Ungdomsbrandkorps som alment tilbud til både velfungerende og udsatte børn og unge

Ungdomsbrandkorps som alment tilbud til både velfungerende og udsatte børn og unge HH Marts 2010

Titel: Ungdomsbrandkorps som alment tilbud til både velfungerende og udsatte børn og unge Opdragsgiver: Lotek A/S Udgivelse: Marts 2010 Denne analyse vedrørende ungdomsbrandkorps som alment tilbud til både velfungerende og udsatte børn og unge, er udarbejdet af BONNÉN & Partners og er ikke at anvende i andet regi uden kildeangivelse. Det skal bemærkes at indholdet i analysen ikke, er at opfatte som opdragsgiverens holdninger, men udelukkende har til formål at skabe overblik over problemstillingen, herunder fremsætte forslag til ændringer i det nuværende og velkende SSPsamarbejde. 2

Indhold Formålet med analysen... 4 Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Bevæggrunde for arbejde med problemer med udsatte børn og unge... 7 At få udsatte børn og unge tilbage på ret spor... 8 Nuværende SSP-samarbejde i kommunerne... 10 Udenlandske erfaringer med ungdomsbrandkorps... 12 Inddragelse af det kommunale redningsberedskab i SSP-samarbejdet... 15 Ungdomsbrandkorps som alment tilbud til børn og unge... 19 Organiseringen og formaliseringen af ungdomsbrandkorps... 21 Ungdomsbrandmandsuddannelsen mulige indhold... 24 Spørgsmålet om økonomi og meritgodkendelse... 26 Konkluderende bemærkninger... 28 3

Formålet med analysen Formålet med denne analyse vedrørende ungdomsbrandkorps som alment tilbud til både velfungerende og udsatte børn og unge er dels at skærpe interessen blandt børn og unge i almindelighed for erhvervet brand og redning, dels at inddrage landets kommunale redningsberedskaber i opgaveløsningen med udsatte børn og unge og dermed undgå at disse søger over i alternative eventuelle kriminelle fællesskaber. Netop landets kommunale redningsberedskaber synes at kunne give udsatte børn og unge nogle konstruktive rammer til at udnytte deres evner og dermed medvirke til de samme børn og unge for øget selvværd og lyst på livet. Således synes landets kommunale redningsberedskaber at kunne spille en både vigtig og væsentlig rolle inden for socialt arbejde, som det allerede er tilfældet i andre lande, herunder og ikke mindst i Tyskland og Storbritannien. Hvor helt almindelige børn og unges deltagelse i ungdomsbrandkorps hører til almindeligheden i Tyskland, har man for briternes vedkommende gjort gode erfaringer med inddragelsen af også utilpassede børn og unge, hvilket ikke blot har bidraget til den enkelte deltagers selvværd, men samtidig og i forlængelse heraf har skabt en oprigtig interesse for erhvervet som brandmand. Således rettes i det følgende fokus på bevæggrundene for at arbejde med problemerne med udsatte børn og unge, og hvordan disse kan komme tilbage på ret spor. Endvidere inddrages det nuværende SSP-samarbejde i kommunerne, ligesom også udenlandske erfaringer med ungdomsbrandkorps og inddragelse af det kommunale redningsberedskab i SSP-samarbejdet skal finde omtale. Endelig vil forslag til organiseringen og formaliseringen af ungdomsbrandkorps og ungdomsbrandmandsuddannelsens mulige indhold i Danmark blive fremsat. 4

Sammenfatning De fleste børn og unge mennesker i Danmark er generelt velfungerende og har sunde fritidsinteresser. Det er antagelsen, at de børn og unge, som i dag har tilknytning til et af landets ungdomsbrandkorps, ikke er børn og unge med en belastet baggrund eller med sociale problemer, men børn og unge som har foretaget deres valg udelukkende fordi de allerede har en interesse for faget. At ungdomsbrandkorps er og fortsat bør betragtes som et alment tilbud blandt flere til børn og unge, gør dog samtidig tilbuddet særdeles velegnet til også at hjælpe udsatte børn og unge tilbage på rette spor ved at præge dem med nøgleværdier som (selv)respekt, disciplin og mod. Forudsætningen for at landets kommunale redningsberedskaber skal kunne ikke løse opgaven, men bidrage til opgaveløsningen, er dels at få identificeret, dels at forstå bevæggrundene for, hvorfor børn og unge mennesker har meldt sig ud af samfundet og søger alternativer fællesskaber i kriminelle miljøer. Hvor det kan være samfundets dyder, der er årsagen til marginaliseringen, kan det dog omvendt og ligeså meget skyldes samfundets manglende forventninger og/eller demonstrerede ligegyldighed overfor grupper af børn og unge, som ligeledes marginaliserer disse. Således handler det ikke om at pålægge allerede udsatte børn og unge nye forventninger, men om at give dem muligheden og rammerne for at udfolde deres evner fremadrettet snarere end blot at indføre yderligere sanktioner og hæve strafferammen. Hvis børn og unge skal hjælpes til at komme på rette spor og finde deres rette plads i samfundet, handler det om at skabe en række permanente muligheder for børn og unge og ikke blot lejlighedsvise tilbud, hvilket ellers synes at blive stadig mere udbredt. I den forbindelse skal henvises til muligheden for inddragelse af også eksempelvis de kommunale redningsberedskaber i en helhedsorienteret tænkning i forhold til andre opgavesæt, herunder det nære og forebyggende SSP-samarbejde og integration i nærmiljøet. Hvor man eksempelvis i Tyskland har at gøre med et lovgivningsmæssigt krav om, at det enkelte redningsberedskab skal have at gøre med et ungdomsbrandkorps (læs: Jugendfeuerwehr), kunne man overveje samme tiltag i Danmark i forhold til og i forlængelse af beredskabsloven. Også i Storbritannien er ungdomsbrandkrops et kendt og udbredt fænomen, herunder og ikke mindst i West Midland i Storbritannien, hvor redningsberedskabet har påtaget sig en samfundsrelevant rolle i forhold til udsatte børn og unge samt medvirke til, at få disse ind i en rutine præget af pligt og ansvar. At tidligere eller potentielle kriminelle i deres virke hos redningsberedskabet er blevet ansvarlige og anerkendte, gør disse særligt egnede til at være rollemodeller for næste 5

