Fremtidens Midtgård Fra værested til lærested

Relaterede dokumenter
Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

Kørekortkurser 2017 Dagtilbudstjenesten Til dagplejere og ansatte i daginstitutioner i Esbjerg Kommune

Mål og Midler Dagtilbud

Årsplan 2014 Mosebo/Pilebo

Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

Politik for mad, måltider og bevægelse

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Skolestart på BillundSkolen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Årligt møde med private daginstitutioner. 2. Oktober 2018

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Børne- og ungepolitik

Velkommen til Stavnsholtskolen

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Fra børnehavebarn til skolebarn

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Praktikstedsbeskrivelse

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Politik for mad, måltider og bevægelse

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Netværksledelse i Lemvig Kommune. Dagtilbudsområdet

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

ÅRSMØDET 15. marts UDVIKLING I LOKALOMRÅDET Hvad har vi arbejdet med i 2016/2017. Sønderris Lokalråd blev etableret 26.

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

I Ringsteds folkeskoler har vi fokus på højt fagligt niveau, trivsel og respekt for, at ikke alle lærer ens. Ringsted Kommunes folkeskoler

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Notat vedrørende pasningsformer etableret i Billund Kommune efter Dagtilbudsloven for børn i alderen 0 til 5 år.

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Skårup Børnehus 31. maj 2015 NYHEDSBREV. Biller på Helgetur

Indhold. Kommissorium - Ny skole i Varde by

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Udkast til evalueringstemaer og tidsramme for evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur.

Tilsynsrapport for Elverbo Ledegårdsvej Svinninge. Tilsyn foretaget

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Det brede læringsbånd

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt

Den sammenhængende børnepolitik

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Mere bevægelse i Dagtilbud

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Transkript:

Fremtidens Midtgård Fra værested til lærested

Indledning: Midtgård har organisatorisk i kommunen været tilknyttet Fritids- og Ungdomsklubberne både ledelsesmæssigt og pædagogisk. Fra 1. august 2015 bliver klubberne en del af Skoleforvaltningen i forbindelse med indførelse af en ny skolestruktur i kommunen, og derfor blev der i september 2014 udarbejdet et kommissorium, der havde til hensigt at kigge på Midtgårds fremtidige profil og organisering. Dette var startskuddet for en proces, som indebar deltagelse af mange personer i og omkring Midtgård, lokalområdet, MYRTHUE organisationen samt flere fag afdelinger i kommunen. Den overordnede arbejdsopgave var at: afdække samarbejdsflader til landsdækkende initiativer og udviklingsprojekter komme med et bud på Midtgårds fremtidige profil og målgrupper på baggrund af ovenstående finde forskelle og ligheder med den profil som kendetegner MYRTHUE Natur, Kultur & Læring. Lidt historik: Da ideen om Midtgård blev født, var det bl.a. på baggrund af et ønske fra Blåbjerggårdskolen og Sønderrisskolen, om et sted til at skabe et alternativt læringsmiljø på et landbrug, som et supplement til undervisningen på skolerne. Man ønskede desuden at samle fire bydele i et samarbejde. Stedet skulle derudover fungere som et værested med særlig fokus på dyrehold og værkstedsaktiviteter. Beboerhuset Sønderris fødte ideen om et fælles projekt, og derfor blev der udarbejdet et samlet projekt, som byrådet nikkede ja til i maj måned 1992. Under ombygningen af den gamle gård opstod der problemer med fundamentet, og gården måtte rives ned. En ny sagsbehandling blev påbegyndt, og i december 1996 stod de nye bygninger klar. Stedet kom til at hedde Beboer og Aktivitetsgården Midtgård Midtgård fungerer i dag i høj grad som besøgsgård og i nogen grad som værested for områdets børn. Lokalerne benyttes ofte udenfor åbningstiden og i stor udstrækning af foreninger og lokale grupper.

