FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper

1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer og principper...4 Indsatstrappen...7 Opfølgningsprincippet...9 Sverigesmodel i en Ballerupoptik...10 Tidlig opsporing...10 Når der skal iværksættes mere hjælp...10 Hvordan er vi blevet klogere på valget af en Sverigesmodel?...12 Mål for en Sverigesmodel i Ballerupoptik...12 Styrkelse af den tidlige opsporing og indsats. De første trin på indsatstrappen:...12 Konkrete tiltag i myndighed:...12 Konkrete tiltag på tværs af myndighed og udfører efter modtaget underretning:...13 Konkrete tiltag i forhold til tilbudsviften...13 Tidsplan...13

2 Indledning I Ballerup Kommune vægter vi børns deltagelse i betydningsfulde fællesskaber. Alle børn har ret til at være en del af fællesskaber. Fællesskaber, der medvirker til, at børn og unge oplever sig som værdifulde og ligeværdige i samspillet med andre. Og fællesskaber, som rummer alle børn uanset herkomst og forudsætninger. Vi ønsker, at alle børn i Ballerup bliver modstandsdygtige og livsduelige, så de bliver i stand til at opnå de ting i livet, som de drømmer om. Vi er optaget af, at give alle børn de bedste muligheder for at opleve sig som en del af det almene miljø. Hvis der i perioder af barnets liv, skal sættes konkret ind med hjælpeforanstaltninger, skal det ske med sigte på, at barnet og familien får opnået den nødvendige styrke til selv at klare hverdagens strabadser. Ingen børn i Ballerup Kommune skal opleve sig alene. Oftest er der et vigtigt netværk af familie og professionelle, der står klar til at bidrage til at ændre barnets situation. Dette netværk ønsker vi at sætte i spil, for de der er tættest på barnet udgør også den bedste mulighed for omsorgsfuldt at kunne støtte op om den nødvendige forandring. Vi ønsker at kunne sætte ind allerede før bekymringerne vokser sig så store, at der skal sættes mere ind. Det betyder, at vi skal arbejde både forebyggende og med tidlig indsats, så vi sammen med familien og det øvrige netværk, kan bidrage til mindre indgribende løsninger. Når det ikke altid er nok, og der skal iværksættes foranstaltninger, ønsker vi at være tættere på familierne, så vi kontinuerligt har fokus på hvad der virker, og justere, det der ikke virker. Vi ønsker en tilgængelighed for familierne og for de andre professionelle omkring barnet, så vi i et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde har barnets udvikling i centrum. Med valget af metoden Signs of Safety fokuserer vi på, hvordan vi sikrer, at barnet ikke lider overlast. Det er en systemisk, løsningsfokuseret metode som har øje for, at det er systemet omkring barnet, der bidrager til løsningen af de reaktioner barnet har på de belastninger, det udsættes for. Dermed flytter vi ansvaret for barnets udvikling væk fra barnet selv til miljøet omkring det. Alle i barnets netværk er betydningsfulde og kan bidrage til den nødvendige udvikling for barnet. For at sikre en fælles indsats og dermed opnå de bedste resultater, er det professionelle metodefællesskab en vigtig vej dertil. Ved fokus på læringsmiljøet omkring barnet, kan det pædagogiske arbejde i høj grad medvirke til at barnet oplever sig som vigtig og ligeværdig i fællesskaberne. Metoden Pædagogisk Analyse er en systemisk, løsningsfokuseret metode, der har øje for de voksnes tilrettelæggelse og

