10 år med DRG konferencen 2013 Økonomi og kvalitet. regionmidtjylland, Herning. Jes Søgaard Professor, sundhedsøkonom
|
|
- Joachim Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10 år med DRG konferencen 2013 Økonomi og kvalitet regionmidtjylland, Herning Jes Søgaard Professor, sundhedsøkonom
2 De næste 35 minutter 10 år med DRG (faktisk 20!) Indledende om DRG Sundhedsøkonomiske udfordringer I helikopterperspektiv Triple Aim og de nye sundhedspolitiske målsætninger Kvalitet Sammenhæng Cost-effectiveness (LEON, få patienten ud af det dyre sygehus) Kan økonomiske incitamenter understøtte de nye sundhedspolitiske målsætninger og hvordan? Afslutning og måske nogle forslag
3 Indledende kommentarer om DRG I DRG er kommet for at blive Under løbende udvikling og klinisk tilpasning nationalt og regionalt Ikke kun vigtig til afregning, også som commodificering af en tidligere diffus ydelsesproduktion DRG og omkostningsdatabasen giver data til rettidige, valide og reliable omkostningsestimater planlægning og forskning Det var ikke let for 30 år siden at estimere omkostninger, begyndte forfra hver gang
4 Indledende kommentarer om DRG II Aktivitet og økonomi: Grundlag for faglig dialog ml DJØF er og klinikere Kvalitet og økonomi: Vil udvide den dialog Klinikere på mellemlederniveau vil gerne forstå DRG regnskaberne bedre DRG er kommet for at blive, men Jeg sporer et suk også her på konferencen over at nuværende afregningssystem stadig er for aktivitetsorienteret og utilstrækkeligt aligned til den nye sundhedsdagsorden
5 Aktivitet og økonomi, Kvalitet og økonomi Alt til rette tid For år siden et behov for aktivitetsfokus, rettidighed og produktivitet og det må godt koste ekstra Nu: et behov for høj aktivitet af det rette, af høj kvalitet og værdi, leveret de rette steder, sammenhængende med høj produktivitet, og uden at det koster ekstra Kvalitetsdagsordenen presser hårdere nu, og vi har partielt q- målene Sammenhæng og lægespecialisering hænger negativt sammen Sundhedsdagsordenen fordi vi ligger så dårligt Det økonomiske råderum er snævert Brændende platform? Triple Aim kommer som regn fra himlen!
6 Flere ældre Flere kronikere Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres 450 Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Index EU15: 1970=100 Sundhed OECD23: SU/BNP OECD23: EU15: SU/BNP Sundhed DK: SU/BNP Fri og lige adgang, altså skattefinansiering OECD23: GDP DK: Sundhed Sundhedsøkonomiske udfordringer Skatterne 450 må Sundhedsudgifterne er Index: Et Finansieringsudfordringer Løsninger nyt mindset ikke stige Udgifter/cap vokset er firdoblet næsten på dobbelt 40 år The Prioriteringer Triple Aim Effektiviseringer Stærk så Næsten hurtigt dobbelt som BNP så Better Tikkende care Brugerbetaling økonomisk Bortset hurtigt fra som DK BNP før 2000 Vi Better kunne i 80 erne Men bombe health døde styring af det! DK en undtagelse Lower costs Datakilder: OECD Health Data Regeringens 2020 plan 0,8% off.udg.vækst < BNP vækst
7 De tre store mål og dermed styringsparametre Kvalitet Outcome Økonomi Faglig kvalitet, proceskv (NIP)., patientsikkerhed, Service- og adgangskvalitet, ventetider, Klinisk outcome, efficacy (virker det), overlevelse Folkesundhed, befolkningens sundhedstilstand Økonomisk effektivitet, nytter det, cost/effectiveness Udgiftsstyring (budget, takst/aktivitetsstyring, produktivitet) Disse overordnede styringsparametre er vigtige i vores sundhedsvæsen, og der er fokus på dem parallelt. Ikke et koordineret og samtidigt fokus. Den samtidighed skaber Triple Aim sådan rent sprogligt!
8 Triple Aim Et nyt mind set for økonomi- og kvalitetsstyring i sundhedsvæsenet En effektiviserings- og prioriteringsstrategi Triple Aim: Samtidig forfølgelse af Population Health, Experience of Care & Costs per capita Bruges af Health Plans som Kaiser Permanente NHS Scotland NHS England & Wales DaR & Lægeforeningen ØA2014 Bedre patientoplevet kvalitet Bedre sundhedstilstand Lavere sundhedsudgifter pr. indbygger Kilder: Berwick et al, Health Affairs 2008, Bisognano & Kenney: Pursuing the Triple Aim, 2012 Ord er vigtige! Men skal følges op af dokumentation og handling. Triple Aim sammenhænge skal dokumenteres, også hvor de ikke umiddelbart er rigtige. Triple Aim benchmarking
9 Danske Regioners forventninger til effektivitet fremover: Dansk fokus her The Triple Aim Better care Better health Lower costs Smuk tanke, men det fordrer, at regionerne dokumenterer kvalitet og omkostninger i deres kvalitetsprojekter Kilde: Program for Sundhedsfagligt Forum 2011, Danske Regioner
10 The Health Foundation bad John Øvretveit gennemgå erfaringer og forskning om kvalitet, outcome og costs i sundhedsvæsenet SPØRGSMÅL Does Improving quality save money? (2009) Does clinical coordination improve quality and save money? (2011) Do changes to patientprovider relationships improve quality and save money? (2012) SVAR Tjah bum, bum Det kan ikke udelukkes, Mangel på gode cost-studies, og relevante cost measures De ønskede sammenhænge skal designes, nøje tilrettelægges og implementeres specifikt Overordnet styring og incitamenter ikke tilstrækkeligt
11 Juran Modellen for Kvalitet og Omkostninger I: Man investerer i god kvalitet Omkostninger Investeringer i god kvalitet Dårlig kvalitet God kvalitet Anne Hvenegaard: Exploring important methodological issues related to the validity and usefulmess of efficiency analysis, PhD-thesis, University of Southern Denmark 2009
12 Juran Q-E Modellen: II Man høster benefits af investeringerne Omkostninger Investeringer i god kvalitet Omkostninger på grund af dårlig kvalitet Dårlig kvalitet God kvalitet Anne Hvenegaard: Exploring important methodological issues related to the validity and usefulmess of efficiency analysis, PhD-thesis, University of Southern Denmark 2009
13 Juran Q-E modellen: III: Samlede omkostninger ses ved vertikal addition Omkostninger Samlede omkostninger Investeringer i god kvalitet Omkostninger på grund af dårlig kvalitet Dårlig kvalitet God kvalitet Anne Hvenegaard: Exploring important methodological issues related to the validity and usefulmess of efficiency analysis, PhD-thesis, University of Southern Denmark 2009
14 Regeringens Kvalitet og Økonomi dagsorden Svend Særkjær og Poul Erik Hansen i går/dag Behandling af høj kvalitet Kvalitetsudvikling på sygehuse og ensartet kvalitet i nære sundhedstilbud Sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet Behandling på laveste effektive omkostningsniveau, sammenhængende patientforløb og effektiv forebyggelse Omkostningseffektivitet Udflytning af aktivitet fra sygehusmatriklen, afslutning af patienter, samling af behandlinger i én kontakt og omlægning fra stationær til ambulant behandling
15 Hvad betyder kvalitetsarbejdet ØA14 Behandling af høj kvalitet 1. Synlighedsreform 2. Regionale og lokale forsøg med afregning efter kvalitet Sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet 1. Prioritering (i regionerne) af 250 mio. kr. til indsatser for f.eks. ældre medicinske patienter og personer med kroniske sygdomme 2. Metode til dokumentation af effekter ved tiltag på tværs af sektorer Omkostningseffektivitet 1. Moderniseret aktivitetsstyring for at reducere fokus på aktivitet og fremme fokus på kvalitet og sammenhæng 2. Mere tidssvarende (forløbsorienteret) DRG-system
16 Triple aim tilgangen, jf. ØA13 Forbedringer af befolkningens sundhedstilstand Lavere udgifter pr. borger Forbedringer af den patienterfarede kvalitet
17 Indikatorer på mørkerød baggrund er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt Fokuspunkter i synlighedsreformen
18 Kvalitet i Triple Aim fokuserer på patientoplevet kvalitet Mere fokus på Patientoplevet kvalitet Patienttilfredshed (LUP) men meget mere PatientReportedOutcomeMeasures PROMs Patientinddragelse (Shared Decision Making) Patientoplevede ændringer i sundhedsrelateret livskvalitet (SF36, EuroQoL, ) Fra brug i klinisk forskning til brug i styring Skal vi systematisk registrere PROMs og HrQoL? Cost-Effectiveness: C/ QALY Donald Berwick har høre Bent Hansen snakke om Patienten I Centrum
19 Kan Regeringens Kvalitet og Økonomi dagsorden understøttes af afregningsordninger I Kvalitet Value based capitation Pay for Performance, P4P Kvalitetsjusterede/vægtede takster Bevillingsudmøntning betinget af kvalitetskrav og/eller målopfyldelse Samarbejde på tværs Bundled payment (betaling for hele patientforløb evt. på tværs af flere institutioner/sektorer) Tværgående/periodetakster Budgetfællesskab flere eksempler i samarbejder ml kommuner og regioner 250 mkr mkr puljerne I ØA2014
20 Kan Regeringens Kvalitet og Økonomi dagsorden understøttes af afregningsordninger II Omkostningseffektivitet (begrebet bruges lidt uklart) LEON. (Få/holde patienterne ude af de dyre sygehuse). Dokumenter at det er det rigtige at gøre så lægerne forstår det og anerkender det, og patienterne/borgerne ligeså Få organiseret det kliniske samarbejde omkring borgeren/patienten (kommunale sundhedspersoner, almen praksis og sygehusspecialister) Sørg for finansiering og aligned (trækker i samme retning) økonomiske (og andre) incitamenter Bundled payment og tilbageløbsmodeltankegang. Allokere efter C/ E Value based Payment Se under Kvalitet
21 P4P er kendt i Danmark. 16 i Reglement for Sygehuset i Nykøbing på Mors Anno 1870: Distriktlægens Honorar for de Syges Behandling, som indlægges for offentlig Regning, bestemmes til 4 Rigsdaler for hver helbredt Patient, imod at det er Lægens Pligt, uden videre Honorar, paany at tage Patienten under Behandling, såfremt denne inden 2 Aar fra denne Tid han er udskreven atter maatte komme under Kuur for samme Sygdom. Tak til Jan Højgaard Funder Holmstrom, B., & Milgrom, P. (1991). Multitask Principal-Agent Analyses: Incentive Contracts, Asset Ownership, and Job Design. Journal of Law, Economics, and Organization, 7, 24.
22 Internationale erfaringer med betaling for kvalitet / pay for performance Søren Rud Kristensen, Manchester University KAN MAN BETALE SIG TIL BEDRE KVALITET? Svaret =?
23 Hvorfor betale for kvalitet? Institute of Medicine (2001) afdækker stor national variation i kvalitet Foreslår at afregningssystemet bærer en del af ansvaret Foreslår at designe afregningssystemer der giver incitament til at levere ydelser af høj kvalitet
24 Hvad er betaling for kvalitet / (Pay for performance (P4P)) Sammenhæng mellem resultat og belønning Belønning knyttet til opnået resultat på en eller flere kvalitetsindikatorer Skal give incitament til at fokusere på kvalitet Til sygehuse Til sygehusafdelinger Til sundhedsfagligt personale
25 The definition of quality may be almost anything anyone wishes it to be although ordinarily a reflection of values and goals current in the medical system and in the larger society of which it is part (Donabedian, 1966, p. 167)
26 Kvalitetsdefinitioner (et udvalg) Kvalitetens dimensioner (Donabedian, 1966) Struktur Proces Resultat Kvalitet fra forskellige perspektiver (Worning et al., 1992) Organisatorisk kvalitet Professionel kvalitet Patientoplevet kvalitet Kvalitet for den enkelte (Campbell et al., 2000) Effektivitet Adgang
27 P4P er kendt i Danmark. 16 i Reglement for Sygehuset i Nykøbing på Mors Anno 1870: Distriktlægens Honorar for de Syges Behandling, som indlægges for offentlig Regning, bestemmes til 4 Rigsdaler for hver helbredt Patient, imod at det er Lægens Pligt, uden videre Honorar, paany at tage Patienten under Behandling, såfremt denne inden 2 Aar fra denne Tid han er udskreven atter maatte komme under Kuur for samme Sygdom. Tak til Jan Højgaard Funder Holmstrom, B., & Milgrom, P. (1991). Multitask Principal-Agent Analyses: Incentive Contracts, Asset Ownership, and Job Design. Journal of Law, Economics, and Organization, 7, 24.
28 Udbredelse Kilde: OECD (2010), Value for Money in health spending, p. 114
29 Incitamenter og multidimensionelle mål En organisation kan have flere opgaver En opgave kan have flere dimensioner Hvis opgaver/dimensioner er substitutter og ikke alle dimensioner måles eller belønnes Agenten får incitament til at fokusere på de belønnede dimensioner Der gives indirekte incitament til at nedprioritere de ikke belønnede dimensioner Holmstrom, B., & Milgrom, P. (1991). Multitask Principal-Agent Analyses: Incentive Contracts, Asset Ownership, and Job Design. Journal of Law, Economics, and Organization, 7, 24.
30 Forbehold om 4P4 I Styring med incitamenter kræver at man ved hvad man skal styre efter Med et komplekst og mangedimensionelt kvalitetsbegreb kan definition og måling af effekter i sig selv være en udfordring Betaling for kvalitet enkelte dimension af kvalitet kan føre til en skævvridning af indsatsen i forhold til det tiltænkte Belønning af det umiddelbart målelige kræver derfor betydelig omtanke Og ved hvordan man skal håndtere opportunistisk klinisk adfærd
31 Forbehold II Usikkert om det virker at betale for kvalitet Men måske er belønningen bare ikke stor nok? Usikkert om det virker at straffe sig til kvalitet Og kan medføre høj grad af detailstyring fra centralt hold Demonstrationsprojekter er velkomne før nationale programmer udrulles
32 Sammenfatninger I Triple Aim skal operationaliseres ellers dør den Elementerne skal måles, monitoreres samtidigt og korreleres Patientoplevet kvalitet skal defineres og måles Synlighedsreform ja tak! Men er synlighed nok! Kan/skal økonomiske incitamenter bruges? Valuebased, riskadjusted capitation P4P, bundled payment, alle buzz wordsne
33 Sammenfatninger II Kan/skal økonomiske incitamenter bruges? Valuebased, riskadjusted capitation P4P, bundled payment, alle buzz wordsne Lettere sagt end gjort Regionale og lokale forsøg Sæt dem I system (sammenligne før/efter, kontrol regioner) Cost-effectiveness dagsordenen Reelt er det LEON, og det er ok Få det organiseret, finansieret og dokumenteret Tak for opmærksomheden
DSKS Årsmøde januar 2015 Hotel Nyborg Strand
DSKS Årsmøde 9 10. januar 2015 Hotel Nyborg Strand Workshop 8 Kvalitet, brugerinddragelse og produktivitet i et sundhedsvæsen med mange og konkurrerende dagsordner Jes Søgaard Janne Lehmann Knudsen Erik
Læs mereSYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?
SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER? OKTOBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Hvad betyder kvalitetsarbejdet
Læs mereSUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK
SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som
Læs mereKan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU
Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 DSKS, Nyborg Strand, 15-16. januar 2016 Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes
Læs mereVærdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome
Læs mereStyrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG
Cheføkonom Kristian Heunicke Danske Regioner Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Payment models in Danish public hospitals Tendenser i styringen af sundhedsvæsenet
Læs mereVærdibaseret Styring. Jakob Kjellberg
Værdibaseret Styring Jakob Kjellberg Styring, incitamenter og finansiering skal understøtte kvalitet for patienten Det hidtidige fokus på aktivitet har medvirket til at øge produktiviteten i sygehusvæsnet.
Læs mereVærdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 3 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome
Læs mereADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK
ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION
Læs mereVELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013
VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum
Læs mereMunkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende
Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende 12 1 Hvad er god kvalitet af fysioterapi til patienten med kronisk neurologisk lidelse og spasticitet? Vend det
Læs mereHovedspørgsmål. Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen?
Kvalitet og økonomi Hovedspørgsmål Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen? Medtænkes der for eksempel belønning for øget omkostningseffektivitet? På vej mod en afklaring? 15. april
Læs mereDSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling?
DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland Disposition Hensigtsmæssig
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereSkattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering
Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Index 1970=100 190 180 OECD23: SU/BNP EU15: SU/BNP 170 160 DK: SU/BNP 150 140 130 120 110
Læs mereAdam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner. Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Adam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Administrerende direktør Adam Wolf Danske Regioner Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Værdi som styrende
Læs mereLøft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020
Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler
Læs mereVærdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Svend Særkjær, Regionsdirektør i Region Nordjylland Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Regionernes Økonomi- og Styringskonference den 23. november 2018 Værdi som styrende mål for sundhedsvæsenet
Læs mereKvalitet i regionerne
Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere
Læs merePERSPEKTIVERING: HVAD HAR VI LÆRT AF STYRINGSFORSØG, OG HVAD ER DEN NÆSTE UDFORDRING?
PERSPEKTIVERING: HVAD HAR VI LÆRT AF STYRINGSFORSØG, OG HVAD ER DEN NÆSTE UDFORDRING? Mickael Bech DAGSORDEN 1. Begrebet værdibaseret styring er under (fortsat) udvikling 2. Styringsændringer ændringer
Læs mereIncitamenter til kvalitet økonomiske konsekvenser af øget kvalitet
Incitamenter til kvalitet økonomiske konsekvenser af øget kvalitet 3. oktober 2013 Jens Lind Knudsen Market Access Manager Baxer A/S Lidt om mig DSI Institut for Sundhedsvæsen Rigshospitalet Sundhedsstyrelsen,
Læs merePERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning
PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt
Læs mereUdfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.
Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. 13.oktober 2013 Ida Götke www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereNATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereRevision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche
Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche Vi er til for dig Region Sjællands profiltekst hedder "Vi er til for dig". Med sætningen
Læs mereUdfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk
Det tværsektorielle samarbejde Koncerndirektør Anne Jastrup, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle
Læs merePROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Læs mereØkonomiske styringsmodeller i nulvækst: Er DRG systemet slidt op? Hvad gør vi med modellen for almen praktiserende læger?
Økonomiske styringsmodeller i nulvækst: Er DRG systemet slidt op? Hvad gør vi med modellen for almen praktiserende læger? COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Syddansk Universitet Mickael Bech,
Læs mereBidrag til en ny. sundhedspolitik
Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Danske Regioner 2013 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt:978-87-7723-825-3 ISBN elektronisk: 978-87-7723-826-0
Læs mereSTARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata
STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata Helle Ulrichsen Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Informationstur
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereEt sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik
Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig
Læs mereHvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?
Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereEn alternativ udgiftsvej ja tak!
Nye opgaver Udgiftspres Forventningspres Bekymringer om dansk sundhedsvæsen Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Realudgiftsindeks 15 EU lande 23 vestlige lande 1970 1980 1990 2000 400 350 300
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereHvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv
Hvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv Alectia seminar d. 2. juni 2016 Preben Lynggaard Sørensen Økonomichef, Hospitalsenheden Vest Agenda 2 Kort præsentation af HE Vest Styringslogikken
Læs mereOECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs mereStyring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?
Teamleder Pernille Moll Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil? E-Sundheds observatoriet 12-10-17 Danske Regioners bestyrelse: Vores mål er at opnå de bedst mulige resultater
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereDiagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen
Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle
Læs mereBrug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet
Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger
Læs mereBrugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side 4 Inddragelse af den enkelte borger side 4 Sådan
Læs mereHvad kan vi lære af Kaiser Permanente?
Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Anne Frølich Overlæge, speciallæge intern medicin, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, Ekstern lektor Københavns Universitet Forbedringspotentialer i det danske
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereForholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det?
Forholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det? Anne Hvenegaard Senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut ah@dsi.dk Mine indledende antagelser/kommentarer! Økonomer ved noget om økonomi
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereHvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital
Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe
Læs merevi understøtter sammenhæng vi rådgiver og prioriterer vi fremmer udvikling og innovation vi er handlekraftige og effektive
Vi sætter fælles rammer og retning for sundheden med fokus på borgere og patienter: vi understøtter sammenhæng vi rådgiver og prioriterer vi fremmer udvikling og innovation vi er handlekraftige og effektive
Læs mereTriple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde
Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde V/ Jens Bejer Damgaard, kontorchef Nære Sundhedstilbud Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk TRIPLE AIM EN TILGANG Kilde: IHI. Technical Brief
Læs mereGrundaftale om kvalitet og opfølgning
Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereMONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren De første og de næste 20 år De første og de næste 20 år Indholdsfortegnelse 3 Velkommen til Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 4 En Audit? - er
Læs mereTriple Aim Bedre sundhed for indsats af færre ressourcer
Triple Aim Bedre sundhed for indsats af færre ressourcer Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 9. Januar 2015 www.regionmidtjylland.dk Gerda Ældre dame på 82 år alene på tredje år Har diabetes
Læs mereNår sikkerhedsinitiativer bliver interessante for økonomichefen historien om at flytte et bjerg
Når sikkerhedsinitiativer bliver interessante for økonomichefen historien om at flytte et bjerg Læringsseminar for de 5 patientsikre sygehuse. 18. november 2014 Martin Hornstrup, Økonomichef Nordsjællands
Læs mereLedelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer
Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund
Læs mere2 www.regionmidtjylland.dk
DRG konference 2013 Udfordringer i den nuværende styring Mette Jensen, souschef Koncernøkonomi, Region Midt www.regionmidtjylland.dk Vores intention er at have økonomistyringsmodeller, der understøtter
Læs mereProjekt Ny Styring i et Patientperspektiv
Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv Gøre status Sætte projektet i bredere perspektiv Lægge op til senere strategisk dialog. Smagsprøve i dag. Fra effektivitet til kvalitet og effekt 1 Intention Skabe
Læs mereService og kvalitet Sygehus Thy-Mors
Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen for
Læs mereDANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN
DANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN Mickael Bech DAGSORDEN / POINTER 1. Begrebet værdibaseret styring er under
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning
Læs mereAkkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
Læs mereKort om privathospitaler
Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give
Læs mereHar den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt. Primærsektoren har historiske betalt sygehusmedicinen
Hvor længe kan vi holde til de stigende udgifter til medicin, hvad er konsekvenserne, og hvad kan vi gøre? Professor Jakob Kjellberg, Programleder for sundhed. Hvordan hænger finansieringen sammen Kilde:
Læs mereKlik for at redigere i master. Kort om privathospitaler
Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give
Læs mereTriple Aim i Region Midtjylland
Triple Aim i Region Midtjylland Jens Bejer Damgaard, Kontorchef Nære Sundhedstilbud www.regionmidtjylland.dk Gerda Ældre dame på 82 år alene på tredje år Har diabetes og har bl.a. som konsekvens heraf
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereAV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?
? ZZ ZZ AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten? DATA FRA PATIENTER HVAD ER PRO-DATA? PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er data om patientens helbredstilstand,
Læs mereNy strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet
Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereStatusnotat Værdibaseret sundhed
Aalborg Universitetshospital - Økonomi Sundhedsøkonom Helene Cathrine Møholt Hedensted Direkte +4597661340 h.hedensted@rn.dk 9. august 2016 NOTAT Statusnotat Værdibaseret sundhed Baggrund og Formål Staten
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereRegion Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer
Region Hovedstaden VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer Princippapir om værdibaseret styring Denne pjece indeholder de foreløbige de politiske visioner for værdibaseret styring. Den beskriver forslag
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereFra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Læs mereB Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006
Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115
Læs merePRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereNy model for vurdering af medicin
Pressemøde fredag den 5. februar 2016 Ved Danske Regioners formand Bent Hansen og næstformand Jens Stenbæk Ny model for vurdering af medicin Fremskrivning af sundhedsudgifter 160 2016 = indeks 100 150
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereHøringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v.
Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. 15-10-2010 Sag nr. 10/2078 Dokumentnr. 52293/10 Mette Ide Davidsen Tel. 35 29 82 42 E-mail: MID@regioner.dk
Læs mereØkonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen
Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007
Læs mereKommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Læs mere