Hvor svært kan det være? Læring og intuitiv forståelse for matematik

Transkript

1 Hvr svært kan det være? Læring g intuitiv frståelse fr matematik Kjeld Fredens er adjungeret prfessr ved recreate, Institut fr Læring g Filsfi, Aalbrg Universitet. Han har været lektr (læge, hjernefrsker) ved Århus Universitet. Redaktør g grundlægger af Kgnitin & Pædaggik. Seminarierektr ved Skive Seminarium. Udviklings- g frskningschef ved Vejlefjrd Neurcenter. Vismand i Kmpetencerådet. Kapitel 15 i bgen

2 Talblind Hvilket tal er størst? % af beflkningen er talblinde (dyskalkuli/akalkuli) De kan gdt tælle men mangler den grundlæggende intuitin fr tal. Butterwrth et al (2011) Dyscalculia. Frm Brain t educatin. Science, 332 (6033)

3 Matematik Kvantitet Rum Kvantitet Rum mm Aritmetik Æstetik Gemetri Kapitalisme Handel Lgik Knstruktin

4 T måder at lære på Daniel Kahneman At tænke - hurtigt g langsmt Hurtigt System 1 Intuitiv Knkret Krp Adaptiv strategi Ideudvikling Implicit læring Langsmt System 2 Bevidst Abstrakt Hved Teknisk strategi Styring g kntrl Eksplicit læring Inddrager knteksten (mverden) Kntekstfri Fysisk Emtinel/scial Kgnitiv

5 Genbrugshyptesen Dehaene S & Chen L: Cultural Recycling f Crtical Maps. Neurn, 56, , Det er ikke lykkedes at finde en selvstændig lkalisatin af talbearbejdning, tværtimd har man vist, at der er en verlapning med andre funktiner sm at pege g gribe med hænderne, med øjenbevægelser g rdbearbejdning. Talbearbejdningen genbruger altså kgnitive funktiner sm krp, rum, tid g sprg.

6 Jhn Dewey g reflekserne Den målrettede adfærd er den basale kgnitive enhed Den aktive handling bestemmer kvaliteten af stimulus Perceptin g begrebsdannelse er en c-evlutin, Lgan (2007) The extended mind Ide Stimulus Handling

7 Elever i 1. klasse lærer bedst, hvis de kmmer p af stlene g er fysisk aktive mindst fr hvert 20. minut. (Mna Have Sørensen). Actin Behavir Fysiske, sundhedsmæssig side Læringsmæssige side Neurkgnitiv Kinesilgi er at Studier af sammenhængen mellem fysisk aktivitet g kgnitive sundheden. (Det snævre kgnitinsbegreb) Pausebevægelse generelt Pausen frebygger verbelastning verlad. Frebygger stress. Fagrelaterede bevægelser Fremmer læring af det relaterede emne Øger nervecellernes plasticitet via kemiske prcesser. Kan frebygge neurdegeneratin. Fremmer krpslig velvvære. Fremmer fysisk sundhed.

8 Genbrugshyptesen Dehaene S & Chen L: Cultural Recycling f Crtical Maps. Neurn, 56, , Det er ikke lykkedes at finde en selvstændig lkalisatin af talbearbejdning, tværtimd har man vist, at der er en verlapning med andre funktiner sm at pege g gribe med hænderne, med øjenbevægelser g rdbearbejdning. Talbearbejdningen genbruger altså kgnitive funktiner sm krp, rum, tid g sprg.

9 Gestikkens rlle i den matematiske læreprces Ck SW, Mitchell A & Glding-Medw S: Gesture makes learning last. Cgnitin, 106, , 2008 Hvilket tal (kun ét) skal der stå på den tmme plads: 3+4+6= +6 Den pegende adfærd g øjenbevægelser aktiverer talbehandlingen i inferire parietale crtex, g derfr bør det ikke undre, at håndens gestik fremmer tilegnelsen af nye matematiske begreber - ja, i det hele taget fremmer læring generelt.

10 Speech-gesture mismatch = 7 + _ Susan Gldin-Meadw: The gestures ASL signers use tell us when they are ready t learn math.

11 Hvr skal 38 placeres? 1. Hlistisk strategi 2. Lineær strategi

12 Børns læring g tidlige, intuitive matematik 1. Skumfiduser (Marshmellw) 2. Prikker 3. Lud

13 Matematik: Kvantitet g rum

14

15 Selvkntrl Tålmdighed Selvkntrl Willpwer Skumfidus Special ffers Manglende selvkntrl Prkrastinatin Impulsivitet Angst Hyperaktivitet 4.

16 Træning af selvkntrl Kntrl af tanker Målrettethed Emtinel styring Impulskntrl

17

18

19 48 19? =?

20 Dual prces Visuspatiel strategi Hlistisk Fnlgisk strategi Lineær 48-19?? =??