, erfaringerne fra den intensive græsmarksstyring og projektet om robotmalkning og afgræsning er der udarbejdet ni anbefalinger til, hvordan der kan opnås en god afgræsning. En god afgræsning hænger sammen med en god styring af græsmarkerne, så køerne over afgræsningssæsonen kan opnå et tilfredsstillende græsoptag og den planlagte mælkeydelse. Sammenspillet mellem den valgte styring af græsmarken og køernes græsoptag og ydelse er skitseret i figuren. Daglig styring af dine græsmarker Følg græsmarkerne dagligt og tjek græshøjden, tætheden, kløver- og buskgræsandelen. Kvaliteten og udbuddet af græs indvirker på køernes græsoptag. Se på græsset, når køerne hentes og planlæg, hvad der skal ske næste dag og længere frem i tiden. Reguler foderet på stald efter græsudbuddet og kvaliteten. Nedsæt mængden af grovfoder, når der er græs nok på marken. Planlægning af dine græsmarker Hav fokus på afgræsningen, benyt for eksempel erfagrupper og sparring med konsulenter. Lav en afgræsningsstrategi ud fra de givne muligheder, start før køerne kommer på græs. Styring af græsmark Køernes - græsoptag -ydelse Sørg for et stort areal til rådighed til afgræsning. Et lille afgræsningsareal er især problematisk, hvis græsvæksten svigter. Etabler holdbare drivveje, som kan klare en tung trafik også i de våde perioder. Evaluer efter afgræsningssæsonen hvad der gik godt og mindre godt, så planlægningen til året efter kan blive endnu bedre. Glem ikke den økologiske tankegang, køerne skal på græs om sommeren. Afgræsning kan have en positiv effekt på køernes sundhed og velfærd og forbrugernes syn på mælkeproduktionen.
Vejledningsteksten om afgræsning Fra den 15. april til den 1. november skal dyrene have adgang til afgræsning, når vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Dyrene skal være på afgræsningsarealet mindst seks lyse timer, dagligt i denne periode. Hvis det er nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd, kan de dog holdes på stald i kortere perioder. Eksempler herpå er sygdom, eller hvis de plages af stikfluer. Dyrene skal dog altid være på græs mindst 150 dage i sommerperioden. Ved afgræsning forstås, at dyrene har et reelt optag af frisk, afbidt græs. Afgræsningen skal fremgå af foderplanen eller foderoversigten, se nedenstående eksempel. Afgræsningsarealerne skal være så store, at de ikke trædes op eller overgræsses. For eksempel kan en optrådt eller nedgræsset fold, hvor dyrene tildeles høstet græs eller andet grovfoder, ikke sidestilles med et afgræsningsareal. For malkekvæg skal den daglige drift, for eksempel fodring på stald, forholdene omkring malkning og adgang til drikkevand på afgræsningsarealerne tilrettelægges, så det sikres, at køerne afgræsser tilstrækkeligt. For malkekvæg vil afgræsningsarealet normalt være stort nok, hvis der er mindst 0,1 til 0,2 ha pr. dyr, afhængigt af græssets vækst og kvalitet. Afgræsningsarealet må forventes at skulle være større end 0,2 ha, hvis der er tale om arealer med lavere udbytte end sædskiftegræsmarker, så som vedvarende græsarealer med MVJ-aftale. Status (øko-procent eller oml. foder) Fra egen bedrift eller indkøbt Tørstof pr. dag pr. dyr Heraf grovfoder (kg tørstof) Øko. Oml. Ikke-øko. Afgræsning Øko. Egen 6 6 Helsæd Oml. Egen 4,9 4,9 Grønpiller Øko. Købt 1,1 1,1 Byg Øko. Egen 4,0 A 100 100 % Øko. Købt 2,0 Mineraler Ikke-øko. Købt Total 13,1 4,9 0 12,0 I alt kg tørstof 18,0 12,0 Tabel 2. Eksempel på foderplan for malkekøer i afgræsningsperioden Foderplanen viser, at kravet om økologisk foderandel og maksimalt 30/60 % omlægningsfoder og minimum 60 % grovfoder er overholdt. Endvidere viser planen afgræsningen, som ved god planlægning kan udgøre mindst 25 % af det daglige foderoptag. Procent 72,7 % 27,2 % 0 66,7 % 15 God afgræsning Økologi
kologi Mere information om afgræsning Erfaringerne fra afgræsningssæson 2005 samt nyeste viden om afgræsning findes på hjemmesiden: www.landscentret.dk/okokvaeg, som løbende bliver opdateret. Hjælp til planlægning og styring af afgræsningen Regnearket Afgræsningsplan, som med fordel kan benyttes til planlægning. På én sides udskrift giver det et overblik over hvor meget græs, der er til rådighed i afgræsningssæsonen. Se www.landscentret.dk/okokvaeg og klik dig videre under Afgræsning. Græsprognosen, som udtrykker, hvordan vækst og kvalitet forventes at udvikle sig i den kommende uge. Nu også med bud på græssets indhold af protein, sukker og foderværdi. Se www.planteinfo.dk og klik videre under Afgrøder > Græs > Græsprognose. Regler for økologisk produktion Økologireglerne kan findes på hjemmesiden www.lr.dk/okologi > Regler for produktion Her er det blandt andet muligt at finde den gældende Vejledning for Økologisk Jordbrugsproduktion. Hæfter udgivet om afgræsning Parasitter Indvoldsorm og coccidier hos kvæg på græs (1997). Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Små kalve på græs (2001). Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Drivveje til køer (2005). Pjecen kan læses på hjemmesiden www.lr.dk/byggeri. Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik. Hæfterne kan bestilles på hjemmesiden: www.netbutikken.landscentret.dk God afgræsning Økologi 16