1 Præsentation af plastikkirurgisk afdeling Z, Odense Universitetshospital 3. 2 Præsentation af Sengeafsnit Z1 4

Relaterede dokumenter
1 Præsentation af Plastikkirurgisk afdeling Z, Odense Universitetshospital 3. 2 Præsentation af Sengeafsnit Z1 5

Præsentation af Sengeafsnit Z1

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester Plastik- og brystkirurgi

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

for Oktober 2016 Revideret september 2018 Ina Larsen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Kirurgisk Afdeling Afsnit A2

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Afsnitsprofil. Organ- og Plastikkirurgisk sengeafsnit Vejle Sygehus

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

UDDANNELSE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING H

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Operation og Intensiv Syd - Forberedelse og Opvågning Aarhus Universitetshospital

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Kirurgisk Afdeling. Afsnit A2

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Praktikstedsbeskrivelse

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Sjællands Universitetshospital. Kirurgisk Afdeling, afsnit A1, Køge.

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120

Generel Klinisk Studieplan For modul 5

Ortopædkirurgisk Ambulatorium Slagelse Sygehus.

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Praktikstedsbeskrivelse

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Kirurgisk Afdeling Afsnit A33

Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse. Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus

Præsentation af Z- operation og Ambulatorium

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Sjællands Universitetshospital. Kirurgisk Afdeling, afsnit A1, Køge. Kirurgisk Afdeling Roskilde og Køge Version 5

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Velkommen til Hæmatologisk sengeafsnit A120H

Gastroenterologisk afdeling 252. Dorit Jensen, Lisbeth Laustsen og Karen Jørgensen.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus Organisatoriske og

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR KARDIOLOGISK AFDELING, SJÆLLANDS UNIVERSITETSHOSPITAL, ROSKILDE OG KØGE

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

for social- og sundhedsassistentelever i 1. praktikperiode

1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Generel Klinisk Studieplan

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Praktikstedsbeskrivelse. Plastikkirurgisk afdeling, P93 Roskilde Sygehus

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Generel Klinisk Studieplan

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

UDDANNELSE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING H

Velkommen til Infektionsmedicinsk Afsnit 42

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR HÆMODIALYSEN ORGANISATORISK PLACERING FYSISK PLACERING FYSISKE RAMMER PERSONALE GRUPPEN

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Praktikstedsbeskrivelse

Beskrivelse af praktiksted

Lærings - og praktikstedsbeskrivelse for øre, næse og halskirurgisk afsnit

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling. Brystkirurgisk afsnit Ringsted sygehus

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Organkirurgisk Afdeling Velkommen til Organkirurgisk Sengeafsnit

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Beskrivelse af klinisk uddannelsessted. udfærdiget af. sygeplejerske Britt Jørgensen, klinisk uddannelsesansvarlig

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Praktikstedsbeskrivelse

Transkript:

1

Indholdsfortegnelse 1 Præsentation af plastikkirurgisk afdeling Z, Odense Universitetshospital 3 1.1 Organisatorisk præsentation 3 1.2 Afdelingens personale 3 1.3 Patient kategorier 3 1.4 Sygeplejefaglig præsentation 4 1.5 Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen 4 1.6 Udvikling og forskning i afdelingen 4 2 Præsentation af Sengeafsnit Z1 4 2.1 Patientgrundlag 4 2.2 Mål for sygeplejen 4 2.3 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder 5 2.4 Organisering af sygeplejen 5 2.5 Afsnittets personale og samarbejdspartnere 6 2.6 Typiske patientforløb i afsnittet 6 2.7 Typiske patientsituationer i afsnittet 8 3 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet 10 4 Afdelingens/afsnittets læringsmiljø 10 4.1 Studierammer 11 4.2 Læring 11 4.3 Evaluering 11 5 Studierammer i afdelingen/afsnittet 11 5.1 Studieforløb / -ophold 11 5.2 Vejledning 12 5.3 Litteratur i afsnit/ afd. 12 5.4 Anbefalet litteratur 12 2

