Nervevæv Nervevæv Kmmunikatin mellem celler frbindelsesled mellem stimulus til respns ENDOKRINE SYSTEM NERVESYSTEMET Nervecelle = neurn specielle elektrfysilgiske egenskaber: IRRITABILITET neurnets evne til at reagere på stimuli KONDUKTIVITET neurnets evne til at verføre stimulatin til andre dele af cellen SIGNAL TRANSMISSION verførsel af stimulatinen til andre celler Neurner (nerveceller) Neurglia (specialiserede støtte celler) Bindevæv (hjernehinderne der mgiver CNS, langs bldkarene i CNS, perifere nerver, ganglier, sanserganer) Central nervesystemet - CNS - hjernen (encephaln) - rygmarven (medulla spinalis) - Grå substans: grupper af nervecelle legemer (nervekerner) - Hvid substans: myeliniserede nervefibre (ledningsbanerne) Perifere nervesystem - PNS - spinal g hjerne nerver Perifere nerver - Ganglier (grupper af nervecellelegemer) - Plexer (sammenfletninger af nervefibre) Axntransprt Axn LANGSOM: 3 mm/døgn ANTEGRAD (prteiner, enzymer, filamenter) HURTIG: 100-400 mm/døgn ANTEGRAD (mitchndrier, SER, vesikler med transmitter substans) RETROGRAD (retur af nedslidte dele genbrug, justering af prteinsyntesen cellen kan regulere sin prduktin) Mekanismen fr den hurtige transprt er velkendt i frm af kinesein g dynein mlekyler, sm vandrer på mikrtubuli. (Bevægeligheden ikke kendt.) Neurnets lednings del KUN 1 fr hvert neurn (dg med undtagelse af biplære neurner) Udspringsknus (ingen Nissl substans) Initial segment initiering af aktinsptentialet Lang g ensartet diameter Kllateraler spec i CNS Præterminale frgreninger terminal endeknp Axplasma: mitchndrier, SER, mikrtubuli, neurfilamenter, - Nissl substans Axlemma Evt. myelinskede
Dendritter Typer af nerveceller Neurnets receptive del = ptag af impuls fra andre cellers axner Oftest mange, krtere, frgrenede øger verfladen fr imput Evt små spinae Gradvist smallere perifert Summatinen af imput (stimulerende g hæmmende) afgør m der skal ske et aktinsptentiale i axnet. Uniplære Biplære (retina, ganglin cchleae et vestibulare) Pseuduniplære (prindeligt biplære, under den embrynale udvikling smelter de t udløbere sammen. Spinal g hjernenerve ganglier) Multiplære (inddeles afhængigt af axns længde) - Glgi type I prjektinsneurner (meget lang axn, passerer andre dele af CNS i hvid substans g frlader CNS sm perifere nerver. Danner ledningsbanerne) - Glgi type II - interneurner (Krt axn, mange dendritter. Indskudt mellem andre nerver) Karakteristik / klassifikatin på baggrund af perikaryn g dendritternes arrangement Axnterminaler g synapser Mtrisk endeplade (acetylchlin) Bindevæv i CNS, da der ellers kun er sparsmt bindevæv langs karene (I de perifere nerver er der meget bindevæv) celler = mgiver neurnerne i CNS Ependym = beklæder hulrummene i hjernen g rygmarven I almindelig histlgiske snit ses kun kernerne af gliacellerne Kan påvises med specielle farvemetder Danner ikke synapser eller aktinsptentialer Neurtransmitter: kemisk substans frigivet ved excytse fra en nerveterminal sm reaktin på axnets aktinsptentiale g sm verfører signalet til en anden celle. Finn Geneser, fig. 14.18
Astrcytter Astrcytter Astrcytter: - Fibrøse (hvid substans) - Prtplasmatiske (grå substans) - stjernefrmede - lys str kerne - glial fibrillary acidic prtein (GFAP) (bruges immunhistkemisk til påvisning af astrcytter, da de er specifikke fr disse celler) - mange cytplasmatiske udløbere - pia mater (desmsmer + nexus er) glia limitans externa - perivaskulære fdprcesser mkring karene - perineurale fdprcesser mkring neurnverflader uden fr synapsen g adskiller herved alle neurnerne i CNS fra kar g pia mater. Funktin: - støtte - vandring af neurner i embryn - adskiller de enkelte neurner g disses udløbere - regulerer det extracellulære miljø (fagcyterer neurtransmitter) - arvævsdannende efter beskadiget hjernevæv SCLEROSE - ptager iner efter hjernebeskadigelse - hjerneødem Finn Geneser fig 14-20 a Farvning med Cajal s guldsublimatmetde. Astrcytter med fdprcesser. Oligdendrcytter Mikrglia Oligdendrcytter - satelittære (grå substans - lige p ad nervecelle legemet) - interfascikulære (hvid substans på rækker mellem nervefibrene) - færre mindre frgreninger - kernen lille g mørk - myelinskeden i CNS (hmlge til de Schwannske celler perifert) - RIP prteinet specifikt fr ligdendrcytter kan påvises med immunhistkemi Små celler med små spinkle udløbere Kernen lille g mørk 5-20 % af alle gliaceller Frekmmer veralt i CNS, specilet i den grå substans Mesdermalt deriverede fra mncytter (fra bldbanen til CNS, hvr de uddif.) Funktin: - den første celle i CNS der reagerer ved beskadigelse af nervevæv - fagcyterende - antigen præsenterende - cytkin secernerende påvirker de øvrige gliaceller (astrcytterne: bv + ødem) Finn Geneser: fig. 14-20 b Oligdendrcyt påvist immunhistkemisk vha RIP prteinet Finn Geneser fig 14-21 Sølv-sulfidimprægnering af mikrglia
Ependym Nerveskeder Enlaget kubisk epithel Beklæder den indre verflade af hjeneventriklerne g central kanalen i medulla spinalis. Apikalt: cilier øger cerebrspinal væskens strømningshastighed Lateralt: nexus er g desmsmer tætte kntakter dg kan små prtein mlekyler passere. PNS - schwannske celler - stre tykke axner + myelin myelinskede hurtig nerveledning 120 m/sec (saltatrisk udbredning) - små tynde axner myelin umyeliniserede langsm nerveledning 1 m/sec CNS - ligdendrcytter danner myelinskeden i de myeliniserede fibre - umyeliniserede fibre adskilles af gliaceller FG fig. 14-22 FG fig. 14-23 Perifere umyeliniserede fibre Perifere myeliniserede fibre Små tynde axner Ses I LM ved sølv imprægnering ellers ses kun kernerne fra de schwannske celler Schwannske celler mkring axnet Satelit celler mkring nervecellelegemet i de perifere ganglier 1 schwannsk celle kan mgive p til 30 individuelle axner 1 schwansk celle kan mskede flere end 100 my af et axn Terminalt ingen nerveskede Tykkeste g længste axner Myelin segmenter 200-500 my Myeliniseringsprcessen starter i 4. føtal måned Enkelte fibre først myeliniserede efter fødslen Prcessen først fuldendt ved 25 års alderen Kmpakt myelin: 75 % lipid (chlesterl) 25 % prtein FG fig 14-27 FG fig 14-26
Perifere myeliniserede fibre Perifere nerveender - ex. på afferente nerveender Interndalsegmentet adskilt fra det øvrige extracellulær rum ved z.. hvilket er grundlaget fr den SALTATORISKE IMPULSUDBREDNING In strømmen kan kun passere axlemma, hvr der ikke er myelin svt de Ranvierske indsnøringer (RI) Impulsen hpper fra RI til RI Derfr er ledningshastigheden i myeliniserede fibre hurtigere end i umyeliniserede Pacini-krpuskel hudens subsutane væv spec i hånden g fden (tyk hud) - mekanreceptrer reagerer på vibratiner Meissner-krpuskel findes i hudens stratum papillare spec fingerspidser, håndflader g fdsåler - mekanreceptrer reagerer på taktile (=tryk g berøring) stimuli Finn Geneser fig 14-28 Finn Geneser fig 14-45 Finn Geneser fig 14-46 Degeneratin af neurner PNS: Hvis læsinen er tæt på sma, så dør hele neurnet i prxim-distal retning WALLERSK DEGENERATION - distalt fr læsinen samt prximalt indtil 1. kllateral - det distale segment degenererer - schwannske cellecytplasma danner et rør - axn g myelinskeden fagcyteres af makrfager Reaktin i nervecellelegemet: - krmatlyse g pløsning af rganeller i cytplasma - cellelegemet svulmer p - kernen excentrisk CNS: Mikrglia g astrcytter fagcyterer Ofte standser degeneratinen ved synapsen, men kan frtsætte i det næste neurn transneural degeneratin Regeneratin af neurner PNS: Nervecellelegemet begynder at antage prindeligt udseende Ved læsinen pstår vækstknus med filpdier (terminal knpskydning) Vkser ind i røret af schwannske celler: 1-2 mm/døgn Er der en af vækst trådene, der når kntakt med periferien tilbagedannes de andre. Hvis afstanden er fr str vkser fibrene i alle retninger i bindevævet amputatins neurn, hvr de sensriske tråde kan udløse smerte mislykket regeneratin Kllateral knpskydning: frekmmer ved en partiel perifer læsin - kllateraler til terminalen. CNS: Der kan ses kllateral knpskydning, men egentlig regeneratin frekmmer ikke. Ved beskadigelse ses ardannelse (sclerse)