Fremtidens Midtgård Fra værested til lærested Midtgård er en økologisk besøgsgård, som hver dag har besøg af dagplejere, institutioner, skoleklasser, lokale grupper og andre gæster - hvor læring og oplevelse går hånd i hånd. Der tilbydes forløb, der er rettet mod formidling af landbrug med særlig vægt på: Bæredygtighed og økologi Landbrugsdyr og dyrevelfærd Produktion af landbrugsprodukter Madens vej fra jord til bord Fremtidens Midtgård tilbyder autentiske tværfaglige læringsmiljøer og årstidsbaserede aktiviteter. Ved at være i de forskellige miljøer kan der skabes og anskueliggøres sammenhænge i naturen og økologien. Børnene kan komme tæt på dyrene, når de er med til at fodre og muge ud i stalden. Møget anvendes som gødning på de omkringliggende marker, hvor børnene er med til at undersøge jordbunden. De følger græs, der grønnes og senere anvendes som foder til gårdens dyr. Her formidles bæredygtighed og naturens kredsløb i samspillet mellem dyr og mennesker. Her kan børn i alle aldre lære om årets gang, der byder på frugter fra frugthaven, dyr der parrer sig, fødes, fodres, slagtes. Børnene får gode sanseoplevelser i samspillet med dyrene, hvilket styrker deres læring og indsigt. Dyrene er et læringsværktøj og giver hver dag anledning til spændende samtaler. Et besøg på Midtgård giver tid til undren, fordybelse og glæde gennem legende og involverende læring. Stedet tilbyder i samarbejde med pædagoger og lærere at tilrettelægge forløb: Aktiviteter der tilgodeser de 0-6 åriges læreplaner med vægt på oplevelser, sansning og udforskning Formidling med fokus på folkeskolens nye Forenklede Fælles Mål gennem Udeskoleforløb og understøttende undervisning i Den åbne skole. Man kan nemt gå eller cykle til Midtgård via Krebsestien fra Esbjergs centrum, ligeledes er der gode busforbindelser til området. Bliv landmand for en dag - Kom tæt på dyrene Kroppens byggesten Fra jord til bord Foruden at være et læringssted, skal Midtgård også give mulighed for at være et værdifuldt tilbud for lokalområdets befolkning. Dette kan afspejle sig i, at rigtig mange forældre eller bedsteforældre fortsat kan benytte stedets faciliteter som et yndet udflugtsmål, selv om der ikke er personale på området. Det skal fortsat være muligt for grupper at have møde eller foreningsaktivitet på gården flere gange ugentligt er der forskellige hold, der mødes om en aktivitet. Aktiviteterne spænder lige fra blomsterbinding, pileflet, hunde mm. Hertil kommer også et samarbejde med Baptistspejderne, som har en selvstændig bygning i forbindelsen med Midtgård.

Gården råder i dag over mange landbrugsdyr og staldfaciliteter. Der er mange forskellige landbrugsdyr, hvoraf dansk landracegris, landhøns og landkaniner hører til de gamle danske landracer. I et samarbejde med andre besøgsgårde og Historiske Værksteder skal der på sigt arbejdes på, at alle gårdens dyr er bevaringsværdige danske landrace dyr. Det skal undersøges om Midtgård på sigt kan indgå i det landsdækkende fra Haver til Maver Medarbejdere / Personale Personalet på gården er sammensat af personer med forskellig pædagogisk/praktisk baggrund. Midtgård er en rummelig arbejdsplads, og der er oprettet flere stillinger til personer med nedsat arbejdsevne. Dagligdagen indeholder mange forskellige arbejdsopgaver, og det er næsten altid muligt at tilrettelægge arbejdsopgaverne så de kan tilpasses medarbejderens skånebehov. Desuden benyttes Midtgård af Jobcenter Esbjerg til praktikforløb for borgere, der skal afklares og/eller støttes med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. En af medarbejderne er ved at uddanne sig til naturvejleder og i fremtiden satses der på at styrke alle medarbejdernes formidlingskompetence. Besøgende Der føres daglig protokol med gæster og besøgende, og der er et stadigt stigende antal besøgende. I 2014 var besøgstallet på mere end 11.000 gæster. Hovedparten af de besøgende er børn fra byens skoler, daginstitutioner og dagplejere samt gæster og andre besøgende. 1000 års skoven I år 2000, blev et stort projekt gennemført idet 1000 års skoven blev indviet. Ideen var at skabe en oplevelse af skovudviklingen siden istiden. En af Esbjergs Energistier binder markerne, engarealerne og gården sammen. Som bruger af Energistien passerer man også gennem Midtgårds 1000 års skov og oplever skovudvikling fra istiden til den nutidige driftsform. Midtgårds beliggenhed, som et bynært naturområde, er et stort attraktivt sted for lokalbefolkningen. Flere fonde støtter sådanne naturrum, og det er oplagt at arbejde videre med fondsansøgninger.