1 Præsentation af plastikkirurgisk afdeling Z, Odense Universitetshospital Afdeling Z er en plastikkirurgisk afdeling. Afdelingen består af to sengeafsnit, et operationsafsnit med ambulatorium og et Sårambulatorium. Afdeling Z behandler ca. 2300 indlagte patienter og ca. 7000 ambulante patienter om året. 1.1 Organisatorisk præsentation Afdelingen ledes og administreres af : Administrerende overlæge Morten Bischoff-Mikkelsen Oversygeplejerske Kirsten Lildholdt (som også er oversygeplejerske for afd.k) Afdelingen råder over 4 afsnit: Sengeafsnit Z1, som modtager patienter indenfor hele det plastikkirurgiske speciale inkl. brandsårspatienter. Sengeafsnit Z2, Universitetscenter for sårheling. Afsnittet modtager fortrinsvis patienter med kroniske sår. Operationsafsnit Z-op. og ambulatorium, der modtager patienter fra alle afdelingens afsnit. Sårambulatoriet, der modtager ambulante sårpatienter. De enkelte afsnit ledes af afdelingssygeplejersker. Den daglige sygeplejefaglige planlægning i afsnittene bliver varetaget af afdelingssygeplejersken og dennes stedfortræder. Z 1, Plastikkirurgisk sengeafsnit Z 2, Universitetscenter for Sårheling Z Operation og ambulatorium Sårambulatoriet Uddannelsesansvarlig Sygeplejerske: Birthe Stolberg-Rohr Hansen Adresse Telefon Indgang 20 10. etage 6541 2451 Indgang 20 12. etage 6541 2449 Indgang 20 1. etage 6541 2456 Heden 9 6541 1129 Indgang 93 9. sal 6541 1336 1.2 Afdelingens personale Afdeling Z's personale består af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, sekretærer, udviklingssygeplejerske, projektsygeplejerske, fodterapeuter og kliniske vejledere. Afdelingens faglige ressourcepersoner, nøglepersoner og forflytningsinstruktører sikrer ajourføring af hver deres område. Afdelingens personale samarbejder med fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, serviceassistenter, socialrådgivere, psykologer og bioanalytikere samt læger og sygeplejersker fra andre afdelinger og fra andre sygehuse, medicinalfirmaer, talepædagoger, tolke, bandagister m.fl. og ikke mindst primær sektor. 1.3 Patient kategorier Afdelingen behandler og plejer patienter indenfor hele det plastikkirurgiske område, herunder patienter med brandsår, hud og modermærkekræft, tryksår, kroniske sår, kræft i mundhulen, brystkirurgi samt mange former for rekonstruktion efter skader og medfødte misdannelser. 3

Afdelingen har lands- landsdelsfunktion, og modtager indkaldte og akutte patienter, voksne og børn fra hele regionen. Der indlægges patienter med behov for let-, intermediær- og intensiv- pleje. Indlæggelses tid og - forløb varierer meget. 1.4 Sygeplejefaglig præsentation Plejen af afsnittets patienter kræver stor faglig viden og handlekompetence inden for både instrumentel og ekspressiv sygepleje. Sygeplejen sker med baggrund i afdelingens idegrundlag og mål for sygeplejen. Kompleksiteten i patienternes sygeplejeproblemer varierer meget. Sygeplejen spænder derfor fra det grundlæggende til det meget komplekse. 1.5 Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen I afdelingen modtages Sygeplejestuderende på modul 1, 4, 6, 11 og 12, Radiografstuderende på modul 6, samt Social- og Sundhedsassistentelever på alle niveauer. Der er flere elever og studerende i afdelingen ad gangen. Der er ansat 4 kliniske vejleder i afdelingen (en på hvert afsnit), som har ansvaret for tilrettelæggelse og koordinering af alle uddannelsesforløb. Der udover er til afdelingen tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. 1.6 Udvikling og forskning i afdelingen Afdelingen har ansat specialeansvarlige overlæger, med ansvar for hvert deres område, en udviklingssygeplejerske samt en forskningssygeplejerske. Der arbejdes med flere forsknings- og udviklingsprojekter, både lægefaglige og sygeplejefaglige. Alle i afdelingen er involveret i projekterne på forskellig vis. 2 Præsentation af Sengeafsnit Z1 Sengeafsnit Z1 råder over 18 sengepladser, heraf 2 sengepladser til børn på en børnestue. Afsnittet er døgnåbent og modtager såvel elektive (planlagte) som akutte patienter, fortrinsvis fra Region Syddanmark. 2.1 Patientgrundlag Patientgrundlaget er meget varierende, og indlæggelsestiden af kortere eller længere varighed. Hovedparten af afsnittes patienter indlægges med forskellige former for cancer, f.eks. cancer i mundhulen, modermærkekræft (malignt melanom) eller andre former for hudcancer. Derudover indlægges en del patienter til brystrekonstruktion efter canceroperation eller medfødte misdannelser, samt patienter med bugvægsbrok og læsioner af bløddele. Herudover modtager afsnittet brandsårspatienter samt børn relateret til specialet. 2.2 Mål for sygeplejen Sygeplejen i afsnittet tager udgangspunkt i Idegrundlag og mål for sygeplejen, Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense Universitetshospital 4

