Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje

Relaterede dokumenter
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Fordele ved amning præmature børn. Amning udfordres bl.a. af. Hvad er problemet? Formål med ammeundersøgelsen. En spørgeskemaundersøgelse

EN KLINISK RETNINGSLINJE

Publikationer. Præmature børns mødre. Præmature børn. Fordele for præmature børn. Præmature børns mødre. Breastfeeding of preterm infants

Korte klinisk retningslinier

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet.

Rigshospitalet KONGENITKURSUS Smertebehandling. på 4144

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Landskursus for neonatalsygeplejersker Maj, Odense

Ekstremt præmature børn tolererer hud-mod-hudkontakt i de første leveuger

Videnscenter for amning af børn med specielle behov

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning

Ammeundersøgelse 2006 Horsens Kommune

Uddannelsesregion Øst

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Små ændringer kan forbedre udviklingen hos for tidligt fødte

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Flaskeernæring til børn

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Ammeundersøgelse 2008 Horsens Kommune

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin

Dansk kvalitetsdatabase for nyfødte

Undgå adskillelse af mor og barn. Regionshospitalet Viborg

Hjemmeopgave. I bedes benytte sidste side fra denne opgavetekst i udfyldt stand som forside på jeres opgavebesvarelse. Siden findes også på nettet.

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune

Kvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl.

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Alkohol og rygning i ammeperioden

Betingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

anbefalinger for svangreomsorgen

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Familie-integreret pleje og behandling

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler

Implementering af NKR. Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital

Observation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)

Ekstremt tidligt fødte børn og børn med ekstremt lav fødselsvægt

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Sociale forskelle i sundhed for svangre, børn og unge

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Epidemiologiske mål Studiedesign

Amning og farmakologi

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Evaluering af Familieiværksætterne

Teknologi og evidensvurdering

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

STANDARD FOR PLEJE OG BEHANDLING Det nyfødte barn på neonatalafdelingen - udviklingstilpasset pleje og behandling

Regionalfunktion (REG) Hovedfunktion (HVDF)

UDVIKLING I FAMILIERETLIGE KONFLIKTER. Mai Heide Ottosen, SFI 19. Maj 2016

Velkommen. Mødegang 5

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Møde i det Rådgivende Udvalg for NKR

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Ammeplan for børn født før uge 34

Plantekongres i Herning den 14. januar 2010

Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation Juni Indhold NOTAT

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

Formulering af anbefalinger

Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation september 2018.

En frisk og sund kost

Forebyggende indsats til forældre med psykisk sårbarhed med fokus på faderens rolle

OBSERVATION OG BEHANDLING AF NYFØDTE PRÆNATALT EKSPONEREDE FOR RUSMIDLER OG/ELLER AFHÆNGIGHEDSSKABENDE MEDIKAMENTER

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Lovkrav om forskning

Velkommen. Mødegang /GP/DHH

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Amning af det sent præmature barn

Status på Projekt Fælles indsats oktober 2016

Læring og trivsel hos børn og unge

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Transkript:

Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje Anne Vinther og Ragnhild Måstrup Neonatalklinikken, Rigshospitalet Aanne Vinther og Ragnhild Måstrup, Neonatalklinikken 1

Baggrund Hud-mod-hud-kontakt anvendt i DK siden 80 erne WHO anbefaler hud-mod-hud-kontakt 24/7 Anslået varighed for stabile kuvøsebørn: 2-4 timer/dagligt 63% af neonatalafd. 4-8 timer/dagligt 37 % af neonatalafd. Kortere tid for vuggebørn Fremmer tilknytningen, stabiliserer fysiologisk og psykologisk adfærd hos barnet, øger barnets trivsel Anne Vinther og Ragnhild Måstrup 2

Formål At undersøge: - hvor tidligt man bør påbegynde hud-mod-hud- kontakt, - den optimale daglige varighed af hud-mod-hud-kontakt, - hvor længe (dage/uger/måneder) det er optimalt at fortsætte hud-mod-hud-kontakten (early, continuous and prolonged), for at børn og forældre får optimalt udbytte af hud-mod-hudinterventionen. Målgruppe: >28 uger Anne Vinther og Ragnhild Måstrup 3

Fokuserede spørgsmål Er der evidens for at hud-mod-hud-kontakt påbegyndt fra barnets første levedøgn har positiv effekt på barnets fysiske stabilitet, vækst, amning og forældre-barntilknytningen, sammenlignet med ingen hud-mod-hudkontakt? Hvilken evidens er der for en dosis-respons-effekt af hud-mod-hud-kontakt på barnets fysiske stabilitet, adfærd, amning og forældre-barn-tilknytning? Anne Vinther og Ragnhild Måstrup 4

Litteraturgennemgang Øget fysisk stabilitet Roligere adfærd Bedre søvnmønster Større vækst Længere ammeperiode Øget forældre-barn-tilknytning Anne Vinther og Ragnhild Måstrup 5

