Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Relaterede dokumenter
Kan man generalisere fra 18 til alle dagtilbud? -Udvælgelse og generalisering i kvalitative undersøgelser

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf

Strategiske pejlemærker

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Læreplan for Privatskolens vuggestue

6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

Redskab til selvevaluering

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Alle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

VI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM

Pædagogisk læreplan Hyllinge

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Fælles Pædagogisk Grundlag

Konkrete indsatsområder

Redskab til selvevaluering

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Vuggestuen Himmelblå

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Tema Mål Metoder Handleplan

Om at indrette sproghjørner

Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013

De pædagogiske læreplaner og praksis

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

Pædagogisk læreplan Rollingen

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Rapport for Herlev kommune

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Tema Mål Metoder Handleplan

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Oure/Vejstrup'

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

Transkript:

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene giver jer nogle spørgsmål, I kan bruge som udgangspunkt for faglig refleksion på personalemøder, ledermøder eller andre fora, hvor I taler sammen om jeres praksis. I kan bruge dialogkortene til at lære af hinandens viden og erfaringer og til at drøfte det pædagogiske arbejde med børnene. Sådan bruges dialogkortene: Sæt jer sammen i grupper på 3-5 deltagere Beslut en tidsramme for øvelsen, gerne 30 minutter eller mere Udpeg en tovholder i hver gruppe, der læser teksten på dialogkortene op og holder øje med tiden under øvelsen Fordel dialogkortene mellem grupperne, og del jeres refleksioner med de andre grupper efter øvelsen. Hvert dialogkort handler om en metode i arbejdet med 0-2-årige børns læring. På forsiden er der spørgsmål til refleksion og på bagsiden er der en forklaring på den metode, dialogkortet handler om.

Baggrund Dialogkortene tager afsæt i rapporten 0-2-årige børns læring. Tæt på det læringsorienterede arbejde i dagtilbud, hvor EVA har undersøgt, hvordan det pædagogiske personale i dagtilbud arbejder med 0-2-årige børns læring. Undersøgelsen bygger på interviews og observationer i dagplejer, vuggestuer og vuggestuer i integrerede institutioner. Her deltog dagplejere, pædagoger, medhjælpere og assistenter. Undersøgelsen viser at der er syv metoder der går igen i arbejdet med de små børns læring. Det er de syv metoder der præsenteres på dialogkortene. Du kan læse mere om de syv metoder og hele EVAs undersøgelse på www.eva.dk/dagtilbud. WWW.EVA.DK

Se barnets udvikling Vælg et barn i børnegruppen I kan bruge som eksempel i refleksionen 1. Hvad har barnet særligt behov for at lære? 2. Hvad er barnets nærmeste udviklingszone? Hvor skal vi begynde? 3. Hvornår opstår læringsmulighederne, og hvordan udnytter vi dem? Hvornår skal vi udfordre barnet, og hvordan? 4. Hvordan holder vi øje med, om barnet lærer det, vi har fokus på?

Se barnets udvikling Se barnets udvikling handler om at se, anerkende og forstå det enkelte barn ved at være opmærksom på, hvor barnet er i sin udvikling, hvad barnet har behov for og hvad der er barnets nærmeste udviklingszone. Opmærksomheden på den nærmeste udviklingszone indebærer, at det pædagogiske personale hele tiden overvejer hvilke læringsmuligheder og udfordringer de tilbyder det enkelte barn. WWW.EVA.DK

Følge barnets interesse 1. Hvad er børnene i vores børnegruppe optaget af lige nu? 2. Hvordan bruger vi det, børnene er optaget af i det pædagogiske arbejde? Giv eksempler på, at I har fulgt et barns interesse i en konkret situation. 3. Hvordan tilrettelægger vi hverdagen så der er plads til at følge barnets interesse? 4. Hvordan styrker vi børns nysgerrighed og initiativ?

Følge barnets interesse Følge barnets interesse handler om være i tæt kontakt med barnet og følge det barnet er optaget af i nuet, og bruge det som afsæt for at understøtte barnets læring, nysgerrighed og lyst til at udforske verden. Ud fra denne opmærksomhed vægtes fleksibilitet i planlægningen og en balance mellem planlagte og spontane aktiviteter. WWW.EVA.DK

Inddrage barnet i fællesskabet 1. Er der børn i vores børnegruppe, der har brug for støtte til at blive inddraget i fællesskabet? 2. Hvad gør vi for at inkludere disse børn, fx ved fælles aktiviteter? Hvad har vi gode erfaringer med? 3. Hvordan sikrer vi, at alle børn bliver set i gruppen? 4. Hvilke opgaver og roller i hverdagen kan vi give til børnene, så de får en følelse af tilknytning til og betydning for fællesskabet?