3 strukturering af den læring barnet kan profitere af. Det er et metodevalg, som Center for Skoler, Institutioner og Kultur står for at skulle træffe med henblik på en implementering i 2017. For at opnå en højere kvalitet i de indsatser og tilbud, vi som kommune ønsker at kunne give alle børn, har vi brug for en ændring af måden vi samarbejder og inddrager hinanden på både i familiens professionelle og private netværk. Vi bliver nødt til at lade os inspirere til både at kunne bruge forskningsresultater og andre kommuners lignende erfaringer, for hele tiden at blive bedre. Vi skal være modige og turde invitere andre ind i løsningerne. Oftest vil de bedste løsninger kunne findes helt tæt på barnet. I Sverige og i flere danske kommune har man taget stilling til og stillet krav til kvaliteten i det tidlige forebyggende arbejde og inddragelsen af det betydningsfulde netværk, der er omkring alle børn. Formålet er, at styrke børnene til at mestre deres eget liv. I Ballerup ønsker vi at omlægge og kvalificere arbejdet med den tidlige, forebyggende indsats og myndighedsarbejdet. Det kræver en investering på flere forskellige områder, hvor den allerstørste vil være i at rykke tættere sammen i både det professionelle og det private netværk. På de følgende sider vil vi beskrive de tanker, der har dannet afsæt for en ændring af arbejdet med børn og unge i hhv. Sverige og i Herning. Vi vil beskrive, hvordan vi tænker et lignende program kunne indføres i Ballerup både i den konkrete organisering i myndighedsafsnittet og i det tværsektorielle/- faglige samarbejde.

4 Sverigesmodellen elementer og principper Sverigesmodellen eller Den svenske model refererer til principper for de socialfaglige indsatser, der blev udviklet i den lille by Borås i Sverige i forbindelse med landets økonomiske krise i 2004, hvor der var behov for at kunne handle anderledes på anbringelsesområdet. Herning fulgte senere op med en lignende model, tilpasset danske forhold og lovgivning. KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) fulgte udviklingen i Borås tæt, og udkom i 2012 med rapporten Tæt på en svensk kommune. Rapportens indledning kobler udviklingen på det danske socialfaglige område med det svenske: Med Barnets Reform og Anbringelsesreformen er der lagt op til, at området for udsatte børn og unge skal tænkes anderledes. Bl.a. skal flere børn i familiepleje herunder slægt og netværk samt de såkaldte kommunale plejefamilier. Samtidig er området udgiftstungt i en sådan grad, at det presser andre velfærdsydelser. I denne situation er der inspiration at hente i Sverige. KREVI har således tidligere dokumenteret, at sammenlignet med Danmark så har Sverige lavere udgifter til udsatte børn og unge, kortere anbringelsestider og relativt flere anbragte i familiepleje end på institution. Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at det går ud over kvaliteten. I denne undersøgelse er vi gået helt tæt på en svensk kommune for at afdække, hvordan man her arbejder med udsatte børn og unge og bl.a. set på, hvordan organiseringen og styringen af området foregår. Inspireret af principperne fra Borås igangsatte Herning kommune deres såkaldte Sverigesprogram. Formålet med programmet var, at opnå en mere effektiv ressourceudnyttelse på det specialiserede område for udsatte børn, unge og familier. Dette mål skulle bl.a. indfries gennem en omlægning af kommunens myndighedsarbejde, hvor der som et forsøg blev etableret et tværfagligt Sverigesteam i fire af kommunens skoledistrikter. Sverigesteamet, som består af myndighedsrådgivere, PPR og sundhedsplejersker, er særligt kendetegnet ved, at hver rådgiver har langt færre sager end normalt, samt at den tværfaglige organisering er styrket. Af KORAs midtvejsevaluering Sverigesmodellen i Praksis erfaringer fra Herning Kommune efter to år fra 2015, fremgår at fire faktorer er centrale for den ændrede praksis; faktorerne er følgende: Tidlig indgang i sagerne: Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en modtagelsesfunktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed skift i sagsbehandler, og der kan laves et sammenhængende og ikke mindst planlagt forløb fra start.

5 Tværfaglighed: Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og koordination. Alle faggrupper peger på dette som en væsentlig styrke ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og fagligt vedkvalificerede forløb. Tilgængelighed: Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer (PPR) og familier oplever alle, at det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere. Mere dialog med familier og leverandører: Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de derigennem bliver mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn, unge og familier, som leverandørerne arbejder med. Sverigesprogrammets formål er ifølge Herning Kommune at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge. Dette formål skal realiseres gennem implementeringen af en række nye perspektiver i arbejdet med udsatte børn, unge og familier: 1. Et perspektiv på tilknytning i almen området: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk. 2. Et vidensperspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området. 3. Et økonomisk perspektiv: At få mere for mindre på en klog måde. 4. Et tværfagligt perspektiv: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor børn og unge og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. 5. Et sundhedsfremmende perspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres families mulighed for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt. 6. Et inkluderende perspektiv: Så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes.

7. Et beskæftigelsesfremmende perspektiv: Så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie. 6 Både i Borås og i Herning arbejdes med en tæt sammenhæng mellem forebyggelsesområdet og foranstaltningsområdet; projektet i Herning beskæftiger sig med både forebyggelsesområdet som omfatter tilbud i primærsektor, uden myndighedsinvolvering samt med foranstaltningsområdet som arbejder med nedsat sagstal hos sagsbehandlerne ud fra en tænkning om at færre sager hos den enkelte sagsbehandler, giver mulighed for tættere opfølgning på foranstaltninger med det formål enten at bibeholde indsatsen på et af indsatstrappens lave trin eller at nedbringe foranstaltningen fra et højt til et lavere trin. Herning er kommet frem til et sagstal på 20 sager pr. rådgiver.

7 Indsatstrappen Centralt i Sverigesprogrammet står indsatstrappen. Det vil altid skulle tilstræbes at komme nedad trappen igen, hvis man har været nødt til at anvende et af de højere liggende trin som en start. Det første trin på trappen er forebyggelse, som vægtes højt i Borås. Kommunen har en bred indsatsvifte. Andet trin på indsatstrappen er hjemmebaserede indsatser. Ligesom ved forebyggelse er opfattelsen her, at indsatser, der gives tidligt, både er bedre og billigere end anbringelser. Samtidig bruges de hjemmebaserede indsatser til at bringe børn og unge ned ad indsatstrappen igen, dvs. at indsatsen kan gives under og efter en anbringelse og evt. være med til at forkorte anbringelsestiden.

8 Det tredje trin på indsatstrappen er anbringelse i slægt og netværk. Ca. 25 % af kommunens anbringelser i familiepleje sker i slægts- eller netværksfamilier. Det høje antal understøttes bl.a. af kommunens systematiske brug af netværksmøder og af den svenske sociallovgivning, som kræver, at det altid skal undersøges, hvorvidt et barn eller en ung kan anbringes hos slægtninge eller i en netværksfamilie. Det fjerde trin på indsatstrappen er anbringelse i plejefamilie. Borås Kommune benytter sig af forskellige typer af plejefamilier. Kommunen har således både egne almindelige plejefamilier og såkaldte eksterne konsulentstøttede plejefamilier. Sidstnævnte tager sig af de mere problemfyldte sager og har adgang til konsulentstøtte 24 timer i døgnet alle ugens dage. Sidste trin på trappen er anbringelse på institution. I Borås er 26 % anbragt på en institution, her tilstræbes, at en anbringelse på en institution maksimalt skal være på seks måneder, og herefter skal andre indsatser tage over. Et ophold på en institution har således til formål at bryde en uhensigtsmæssig adfærd, hvorefter barnet eller den unge skal sendes nedad indsatstrappen igen.