2.3 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder Kompleksiteten i de indlagte patienters sygeplejeproblemer varierer meget. Sygeplejen spænder fra den grundlæggende til den meget komplekse sygepleje. En del af patienterne har sår og hudtransplantater, som bliver observeret og i samarbejde med lægerne behandlet af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. En del patienter er i vid udstrækning fysisk selvhjulpne. Hos dem består den væsentlige del af sygeplejen af observation, information og vejledning. Andre patienter er sengeliggende og har derfor, udover observation, information og vejledning, behov for megen fysisk pleje. Dette betyder, at der er gode muligheder for at lære sygepleje bl.a. inden for temaerne: hygiejne på en hospitalsafdeling ernæring og væskebalance respiration og cirkulation og temperaturregulering udskillelse af affaldsstoffer personlig hygiejne kommunikation præ-operativ forberedelse post-operative observationer lejring og mobilisering den smertepåvirkede patient samarbejde med pårørende dokumentation af sygeplejen (elektronisk patientjournal) undervisning og vejledning Af større problemområder inden for sygeplejen kan nævnes : pleje af patienter med mundhulecancer sufficient ernæring til patienter med ernæringssonde mestring af det ændrede udseende at få en malign sygdom sårpleje og pleje af brandsår børns reaktion på indlæggelse og kommunikation og samarbejde med børn og deres forældre. 2.4 Organisering af sygeplejen Afsnittets ledelse: Afdelingssygeplejerske : Kristen Søgaard Souschef : Gunvor Toudal. Afsnittet er inddelt i 2 plejeteams med fast tilknyttet personale. Princippet i plejeformen er kontaktsygepleje, men den enkelte patient vil opleve at forskellige medlemmer af plejeteamet deltager i plejen. Det er patientens kontaktlæge og den tilknyttede (kontakt)sygeplejerske, der varetager stuegangen hos den enkelte patient. Stuegangen foregår som behovsstuegang. Den daglige arbejdstid for plejepersonalet er 8 timer, som udlignes på arbejdsplanen til 37 timer/ugen. Sygdom meddeles til afdelingen på tlf.: 6541-2451 tidligst muligt og senest kl. 7 på den første sygedag. Raskmelding meddeles på samme nummer senest kl. 12 dagen før, man igen starter på arbejde. 5

Personalemøder afholdes ca. hver 2. måned. Desuden er der informationsmøde for det sygeplejefaglige personale ca. en gang hver uge (fortrinsvis onsdag). Faglige ressourcepersoner varetager praktiske, udviklingsmæssige og undervisende opgaver i forhold til visse patientforløb (f.eks. mundhulecancer og brandsår). Desuden er der til nogle patientforløb knyttet nøglepersoner (f.eks. mundhulecancer og børn). Nogle funktionsområder har også tilknyttet en nøgleperson: depotansvarlig, sikkerhedsansvarlig, hygiejneansvarlig og A-instruktører. 2.5 Afsnittets personale og samarbejdspartnere Afsnittets plejepersonale består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og en sygeplejesekretær. Personalets anciennitet er varierende. Afsnittet har tilknyttet to serviceassistenter. Til afdeling Z er også knyttet 3 faste fysioterapeuter. Fysioterapeuterne kommer i afsnit Z1 alle hverdage og i weekenden efter behov. Af øvrige samarbejdspartnere (se afsnit 1) skal desuden specielt nævnes diætist og logopæd. 2.6 Typiske patientforløb i afsnittet Da afsnittet modtager mange forskellige diagnosegrupper er nedenfor præsenteret 3 typiske patientforløb relateret til forskellige diagnosegrupper. 2.6.1 Modermærkekræft (Malignt Melanom) Patienten har fået fjernet et modermærke enten hos egen læge, speciallæge eller i afd. Z s ambulatorium. Dette er sendt til histologisk undersøgelse hos patologerne, og efter ca.10 hverdage er der svar på om modermærket er malignt (ondartet) eller benignt (godartet). Er der tale om et malignt melanom, tilbydes patienten behandling plastikkirurgisk afdeling, hvor der fjernes væv i yderligere afstand (re-excision). Kan denne operation ikke foregå i lokalbedøvelse, indkaldes patienten til indlæggelse på Z1. Patienten indlægges normalt dagen før operationen. På indlæggelsesdagen optages journal, der foretages indlæggelsessamtale med sygeplejersken og patienten taler med den læge, der skal opererer samt narkoselægen. Desuden skal patienten forberedes til operation, eksempelvis have taget blodprøver og EKG, målt puls og blodtryk, stikset urin, måles og vejes, taget mål til TED-strømper, og patienten skal orienteres om faste, bad og øvrige procedure i forbindelse med operation og indlæggelse. Afhængig af, hvor på kroppen det maligne melanom er lokaliseret, samt størrelsen af den opståede defekt lukkes operationsområdet på forskellig vis. Er det muligt lukkes defekten direkte eller den dækkes vha. lokal lap eller et delhudstransplantat Nogle patienter får i forbindelse med operationen foretaget en speciel undersøgelse (sentinel node), hvor man undersøger om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Ved direkte lukning af defekten kan patienten ofte udskrives dagen efter. Ved lukning med lokal lap eller delhudstransplantation forventes indlæggelse i ca. 2-10 dage afhængig af en individuel helhedsvurdering af patienten og operationsområdet. Prøver fra det område, hvor det maligne melanom har været og den/de fjernede lymfeknuder (sentinel node) sendes til histologisk undersøgelse. Det tager 10-14 dage før svaret på undersøgelsen foreligger. De fleste patienter får ved udskrivelsen en tid i Z-ambulatoriet, hvor operationsområdet tilses og der gives svar på de prøver, der er taget under operationen. 6

Hvis der findes kræftceller i lymfeknuden tilbydes patienten at få foretaget glandelexairese (alle lymfeknuder og fedt i området fjernes). Operationen foregår i fuld anæstesi, og patienten genindkaldes til indlæggelse. Alle patienter tilbydes efterkontrol på onkologisk afdeling R i 5 år, samt yderligere kontrol hos egen læge i 5 år. Ved genetisk disposition livslang kontrol. 2.6.2 Mundhulecancer (Cancer Cavum Oris) Patienten er henvist fra speciallæge/ specialafdelinger, hvor man har fundet mistanke om mundhulecancer. Patienten er set i Z-ambulatorium, og indlægges derefter til udredning og vurdering med henblik på videre behandling, som kan være operation, strålebehandling eller en kombination heraf. Mistanke om mundhulecancer betyder, at patienten skal udredes indenfor 24 timer. Aldersmæssigt er 95 % af patienterne over 40 år og medianalderen er 60 år. Udredning og behandling sker under indlæggelse, og ofte i 2 seancer afhængig af tumorstørrelse. 1. seance: I generel anæstesi undersøges mundhulen (eksploration), og der tages evt. en biopsi (prøve). Under indlæggelsen foretages også en række andre undersøgelser med henblik på at fastlægge, hvor stor tumor er, og om canceren har bredt sig (der foretages en stadieklassifikation). Evt. foretages sentinel node undersøgelse (se under 2.6.1.). Nogle patienter får også anlagt en gastrostomisonde (ernæringssonde). 2. seance: Patienten indlægges til operation, tumor exideres og der foretages rekonstruktion afhængig af tumors udbredning og lokalisation. Der kan rekonstrueres ved hjælp af: Direkte lukning, delhudstransplantation, forskellige stilkede eller frie lapper. Har undersøgelserne vist, at der er spredning til lymfeknuderne på halsen, foretages halsglandelexairese (se under 2.6.1.). Patienter opereret for mundhulecancer vil efter operationen ofte have problemer med at indtage almindelig mad pr. os. Desuden påvirkes deres talefunktion, og deres udseende kan være ændret i større eller mindre grad. I det postoperative forløb vil disse patienter ofte have, en perifer eller central venøs adgang (drop), så patienten kan få tilført væske og antibiotika, et blærekateter, så patientens væskeudgift kan monitoreres og en ernæringssonde, så patienten kan få tilført den nødvendige ernæring. Er der foretaget rekonstruktion med en fri lap, bliver lappen observeret både klinisk og maskinelt (mikrodialyse). Alle patienter der bliver tracheostomeret og/eller rekonstrueret med en fri lap betragtes som intensive patienter de første 3 døgn postoperativt. Alt efter tumors lokalisation og operationens omfang får nogle patienter anlagt tracheostomi i forbindelse med operationen. Patienten vejes dagligt, og mobiliseres fra dag 1. Når patienten er klar til udskrivelse, typisk 2-3 uger efter operationen, foretages en udskrivningssamtale med patienten og gerne sammen med pårørende. Alle patienter følges efter udskrivelse såvel i Z s ambulatorium. I sammenhæng med et af afdelingens udviklingsprojekter (CCO-projektet), er opstartet et sygeplejeambulatorium for patienterne efter udskrivelse. Projektets formål er at forbedre forløbet for patienter der indlægges til operation for mundhulekræft. Alle patienter får tid i dette ambulatorium samme dag som der er tid i lægeambulatoriet. For nogle patienter vil der være behov for efterbehandling i form af postoperativ strålebehandling. Dette foregår i onkologisk regi. 7

2.7 Typiske patientsituationer i afsnittet Nedenfor præsenteres nogle typiske patientsituationer den studerende kan møde i afsnit Z1. Situationerne er valgt således at både den grundlæggende og den mere komplekse sygepleje præsenteres. 2.7.1 Patientsituation 1 Patienten er dagen før blevet opereret og fået fjernet et malignt melanom (se 2.6.1.) på hø. underben(crus). Det har ikke været muligt at suturerer direkte, så patienten har fået taget delhud fra ve. lår (femur). Der er foretaget sentinel node, og fjernet 2 lymfeknuder i lysken. Her er sutureret direkte, og cikatrisen er dækket med mikropore (tyndt brunt papirplaster ). Transplantatet er pakket ind med en forbinding, og skal tilses 5. dagen efter operationen. Donorstedet (der, hvor huden er taget fra) på låret er ligeledes dækket med en forbinding. Donorforbindingen fjernes 10 dage postoperativt. Ud over den aktuelle diagnose er patienten frisk og selvhjulpen. Patienten skal af hensyn til transplantatet undgå at bruge hø. underben, og benet skal være eleveret. Patienten skal i dag (1. postoperative døgn) hjælpes til rette med personlig hygiejne, øvrige sygeplejebehov skal identificeres, og der skal foretages de for afdelingen normale postoperative operationer. Vi hilser på patienten, og spørger til, hvordan patienten har det (smerter, kvalme mm.). Patienten har lidt ondt i donorstedet, men ikke mere end de smertestillende tabletter, der er ordineret til patienten kan tage. Ellers har patienten det godt. Vi observerer forbindingerne for gennemsivning, ser om det siver fra cikatricen i lysken og om der er tegn på infektion. Vi måler også en temperatur, hvis det ikke er gjort af nattevagten. Alt er i orden, og patienten har ikke temperaturforhøjelse. Vi tilbyder og serverer morgenmad, og patienten får morgenmedicin (smertestillende: typisk tbl. paracetamol 1g.). Medens vi er omkring patienten er vi også opmærksom på patientens reaktion på sygdom og behandling. Vi opfordre patienten til at spørge, såfremt der er nogle spørgsmål, patienten gerne vil have svar på. Nogle har vi selv kompetence til at svare på, andre må overlades til lægen i forbindelse med stuegang. Patienten vil gerne i bad. Vi reserverer tid i badeværelset, og kører patienten ud på en bækkenstol med lægstøtte til hø. ben, så det kan være eleveret. Vi forklarer patienten, hvorfor det er vigtigt i starten ikke at bevæge underbenet, hvor transplantatet sidder, og hvorfor benet ikke må komme nedad. Patienter har en venflon, som vi seponerer(fjerner)efter at have sikret os, at den ikke skal bruges til evt. antibiotica iv. Forbindingen over transplantatet må ikke blive våd (infektionsrisiko), så patienten får en plasticpose over. På låret fjernes yderforbindingen midlertidigt, da den inderste forbinding er vandtæt. Dette giver også mulighed for at tilse denne forbinding. Yderforbindingen virker som let kompression, og pålægges igen efter badet. Efter at have spurgt til om patienten mener at kunne klare badet selv og lagt det patienten skal bruge indenfor patientens rækkevidde inkl. klokkesnoren, aftaler vi, at patienten ringer når han/hun er færdig med badet. Det brune plaster skal pga. infektionsrisikoen tørres med en føntørrer, så det ikke er fugtigt. Medens patienten er i bad reder vi patientens seng og finder en fodskammel, så patienten kan sidde i stolen med benet oppe. Da patienten ringer, hjælper vi med det patienten ikke selv har klaret. Efter at have kørt patienten tilbage, tilbydes drikkevarer og evt. et stykke frugt. Samtidig er der nu mulighed for at tale ernæring, og evt. rygning med patienten. Det er vigtigt, at for sårhelingen, at få bl.a. proteiner og undgå rygning. 8

Vi forlader patienten med en klokkesnor indenfor rækkevidde, og går til kontoret for at dokumenterer vores pleje og observationer i den elektroniske patientjournal og bestille en kørestol til patienten, så han/hun selv kan komme rundt i afdelingen. 2.7.2 Patientsituation 2 Patienten er tidligere mastectomeret og er set i ambulatoriet med henblik på rekonstruktion af brystet. Patienten er forelagt de muligheder og tilbud, der er for rekonstruktion, og har i samråd med lægen valgt en rekonstruktion med en fri lap (DIEP-lap) taget fra abdomen. Patienten har derfor overordnet været velforberedt på, hvad der skulle ske, og glædet sig til at få rekonstrueret brystet. Det er nu 2. dag efter operationen, dvs. det er 2 dage siden patienten er opereret. Lappen (det rekonstruerede bryst), kontrolleres både klinisk og med et mikrodialyseapp. hver halve time. Patienten har desuden venflon i hånden (er ikke koblet til væske). Lappen har det fint. Abdomen, hvorfra lappen er taget, er dækket af en longet (mavebælte). Der er indlagt 2 sugedræn på abdomen og 1 ved lappen. Patienten er lejret med bøjede hofter og knæ for at aflaste cikatricen, der går på tværs af abdomen. Hun skal holde overarmen på den opererede side i ro. Patienten er træt og har smerter i cikatrisen på abdomen specielt når hun hoster. Hun synes det har været en stor omgang og værre end hun havde forventet, men hun er samtidig glad for at lappen er i orden, da hun ved, at der er risiko for tab af lappen. Patienten har dagen efter operationen haft kvalme, men har det nu meget bedre. Vagten overtages fra nattevagten. Vi kender patienten fra dagen før, og orienterer os hurtigt hos nattevagten om der er sket noget hos patienten, som kræver at vi går ind til patienten inden morgenrapporten. Det er der ikke. Alt er som det skal være og lappen er kontrolleret kl. 7 af nattevagten. Patienten har bedt om smertestillende kl. 6.00 og har fået sin morgenmedicin (inkl. smertestillende). Vi får/læser rapport i EPJ (den elektroniske patientjournal) og plejeteamet fordeler dagen opgaver mellem sig. Kl. 7.30 skal lappen igen kontrolleres. Patienten ligger og blunder, så vi siger forsigtigt godmorgen, tilser lappen og forlader stuen med besked om, at vi kommer igen om en ½ time. Efter morgenrapporten serveres der morgenmad. Vi går ind til patienten, spørger til patientens velbefindende, hvorefter vi kontrollerer lappen og orienterer patienten om at den stadig ser godt ud. Vi serverer morgenmad for patienten og aftaler, at vi kommer efter morgenmaden og hjælper med personlig hygiejne. Vi taler også med patienten om mobilisering. Det er patienten ikke begejstret for. Hun er bange for at det skal gøre ondt, og desuden synes hun det er svært at bevæge sig i sengen, så hun kan ikke overskue, hvordan hun skal kunne komme ud af den. Vi foreslår patienten, at hun efter den personlige hygiejne kan få noget smertestillende, hvile sig en ½ time, hvorefter fysioterapeuten kan vise hende, hvordan hun bedst kommer ud af sengen. Vi fortæller også patienten, at det er vigtigt, at blive mobiliseret, og at vi tager det lidt ad gangen, så kan vi se, hvor meget hun kan klare, når fysioterapeuten kommer. Patienten accepterer vores forslag, og vi går ud for at lave en aftale med fysioterapeuten. Lige efter morgenmaden kommer den læge, der har opereret patienten (kontaktlægen) og tilser patienten (stuegang). Vi følger med lægen ind til patienten. Derefter hjælper vi patienten med personlig hygiejne. I forbindelse hermed løsner vi longetten og tilser cikatrice og drænindstikssteder på abdomen. Det har sivet med lidt blod og de mecher (forbindinger), der ligger løst over cikatricen er gennemsivet et par steder. Vi fjerner de gennemsivede mecher, lægger rene på og lukker longetten. Da patienten samtidig hoster, viser vi hende, hvordan hun kan støtte bugmuskulaturen ved hoste, så det ikke gør så ondt. Samtidig fortæller vi at det er vigtigt, at hun får hostet godt igennem (så ophobning af sekret i lungerne undgås). 9

Efter den personlige hygiejne, aftaler vi med patienten, at vi vil rede seng i forbindelse med mobiliseringen, og at hun nu kan hvile til fysioterapeuten kommer. Vi tilbyder patienten at få noget smertestillende, så det kan virke inden mobiliseringen. Det vil patienten gerne have, så vi dispenserer og administrerer det smertestillende medicin patienten har fået ordineret som pn - medicin. Inden vi igen forlader patienten kontrollerer vi lappen, og sikre os at patienten har drikkevarer og kan nå klokkesnoren. 3 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Afsnittet er delt op i to teams (i dagligdagen kaldet blå og rød gruppe). De studerende er tilknyttet blå gruppe. Den kliniske vejleder varetager den overordnede planlægning af studieforløbet. I det daglige vil de studerende udover den kliniske vejleder blive vejledt af og følges med det øvrige personale. Den kliniske vejleder varetager patientplejen sammen med den/de studerende, og indgår der ud over ikke i plejen af afsnittes øvrige patienter. Den kliniske vejleder varetager en dag om ugen administrative opgaver. Denne dag lægges fortrinsvis på de studerendes studiedage. Den kliniske vejleder indgår som udgangspunkt ikke i vagtplanen. Den studerendes tilstedeværelsestid i afsnittet: Som udgangspunkt følger den studerende det øvrige personales daglige arbejdstid. Der tilstræbes en ugentlig studiedag, men det er muligt ud fra den studerendes individuelle ønsker og behov, at fordele den ugentlige studiedag over to eller flere dage. Placeringen af studiedage/studietid og tilstedeværelsesplan udarbejdes af den kliniske vejleder og den studerende i fællesskab den første dag i afsnittet Den pædagogiske grundtanke er at alle er i besiddelse af viden og erfaring, der har formet deres holdninger og nuværende ståsted. Alle har således noget at byde ind med i et team, og alle kan have udbytte af hinandens ressourcer. Målet med undervisning/vejledning er i et samarbejde at styrke og udvikle den enkeltes faglige såvel som personlige ressourcer. Dette skulle gerne vise sig i både i omgangstonen og lysten til at samarbejde både mono- og tværfagligt. Da de studerende i den kliniske del af uddannelsen skal lære i en sammenhæng, hvor det er patienternes situation, behandling og pleje, der er i forgrunden, tilstræbes via vejledning at støtte den studerende i også at fokusere på egen læring. Denne vejledning foretages primært af den kliniske vejleder. Den kliniske undervisning og vejledning tilrettelægges ud fra den enkelte studerendes ståsted med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende, og ud fra en overbevisning om, at den studerende må gives mulighed for at praktisere den adfærd, som er udtrykt i det forventede læringsudbytte (mål) for den kliniske periode. Det betyder konkret, at det tilstræbes at den studerende gennem deltagelse, gentagelse og øvelse får mulighed for at praktisere denne adfærd, og at undervisning/vejledning tilrettelægges således, at den både består af at udføre sygepleje og af refleksion over sygepleje. Den studerende får således mulighed for at udvikle sin evne til at lægge mærke til det betydningsfulde, væsentlige og subtile i hver enkelt plejesituation, handle i forhold hertil samt argumentere herfor. 4 Afdelingens/afsnittets læringsmiljø Vi tilstræber, at elever og studerende i afdelingen udvikler sig fagligt og personligt. Vi arbejder med sygeplejeprocessen i dagligdagen og har alle forskellig indgangsvinkel til denne. Målet er, at alle uddannelsessøgende i afsnittet skal have pirret deres nysgerrighed under opholdet hos os og skal fastholde denne nysgerrighed gennem hele forløbet. 10

Det er den studerendes eget ansvar at finde en metode, der lige netop passer den enkelte i denne sammenhæng. 4.1 Studierammer Der er mulighed for at trække sig tilbage med litteratur og computer, for at gå i dybden med sine overvejelser eller finde svar på aktuelle spørgsmål. Der kan afsættes tid i dagligdagen til dette, for vi prioriterer studietid højt. Al ny viden er studierelevant og denne kan tilegnes på forskellig vis. Har man brug for at trække sig lidt tilbage med en bog, bruge tid til at tale med en patient eller en fagperson skal man bare lægge dette ind i sin daglige planlægning 4.2 Læring Vi mener at alle kan lære af hinanden uanset hvilken uddannelse man har. Dette gælder både elever, studerende og uddannet personale. Den studerende vil derfor opleve at komme til at følges med forskellige fagpersoner, alt afhængigt af, hvad hun skal lære. Vi kan alle lære nyt og vi er meget interesserede i, at de uddannelsessøgende i afsnittet bidrager til den faglige udvikling i afsnittet. Har den studerende fordybet sig særligt i et sygeplejefagligt emne under en tidligere klinik eller får lyst til at gøre det, mens man er i afsnittet hos os, er man velkommen til at dele sin viden med andre. At modtage vejledning og at lære kan være en udfordring og vi hjælper gerne med forståelsen. Hvis der er uoverensstemmelser mellem krav og forventninger er vi meget åbne for at høre om dette og ændre på praksis i afsnittet. Afsnittets personale deler gerne deres viden med alle, der vil lytte og lære, men vil også gerne selv lære nyt. Ærlighed og hurtig feedback vægtes højt, både til og fra de studerende. Opstår der en situation, som det er godt at tale om i nuet, vil vi prioritere at gøre dette. Situationen kan også kræve at man vælger at drøfte den i en samtale med den kliniske vejleder. Både den studerende og det øvrige personale kan altid komme til den kliniske vejleder med et ønske om en samtale. 4.3 Evaluering Da vi i afdelingen er meget interesserede i at give de studerende den bedste mulighed for at lære, er vi også altid interesseret i feed back. Derfor vil vi gerne ved periodens afslutning modtage en evaluering af forløbet. 5 Studierammer i afdelingen/afsnittet 5.1 Studieforløb / -ophold Overordnet forventes, at den studerende har viljen til at lære og viljen til at bevæge sig fra et sted til et andet. Dvs. vi forventer, at den studerende: Er til stede i det omfang, der er aftalt med den kliniske vejleder. Deltager i afdelingens studieaktiviteter og anvender portfolio Er villig til at blive set på og til at se på sig selv. Lader sig vejlede og bruger sine vejledere som medspillere frem for modspillere. 11

Deltager i afsnitsfællesskabet. Er aktiv og engageret i egen uddannelse. Er loyal og ærlig overfor sine vejledere. Vurderer tildelte arbejdsopgaver og siger til og fra. Afslutningsvis skriftligt evaluerer uddannelsesforløbet. 5.2 Vejledning I den kliniske uddannelsesperiode, vil den studerende modtage vejledning fra den kliniske vejleder samt det øvrige personale. Vejledningen vil udmønte sig på forskellig vis, og kan bestå af: instruktion i den direkte sygepleje med henblik på at udvikle den studerendes kliniske færdigheder. samtale om sygeplejeproblemer og dilemmaer. fælles refleksion i forhold til sygeplejen. at vejlederen udfordrer den studerendes forståelse, faglige argumentation og faglige skøn f.eks. ved gennemgang af patientforløb. vurdering af den studerendes faglige og personlige kvalifikationer i en given sygeplejesituation. at den studerende rådfører sig med vejlederen ud fra de spørgsmål og den undren der dukker op. at vejlederen henviser til, hvordan den studerende søge informationer og viden om afdelingens sygepleje og behandling. 5.3 Litteratur i afsnit/ afd. I afsnittet findes et mindre udvalg af studierelevant litteratur. Der er mulighed for at læse denne litteratur i afsnittet, men det er ikke muligt at låne bøger med hjem. I klinikbygningen ligger Videnscentret, som er et offentligt forskningsbibliotek. Fra afdelingen er der via Videncentrets hjemmeside adgang til databaser og E-tidsskrifter indenfor sundhedsvidenskab, sygepleje og tilgrænsende fag. Der er mulighed for at anvende afdelingens internetadgang til studierelevant arbejde indenfor den aftalte tilstedeværelsestid. 5.4 Anbefalet litteratur Det plastikkirurgiske speciale på sengeafsnit Z1 er meget bredt og omfatter mange forskellige patientforløb. Derfor forventes det ikke, at den studerende i løbet af den kliniske uddannelsesperiode i afsnittet møder alle specialets facetter. Den studerende vil møde forskellige diagnosegrupper/patientforløb indenfor det plastikkirurgiske speciale, men langt fra alle. Ønsker du at uddybe kendskabet til specialet kan følgende litteratur kan anbefales: i forhold til specialet: Loannou, Karen R. og Nørbøge, Lene: Sygepleje til plastikkirurgiske patienter, I: Nielsen, Birthe Kamp (red.): Sygeplejebogen 2 2. del kap. 19, Gads Forlag 2008 Esbensen, Bente Appel (red.) (2002): Mennesker med kræft sygepleje i et tværfagligt perspektiv København: Munksgaard Den kliniske vejleder er gerne behjælpelig med yderligere litteraturanbefalinger på baggrund af den studerendes ønsker og behov i forhold til den konkrete praksissituation og refleksion herover. 12