Inddrage barnet i fællesskabet Inddrage barnet i fællesskabet handler om at gøre barnet til en aktiv del af fællesskabet for at understøtte barnets læring. Barnet inkluderes ved at tilrettelægge fælles aktiviteter, hvor fokus veksler mellem det enkelte barn og børnegruppen, så der skabes plads til samspil og dialog. Børnene gøres også til aktive deltagere i hverdagens gøremål ved at få roller der understøtter deres tilknytning til og betydning for fællesskabet. WWW.EVA.DK

Skabe læringsrum 1. Hvordan skaber vi gode læringsrum for børnene i hverdagen? 2. Hvordan skaber vi rum for samvær og samspil, der giver mulighed for læring? 3. Hvordan sikrer vi ro og tid omkring aktiviteter og rutiner, fx i garderoben? 4. Hvordan kan vi dele børnene i mindre grupper? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger bag? 5. Hvilke muligheder har vi for at ændre vores fysiske rum, så de bedre understøtter børnenes samspil og fordybelse?

Skabe læringsrum Skabe læringsrum handler om at skabe mulighed for samvær og samspil med andre. Læringsrum kan skabes i alle situationer ved at være opmærksom på dagligdagens læringsmuligheder og mere konkret ved at skabe ro og tid i dagligdagen, dele børnene i mindre grupper eller indrette fysiske rum, der kan fremme et positivt samspil, fordybelse og ro hos børnene. WWW.EVA.DK

Rollemodeller 1. Hvornår har vi sidst observeret, at børnene lærte af hinanden? Hvad skete der? 2. Hvordan kan vi understøtte, at børnene lærer af hinanden? 3. Hvordan kan vi bruge os selv som rollemodeller i arbejdet med børnenes læring? Kan vi finde eksempler på, at en kollega har været rollemodel for et barn? 4. Hvordan reagerer vi, når børnene spejler vores handlinger eller ord?

Rollemodeller Rollemodeller beskriver det forhold, at børnene lærer ved at imitere andre børn og voksne omkring dem. For det pædagogiske personale indebærer det en opmærksomhed på at bruge sig selv som rollemodel for at inspirere børnene ved at deltage aktivt i børnenes aktiviteter og lege. De lader også børnene være rollemodeller for hinanden ved at skabe situationer, hvor børnene kan lære af hinanden, fx ved at sætte større og mindre børn sammen, så de mindre børn kan blive inspirerede og lære af de større børn. WWW.EVA.DK

Guide børnene 1. Find eksempler på, at I støtter et barn i at prøve selv i en situation med fysiske udfordringer 2. Hvordan håndterer vi, når barnet ikke selv vil prøve at overkomme en udfordring? 3. Hvordan kan vi guide barnet i at håndtere svære følelser? Og hvordan giver vi barnet en oplevelse af selv at mestre de svære følelser? 4. Hvordan kan vi guide børnene i konfliktfyldte situationer så de støttes i selv at løse konflikten?

Guide børnene Guide børnene handler om at lade børnene erfare, at de selv kan klare udfordringer uden de voksnes hjælp. Personalet støtter barnet i de situationer, barnet ikke umiddelbart selv kan klare, eller selv tror det kan klare. De guider børnene med ord og kropssprog, og viser dem hvordan de fx kan klare fysiske udfordringer, svære følelser eller konfliktfyldte situationer med andre børn. WWW.EVA.DK

Sætte ord på 1. Hvordan føles det at sætte ord på i dagligdagen? 2. Hvornår giver det mening at sætte ord på de voksnes handlinger? 3. Hvornår giver det mening at sætte ord på barnets relationer, følelser og handlinger? 4. Kan vi gøre mere for at styrke børnenes sprogudvikling i hverdagen?

Sætte ord på At sætte ord på det der sker i og omkring barnet handler om at gøre sproget til en følgesvend i alle situationer. Personalet benævner følelser, genstande, relationer og handlinger for børnene. Det skaber tryghed i hverdagen og styrker børnenes sproglige udvikling. Det gør børnene mere bevidste om deres egne følelser og samspillet med de andre børn og styrker derved også deres sociale og personlige udvikling. WWW.EVA.DK