Projekt Trivsel på EUD en opfølgning på PsykiatriFondens Erhvervsskoleprojekt (2009) med henblik på udvikling og implementering af trivsels- og rusmiddelpolitikker på erhvervsskolerne. December 2010 1.0 Indledning 1.1 Baggrund I 2009/10 afholdt PsykiatriFonden i samarbejde med Undervisningsministeriet 20 firedages kurser for lærere og studievejledere og fem dagskurser for ledere på de danske erhvervsuddannelser. Kursusindsatserne blev fulgt op med to konferencer (en i Århus og en i København) samt en håndbog med fokus på metoder til at støtte sårbare unge i uddannelse. Indsatsen fik navnet PsykiatriFondens Erhvervsskoleprojekt, et projekt, som på landsplan samlede 400 kursister til lærerkurserne, omkring 100 ledere til dagskurserne og 400 konferencedeltagere, og som viste, at der er et enormt behov og stor interesse for viden og metoder, der kan kvalificere erhvervsuddannelsernes arbejde med at støtte sårbare elever i uddannelse. Evalueringerne af indsatsen (se rapport af 31. maj 2010) viste, at der var stor tilfredshed blandt deltagerne ift. det individuelle udbytte af kurserne f.eks. sagde 89% af kursisterne ved en opfølgende undersøgelse et halvt år efter, kurserne var afholdt, at de brugte de redskaber og metoder, de var blevet undervist i i deres daglige arbejde. 98% af deltagerne mente, at kurserne havde haft en positiv betydning for deres arbejde med psykisk sårbare elever, og 75% sagde, at det var blevet nemmere for dem at tale med elever med psykiske problemer. 55% af kursisterne havde implementeret nogle af de målsætninger, som de havde formuleret i deres personlige handlingsplan, og 35% fortalte, at deres deltagelse på kurset har haft direkte indflydelse på, at der på deres skole efterfølgende er blevet igangsat nye initiativer eller procedurer med det formål at støtte psykisk sårbare elever. Mange af de kursister, der deltog i PsykiatriFondens Erhvervsskoleprojekt, pointerede over for os, at de som fagpersoner følte, at de fik tilført nye kompetencer gennem kurserne, men at det var en udfordring at komme tilbage på skolen med nye ideer og inspiration og opleve, at det var svært at ændre på praksis, hvis deres kollegaer eller ledere ikke havde deltaget på kurserne. Dette er en velkendt udfordring: Implementering af nye initiativer og metoder kræver i Projektbeskrivelse: Projekt Trivsel på EUD PsykiatriFonden December 2010 Side 1 af 8
mange tilfælde ændring af grundlæggende procedurer i praksis. Efterfølgende er vi også blevet kontaktet af (uddannelses)ledere, som henvender sig for at få sparring om, hvordan man på skolen kan udvikle og implementere god praksis i forhold til at støtte psykisk sårbare elever og elever med misbrugsproblemer. Der er ofte uenighed i en lærergruppe om, hvordan man f.eks. skal håndtere fravær, som skyldes personlige problemer, eller hvor grænsen går for, hvad man som lærer bør involvere sig i af personlige forhold hos eleven. Samtidig er eleverne ofte usikre på, om de kan bede om hjælp for deres misbrug, da de er bange for at blive smidt ud af skolen eller politianmeldt. Andre elever er i tvivl om, om læreren eller studievejlederen kan hjælpe dem med personlige eller sociale problemer. Med andre ord er der brug for retningslinjer, fælles forståelse og en udførlig politik på erhvervsuddannelserne, som kan fungere som redskab for lærerstaben og ledelsen på den enkelte skole, men som også kan skabe gennemsigtighed og tydelighed for den enkelte elev om, hvilke holdninger og retningslinjer der er på skolen om f.eks. brug af rusmidler, eller hvilke støttemuligheder der findes på skolen til elever med psykiske problemer. En proaktiv trivsels- og rusmiddelpolitik på den enkelte skole vil kunne skabe fortrolighed og tryghed for den enkelte lærer og leder om god praksis på området og vil betyde klarhed om handlemuligheder for den enkelte elev. PsykiatriFonden søger hermed Undervisningministeriet om midler til at udvikle og afprøve et projekt med fokus på udarbejdelse og implementering af trivsels- og rusmiddelpolitikker på erhvervsskolerne. 1.2 Formål Hovedformålet med PsykiatriFondens Projekt Trivsel på EUD er at udvikle og udbrede en operationel model for udvikling og implementering af proaktive trivsels- og rusmiddelpolitikker på de danske erhvervsuddannelser. Konkrete mål: At udvikle, afprøve og implementere PsykiatriFondens bud på en resultatskabende trivsels- og rusmiddelpolitik kombineret med et beredskab på tre udvalgte skoler. At udarbejde en operationaliserbar guide til udvikling og implementering af en trivsels- og rusmiddelpolitik samt beredskab, der retter sig mod EUD samlet (grundforløb og hovedforløb). At afholde en national konference, hvor resultaterne fra det empiriske arbejde (på de udvalgte skoler) fremlægges, og guiden præsenteres og omdeles. 2.0 Metode 2.1 Målgruppe Målgruppen for indsatsen er erhvervsuddannelsesinstitutioner, herunder ledelse, lærere, studievejledere og elever. Projektet udvikles og afprøves i samarbejde med en teknisk skole, en handelsskole og en sosu-skole. Det anbefales, at de skoler, Projektbeskrivelse: Projekt Trivsel på EUD PsykiatriFonden December 2010 Side 2 af 8
der tilknyttes projektet, i forvejen er en del af Ungdomsprojektets (2007) målgruppe, da dette vil skabe synergi og vil betyde, at skolerne bl.a. vil kunne gøre brug af PsykiatriFondens tilbud om psykologsamtaler til psykisk sårbare elever. Pga. skolernes størrelse bliver indsatsen på den enkelte skole koncentreret omkring en afdeling/uddannelsesretning af passende størrelse (300-400 elever pr. skole, 40 lærere pr. skole samt ledelsen). Årsagen hertil er dels det mulige omfang af hver enkelt intervention, men i høj grad også, at beredskabet for den enkelte afdeling/uddannelsesretning vil afhænge af, hvilke ressourcer og muligheder for samarbejde der er i det område/den kommune, som afdelingen/uddannelsen er. 2.2 Strategi PsykiatriFondens Projekt Trivsel på EUD er en flerstrenget indsats, som over et år udvikles, implementeres og evalueres på tre skoler/afdelinger. Målet er (jf. ovenfor) at udvikle, afprøve og udbrede trivsels- og rusmiddelpolitikker, som er velegnet til miljøer på de erhvervsfaglige uddannelser. Projektet karakteriseres som flerstrenget, idet der i interventionsprocessen igangsættes aktiviteter på såvel elev, lærer og ledelses-/organisationsniveau. Ligesom i Erhvervsskoleprojektet arbejdes der ud fra det såkaldte IGLO-princip, hvilket betyder at implementering af nye procedurer/politikker skal tænkes ind i niveauer-ne Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation. Alle niveauer medinddrages, for at anbefalingerne til en model for trivsels- og rusmiddelpolitikker bliver så grundig og nuanceret som muligt. Overordnet er strategien at gå i dybden med få skoler (tre) i en længere periode (9-12 mdr.) og udvikle en omsættelig model af høj kvalitet, som kan formidles bredt ud og virke som skabelon for udviklingen af lignende indsatser på erhvervsuddannelser i hele landet. Udbredelsen sker dels på en national konference som både samler op på Erhvervsskoleprojektet (2009) og på Projekt Trivsel på EUD (2011) samt ved udgivelsen af en lettilgængelig håndbog (guide), som instruerer i, hvordan den enkelte erhvervsskole kan udvikle og implementere en (dokumenteret) trivsels- og rusmiddelpolitik. 2.3 Indhold 2.3.1 Aktiviteter rettet mod eleverne PsykiatriFonden har gennem Ungdomsprojektet (2007) tilbudt unge på ungdomsuddannelser undervisning, rådgivning og psykologhjælp. Indsatsen har dokumenteret et stort behov og gode resultater ift. opsporing og støtte i uddannelse. F.eks. henvender 12% af de elever, som har deltaget til undervisning sig efterfølgende til vores undervisere for råd og vejledning. For mange af disse er det første gang de taler med en voksen om problemer såsom ensomhed, depression, misbrug eller andre problemstillinger, som har negativ indvirkning på såvel deres generelle trivsel som på deres skolegang. Af de unge, som bliver henvist Projektbeskrivelse: Projekt Trivsel på EUD PsykiatriFonden December 2010 Side 3 af 8