Fremtidens brugergrupper/ partnerskaber Dagtilbud 0-6 årige: Rigtig mange grupper fra Dagtilbud besøger Midtgård, og flere institutioner har gennem årene opbygget en tradition om benyttelse af området. Grundet den nye distriktsstruktur er der afholdt et møde med distriktsleder for Hjerting-Esbjerg NV Helle Langaa Andersen og Trine Lind fra Galaksen. Dagtilbudsområdet er meget interesseret i at optimere kontakten og indgå et mere forpligtende samarbejde om brug af Midtgårds autentiske læringsmiljøer. Der blev snakket om temauger, faste læringsforløb, årshjul, specielle forløb for ressource pædagoger, science forløb og at stedet kunne bruges i relation til alle læreplaner. Partnerskaber: Det blev aftalt, at der skulle arbejdes på en fælles opstartsdag for alle pædagoger i distrikt Hjerting-Esbjerg NV med deltagelse af ca. 200 ansatte til september. Arbejdsgruppe: For at få den bedste udnyttelse af relationerne mellem institutionerne og Midtgårds autentiske læringsmiljøer blev det besluttet, at der efter sommerferien skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der kunne mødes 3-4 gange i 2015/16 (dagsforløb) for at udvikle konkrete forløb/koncepter. Skoleverden Ligeledes har der været afholdt et møde med ledelsen ved skoledistrikt 1. Her deltog Skoleleder Torben Mørup, Adm. leder Søren Rahbek, Fritidsleder Lise Lotte Damgaard, Hanne Lehmann fra Midtgård, Jens Futtrup af MYRTHUE og Peter Hundebøll. Der var enighed om, at Midtgårds autentiske tværfaglige læringsmiljøer og årstidsbaserede aktiviteter kunne integreres i de faglige mål inden for mange fagområder. Der blev snakket om fagdage, besøg hele dage, transport til området, faste læringsforløb for de forskellige årgange, miljø og økologi mm. Samtidig er det oplagt at tænke scienceområdet ind, således at Midtgård er en aktiv medspiller i kommunens strategi ligesom de andre steder i MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring. Med hensyn til fritidsdelen blev der snakket om pædagogernes rolle indtænkt i hele dagsforløb, ude-sfo, børnehaveklasser, klubaktiviteter f.eks. rollespil mm. Partnerskaber Det blev aftalt, at der efter sommerferien bliver afholdt et møde med Skoledistrikt 1, hvor afdelingslederne og fritidslederne er med. Resultatet skal være, at vi får beskrevet partnerskaber mellem skolerne og MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring. Andre faste Brugergrupper: Der har været afholdt et møde med Baptistspejderne, som har en selvstændig bygning med spejderlokaler der også bruges af Baptistkirken i Esbjerg. Ester Korsbro ser frem til et fortsat godt samarbejde. Andre Brugergrupper: Som nævnt så benyttes Midtgård også af mange andre fra lokalområdet, og det bliver der også mulighed for fremover. Ved information via hjemmeside, facebook samt ikke mindst formidlingsskiltning i området, gøres området publikumsvenlig for mange aldersgrupper.

