DSKS Årsmøde 9 10. januar 2015 Hotel Nyborg Strand Workshop 8 Kvalitet, brugerinddragelse og produktivitet i et sundhedsvæsen med mange og konkurrerende dagsordner Jes Søgaard Janne Lehmann Knudsen Erik Riiskjær Triple Aim Produktivitet
Kan vi tænke kvalitet, outcome og økonomi bedre sammen? Quality Population health Costs per capita
Demografisk aldring og behandlingsbehov Efterkrigsgenerationen er stor! Vi lever længere! +70 årige 2013: 650.000 2025: 920.000 2040: 1.165.000 Forbliver vi sunde længere ( Sund aldring )? Joh Vil vi være nidkære sundhedsforbrugere? Ja!
Flere ældre Flere kronikere Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres En 5 år gammel slide 450 Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Index EU15: 1970=100 Sundhed OECD23: SU/BNP OECD23: EU15: SU/BNP Sundhed DK: SU/BNP 100 1970 1970 1980 1980 1990 1990 2000 2000 2010 2010 Fri og lige adgang, altså Sundhedsudgifterne skattefinansiering OECD23: GDP 400 350 300 DK: Sundhed 250 200 150 Sundhedsøkonomiske udfordringer Skatterne 450 må Sundhedsudgifterne er Index: Et Finansierings- Løsninger nyt mindset ikke stige Udgifter/cap vokset er firdoblet næsten på dobbelt 40 år The Prioriteringer udfordringer Triple Aim så Næsten hurtigt dobbelt som BNP Effektiviseringer så Better Tikkende care Brugerbetaling Bortset hurtigt fra som DK BNP før 2000 Vi Better kunne i 80 erne bombe health Men døde af det! DK en undtagelse Lower costs 1970 1980 1990 2000 2010 Datakilder: OECD Health Data 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 Regeringens 2020 plan 0,5% off.udg.vækst < BNP vækst 400 350 300 250 200 150 100
OECD Health Data 2013, Søgaard, 2013 Sundhedsudgifter i procent af BNP ca. 2011 HCE LTNC Danmark ligger højt med knap 11%. Men vi inkluderer også hele hjemmeplejen Når jeg siger OECD lande er det de her 22
TEH % GDP på index form TEH%GDP- OECD TEH%GDP- DK OECD Health Data 2013, Søgaard, 2013
Sundhedsudgifter i Danmark 1970-2011 %BNP De gyldne 00 ere: 1 %point = 18 mia kr udregn selv kronestigning Sygehusomsætning 2002 2008 40% (40% heraf flere patienter) Sygehusomsætning 2005 2010 35% (71% heraf skyldes udgiftsstigning pr. patient) (28% heraf skyldes ældre, og mere multisyge patienter) Resten: Eksogen udgiftsdrift ny teknologi, dyre lægemidler, OECD Health Data 2013, Søgaard, 2013
SUM: Marts 2014, Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektore IX Delrapport, Udviklingen fra 2011 til 2012. DaR, FIM og SUM
Produktivitet = DRG-værdi/regnskabsudgift Produktivitet opgøres som forholdet mellem produktionsværdi og driftsudgifter Produktionsværdi måler den totale værdi af sygehusenes behandlinger opgjort i DRG-værdier justeret for en række forhold Driftsudgifter måler værdien af de inputressourcer (opgjort i sygehusregnskaberne), der er medgået til at skabe produktionsværdien Der justeres ikke for Patientsammensætning Strukturelle forhold Kvalitet Om behandlingerne kunne være forebygget eller ydet billigere i andet regi (fx lavere specialiseringsniveau) Substitution til dyrere behandlinger med højere DRG værdier
40% aktivitetsvækst siden 2002 (5,8%pa) Figur 2: Udvikling i kontakter pr. patient, udvikling i produktionsværdi pr. kontakt, udvikling i unikke patienter (akkumuleret), 2002-2008 Procent Produktionsværdi pr. kontakt Kontakt pr. patient Unikke patienter 45% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 32½% af væksten er dyrere kontakter 27½% af væksten er flere kontakter pr. patient 40% af væksten er nye patienter 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Sundhedsstyrelsen Note: Der er ikke korrigeret for loftet over stigning i produktionsværdi pr. kontakt på 1,5 pct. Pr. år
Sundhedsudgifter i Danmark 1970-2011 %BNP De gyldne 00 ere: Et gennemsnitligt medicinsk patientforløb steg i pris 2005 til 2010 Fra 29.245 kr til 34.365 kr. (17%, 3% pa) I samme periode er produktiviteten også steget 2-3% pa Og I har LEAN et og LEON et OECD Health Data 2013, Søgaard, 2013
Et medicinsk patientforløb koster Et gennemsnitligt medicinsk patientforløb er steget i pris fra 29.245 kr. i 2005 til 34.365 kr. i 2010 Det er en statistisk og dermed abstrakt men repræsentativ konstruktion, et vægtet gennemsnit af kliniske patientforløb Prispåvirkningskomponenter fra 2005 til 2010 har været - 8.170 kr. grundet kortere (og færre) indlæggelser færre sengedage +1.944 kr. grundet flere ambulante besøg +5.937 kr. grundet højere produktionsværdi (DRG points) pr. sengedag +5.409 kr. grundet højere produktionsværdi (DAGS/gråzone points) pr. besøg Samlet prisstigning +5.120 kr. pr. forløb på de medicinske specialer (3.547 kr. på de kirurgiske specialer)
Triple Aim Bedre sundhedstilstand Et nyt mind set for økonomi- og kvalitetsstyring i sundhedsvæsenet En effektiviseringsstrategi Triple Aim: Samtidig forfølgelse af Population Health, Experience of Care & Costs per capita Bruges af Health Plans som Kaiser Permanente NHS Scotland NHS England & Wales DaR & Lægeforeningen Region Midtjylland Bedre patientoplevet kvalitet Integrator Stærk IT Lavere sundhedsudgifter pr. indbygger Kilder: Berwick et al, Health Affairs 2008, Bisognano & Kenney: Pursuing the Triple Aim, 2012 Ord er vigtige! Men skal følges op af dokumentation og handling. Triple Aim sammenhænge skal dokumenteres. Gøres til forskningsgenstand. Hvis Triple Aim blot forbliver en løs ønsketænk ning, så degenererer det til kynisk prioritering
Grundantagelserne skal jo holde? Er der en negativ sammenhæng mellem kvalitet og omkostninger? Litteraturreview tjah bum bum Økonometrisk sammenhæng Juran model Parameteriseringen Et case studie Konklusion Næppe en entydig, generisk negativ sammenhæng 1. Råd til NHS fra Don Berwick: Placer kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen over alle andre mål for sundhedsvæsenet (dette er også den sikreste og bedste vej til lavere omkostninger)
Fra teori til praksis Kan Triple Aim realiseres? Hvor vil Jim Easton finde 20 milliarder i besparelser ved at/og samtidig øge kvaliteten? Appropriate referrals/treatments 29,4% Staff efficiency 21,2% Equipment/supplies 15,3% Chronical disease management 15,3% Use of pharmaceuticals 7,1% Pathological rationalisation 5,9% Safety 3,5% End of life care 2,4% Han siger: Quality Improvements provide the opportunity to increase efficiency. Ved Jim Easton var Executive for Health Transformations, NHS England & Wales, og han fik i 2010 en bunden opgave af sundhedsministeren: Skaf 20 milliarder i besparelser inden 2014 og øg kvaliteten samtidig. Nu har han skiftet job.
Kan vi tænke kvalitet, outcome og økonomi bedre sammen? Behandlingsbehovet vil stige og stige Finansiering skal fortsat ske delvist ved produktivitetsstigninger Men suppleres med Triple Aim tankegang (allokativ efficens) Hvordan Bedre målesystemer Dokumentation af sammenhænge