til en af Ungdomsprojektets psykologer, er 82% stadig i uddannelse eller har afsluttet uddannelsen ved en opfølgning 3-6 måneder efter et meget positivt resultat, da de i udgangspunktet er vurderet som frafaldstruede af egen studievejleder inden henvisning til psykologen. I Projekt Trivsel på EUD tilbydes alle unge på de deltagende uddannelser undervisning i workshoppen Tal om det (deltagelse er obligatorisk). Der er tale om en dialogbaseret workshop med fokus på psykiske problemer, trivsel og handlemuligheder hvordan kan man passe på sig selv, hvor kan man få hjælp, hvis man mistrives. Efter workshoppen er der mulighed for rådgivning/vejledning hos en af PsykiatriFondens undervisere. Med workshoppen vil alle elever på uddannelsen blive engageret i en aktivitet, som sætter refleksioner i gang om egen trivsel og muligheder for hjælp. Tal om det suppleres med to-fire caféarrangementer/workshops, som er mere emne-specifikke (ikke obligatoriske). Temaerne aftales med den enkelte skole, men det er oplagt at afholde arrangementer med fokus på misbrug, stresshåndtering, social kompetence og eksamens-/præstationsangst. Disse arrangementer varer i tre timer og er målrettet unge, som oplever udfordringer inden for emnet/temaet. Målet er at give de unge deltagere grundlæggende viden, tale med dem om hensigtsmæssige mestringsstrategier ift. både generel trivsel og skolegang. Herudover vil en fokusgruppe af elever blive inddraget i at komme med input til trivsels- og rusmiddelpolitik samt beredskab. Elevinddragelsen skal medvirke til, at proces og indhold bliver så målrettet og vedkommende for eleverne som muligt. Endelig tilbydes elever, som har brug for videre støtte, op til 12 samtaler med en af psykologerne, som er tilknyttet PsykiatriFondens Ungdomsprojekt, eller et gruppeforløb, hvis dette anses for at være relevant/fordelagtigt. 2.3.2 Aktiviteter rettet mod lærerne Erfaringerne fra både Ungdomsprojektet og Erhvervsskoleprojektet viser, at såvel faglærere som studievejledere oplever deres rolle ift. elever med psykiske problemer og misbrug som en stor udfordring. Udfordringerne består både i manglende klarhed om egen rolle og egne kompetencer ift. elevgruppen samtidig med, at der ofte efterlyses konkrete handlemuligheder eller beredskab ift. hjælp til disse unge. Indsatsen over for lærerne har to formål: Dels at styrke lærernes kompetencer ift. at støtte elever med psykiske problemer, dels at kvalificere deres bidrag til skolens trivsels- og rusmiddelpolitik. Kursus/opkvalificering Samtlige lærere på afdelingen/uddannelsesretningen tilbydes et todages kursus inspireret af det kursuskoncept, der indgik i Erhvervsskoleprojektet. Kurset skal Projektbeskrivelse: Projekt Trivsel på EUD PsykiatriFonden December 2010 Side 4 af 8
give dem grundlæggende viden om psykisk sårbarhed og ungdom. Der fokuseres på temaer og udfordringer, som er relevante for deres elevgruppe og som har betydning for såvel deres relationelle/pædagogiske arbejde med de unge og undervisningen. Eksempler herpå er diagnostiske områder såsom ADHD, depression, autismespektrum-forstyrrelser og socialangst og mere generelle mistrivselsformer såsom misbrug, ensomhed, selvværdsproblemer og selvmordsadfærd. Der præsenteres en tilgang til støttearbejdet, som er løsningsfokuseret og har fokus på inklusion og anerkendelse. Denne suppleres med en metodisk tænkning og konkrete redskaber, som læreren/studievejlederen kan anvende i praksis. Udover viden og træning i støtten til den enkelte elev, så undervises lærerne også i metoder til proaktivt trivselsarbejde. Det betyder, at lærerne introduceres til øvelser, som de kan bruge i de enkelte klasser/hold for at tematisere og diskutere trivsel med eleverne. Supervision/sparring Udover opkvalificering gennem kurserne tilbydes lærerne supervision i grupper med en psykolog og en underviser tre gange i løbet af projektperioden (to-tre timer). Supervisionen har til formål at skabe et rum for sparring ift. lærernes oplevelser og erfaringer med at omsætte kursusindholdet i praksis og at skabe refleksioner, som kan omsættes i det processuelle arbejde med at udvikle og implementere en trivsels- og rusmiddelpolitik (se nedenfor). 2.3.3 Udvikling og implementering af politikker og beredskab Arbejdet med de konkrete trivsels- og rusmiddelpolitikker omfatter flere dimensioner og foregår på organisationsplan (dvs. med inddragelse af både ledere og lærere). Delelementerne er: Udarbejdelsen af en politik Udarbejdelsen af et beredskab Implementering Udarbejdelsen af en politik omfatter formuleringen af de værdier, tilgange, motiver og hensigter, der ligger til grund for arbejdet. Her er det naturligvis vigtig, at der både arbejdes med udgangspunkt i den tilgang, der bliver præsenteret i lærerkurserne, skolens værdier samt lærernes og ledernes indspark fra praksis. Beredskabsdelen udgør den operationaliserbare del af politikken altså besvarelsen af spørgsmål som, hvilke procedurer sættes i værk, når man som lærer eller studievejleder kommer i kontakt med f.eks. selvmordstruede unge, unge med rusmiddelproblemer m.m.? Hvordan er de interne rolle- og ansvarsfordelinger (f.eks. mellem leder, lærer og ansatte med mere specialiserede funktioner på skolen)? Hvilke interne og eksterne ressourcer/kompetencer kan skolen trække på? Osv. Det prioriteres, at der formuleres politikker som omfatter beredskab for elever som går på såvel grundforløb som hovedforløb. Projektbeskrivelse: Projekt Trivsel på EUD PsykiatriFonden December 2010 Side 5 af 8
Implementeringsdelen er processuel og omfatter afprøvning i praksis både konkret afprøvning af beredskab i praksis samt i forhold til at gøre politikken synlig for ansatte og elever. Erfaringerne opsamles og diskuteres ved fællesmøder hvor lærere og ledelse deltager (ca. hver sjette uge). Inden interventionen afsluttes på hver af de deltagende skoler/afdelinger afholdes et evalueringsmøde, hvor inputs ift. overordnede anbefalinger indsamles. Alt arbejdet med udviklingen af politikker og beredskab styres af en konsulent og en psykolog fra PsykiatriFonden. 2.3.4 Evaluering Der indgås en aftale med Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (CeFU) om ekstern evaluering og dokumentation af den samlede indsats. CeFU vil i samarbejde med PsykiatriFonden udvikle et detaljeret design og en tidsplan for evalueringen. Den eksterne evaluering har overordnet set til formål at få et forskningsbaseret grundlag for at vurdere, hvordan projektet og dets indsatser virker, og med hvilken effekt. Den forskningsbaserede evaluering vil være tilrettelagt, så den kombinerer en slutevaluering, der med henblik evaluerer og vurderer effekten af det samlede projektforløb, og en løbende procesevaluering, der skal være med til at fremme, at projektets afprøvede indsatser og metoder justeres og udvikles undervejs. Evalueringen vil være baseret på metodetriangulering, hvor der vil blive benyttet både kvantitative og kvalitative metoder: Data som PsykiatriFonden indsamler om elevernes deltagelse i workshop, efterfølgende samtaler og samtaleforløb. Observation af uddannelsesaktiviteter for hhv. elever og lærere. Kvalitative interviews med lærere og leder på de tre uddannelsesinstitutioner om hhv. 1) erfaringer og udfordringer med udvikling og implementering af trivsels- og rusmiddelpolitikker og 2) deres deltagelse i uddannelsesaktiviteter og supervision. I mindre omfang kvalitative interviews med elever på de tre uddannelsesinstitutioner, der har deltaget i 1) Tal om det den dialogbaserede workshop om trivsel, psykiske problemer og handlemuligheder, 2) i en samtale i forlængelse af workshoppen og 3) i tilbuddet om et efterfølgende samtaleforløb med projektets psykologer og/eller gruppeforløb. 2.3.5 Konference og publikation Formålet med projektet er at udvikle en model for trivsels- og rusmiddelpolitik, som kan udbredes til erhvervsuddannelser i hele landet. Projektbeskrivelse: Projekt Trivsel på EUD PsykiatriFonden December 2010 Side 6 af 8