Drift af Midtgårds arealer Midtgård råder over 21 hektar jord, der udelukkende dyrkes og drives efter økologiske principper. Arealerne anvendes til formidling og de ydre marker drives i dag ved en aftale mellem Midtgård og Varde Ådal Lam. Midtgårds udeområder Det foreslås at Midtgårds udeområder overgår til Skovafdelingen (matr. D2, Ravnsbjerg by, Guldager) som inddrager området i den øvrige drift af kommunens skovområder (Fourfeldt kilen). Midtgård har brugsretten jf. aftaler med Skovafdelingen og opnår dermed EU-støtte. Der udarbejdes en drift-/plejeplan for området. F.eks aftale med Varde Ådal Lam. Denne løsning gælder også alle de andre steder som hører til MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring fx. Myrthuegård, Naturskolen og Jernalderlandsbyen i Guldager Plantage, samt Naturskolen ved Kratskellet. 1000 års skovens arbejdsgruppe anbefaler ligeledes at 1000 års skoven overdrages til Skovafdelingen, således at driften justeres til Midtgårds formidling og rekreativt område for borgerne. Den blå stiplede linjer viser energi stiens ruteforløb

Bygningsvedligehold: Midtgård har selv haft den udvendige vedligeholdelse af hovedbygningen, stalden samt den store lade. Fremover vil det være på sin plads, at Ejendomme overtager den udvendige vedligeholdelse. I den anledning har der været afholdt et møde på Midtgård, hvor Jan Hansen samt Ruth Nissen fra Ejendomme deltog. I en efterfølgende mail skriver Ejendomme, efter at have fået oplysninger via BBR, at de vil overtage den udvendige vedligeholdelse på hovedbygning på 249 m2, stald og lade 292 m2 samt maskinhal på 400m2 I alt 941 m2 for en pris af 62 kr./m2 = 58.342 kr. årligt Midtgård har før prøvet at få ejendomme til at overtage den udvendige bygningsvedligeholdelse, men kunne ikke udtage så stort et beløb af det normale driftsbudget. Det foreslås at den udvendige vedligeholdelse af stuehus, stald og lade skal overgå til Ejendomme, uden belastning for Midtgårds nuværende driftsbudget. Det skal bemærkes, at Midgård har mange andre mindre bygninger til dyrehold, som de selv vedligeholder. Økonomi: Det skal nævnes at Midtgårds samlede økonomi for 2015 er på 1.938.292 kr., heraf er 127.886 kr. refusioner samt salg fra Midtgård. Disse tal er pr. 28. februar 2015. Ved gennemgang af Midtgårds økonomi, er der mange forskellige forhold, som skal gennemarbejdes, idet der bliver brugt forholdsmæssigt meget tid til administrativt arbejde. F.eks. kan nævnes momsrefusion, regnskab for økologisk landbrugsdrift, indtægter/udgifter for produkter mm.

Konklusion Bynært Naturrum Det anbefales at Midtgård pr. 1. august 2015 overgår i regi MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring. Forudsætningerne er at Medarbejderne ved Midtgård indgår som øvrige medarbejdere i MYRTHUE s organisation Der oprettes en koordinatorstilling, som bidrager med løsningen af den daglige drift ved Midtgård Der påbegyndes en kompetenceudvikling med henblik på at styrke det formidlingsmæssige. Dette i stil med andre medarbejdere i MYRTHUE Indeværende driftsbudget overflyttes til MYRTHUE og indgår i den samlede driftsøkonomi Den udvendige vedligeholdelse af stuehus, stald og lade skal overgå til Ejendomme uden belastning for Midtgårds nuværende driftsbudget Der arbejdes videre med planen om at driften af arealer og marker delvis overgår til Skovafdelingen, men brugsretten er Midtgårds ligesom i dag Midtgård indgår i MYRTHUES Arbejdsmiljøgruppe (MED-status) 4. maj 2015 Mogens Kiesbye, leder af Fritids og Ungdomsklubberne Jens Futtrup, leder af MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring