Praktisk Musiske arbejdsgruppe. Anbefalinger Omfatter følgende fag: Billedkunst Håndværk og design Musik Idræt Madkundskab
Indhold Indledning og forudsætninger... 2 Generelle anbefalinger og opmærksomhedspunkter for praktisk musiske område.... 4 Lydisolering og udsugning:... 4 Vådområde og tørområde:... 4 Praktisk Musisk område på Søndermark... 5 Konklusion... 6 Håndværk og design og billedkunst - generelle anbefalinger... 6 Vi anbefaler, at læringsmiljøet til billedkunst og håndværk/ design indeholder... 6 Akustik og god lyd... 7 Område til fordybelse, design, strikke, hækle, brodere... 8 Tegneområde, designområde... 8 Musik - generelle anbefalinger... 8 Anbefalinger til musiklokalerne... 9 Anbefalinger til gulve... 9 vægge... 10 døre... 10 lofter... 10 Placering på Søndermark... 11 Idræt - generelle anbefalinger... 11 Madkundskab - generelle anbefalinger... 14 Samarbejde på tværs... 15 Pædagogik/ didaktik... 15 Udfordringer i nuværende lokaler:... 15 I fremtiden vil der være behov for:... 16 Inklusion... 17 Indledning og forudsætninger Den praktisk- musiske arbejdsgruppe har arbejdet indenfor følgende kommissorium:
Etablere et grundlag for at udfolde ønskede læringsformer; I sammenhæng hermed skitsere ideer til de fysiske læringsmiljøer Pege på mulige tiltag i forhold til kompetenceudvikling Derudover skal grupperne forholde sig til læringsformerne og de nye læringsrum i forhold til inklusions-målsætningen. Det er alle gruppemedlemmers overordnede ansvar, selvom der er én i hver gruppe, der har det som særligt ansvarsområde. Særligt for den Praktisk/musiske gruppe. Arbejdsgruppen skal forholde sig til, hvordan man bedst kan etablere et sammenhængende område til undervisningen i de praktisk/musiske fag. Det er en selvstændig opgave at udvikle ideer til, hvordan der etableres den bedste sammenhæng mellem fagene, men også at forholde sig til de begrænsninger, der lægger i forskellighederne især de praktiske fag og musik. Det er en selvstændig opgave, at de nye læringsmiljøer skal styrke undervisningen i Håndværk og Design. Arbejdsgruppen har i processen forsøgt at tænke de praktisk- musiske fag sammen og finde fælles snitflader, men har for at få de forskellige fags mange forskellige funktioner, indhold og krav i undervisning tilgodeset, valgt at komme med anbefalinger indenfor hvert fagområde. Dog blev vi hurtigt enige om, at billedkunst og håndværk og design (som indeholder sløjd, håndarbejde og design) med fordel kunne tænkes sammen i det fysiske læringsmiljø. Vi har derfor inddelt anbefalingerne i følgende afsnit Billedkunst og håndværks/ design Musik Idræt (den del af idræt, som ikke foregår i hallerne) Madkundskab. Som det fremgår af nedenstående undervises der ikke nødvendigvis i de samme fag på de samme klassetrin. Fagene er obligatoriske på følgende trin: Billedkunst: 0.-5. kl Musik: 0.-6. kl Håndværk/ design 4.+5. kl+ p-fag i 7. kl + valgfag i 7.-9. kl
Idræt 0.-9. kl Madkundskab 6. kl + p-fag + valgfag 7.-9. kl Generelle anbefalinger og opmærksomhedspunkter for praktisk musiske område. Ovenstående vilkår stiller yderligere krav til det praktisk musiske område, da det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt, at en hel årgang (3 klasser fra samme trin) har hele eller dele af området og i andre tilfælde er det nødvendigt, at en klasse/ gruppe børn på et trin er i madkundskab, mens andre klasser har musik og atter andre Håndværk/ design og billedkunst Lydisolering og udsugning: Det er nødvendigt, at sløjd delen/ arbejdet med træ foregår i aflukket, lydisoleret lokale med udsugning. Ligeledes er det nødvendigt, at musiklokalet lydisoleres, så området ved siden af ikke forstyrres. Vådområde og tørområde: Håndværk/ design og billedkunst kan placeres i samme store areal, men bør inddeles i et vådområde, hvor der arbejdes med opgaver, der sviner, f.eks. ler, papmache, maling og et tørområde, hvor for eksempelvis symaskiner og billedkunstaktiviteter, der er tørre. I vådområdet placeres vaske til rengøring. Billedkunst tørområde Det anbefales i øvrigt, at der skabes et område for ekspressive aktiviteterdans, bevægelse, sanglege, som indgår i musik og idræt. Gerne et fleksibelt rum, som kan åbnes op til koncerter med publikum og være mindre rum som f.eks. kan anvendes af eleverne i 9. klasse som øverum i forbindelse med idrætsprøven. Dette mangler i hallerne i øjeblikket.