generation, ligesom det handler om at bygge på moderne ledelsesforståelse og metode, der ikke kun kigger efter fejl men også spotter folks talenter og styrker. Det har briterne vist sig gode til. Hvad angår muligheden for at lade SSP-samarbejdet indgå i det kommunale redningsberedskabs opgavesæt, vil det dog være ovenud vigtigt, ikke at gøre brug af et til formålet oprettet forum, idet dette i de fleste tilfælde må antages at kunne få det modsatte resultat end det faktisk tilstræbte, grundet en på forhånd uheldig og utilsigtet marginalisering. Ved at målrette fokus i aktiviteter og pædagogiske principper på udelukkende adfærdsvanskelige børn og unge, på bekostning af bredden, vil der med sandsynlighed opstå begrænsninger i forhold til den samtidige ønskede rekruttering til de kommunale redningsberedskaber. Skal konceptet bag ungdomsbrandkorps have karakter af landsdækkende, forudsætter det dog, at uddannelsens indhold konkretiseres og formaliseres. Ikke mindst med henblik på sikringen af uddannelsens relevans og kvalitetssikring samt placering af ansvar. Hvor ungdomsbrandkorps umiddelbart vil være at betragte som et fritidstilbud blandt flere i de respektive kommuner, bør deltagelsen omvendt kunne meritgodkendes i forhold til brandmandsuddannelsen og valg af senere uddannelse i øvrigt, som det netop kendes fra Storbritannien. Således bør Beredskabsstyrelsen på det administrative plan skabe forudsætningerne, herunder formuleringen af retningslinierne m.v., ligesom det selvsagt bør være kommunen og dennes respektive kommunale beredskabschef, som bør tildeles det uddelegerende ansvar. I naturlig forlængelse heraf synes det oplagt og logisk om de kommunale beredskabschefer samtidig tog initiativ til at oprette et egentlig samarbejdsorgan herom i regi af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB), hvis formål skulle være at bistå hinanden og sikre udvekslingen af ideer og opnåede erfaringer mellem de kommunale beredskaber. Med det formål at få skabt de bedst tænkelige forudsætninger for kommunerne i deres bestræbelser på etableringen af ungdomsbrandkorps bør man overveje muligheden for at udstrække det velkendte princip fra enhedstime betalingsprincippet for ansatte og frivillige i redningsberedskabet til også at omfatte de deltagende børn og unge i ungdomsbrandkorps. Anvendelsen af enhedstimerne vil alt andet lige og på bedre vis kunne skabe det økonomiske grundlag, ligesom Beredskabsstyrelsen for sit vedkommende på et tidligt stadie får mobiliseret interessen for hvervet brand og redning blandt børn og unge med henblik på værnepligtsuddannelsen. 6

Indledning De fleste børn og unge mennesker i Danmark er generelt velfungerende og har sunde fritidsinteresser. Det er antagelsen, at de børn og unge, som i dag har tilknytning til et af landets ungdomsbrandkorps, ikke er børn og unge med en belastet baggrund eller med sociale problemer, men børn og unge som har foretaget deres valg udelukkende fordi de allerede har en interesse for faget. Intentionen med ungdomsbrandkorps er derfor ikke og skal heller ikke udelukkende være et spørgsmål om forebyggelse af børn og unges involvering i kriminalitet. Derimod skal ungdomsbrandkorps i almindelighed bidrage til at øge børn og unge menneskers kendskab til erhvervet brand og redning. Altså bør hensigten være at mindske sandsynligheden for, at børn og unge utilsigtet på grund af uvidenhed og/eller ligegyldighed selv kommer til skade eller bliver dræbt som følge af brande. At ungdomsbrandkorps er og fortsat bør betragtes som et alment tilbud blandt flere til børn og unge, gør dog samtidig tilbuddet særdeles velegnet til også at hjælpe udsatte børn og unge tilbage på rette spor ved at præge dem med nøgleværdier som (selv)respekt, disciplin og mod. Det handler ikke om at oprette et til formålet nyt projekt for de få udvalgte udsatte børn og unge, men at have et tilbud for børn og unge i almindelighed. Skabelsen af projekter, som udelukkende har fokus på de socialt belastede børn og unge, vil på uheldig og utilsigtet vis marginalisere disse yderligere, hvorved resultatet meget vel kan blive det modsatte af det faktisk tilstræbte. Inddragelsen af landets kommunale redningsberedskaber vil ikke blot øge kendskabet og interessen for erhvervet brand og redning og dermed sikre den fortsatte rekruttering af brandfolk, men samtidig og i forlængelse heraf kunne bidrage til det forebyggende arbejde i forhold til børn og unge med uhensigtsmæssig adfærd. Det er tilfældet i Tyskland og Storbritannien, hvor redningsberedskabet på overbevisende vis bidrager til den sociale opgaveløsning. 1 Bevæggrunde for arbejde med problemer med udsatte børn og unge Forudsætningen for at landets kommunale redningsberedskaber skal kunne ikke løse opgaven, men bidrage til opgaveløsningen, er dels at få identificeret, dels at forstå bevæggrundene for, hvorfor børn og unge mennesker har meldt sig ud af samfundet og søger alternativer fællesskaber i kriminelle miljøer. At de utilpassede børn og unge ofte finder over i alternative eventuelle kriminelle fællesskaber, og udviser øget respektløshed og afstandstagen overfor andre mennesker, 1 Det forebyggende arbejde i eksempelvis Storbritannien har således givet en betydelig reduktion i antallet af påsatte brande, og samtidig er færre unge blevet dømt for brandrelateret kriminalitet. Heri ligger en potentiel betydelig samfundsmæssig gevinst, som bør udnyttes. 7

fælles værdier og normer, har bandekrigene i hovedstaden på det seneste fået tydeliggjort. Ironisk nok synes forråelsen af kriminaliteten at følge flere års fortsat nedgang i den egentlige mængde kriminalitet, de seneste års job boom, et øget pres for at få unge i uddannelse, en øget ældreårgang der kræver forsørgelse samt en øget selvtilstrækkelighed. Alt dette synes at have skabt en nykonservativ moralsk holdning i befolkningen, der medfører et større pres på børn og unge for at kunne bidrage til samfundet samtidig med at de mulige forklaringsmekanismer bortforklares. Alt andet lige synes dette i sig selv at bidrage til skabelsen af en modreaktion, hvor de svageste børn og unge bukker under for kriminaliteten og marginaliseres. Hvis man som person og menneske i udgangspunktet ikke betragter sig selv som tilstrækkelig og ifølge andre (læs: samfundet og egne omgivelser) ikke har potentialet til at blive tilstrækkelig god, marginaliseres i forvejen udsatte børn og unge på forhånd. Hvor det kan være samfundets dyder, der er årsagen til marginaliseringen, kan det dog omvendt og ligeså meget skyldes samfundets manglende forventninger og/eller demonstrerede ligegyldighed overfor grupper af børn og unge, som ligeledes marginaliserer disse. Alle disse faktorer kan skabe en følelse af at stå overfor uovervindelige problemer, der giver sig udtryk i fortvivlelse, vrede og siden hen accept og identifikation af rollen som den udsatte og sociale taber, hvorved de udsatte børn og unge udvikler et mindreværdskompleks og derefter en stigende ligegyldighed overfor såvel sig selv som sine omgivelser. Når det sker, skal samfundet sørge for, at der er (be-)handlingstilbud nok til de, der bukker under for kriminaliteten. De udsatte børn og unge skal have mulighed for at få deres selvværd tilbage ad lovlydig vej, hvorfor det handler om at give dem rammerne for at udnytte deres evner konstruktivt. 2 Således handler det ikke om at pålægge allerede udsatte børn og unge nye forventninger, men om at give dem muligheden og rammerne for at udfolde deres evner fremadrettet snarere end blot at indføre yderligere sanktioner og hæve strafferammen. At få udsatte børn og unge tilbage på rette spor Den bedste måde hvorpå udsatte børn og unge vil kunne vinde deres selvværd tilbage sker oftest i kraft af et arbejde, som ikke blot betyder mødet med nye mennesker i nye omgivelser, men samtidig rummer en anerkendelse af personen selv. 2 At samfundet skal skabe (be-)handlingstilbuddene betyder, at samfundet skal skabe forudsætningerne for at udsatte børn og unge kan få selvværd og dermed give børn og unge en holdning, der gør det naturligt at tage ansvar og medansvar. 8

Udsatte og marginaliserede børn og unge i samfundet GMFARS Et arbejde og/eller meningsgivende virke vil give de udsatte børn og unge mulighed for at ændre kurs, idet arbejdspladsen vil kunne bidrage til udvikling og adfærdsændring hos unge, der enten har været ude i kriminalitet eller er på vej ud i kriminalitet. Som udtrykt i regeringsgrundlaget for 2007, drejer det sig om at styrke de personlige ressourcer hos børn og unge, der er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv". 3 Men hvis børn og unge skal hjælpes til at komme på rette spor og finde deres rette plads i samfundet, handler det om at skabe en række permanente muligheder for børn og unge og ikke blot lejlighedsvise tilbud, hvilket ellers synes at blive stadig mere udbredt. I forbindelse med Klimatopmødet (læs: COP 15) i København i perioden fra den 7.- 18. december 2010, mobiliserede Københavns Kommune omkring 100 pædagoger og socialmedarbejdere, ligesom ungdomsklubber, væresteder, sportshaller og svømmehaller m.v. ekstraordinært var åbne om aftenen og i weekenden. 4 Der var tale om den største forebyggende indsats nogensinde med det formål at forhindre, at børn og unge lod sig rive med i en sag, der ikke var deres. Initiativet var især rettet mod 3 Således vil Regeringen iværksætte en bred indsats for at løfte denne udfordring og give alle lige muligheder for at begå sig i det danske samfund. For mere herom henvises til: Regeringsgrundlaget for 2007. 4 For mere herom henvises til artiklen: 100 SSP folk skal holde unge væk fra ballade, Politiken, København, 29. november 2009. 9

de børn og unge, som spontant kunne finde på at involvere sig som medløbere eller igangsætte lokale uroligheder. 5 Men som sagt handler det ikke om at oprette midlertidige initiativer, idet resultatet på længere sigt meget vel kan blive det modsatte end det faktisk tilstræbte. Ikke mindst fordi man med sådanne midlertidige løsninger ikke kan undgå at stille et højt forventningsniveau blandt børn og unge i dagligdagen. Altså medfører de til lejligheden større eller udvidede tilbud til børn og unge at øge risikoen for en efterfølgende pukkel af voksende skuffelse og frustration. Det nuværende SSP-samarbejde i kommunerne Det lokale SSP-samarbejde mellem Skolen, Socialforvaltningen og Politiet spiller en ganske væsentlig rolle i organiseringen af den enkelte kommunes kriminalitetsforebyggende indsats over for udsatte børn og unge. Hvad angår SSP-samarbejdet er dette at betragte som et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn og unge med særlige behov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet er at skabe rammer for en lokal samordnet forebyggelse til at imødegå eller nedbringe kriminalitetsfænomener blandt og mod børn og unge. 6 Således er den egentlige målsætning for SSP-samarbejdet at opbygge, anvende og vedligeholde lokale netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag. 7 Når SSP-samarbejdet er koncentreret om Skolen, Socialforvaltningen og Politiet, skyldes det, at netop disse instanser har ansvaret for børn og unges trivsel og opvækst, ligesom de tre omtalte instanser via lovgivningen er forpligtet til at udføre kriminalpræventivt arbejde i bredeste forstand. Hvor opgaven på den ene side synes klar konkretiseret, synes SSP-samarbejdet på den anden side ikke tilstrækkelig defineret. Bevæggrundene for den manglende definition af samarbejdet er med sandsynlighed at finde i de mange og forskellige organiseringsformer og arbejdsmetoder, som er at finde i de forskellige kommuner. 8 Med henvisning til den af Servicestyrelsen i 2008 foretagne kortlægning af kommunernes SSP-samarbejde, har alle landets 98 kommuner angivet, at de har et SSP-samarbejde. Det være sig i lokalråd og/eller i SSP-udvalg/styregrupper. 5 Det samme gjorde man bl.a. under urolighederne ved rydningen af Ungdomshuset, hvor blot 11 unge var under 18 år fra Nørrebro ud af de i alt 650, der blev anholdt under og kun ungdomshusurolighederne, var kun 11 unge under 18 fra Nørrebro 3 af de 11 var af anden etnisk oprindelse end dansk. 6 For uddybning og mere om SSP-samarbejdet henvises til politiet, det kriminalpræventive råd og SSPsamrådet. 7 For uddybning og mere om SSP-samarbejdet henvises til politiet, det kriminalpræventive råd og SSPsamrådet. 8 For mere herom henvises til rapport: Kortlægning af Kommunernes SSP-samarbejde, Servicestyrelsen, Odense, november 2008, kapitel 2, afsnit 2.1, s. 5. 10

Forskellen på lokalråd og SSP-udvalg/styregrupper er, at et lokalråd er etableret af politiet som en del af politireformen, hvorimod det er kommunen som tager initiativ til oprettelse af SSP-udvalg/styregrupper. 9 I 49 ud af de 98 kommuner foregår arbejdet med udsatte børn og unge i såvel lokalråd som SSP-udvalg/styregrupper. Omvendt har 33 kommuner valgt udelukkende at koordinere samarbejdet i SSP-udvalg/styregrupper, hvorimod 11 kommuner kun anvender lokalrådet til samarbejdet. Endelig har fem kommuner valgt at samarbejde på anden måde. 10 Dog er der ikke blot forskel på, hvordan kommunerne har valgt at koordinere samarbejdet, men også hvordan kommunerne vælger at organisere opgaven. Således har 25 kommuner forankret det lokale SSP-samarbejde i ungdomsskolen, 22 kommuner har forankret opgaven med udgangspunkt inden for området børn og unge med særlige behov (læs: det sociale område), 19 kommuner bruger folkeskolen som omdrejningspunkt, hvorimod andre har valgt at oprette en særlig afdeling til formålet. 11 Som det lader sig forstå er SSP-samarbejdet koordineret og organiseret forskellig i landets 98 kommuner, ligesom mange initiativer og tiltag i forhold til det kriminalpræventive område i alt for mange tilfælde og i al for vid udstrækning finder sted uafhængigt af hinanden. Hvad angår formulering og model for fremtidigt samarbejde mellem alle relevante aktører, bør der i første omgang lægges vægt på at opnå konsensus omkring konceptet for en handlingsplan mere og snarere end arbejds- og opgavefordelingen. Skal de deltagende aktører kunne indfri opgaven, synes en anden forudsætning at være undgåelsen af vanetænkning på området. Det vil være ovenud vigtigt, at aktørerne lærer at tænke i nye termer og prøve nye tiltag og ikke blot henfalder til allerede velkendte (læs: klassiske) tilgange på området. At SSP-samarbejdet i dag blot omfatter Skolen, Socialforvaltningen og Politiet, betyder således ikke, at SSP samarbejdet ikke lader sig udvide til også at omfatte andre aktører, ligesom ændringer og justeringer i SSP-samarbejdet generelt ikke på forhånd er at udelukke. I den forbindelse skal henvises til muligheden for inddragelse af også eksempelvis de kommunale redningsberedskaber i en helhedsorienteret tænkning i forhold til andre opgavesæt, herunder det nære og forebyggende SSP-samarbejde og integration i nærmiljøet. 9 Begge udvalg vil dog have en gensidige repræsentation i hinandens udvalg, ligesom også andre relevante aktører vil blive søgt inddraget i arbejdet. For mere herom henvises til rapport: Kortlægning af Kommunernes SSP-samarbejde, Servicestyrelsen, Odense, november 2008, kapitel 41, afsnit 4.1.1 og afsnit 4.1.2, s.11. 10 For mere herom henvises til rapport: Kortlægning af Kommunernes SSP-samarbejde, Servicestyrelsen, Odense, november 2008, kapitel 41, afsnit 4.1.2, s.11. 11 Dog har en enkelt kommune valgt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, som forum for samarbejde vedrørende børn og unge. For mere herom henvises til rapport: Kortlægning af Kommunernes SSPsamarbejde, Servicestyrelsen, Odense, november 2008, kapitel 41, afsnit 4.1.3, s.16. 11

Som det eksempelvis er tilfældet i Tyskland og Storbritannien, vil netop redningsberedskabet kunne påtage sig en for samfundet både god og relevant social rolle og medvirke til at få børn og unge mennesker, som er på afveje, integreret i samfundet gennem samfundsrelevant arbejde, som samtidig giver selvværd og klæder dem på til livets mange udfordringer. Udenlandske erfaringer med ungdomsbrandkorps Modsat i andre lande i almindelighed og Tyskland og Storbritannien i særdeleshed er ideen om ungdomsbrandkorps ikke så udbredt i Danmark, som det kunne og burde være tilfældet. Hvor man eksempelvis i Tyskland har at gøre med et lovgivningsmæssigt krav om, at det enkelte redningsberedskab skal have at gøre med et ungdomsbrandkorps (læs: Jugendfeuerwehr), kunne man overveje samme tiltag i Danmark i forhold til og i forlængelse af beredskabsloven. Takket være netop den store politiske bevågenhed i Tyskland har man formået at skabe et positivt image omkring ungdomsbrandkorps, hvor det mere er normen at være medlem i det lokale ungdomsbrandkorps end eksempelvis den lokale idrætsforening. 12 Således har man i München by at gøre med flere ungdomsbrandkorps fordelt over hele byen (læs: Nord, Ost, Süd, West und Stadtmitte). Omkring 370 børn og unge i alderen fra 14 til 27 år er aktive i Jugendfeuerwehr München, som enten ungdomsbrandmænd og/eller instruktører. At Jugendfeuerwehr München oplever en vedvarende interesse bekræftes af optaget på mellem 30 og 40 nye børn og unge om året, som har fattet interesse for hvervet brand og redning. Som andre ungdomsbrandkorps lægger også Jugendfeuerwehr München vægt på at bekendt- og delagtiggøre børn og unge i redningsberedskabets opgavesæt og rolle i samfundet. Endvidere inddrages ungdomsbrandmændene i en række længerevarende og for opgaven relevante projekter. Det være sig informationsarbejde såvel som brandforebyggelse og førstehjælpskendskab m.m., ligesom børn og unge i ungdomsbrandkorps agerer som ambassadører for brandvæsnet ved forskellige arrangementer. 12 Taget i betragtning at ungdomsbrandkorps i Tyskland ikke har samme mulighed for at begå sig med egentlige aktiviteter indenfor området brand og redning, som det er tilfældet i Danmark, skal det bemærkes at såvel tilslutningen som engagementet alligevel er stort. Baggrunden for den store tilslutning af tyske børn og unge til ungdomsbrandkorpsene, er ikke mindst frivillighedstanken, som en stor del af det tyske brandvæsen er baseret på og nødvendigheden af fortsat at kunne føde det videre engagement samt at brandslukningsopgaven ligger i regi af det offentlige. 12

Ungdomsbrandvæsen på øvelse fra West Midlands Fire Service WMFS Også i Storbritannien er ungdomsbrandkrops et kendt og udbredt fænomen, herunder og ikke mindst i West Midland i Storbritannien, hvor redningsberedskabet har påtaget sig en samfundsrelevant rolle i forhold til udsatte børn og unge samt medvirke til, at få disse ind i en rutine præget af pligt og ansvar. 13 Sammenslutningen Young Firefighters Association (YFA) er en uniformeret ungdomsorganisation og organiserer alle 17 ungdomsbrandkorps i West Midland. YFA blev oprettet i 1987, men har i det seneste årti oplevet vækst og øget berettigelse som følge af de uroligheder og gadeoptøjer byen oplevede i 2005, hvor redningsberedskabet jævnligt blev angrebet med stenkast m.m. 14 13 For at understøtte og fremme konceptet bag ungdomsbrandkorpset i regi af YFA stiller West Midlands Fire Service faciliteter rådighed for de deltagende børn og unge, herunder udstyr og øvelsesanlæg, ligesom West Midlands Fire Service også sørger for uniformer og transport til og fra større begivenheder. Hvad angår deltagelse i større aktiviteter omfattende stævner og sportsbegivenheder etc., er det dog det enkelte ungdomskorps selv, som bistår med tilvejebringelsen af den nødvendige økonomi. Det være sig ved at hjælpe til i foreninger eller andre begivenheder, hvor de kan tjene og spare op til egne aktiviteter og gøremål i øvrigt. 14 Urolighederne i Birmingham fandt sted I dagene den 22. og 23. oktober 2005 i Lazells kvarteret. Bevæggrundene for urolighederne skulle have været et såkaldt racistisk motiveret bandeoverfald og voldtægt af en sort teenagepige begået af asiatiske muslimske mænd. Selvom påstanden aldrig har været underbygget eller på anden måde sandsynliggjort udmundede det i vold og ødelæggelser, ligesom to yngre mænd blev dræbt. 13

Hvor YFA i West Midland fra sin tidlige begyndelse havde sit virke blandt børn og unge i de belastede områder i og omkring Birmingham, har YFA med tiden udvidet sit virke til i almindelighed at omfatte børn og unge, som har ønske om at stifte bekendtskab med hvervet brand og redning. 15 I YFA har man at gøre med forskellige typer af programmer omfattende et alment program for børn og unge mellem 11 og 16 år, et program på 15 uger og et program på 10 måneder samt et specifikt program for børn og unge med særlige og/eller specielle behov. 16 Sidstnævnte program omfatter børn og unge, som er bortvist fra den almindelige skoleundervisning og/eller har andre problemer. 17 Fælles for alle ungdomsbrandkorps og programmer er, at man mødes om aftenen mindst en gang om ugen, ligesom programmerne supplerer og komplementerer hinanden på fin og praktisk vis. Hvor programmerne er forskellige i indhold og længde (læs: varighed), vil børn og unge som har deltaget i et program på 15 uger eller 10 måneder efterfølgende kunne overgå til det almene program og/eller lade sig hverve til redningsberedskabet. Således får de korte programmer mere og snarere karakter af indfaldsvej til det almene ungdomsbrandkorps i særdeleshed og redningsberedskabet i almindelighed end blot et praktikforløb i et til formålet oprettet forum. 18 At tidligere eller potentielle kriminelle i deres virke hos redningsberedskabet er blevet ansvarlige og anerkendte, gør disse særligt egnede til at være rollemodeller for næste generation, ligesom det handler om at bygge på moderne ledelsesforståelse og metode, der ikke kun kigger efter fejl men også spotter folks talenter og styrker. Det har briterne vist sig gode til. De i ungdomsbrandkorpset erhvervede kompetencer, som eksempelvis livreddende førstehjælp, belønnes med et certifikat fra British Heart Fundation, ligesom indholdet i 15 Spørgsmålet som trænger sig på, er hvorvidt børn og unge melder sig med ambitionen om at blive brandmand eller om det er med ønsket om at få indhold i hverdagen med nye interesser i nye og mere stabile rammer. Under alle omstændigheder synes konceptet med ungdomsbrandkorps på fin og effektiv vis at bidrage til sikkerheden og trygheden i lokalsamfundene i almindelighed, og det forebyggende arbejde med børn og unge i særdeleshed. Således handler det i dag for YFA om at udvikle relationer med børn og unge, ligesom YFA lægger vægt på fortsat at påtage sig et særligt ansvar for udsatte børn og unge. 16 De instruktører som West Midlands Fire Service stiller til rådighed er fuldtidsansatte brandfolk, tidligere ungdomsbrandmænd og fastansatte civilt personel, som belønnes med et symbolsk beløb på 1.000.- for deres indsats og engagement. 17 Ydermere er ungdomsbrandkorpsene en del af de opbyggende straffemuligheder man bruger overfor ungdomskriminelle, idet man kan idømmes deltagelse i et ungdomsbrandkorps som en form for straf med henblik på at oplæring i netop pligt og ansvar. 18 Forudsætningen for et optimalt udbytte af redningsberedskabets inddragelse i et udvidet og udviklet SSPsamarbejde, er tilstedeværelsen eller etableringen af en permanent organisation. I den sammenhæng synes netop ungdomsbrandkorps at kunne lægge de nødvendige faste strukturer og rammer, hvilket også de britiske erfaringer synes at underbygge. 14

programmet er akkrediteret af Open College Network til NIVEAU 1 i brandmandsuddannelsen. 19 Således har man hos YFA i West Midland ikke blot gjort gode erfaringer med de omtalte forebyggende tiltag vedrørende udsatte børn og unge, men samtidig bidraget til en ny identitet og selvbevidsthed hos disse. Ydermere bidrager børn og unge i ungdomsbrandkorps til sikkerheden og trygheden i West Midland ved deres deltagelse i informations- og formidlingsarbejdet til samfundet i almindelighed. Ungdomsbrandkorpset indgår derfor som en del af West Midlands Fire Service s samlede vision to make the West Midlands safer by providing a quality to service to reduce risk by preventing, protecting and responding ( ). 20 Af samme årsag er The Youth Services section part of the Operations Department of the fire service and aims to make the West Midlands safer by working with young people who are at risk of becoming victims of fire, miss-users of fire or perpetrators of fire related crime, som det udtrykkes i visionen for West Midlands Fire Service. 21 Inddragelse af det kommunale redningsberedskab i SSP-samarbejdet Netop med henvisning til de britiske erfaringer har man i en række sammenhængende pilotprojekter ved Vejle Brandvæsen forsøgt sig med inddragelsen af utilpassede børn og unge, hvor man har formået at få dem tilbage på rette spor i samfundet, ligesom man på indirekte vis har fået skabt interesse for redningsberedskabet som arbejdsplads. 22 Projektet Gennem ild og vand har karakter af forebyggelse, hvorfor det på forhånd er rettet mod udvalgte børn og unge. De udvalgte børn og unge gives en uges brandmandstræning og undervisning på brandstationen i Vejle. Intentionen med undervisningen er at udvikle de deltagende børn og unge såvel personligt som fagligt. 23 I projektet fremhæves og anerkendes muligheden med det kommunale redningsberedskab, som rækker udover det skolen kan tilbyde og som ikke er mere af det 19 Hvor indholdet i programmet er akkrediteret af Open College Network til NIVEAU 1 i brandmandsuddannelsen, forventes NIVEAU 2 kvalifikationer og en national kvalifikation snarligt godkendt,. Den vil samtidig være meritgivende til en række uddannelser. 20 For mere herom henvises til foredraget på landets nationale 1-1-2 dag den 11.2.2010 I Folketingets Fællessal med Youth Services Section Manager Dave Hackney, Work with Young People, West Midlands Fire Service Headquarters, Birmingham, Storbritannien. 21 For mere herom henvises til foredraget på landets nationale 1-1-2 dag den 11.2.2010 I Folketingets Fællessal med Youth Services Section Manager Dave Hackney, Work with Young People, West Midlands Fire Service Headquarters, Birmingham, Storbritannien. 22 For mere herom henvises til: Evaluering af projektet Gennem ild og vand, et delprojekt under projektet Byen i Balance, Vejle, marts 2009, s. 3-5. 23. For mere herom henvises til: Evaluering af projektet Gennem ild og vand, et delprojekt under projektet Byen i Balance, Vejle, marts 2009, s. 3-5. 15

samme, som det udtrykkes. De deltagende aktører i Vejle Kommune, omfatter Vejle Brandvæsen, tre involverede skoler og det lokale SSP-samarbejde. 24 Målgruppen er børn og unge mellem 13 og 16 år og omfatter unge børn og med begyndende skoletræthed, med lavt selvværd og/eller ringe selvtillid, ensomme og/eller isolerede børn og unge, børn og unge der har oplevet skilsmisse, dødsfald eller lignende i privatlivet, børn og unge som har brug for og fortjent anerkendelse, og børn unge med dårlig opførsel i skolen og fritiden samt børn og unge i risikogruppen for kriminalitet. 25 Hvor samarbejdet mellem kommune, brandvæsen, skoler og SSP i Vejle er en god, gedigen og billig forebyggelse, er det omvendt ikke det første af sin slags i landet. Allerede i 2002 tog Københavns Brandvæsen i samarbejde med SSP-København et lignende initiativ, kaldet Københavns Brandvæsens Ungdomsklub (BUK). 26 De mange tilbud i BUK omfattede introduktion til brandvæsenets arbejde, fysiske aktiviteter som f.eks. svømning og løb, førstehjælp og bjærgning, brandøvelser, information om brand, eftersyn af brandsteder, undervisning/lektiehjælp m.m. Hvad angår muligheden for at lade SSP-samarbejdet indgå i det kommunale redningsberedskabs opgavesæt, vil det dog være ovenud vigtigt, ikke at gøre brug af et til formålet oprettet forum, idet dette i de fleste tilfælde må antages at kunne få det modsatte resultat end det faktisk tilstræbte, grundet en på forhånd uheldig og utilsigtet marginalisering. Udgangspunktet og forudsætningen for at lykkes er at inddrage det normale miljø (læs: primære samfund), hvorfor initiativer og tiltag bør tages på lokalt niveau med det dertilhørende lokale ansvar og lade dette udgøre rammen for samarbejdet mere og snarere end et til formålet kunstigt skabt forum/miljø. Inddragelsen af utilpassede børn og unge i de kommunale redningsberedskaber bør derfor indgå i permanente strukturer og rammer, hvorfor det vil være både logisk og oplagt at konvertere allerede eksisterende ungdomsbrandkorps og/eller skabe de nødvendige strukturer, som man er i gang med i Greve Kommune. 27 24. For mere herom henvises til: Evaluering af projektet Gennem ild og vand, et delprojekt under projektet Byen i Balance, Vejle, marts 2009, s. 3-5. 25. For mere herom henvises til: Evaluering af projektet Gennem ild og vand, et delprojekt under projektet Byen i Balance, Vejle, marts 2009, s. 3-5. 26 Instruktørerne i BUK var personale, der til daglig var ansat i Københavns Brandvæsen, og som udover hvervet brand og redning også beskæftige sig med målgruppen børn og unge. Ikke mindst med henvisning til, at brandmændene netop i kraft af deres kunne agere rollemodel for børn og unge. 27 Hvor pilotprojektet i Vejle har været vellykket og har underbygget såvel mulighederne som potentialet ved inddragelsen af det kommunale redningsberedskab, bør projektet udvikles til at få karakter af permanent tilbud, ligesom der af samme årsag bør etableres et egentligt ungdomsbrandkorps for unge i almindelighed mere og snarere end et til formålet oprettet projekt med en på forhånd udpeget målgruppe. Endelig er det antagelsen at behovet for en intensiveret indsats efter et projektforløb (som i Vejle Kommune) og med det formål at sikre den udsatte unge mod tilbagefald, vil være mindre med tilstedeværelsen af permanente strukturer. 16

Ligesom Vejle Brandvæsen har også Greve Brandvæsen hentet inspirationen i Storbritannien, nærmere bestemt Greater Manchester Fire and Rescue Service, hvor antallet af angreb på brandmænd i de deltagende bydele er reduceret med 75 procent som følge af indsatsen. 28 I november 2009 tog Greve Brandvæsen og Falck i Greve i samarbejde med Greve kommunes KFI organisation initiativ til Projektet Brandkadet 2670, som har til mål at give deltagerne en personlig, social og faglig forståelse for Brandvæsenets opgaver i dagligdagen. 29 Samtidig med introduktionen af Projektet Brandkadet 2670 tog Greve Brandvæsen ligeledes initiativ til oprettelse af Greve Ungdoms Brandvæsen, som er åben for alle børn og unge mellem 10 og 17 år og som fra den tidlige begyndelse skulle komme til at omfatte 74 brandmandsaspiranter, som Greve Brandvæsen har valgt at kalde dem. 30 Hvor baggrunden for initiativet var dårligere erfaringer så som stenkast mod brandvæsnet og flere påsatte brande i Askerød boligområde og Greve Nord end i resten af kommunen, har der således været tungtvejende grunde til at forsøge at vende udviklingen. 31 Alligevel er Greve Ungdoms Brandvæsen ikke forbeholdt de få (læs: socialt udsatte børn og unge), men børn og unge i almindelighed. Således handler det for Greve Brandvæsen om at skabe forudsætningerne for etableringen af gode relationer mellem børn og unge og brandfolkene i såvel Askerød som i resten af kommunen. 32 28 For mere herom henvises til foredraget på landets nationale 1-1-2 dag den 11.2.2010 I Folketingets Fællessal med Children and Young People's Manager Ben Levy, Greater Manchester Fire and Rescue Service, CYP Department, Bolton Borough Command Headquarters, MoorLane, Bolton, Storbritannien. 29 Projektet Brandkadet fandt sin foreløbige afslutning den 18. december 2009., hvor deltagerne under en opvisning demonstrerede, hvad de havde lært og hvilke færdigheder de efterfølgende ville kunne bryste sig med. 30 Det var også årsagen til, at Greve Kommune på landets nationale 1-1-2 dag den 11.2.2010 blev udnævnt til Årets 1-1-2 Kommune 2010. Blandt kriterierne for at kunne komme i betragtning, skulle det kommunale redningsberedskab spille en fremtrædende rolle i forhold til kommunens borgere i almindelighed og børn og unge i særdeleshed, herunder bidrage med konkret viden om opkald til 1-1-2, førstehjælpskundskaber, elementær brandbekæmpelse m.m., som den enkelte vil kunne gøre brug af i hverdagen samt have påtaget sig eller have planer om at påtage sig et medansvar for socialt udsatte børn og unge i det sociale arbejde, det være sig i et udvidet og udviklet SSP-samarbejde, hvorved redningsberedskabet vil være at betragte som en aktør blandt flere. For valget af Greve Kommune som Årets 1-1-2 Kommune den 11.2.2010 stod For vurderingen af kandidaterne stod et til formålet nedsat dommerpanel bestående af Hans Kristian Skibby (MF), formand for Folketingets Kommunaludvalg og beredskabsordfører, Dansk Folkeparti; Marion Pedersen (MF), beredskabsordfører, Venstre; Vivi Kier (MF), sundhedsordfører, Det Konservative Folkeparti; John Dyrby Paulsen (MF), forsvars- og beredskabsordfører, Socialdemokraterne; Jonas Dahl (MF), sundhedsordfører og medlem af forsvarsudvalget, Socialistisk Folkeparti og Line Barfod, beredskabsordfører, Enhedslisten. 31 For mere herom henvises til: Kit Krogh-Christensen, Greve Brandvæsen forebygger blandt de yngste, Personaleblad for Greve Kommune, Nummer 4, december 2008, s. 9. 32 I den forbindelse skal det nævnes, at Greve Brandvæsen allerede forinden oprettelsen af Greve Ungdoms Brandvæsen har gjort det til en vanesag at besøge børneinstitutioner i Askerød og Greve Nord med det formål, at udbrede kendskabet til brandvæsnet og deres arbejde og dermed forebygge mod chikanerier mod brandfolk. For mere herom henvises til: Kit Krogh-Christensen, Greve Brandvæsen forebygger blandt de yngste, Personaleblad for Greve Kommune, Nummer 4, december 2008, s. 9. 17

Brandkadetter fra Greve giver opvisning på 1-1-2 dagen den 11.2.2010 BONNÉN Ligesom i Vejle Kommune og Greve Kommune, planlægger man også i Frederikssund og Halsnæs Kommune, at oprette et egentligt ungdomsbrandkorps. I den forbindelse skal udviklingsprojektet Livsfaseforebyggelse finde omtale, hvor fokus er på forebyggelsesemner, som målrettes de forskellige aldre livet gennemleves i. 33 Børnene skal lege og prøve tingene, ligesom de ved skuespil og interaktive EDBprogrammer som i Storbritannien skal lære om brand og brandforebyggelse i eget hjem. Vi skal uddanne alle til små brandinspektører, for at de holdningsmæssigt kan gå hjem til forældrene og hjælpe med at gøre hjemmet mere brandsikkert, som det udtrykkes.. 34 I de lidt ældre klasser skal forebyggelsen målrettes mod eksempelvis fyrværkeri, og i samarbejde med politi nattelivets kedelige faldgrupper ( ), som det videre hedder. 35 Tiltag som skal udmunde i oprettelsen af et ungdomsbrandkorps med de lokale ungdomsskoler som et tilbud til de unge som har denne interesse. 36 33 For mere herom henvises til: Notet vedrørende kandidatur til Årets 1-1-2 Kommune 2010, Frederikssund, 25. februar 2010. 34 For mere herom henvises til: Notet vedrørende kandidatur til Årets 1-1-2 Kommune 2010, Frederikssund, 25. februar 2010. 35 For mere herom henvises til: Notet vedrørende kandidatur til Årets 1-1-2 Kommune 2010, Frederikssund, 25. februar 2010. 36 For mere herom henvises til: Notet vedrørende kandidatur til Årets 1-1-2 Kommune 2010, Frederikssund, 25. februar 2010. 18

Det er antagelsen at inddragelsen af det kommunale redningsberedskab i et udvidet og udviklet SSP-samarbejde, vil kunne afhjælpe kommunernes i forvejen tungt belastede budgetter, som i stigende grad bruger stadig flere økonomiske ressourcer på at hjælpe netop udsatte børn og unge. Ungdomsbrandkorps som alment tilbud til børn og unge Som understreget er det vigtigt, at et ungdomsbrandvæsen ikke specifikt rettes mod utilpassede børn og unge, men generelt og i almindelighed handler om at skabe interesse for hvervet brand og redning samt bistå børn og unge med viden og færdigheder samt opdrage disse til aktive og ansvarsbevidste medmennesker. Ved at målrette fokus i aktiviteter og pædagogiske principper på udelukkende adfærdsvanskelige børn og unge, på bekostning af bredden, vil der med sandsynlighed opstå begrænsninger i forhold til den samtidige ønskede rekruttering til de kommunale redningsberedskaber. Således er det antagelsen, at et begrænset fokus vil afholde ressourcestærke og velfungerende børn og unge fra at melde sig ind i et ungdomsbrandkorps, idet opfattelsen vil være, at ungdomsbrandkorps blot er et tilbud for kriminelle eller potentielt kriminelle mere og snarere end almenheden. Tilbuddet bør derfor hverken i sit udgangspunkt eller på forhånd indskrænkes til blot at omfatte adfærdsvanskelige og socialt belastede børn unge. Omvendt synes intet til hinder for at disse kan indgå som en lille del af en større velfungerende gruppe, bestående af netop også ressourcestærke børn og unge. At ungdomsbrandkorpsene altså i den henseende bør have en anden primær funktion med et alment dannende indhold, synes at gøre disse særligt velegnede til inddragelse i en forebyggende indsats for børn og unge med problemer, og som har brug for et stabilt omdrejningspunkt til at udfolde egne evner. Således vil utilpassede børn og unge ved deres deltagelse i et ungdomsbrandkorps kunne finde nyt indhold og virke i nye stabile og tillidsskabende rammer, hvorfor det synes både oplagt og logisk at gøre brug af denne mulighed og samtidig drage nytte af det potentiale det kommunale redningsberedskab rummer. 37 Tilstedeværelsen af ungdomsbrandkorps vil ikke blot bidrage til kendskabet vedrørende det kommunale redningsberedskabs rolle og virke i samfundets beredskab i 37 Et stigende antal børn og unge lever i dag et belastet liv, som f.eks. indebærer isolation. Flere og flere familier lever et hektisk og stresset liv. Det skaber et tomrum for børn og unge og er eller kan udvikle sig til et problem i forhold til selve opdragelsen. Projektet vil for disse unge være en delvis opdragende anstalt. Pligt og ansvar må igen nævnes som det centrale i samarbejdet. De unge vil få en forståelse af selve samfundets sammensætning og dermed et indblik i hvad et samfund er. Vi har alle et ansvar for opretholdelsen af samfundet. 19

almindelighed, men også kunne skabe forudsætningen for rekruttering af personale og fremtidige kollegaer til egne rækker i særdeleshed. 38 Hvor de kommunale redningsberedskaber vil kunne skabe større opmærksomhed omkring sin egen rolle og virke, vil disse samtidig kunne udstyre unge mennesker med såvel faglige som sociale kompetencer, som vil kunne finde anvendelse på forskellige områder og i forskellige sammenhænge. De mange opgaver og oplevelser som børn og unge vil stifte bekendtskab med i et ungdomsbrandkorps, vil i vid udstrækning være de samme, som de vil finde i de kommunale redningsberedskaber, herunder kravet om at tænke selvstændigt, tage ansvar for sig selv og medansvar for sine kollegaer. 39 Det er forventningen, at de erhvervede kvalifikationer vil bidrage til udviklingen af børn og unge generelt, ligesom de på baggrund heraf dels vil vinde en bedre forståelse for samfundet, dels vil kunne begå sig bedre i samfundet samt stille stadig større forventninger og krav til sig selv med ønsket om at påtage sig ansvar. 40 At indrømme de velfungerende børn og unge en rolle i bestræbelserne på at bistå instruktørerne i genoprettelsen af udsatte børn og unge (gennem forståelse og hjælpsomhed), vil samtidig kunne give også dem en form for anerkendelse, som rækker udover det sædvanlige. I den forbindelse skal det understreges, at ikke en hvilket som helst arbejdsplads og hverv som netop landets kommunale redningsberedskaber på en og samme gang giver både ansvar og tillid fra begyndelsen, ligesom at behovet for og nødvendigheden af tillid alt andet lige er mere udbredt i visse hverv end det er tilfældet i andre hverv. Det ansvarsfulde hverv som redder og den store tillid mellem kollegerne, som hvervet forudsætter, betyder at den unge via sit virke i det kommunale redningsberedskab ikke blot 38 Hvor det kommunale redningsberedskab bør udgøre omdrejningspunktet, synes omvendt forudsætningen for en stabil drift og virke for et ungdomsbrandkorps, at dette får at gøre med egne økonomiske og øremærkede ressourcer, og ikke blot virker indenfor de i forvejen opstillede økonomiske rammerne af det kommunale redningsberedskab. Måden hvorpå man kunne fremme konceptet bag et ungdomsbrandkorps, ville være at staten påtog sig etableringsomkostningerne og kommunerne helt eller delvis driftsomkostningerne, ligesom også det lokale erhvervsliv m.fl. vil kunne indgå i et samarbejde herom. 39 Hvis ungdomsbrandkorpset skal indgå i et udvidet og udviklet SSP-samarbejde, synes det nødvendigt også at få inddraget familierne til de deltagende udsatte unge og således få disse integreret fra begyndelsen samt indrømmet både ansvar og medejerskab. 40 I den forbindelse synes en undersøgelse foretaget blandt Beredskabsstyrelsens værnepligtige ikke uvæsentlig eller mindre interessant. Ifølge de værnepligtige selv, har de under deres værnepligt ved Beredskabsstyrelsen erhvervet sig nye kompetencer, bedre jobmuligheder og et sundere liv. Således er ni ud af ti værnepligtige af den opfattelse, at de har fået nye kompetencer, de kan bruge i det civile liv, ligesom de føler sig bedre rustet, når de skal ud på arbejdsmarkedet og søge job eller når de skal i gang med en ny uddannelse. Ydermere mener otte ud af ti, at de har udviklet sig personligt og styrket deres samlede kompetencer gennem værnepligten, mens halvdelen mener, at de bedre er i stand til at klare dagligdagen på grund af værnepligtsuddannelsen. Dertil kommer, at de er blevet langt mere kvalificerede til at træde til i hverdagen med henblik på at yde førstehjælp og hjælp ved brandslukning, hvis situationen skulle kræve det. For mere herom henvises til: Effektundersøgelse baggrund, metode og resultater, Beredskabsstyrelsen, 19. november 2009. 20