Den sidste del af projektet skal derfor bestå af dels en konference, der samler op på erfaringerne, formidler resultaterne og anbefalinger i forhold til udviklingen af en trivsels- og rusmiddelpolitik, og dels bestå af udgivelsen af en publikation (i samarbejde med Undervisningsministeriet), hvor anbefalinger og konkrete instruktioner i, hvordan man på EUD kan udvikle og implementere politikker på trivselsområdet med dokumenteret effekt, præsenteres. Både konference og publikation arrangeres og udarbejdes af PsykiatriFonden med input/sparring fra de tre deltagende skoler samt CeFU. 3.0 Organisering Der ansættes to fuldtidsansatte til at varetage udviklingen og processen på de udvalgte skoler, henholdsvis en psykolog og en underviser. Der ansættes en koordinator på deltid, der har ansvaret for de administrative opgaver forbundet med gennemførelsen af projektet samt koordinering af udarbejdelse af guide og afholdelse af konference. Ansatte i projektet refererer til afdelingsleder Hallur Gilstón Thorsteinsson, der desuden vil bidrage til udviklingen af og kvalitetssikringen af projektet. PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling har stor erfaring inden for området trivsel og fastholdelse af sårbare unge på ungdomsuddannelserne, og medarbejdere fra andre af afdelingens projekter vil blive inddraget i det relevante omfang. 4.0 Tidsplan Projekt Trivsel på EUD strækker sig over perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2012. Denne periode omfatter en udviklingsfase (1/1-28/2-2011), en interventionsfase (1/3-31/12-2011) og en opsamlings/formidlingsfase (1/1-31/3-2012). De forskellige strenge, som interventionsindsatsen består af, spiller således sammen: 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. Elever Tal om det Temaworkshops Temaworkshops Lærere Kursus Supervision Supervision Organisation Fælles workshop Implementering Opsamling Aktiviteterne spiller også sammen således, at der er synergi og en læring mellem niveauerne Elever, Lærere og Organisation. Projektbeskrivelse: Projekt Trivsel på EUD PsykiatriFonden December 2010 Side 7 af 8
5.0 Økonomi PsykiatriFonden ansøger Undervisningsministeriet om 1,9 mio. kr. til gennemførelsen af Projekt Trivsel på EUD i perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2012. (Se vedlagte budget). 6.0 Sammenfatning I PsykiatriFonden har vi de sidste 10 år arbejdet med oplysning, forebyggende tiltag og rådgivning på børne- og ungeområdet. Gennem Ungdomsprojektet har vi udviklet metoder til at støtte sårbare unge i uddannelse, gennem Erhvervsskoleprojektet har vi udviklet kursusforløb rettet mod såvel lærere og ledere på EUD. Og vi kan se, at det virker, vi kan se, at eleverne gennemfører uddannelsen, når de får rettidig og tilstrækkelig støtte, og vi kan se, at både lærere og ledere føler, at de ved målrettet opkvalificering med fokus på både viden og metode oplever, at de i højere grad kan løfte den meningsfulde om end til tider udfordrende opgave at hjælpe eleverne. Men der mangler dokumenteret og effektiv metodeudvikling på det strukturelle plan. Det er for ofte, at indsatserne for de enkelte unge ikke koordineres tilstrækkeligt og således er båret af enkelte lærere, og det er for ofte at unge med alvorlig mistrivsel falder igennem, uden at der er nogen, der har lagt mærke til, hvor dårligt han eller hun har haft det. Der er brug for gennemsigtighed, konkretisering og konsensus om, hvordan man på den enkelte skole støtter og arbejder med elever med psykiske problemer. Via en konkret vejledning, som tager udgangspunkt i den virkelighed, som er erhvervsuddannelsernes i dag, bliver det muligt at udbrede viden om trivselsindsatser, som tager udgangspunkt i det strukturelle og organisatoriske niveau. I PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling vurderer vi, at man med en inddragelse af alle skolens niveauer mest effektivt kan støtte sårbare unge i at gennemføre en erhvervsuddannelse. Projektbeskrivelse: Projekt Trivsel på EUD PsykiatriFonden December 2010 Side 8 af 8