Praktisk Musisk område på Søndermark Vi forestiller os, at det praktisk musiske område placeres i faggangen, hvor de tilsvarende fag befinder sig. Det anbefales dog, at der skabes en bedre sammenhæng mellem områderne, at der åbnes op og at gangarealerne inddrages. Billedkunst og Håndværk/ design anbefales placeret i sammenhæng. Det er vigtigt, at der etableres et område til høvlebænke med udsugning og lydisolering. Det er også vigtigt, at musiklokale lydisoleres, og at der etableres lydisolerede grupperum (se i øvrigt generelle anbefalinger). Det anbefales i øvrigt, at der åbnes op og evt. udbygges ud mod græsarealerne bag bygningen, så man i højere grad kan anvende udeområderne. Der er også ønsker og forslag om, at fagområderne: Ekspressive aktiviteter, dans og bevægelse, som er områder indenfor både musik og idræt placeres i nærheden af festsalen på Søndermark. Idræt mangler små øverum og rum til teori, som foreslås placeret i tidligere edb rum i nærheden af festsalen. Hvis man vælger en sådan løsning, bør musiklokalet også placeres i nærheden af festsalen. Dette vil dog ikke gøre det muligt at skabe et sammenhængende praktisk musisk område, men vil have andre fordele for nogle fag.
Konklusion I det følgende vil de vigtigste konklusioner og ønsker blive beskrevet for hvert fag. Derudover vedhæftes en powerpoint for hvert område med billeder, der illustrerer vores tanker og anbefalinger. Håndværk og design og billedkunst - generelle anbefalinger I mellem områderne/ lokalerne anbefaler vi, at der også åbnes med et vindue, så underviserne kan overskue et større område. Større, åbne områder Vi anbefaler, at læringsmiljøet til billedkunst og håndværk/ design indeholder gode udstillingsmuligheder opslagstavler glasmontrer hylder. flytbare udstillingsvægge/ -reoler/ -montre på hjul. Synlige materialer, der inspirerer + skabsplads og depotplads. Områder, hvor man sidder godt - eksempelvis, når man skal strikke og hækle Områder til inspiration og design Støvfrit område for symaskiner Våd og tør- område til billedkunst og dele af håndværk og design. Område med høvlebænke med udsugning og lydisolering bag glasdøre. Nem adgang til udeområde Synlighed mellem områderne
Opslagsmuligheder og udstillinger: Materialer og værktøj skal være synlige det giver inspiration. I håndværk og design er inspirationen og designprocessen en vigtig del af undervisningen. Man bliver ikke inspireret af noget man ikke kan se. Dog også mulighed for aflukkede materialerum/depoter. Akustik og god lyd Det er vigtigt, at lokalerne har en god akustik. Der kommer vild aktivitet, både i billedkunstlokalet og i håndværk og design lokalet. Vi bliver mange mennesker i lokalerne, det er store årgange vi har på skolerne.
Område til fordybelse, design, strikke, hækle, brodere Vi anbefaler indretning af område med bløde møbler, hvor man kan fordybe sig, tænke kreativt og designe. Det kan også bruges til f.eks. at sidde og strikke/hækle/brodere i: Tegneområde, designområde Vi anbefaler et tegneområde. Et sted med gode borde/lysborde, der bruges i både billedkunst og i Håndværk/ design. Musik - generelle anbefalinger Faget musik har både brug for et lokale hvor min. 28 elever kan synge og spille sammen. et rum til bevægelse, danse osv. gerne med skillevæg, så man får et større lokale som også kan bruges til koncert og til tværfaglige emner i idræt/musik: rytmer, dans og drama (Se billede af spejlsal under idræt). 4-6 lydtætte og lyddæmpende øverum til mindre grupper af elever
Anbefalinger til musiklokalerne Skillevæg til at lukke stationære instrumenter væk, opbevaringsplads til instrumenter Lydisolering foranstaltninger i lokalet. God akustik Gode lys forhold Strøminstallationer i gulvet, rigeligt med stik til instrumenter, ipads mv Sansevæg/lydvæg Farver og former skal understøtte musikundervisning og organisering Mulighed for mørklægning Mulighed for udstilling og ophængning af plakater og elevmaterialer. Internet og smartboard. Farver og tapeter, der understøtter musikundervisningen - så det smager af musik Forskellige farver og områder på gulvet - en cirkel til rundkreds mv.- der understøtter rum i rummet. www.godtskolebyggeri.dk/media/2570911/musik_faktablad.pdf: Anbefalinger til gulve Trægulve eller linoleum med korkgranulatunderlag er en god akustisk løsning, som er let at rengøre og hvor man undgår statisk elektricitet. Selve
gulvkonstruktionen skal være udført på en måde, så materialet ikke kommer i svingninger, og så lyd ikke forplantes mellem etager. Såkaldt svømmende gulve er en god løsning. vægge Skillevægge bør være 2 x 3 lags gipsvægge. Vibrationsdæmpende beslag og membraner mellem loft- og gulvfæste formindsker lydtransmission, og mellemrum uden stive forbindelser mellem de to sæt plader giver ligeledes minimal lydtransmission. Gips er et tungt, lyddødt materiale. Kombinationen af masse (de tre lag gips), et dæmpende hulrum og endnu tre lag gips giver god lydisolation. døre Lyddæmpede døre anbefales, også til øverum. Døre med perforeret overflade ind mod lokalet fremmer god akustik, samtidig med at de lyddæmper. Dobbelte døre er også en god løsning. lofter Hvor det er muligt, kan det af akustiske grunde være en god ide, at der i musiklokaler er asymmetrisk loft med ekstra højde, fx loft til kip. Det giver en højere efterklangstid, men erfaringsmæssigt god lyd ved fællessang og musikgengivelse. Det gælder fx forskellige former for loftsplader, akustiskeplader og plader med spalter og perforeringer. Det er muligt, at loftet af akustiske grunde bør bestå af både hårde, reflekterende områder og af blødere, absorberende områder. Vi anbefaler derudover Scene evt. som ampfi til forestillinger, kor, koncerter.
Placering på Søndermark Idræt - generelle anbefalinger Idræt er meget mere og andet end boldspil. Vi har på Rønneskolen fine muligheder for boldspil i haller, men har behov for lokaler, der inviterer til at udtrykke sig med kroppen på andre måder. Faget har brug for rum til følgende: Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Kropsbasis Løb, spring og kast Fysisk træning Redskabsaktiviteter kan også foregå her:
Dans og udtryk: Kropsbasis. Rum der kræver tryghed og ro måske i dunkle farver:
Og rum til dans og udtryk. Spejlsal. Gerne delelokale med musik: Redskaber til fysisk træng og bevægelse: Løbeareal og styrkelse af udendørs bevægelse:
Madkundskab - generelle anbefalinger Begge afdelinger har forholdsvis gode lokale til madkundskab. Dog er der ønsker om at underskabe fjernes, da de ikke bruges. der etableres udeområde til undervisning og urtehaver. Det anbefales derfor, at der forberedes til vand og strøm i udeområdet i forlængelse af madkundskabslokalerne. Jf. Fællesmål skal eleverne i faget madlavning lave mad og træffe madvalg baseret på viden om sundhed, råvarer og smag. Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. De fire kompetenceområder: Mad og sundhed, Fødevarebevidsthed Madlavning Måltider og madkulturer
Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Samarbejde på tværs På nuværende tidspunkt foregår der ikke samarbejde på tværs af andre fag. Køkkenet fungerer ved særlig planlagte dage som samlingspunkt for forskellige aldersgrupper/klassetrin f.eks. venskabsdage eller projektuger. Pædagogik/ didaktik På nuværende tidspunkt er skolekøkkenet på Åvang og Søndermark indrettet så inventaret deler arbejdspladserne op i familier. Hver familie har hver deres køkkenafdeling med vask, kogeplader m.ovn, og bordplader. Den pædagogiske og didaktiske tankegang er at der kan foregå en direkte transfer mellem skole og hjem og praksisfællesskaber. Udfordringer i nuværende lokaler: Der er meget lidt plads til den enkelte elev. Meget lidt arbejdsplads. Elever står med ryggen til hinanden. Underskabe, skuffer og plads under vaske udnyttes ikke. Elever bruger meget tid på at finde redskaber til deres produktion pga. manglende synlig funktionel ordning i forhold til placering af redskaber, gryder osv.. Det er vanskeligt at holde orden i køkkenet. Da pladsen er trang og møblementet tungt og ufleksibelt er køkkenet udfordret inklusions-, undervisnings-, hygiejnemæssigt. Det er vanskeligt at rengøre køkkenet pga. af rummets udnyttelse til både produktion og spisesal. I de nuværende lokaler er ikke inklusionsvenlige. Elever med særligt behov for at arbejde med hyppige pauser har ringe vilkår. Der er ringe mulighed for at arbejde i mindre grupper eller trække sig til roligt sted. Enten er det åbent gangareal, skolegård eller klasseværelser. Alle nuværende muligheder er der ringe kontakt til igangværende gruppeaktivitet. Eleverne har ringe garderobeplads eller opbevaring af personligt teoretiskmateriale.
I fremtiden vil der være behov for: Vi understøtter den pædagogiske tanke om direkte transfer fra skole- til famileliv, praksis fællesskaber og folkelighed, men det er tid til at tænke nyt i forhold til udnyttelse at nuværende skolekøkkener. Fremtidens skole stille andre krav til fagets udfoldelse. Vi foreslå derfor følgende: En kombination af industrikøkkenet og det familiære køkken. En sammensmeltning af inde- og uderum. Direkte adgang til naturen for at fremme oplevelsen af årstiderne, kultur- og samfundsforståelse, kreativitet og syn på fremtidig beskæftigelse. Bedre udnyttelse af pladsen så eleverne vil opleve større arbejdsplads. Vi ønsker nuværende arbejdsborde fjernet. Indretning inspireret af Campus, Mad og folk, Sandemandsvej, Rønne. Behov: Industrikøkken, funktionalitet, orden, fleksibilitet, stor arbejdsplads, separat produktion- og spisesal, sammensmeltning af inde og uderum, naturen skal være tilgængelig Al spisning ud af køkkenet. Dette foregår i tilstødende lokale. Køkkenet skal udelukkende bruges til produktion Store bevægelsesrum Industrikøkken Orden (redskabsvægge til redskaber, åbne hylder til gryder, skåle, service ) Koge-ø (komfurer flyttes væk fra nuværende familiekøkkkenet og der skabes fælles koge-ø)med god udluftning Stål arbejdsborde fast monterede Stål arbejdsborde fleksible på hjul Stort demonstrationsbord
Stor tavle med digital fremvisningsmulighed Multifunktionel spisesal og teorilokale og grupperum og roligekroge med tema vægge mad, fordøjelsessystem, sundhed Gangareal udnyttes til pause/grupperum Vægge, gulve og loft afmærker famileareal fremfor lokalets indretning Direkte udgang til udeareal Udeareal skal fungere som drivhus, have, udekøkken inde og ude/naturen smaltes sammen med produktionskøkken Inklusion I de nuværende køkkener er der ringe mulighed for at arbejde i mindre grupper eller have mulighed for at trække sig til et roligt sted. Enten er det åbent gangareal, gård eller klasseværelser. Alle muligheder er der ringe mulighed for kontakt til igangværende gruppe. Fremtidige behov: Større fleksibilitet i forhold til fysisk arbejdsplads: Fleksible arbejdsborde Rum i rummet, hvor det er muligt at trække sig og samtidig være en del af aktiviteten Gangareal og nabolokaler udnyttes til grupperum, kroge og alkover Let tilgængelig orden og overskuelighed i køkkenet redskabsvægge, åbne hylder til gryder, skåle Garderobeplads, opbevaring af personlige mapper, papirer og andet teoretisk materiale Primitiv udekøkken bord/vask/bål/urtehave:
Pavillion m. bål og haver Køkken hytte med terrasse/gulvplads: Kombination drivhus og udekøkken:
Udekøkken/ undervisningsarena udendørs: