Landskab som omdrejningspunkt for billedkunst undervisning Indholdsfortegnelse OPGAVEFORMULERING 2 LANDSKABSBILLEDER 2 UNDERVISNINGSFORLØBET LANDSKAB 5 EGNE LANDSKABSBILLEDER 6 UNDERVISNINGSFORLØBET I FORHOLD TIL EGNE LANDSKABER 8 FORLØBET ER INSPIRERET AF 9 1
Opgaveformulering Læs artiklen skrevet af Kirsten om landskab i billedkunstundervisning ( lagt i landskabsmappen) Indsæt 5-10 eksempler på landskab, som du vil anvende i en undervisningssammenhæng ud fra et fælles emne Landskab. Indsæt nogle af dine egne iagttagelsesskildringer af landskab (tegning og foto) Giv et bud på en eller to opgaver og begrund fagdidaktisk, hvad (hvordan) kan udvikles under brugen af genren landskab i billedkunstundervisning., set ud fra kap 8 i bogen Visuel Kulturpædagogik? Landskabsbilleder Van Gogh 2
Michael Ancher Emil Nolde 3
Friedensreich Hundertwasser 4
Undervisningsforløbet Landskab Med udgangspunkt i en række inspirerende og farverige landskabsmalerier (ovenfor) skal 4. Klasse ud i naturen (i nærheden af skolen) og illustrere det samme landskab af flere omgange. Eleverne skal udvælge sig et sted i landskabet, hvor de finder farverne ekstra markante. Forud for udflugterne er der på klassen blevet diskuteret hvilke stemninger og følelser ovenforstående landskabsfotos udtrykker, eller vækker i betragteren. Desuden er der blevet arbejdet med kendskabet til komplimenter- farver, kold/varm farvekontrast og effekten af disse (forenklede fællesmål: tegning og grafik). Nedenfor er en beskrivelse af landskabsforløbets 4 udflugter med dertilhørende opgave:! Klassen medtager på første tur A5 akvarelblokke, pensler og akvarelfarve. Her skal de gengive det landskab de har valgt med akvarel og gerne mange skitser (og mindst 2) inden turen tilbage til skolen. (første udflugt kan sættes ift. Emil Noldes landskabsmaleri)! Næste undervisningsgang går klassen igen ud til stedet, denne gang med A5 blok og farveblyanter. Nu gengives landskabet endnu engang, men da materialet er anderledes vil billederne blive mere detaljerede og vil med stor sandsynlighed tage længere tid at tegne. Her skal de igen lave mindst 2 tegninger / skitser.! Tredje gang klassen drager ud til landskabet forventes de at sætte landskabet i forhold til dem selv, og der er frit spil for at tillægge landskabet personlige elementer (som f.eks. ansigtet i Friedensreich Hundertwassers landskab på forrige side, Van Goghs himmel eller som mit eget billede på forsiden som er udsigten fra min gamle lejlighed + sindstilstand).! På fjerde og sidste tur til landskabet, skal eleverne samle ting, ind de syntes beskriver stemningen eller kvaliteten i landskabet. Når de vender tilbage til klasselokalet laver hver elev et relief i træ, hvor de anvender et akvarelmaleri til baggrund, anvender dele af farveblyant- billedet som forgrund og fastlimer de forskellige elementer de har fundet i landskabet. De kan desuden tilføje personlige elementer i relieffet eller knytte en titel til relieffet som siger noget personligt om dem. Trærelieffet bliver et lille alter over det landskab de har arbejdet med. Hensigten med forløbets progression er, at eleverne stifter bekendtskab med landskabet i flere lag. Første gang bliver det, på grund af materialevalget, farverne der bliver fokus. Anden gang bliver eleverne dus med enkeltelementer i landskabet. 5
På tredje udflugt får eleverne frit spil, men kravet er at de skal sætte landskabet i forhold til dem selv. Fordi de har arbejdet med landskabet igennem de øvrige to faser, kan den tredje (personlige) fase bliver mere bevidst og forhåbentlig også mere kritisk i forhold til farvevalg, materialer og hvilke elementer der medtages. Den sidste og fjerde udflugt med det efterfølgende arbejde med relieffet samler de forskellige oplevelser af landskabet og giver dem eraringer med at gengive tredimensionelt. Arbejdet med de forskellige skildringer af samme landskab har karakter af at skulle eksperimentere indenfor temaet, som det står skrevet i forenklede fællesmål for 3-5: eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering. Man kunne udvide eller ændre forløbet ved at de skulle male samme sted efter hukommelsen, male og gengive samme sted i andre slags vejr, male oplevelsen af at være på stedet, tage fotos af landskabet og bruge i en collage eller i relieffet. Egne landskabsbilleder Ovenfor: Bouddhanath stupa i Kathmandu, 2004. Nedenfor: Nepali kiosk, Kathmandu 2004 6
Ovenfor: Bygningshjørne, Århus. 2007. Nedenfor: Udsigt over Steinerskolen Århus, 2015 7
Undervisningsforløbet i forhold til egne landskaber Buddhanath Stupa skitsen og tagene over Rudolf Steinerskolen i Århus er forsøg på nøjagtig gengivelse. Buddhanath Stupa skitsen er tegnet med henblik på at huske stemningen på stedet og indsnuse livet der, som tanken også er på udflugt 2 i undervisningsforløbet; hvor eleverne skal gengive landskabet med farveblyanter. Skitsen over Steinerskolens tage er tegnet i min praktik, i min undervisning af 12. klasse da emnet var arkitektur. Her er det udelukkende nøjagtighed der har været målet. Coca Cola tegningen og Perspektivet er uklart på side 7 er begge tegninger der har fået tilføjet noget personligt. Coca Cola skitsen er mere et billede på Nepal end en faktisk kiosk og skitsen fra Århus har, pga. teksten der svæver over tagene, fået et reflekterende præg. Tekst i tilknytning til tegningen giver noget, som også kunne være fint at bruge i en undervisningssammenhæng blot for at eleverne skulle øve sig i at sætte deres tegninger i tilknytning til noget andet end det skitsen eller tegningen forestiller. 8
Forløbet er inspireret af Andersen, Kirsten Bak. (2009). Landskabet som undervisningssted. Billedpædagogisk tidsskrift nr. 2 Buhl, M., & Flensborg, I. (2011). Visuel Kulturpædagogik. København: Hans Reitzels Forlag. Forenklede fællesmål for billedkunst: http://www.emu.dk/omraade/gsk- lærer/ffm/billedkunst/3-5- klasse/billedfremstilling 9