9 Opfølgningsprincippet Opfølgningsprincippet er et andet centralt element i Sverigesmodellen. I Hernings Sverigesteam arbejdes med opfølgning efter to uger i anbringelsessager, opfølgningen sker herefter hver 6. uge. Ved forebyggende foranstaltninger følges op fire uger efter iværksættelse og herefter hver 3. måned. Herudover er der tæt løbende kontakt udover de egentlige opfølgninger. Der er tæt kontakt til leverandører, sagsbehandlere deltager ikke kun i planlagte møder, men møder op på eget initiativ. Tanken med den tætte opfølgning er at en løbende dialog giver bedre mulighed for fokus i indsatsen. Følgende principper og elementer er fra Herningmodellen : Indsatstrappen Opfølgningsprincippet Perspektivet på tilknytning til almenområdet Vidensperspektivet Tværfagligt perspektiv Myndighedsområdet arbejder med sociale sager og et specialteam varetager sager i forhold til børn med funktionsnedsættelser (Handicapteam). Da et af hovedelementerne i Sverigesmodellen er, at det er den samme sagsbehandler, der modtager underretningen som også fortsætter med antagelsesfase, undersøgelse, evt. foranstaltning og opfølgning herpå frem til sagen kan afsluttes, fordeles sagen direkte til relevant team. Tidsfristen på 24 timer for risikovurdering ved underretning, vil fortsat blive iagttaget og behandlet jf. lovgivningen.

10 Sverigesmodel i en Ballerupoptik Tidlig opsporing Med Barnets Reform har vi i Danmark fået en lovgivning, som vægter den tidlige opsporing og muligheder for tidligere at iværksætte hjælp. Samtidig skærpes kravene til kommunernes indsatser omkring særligt udsatte børn og unge både hvad angår overgreb og det tværfaglige samarbejde. Den tidlige opsporing foregår i dag i et tæt samarbejde mellem C-BURs socialrådgivere, PPR, sundhedsplejen, skoler og institutioner, og er i særdeleshed styrket yderligere ved etableringen af indsatsen med de 3 Forebyggende Socialrådgivere. I en Sverigesmodel, vil dette tværfaglige perspektiv, kunne blive yderligere styrket, idet modellen fordrer, at man fra start til slut er i tæt kontakt med hinanden og derigennem sikrer, at indsatserne omkring børnene og familierne er samstemte og tilpasset behovet for hjælp. Mødestrukturen og den organisatoriske placering er en væsentlig forudsætning for at lykkes. Fronten, som er Ballerup Kommunes modtagelsesteam, varetager udover kortere rådgivningsforløb både den lovgivningsmæssige 24-timers screening af underretninger og akutte vagtopgaver. Derved er der skabt en tilgængelig og sikker håndtering af alle underretningsopgaver. Denne organisering ville skulle omlægges i et eller andet omfang for at imødekomme Hernings erfaringer med den kontinuerlige sagsbehandler, der er gennemgående i sagen fra start til slut. Samtidig er underretnings- og vagtopgaven underlagt skærpet lovgivning og i risiko for ustabil håndtering, hvis fronten helt nedlægges. Med de Forebyggende Socialrådgivere sikrer vi den tidligere opsporing ved at være helt tæt på institutioner og skoler, hvor de afdækker bekymringsgrundlag, kvalificerer underretninger og gennemgående har fokus på hele barnets omsorgssituation i særdeleshed den familiære. I og med, at Herning kommune ikke har et korps af Forebyggende Socialrådgivere, og dermed har lagt den opgave hos de almene sagsbehandlere, har vi haft brug for at undersøge den bedste forankring af den tidlige opsporing. Når der skal iværksættes mere hjælp Familieteamet modtager sager fra Fronten, der har truffet afgørelse om iværksættelse af den børnefaglige undersøgelse. Familieteamet er organiseret i de tre områder Nord, Midt og Syd. Handicapteamet dækker hele kommunen. På baggrund af den gennemførte børnefaglige undersøgelse, iværksættes der foranstaltninger, der skal sikre, at problemerne mindskes. Der udarbejdes en handleplan, hvor formålet med foranstaltningerne defineres, og som skal følges op første gang 3

11 måneder efter iværksættelsen herefter hver 6. Måned. Den børnefaglige undersøgelse skal være gennemført inden 4 måneder fra kendskab til bekymringen for barnet.

12 Hvordan er vi blevet klogere på valget af en Sverigesmodel? I Ballerup kommune har vi over tre arbejdsmøder med repræsentanter fra C-SIK, C-SS og C-BUR arbejdet med tre overskrifter: Fronten skal der fortsat være en Front? Skal de Forebyggende Socialrådgivere bibeholdes eller skal de indgå i en fusioneret model (Front, forebyggende socialrådgivere og Familieteam er fusionerede til en samlet rådgivergruppe Leverandør-siden, matcher leverandørsiden i Ballerup kommune Indsatstrappen? Arbejdsgruppen har skullet forholde sig til de tre overskrifter med afsæt i følgende mål: Mål for en Sverigesmodel i Ballerupoptik Der skal kontinuerligt arbejdes på at bringe barnet og familien tættere på almenmiljøet og dermed klare sig uden hjælp. En Exit-strategi skal udarbejdes fra starten. Bedre kvalitet i sagsbehandling = sammenhæng og kontinuitet Større sammenhæng mellem myndighed og udfører Mindre indgribende indsatser i kortere perioder At øge inddragelsen af familie og netværk Tættere og kontinuerlig opfølgning med det formål at styre sagen i mål hurtigere og mere effektivt Styrkelse af den tidlige opsporing og indsats. De første trin på indsatstrappen: For-forebyggelse Indsatser i.f.t. skolegang og fritidsliv Socialisering Relationer Konkrete tiltag i myndighed: At implementere og forankre en systematisk anvendelse af netværket At implementere og forankre tættere opfølgninger på foranstaltninger hvor det er relevant og hvor det vurderes at tæt opfølgning kan være medvirkende til at sagen forbliver på et lavt indsatsniveau eller at sagen kan nedbringes fra et højere til et lavere indsatsniveau, jf. systematisk brug af indsatstrappen. At styrke sagsbehandlernes kompetencer i forhold til at arbejde ud fra et læringsteoretisk perspektiv med det formål at den børnefaglige undersøgelse bliver en erkendelses- og læreproces for de involverede familier Sagsbehandlere tager afsæt i metoden SOS og er uddannede heri, bl.a. i anvendelsen af inddragende netværksmøder som metodisk tilgang. Der skal fortsat arbejdes med forankring af denne metode.

13 Konkrete tiltag på tværs af myndighed og udfører efter modtaget underretning: At etablere tværprofessionelle fora mellem myndighed PPR, Sundhedspleje samt udførerled i forhold til at kvalificere brugen af hinandens kompetencer i forhold til udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse udarbejdelse af handleplaner iværksættelse af foranstaltninger Konkrete tiltag i forhold til tilbudsviften Tidsplan Ballerup kommunes tilbud gennemgås m.h.p at linke dem til indsatstrappe samt afklaring af behov for yderligere kvalificering, styrkelse af tilbud, behov for andre tilbud m.m. Der arbejdes med følgende udviklings- og tidsfaser: Fase 1 klarlæggelse af omkostningerne, som nu foreligger ved investeringscasen Fase 2 evaluering og revurdering af den eksisterende tilbudsvifte, med udgangspunkt i de tidlige erfaringer med Sverigesmodel vil foregå i maj/juni 2017 Fase 3 forventningsafstemning med tilgrænsede centre, der ligger udenfor C-BUR og som vil have en stor andel i modellen. Der lægges på møde i BSU d. 31. Maj 2016 op til en samlet Børne- og ungepolitisk strategi og stillingtagen til, hvorledes en øget inklusion og højere kvalitet i arbejdet med kommunens børn og unge kan foregå. Sagen om Sverigesmodel og sagen om kvalitetsudvikling på almenområdet udgør tilsammen den praktiske implementering af strategien.