Øget fysisk stabilitet og roligere adfærd RCT 220 børn, mean GA 35, mean HMH 13,5 t/dag (i mean 34 dage), påbegyndt mean 3,7 dage pp: Færre apnøer under hmh p=0,006. Færre tilfælde af hypotermi under hmh p=0,001. Færre tilfælde af lave BS under hmh p=0,001 Suman 2008 Samlet score for RF, P og SAT, højere under hmh p=0,03 og 0,01. Færre tilfælde af hypotermi p=0,006 og lave BS under hmh p=0,02 Bergman 2004 Anne Vinther og Ragnhild Måstrup Navn (Sidehoved/fod) 6

RCT HMH de første 6 timer pp, GA 30-39 uger Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 7

Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 8

Øget fysisk stabilitet og roligere adfærd RCT 34 børn, mean GA 35, HMH 1 time x 6 første 2 dage. Højere temp under hmh p=0,001, roligere adfærd under hmh p<0,000 Chwo 2002 Matched, 146 børn, mean GA 30, HMH mean 27 t i alt. Roligere adfærd efter hmh p<0,01 Feldman 2002 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 9

Større vækst, bedre søvnmønster og øget forældre-barn-tilknytning Matched, 146 børn, mean GA 30, HMH mean 27 t i alt. Observation v termin Bedre organisering af søvn-vågen-stadier efter hmh p<0,01 Feldman 2002 Video i hjemmet 3 mdr korr. HMH bidrager til udviklingen af forældre-barnrelation p<0,01 Feldman 2003 Bedre vægt (+18 %) og længde (+39 %) og hovedomfangsøgning (+26 %) p<0,05 Gathwala 2010 Anne Vinther og Ragnhild Måstrup Navn (Sidehoved/fod) 10

RCT 6 timers hmh/daglig i 3 mdr. Påbegyndt mean 1,7 dage pp Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 11

Længere ammeperiode (+/- HMH) RCT, 28 børn, mean GA 30, >4 t/dag fra mean 11 d. pp: Flere eksklusivt ammede v 6 uger p<0,05 (86 % vs. 43 %) Ramanathan 2001 Flere (88 % vs. 72 %) ammet v 3 mdr p<0,05 Gathwala 2010 RCT, 66 børn, GA 32-36, HMH 4,5 t/d i max 5 dage Længere ammeperiode p=0,003, (5 mdr vs. 2 mdr), højere eksklusivitet p<0,05 Hake-Brooks 2008 Anne Vinther og Ragnhild Måstrup Navn (Sidehoved/fod) 12

Længere ammeperiode (+/- HMH) RCT 73 børn, FV <2500 g, påbegyndt KMC hhv 20,5 t og 31,5 t pp Flere ekskl. ammede v 6 mdr p=0,04 (41 % vs. 15 %) Nagai 2011 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 13

Mere HMH, mere amning Kohorte 200 børn, HMH mean ca 130 min/dag (hele indlæggelsen) Meget præmature børn: Jo mere tid hmh, jo flere ammede (helt/delvist MM-ernærede) 1, 2, 5 og 6 mdr (samlet p=0,04). Alle præm, der var direkte ammede v 1 og 3 mdr, havde haft mere HMH Flacking 2011 Kohorte >1.000 børn. Når daglig HMH-kontakt fortsættes, etablerer barnet fuld amning 1,1 dag tidligere (p=0,046) (justeret analyse) Måstrup 2014 Anne Vinther og Ragnhild Måstrup Navn (Sidehoved/fod) 14

Anne Vinter og Ragnhild Måstrup 15

Her-og-nu effekter Fysisk stabilitet Roligere adfærd Langsigtede effekter Søvnmønster Vækst Amning Forældre-barn-tilknytning Anne Vinther og Ragnhild Måstrup 16

Anbefaling 1 Det anbefales at stabile præmature børn med postmenstruel alder 28 +0 36 +6 uger får hud-mod-hudkontakt hurtigst muligt efter fødslen, så længe ad gangen som muligt, og vedblivende under indlæggelsen så længe barnet har brug for støtte til at holde sig fysiologisk stabilt (B). Der er begrænset viden om børn under 30 gestationsuger, men man finder ingen skadelige effekter (D). Hud-mod-hud-kontakt kan påbegyndes direkte efter fødslen med stabile børn ældre end 31 gestationsuger (B). Anne Vinther og Ragnhild Måstrup 17

Anbefaling 2 Det anbefales at præmature børn med postmenstruel alder ældre end 28 +0 uger har hud-mod-hud-kontakt dagligt under hele indlæggelsen på neonatalafdelingen til gavn for amning (B og C). Det er ikke muligt at fastsætte en mindste dosis af hudmod-hud-kontakt for effekten på amning, adfærd, forældre-barn-tilknytning og vækst. Anne Vinther og Ragnhild Måstrup 18

Monitorering Ny: 60 % af præmature børn med gestationsalder 28-36 uger har haft mindst 60 minutters hud-mod-hud-kontakt med en eller begge sine forældre inden for de første 6 levetimer. 80% af præmature børn med postmenstruel alder ældre end 28 uger har daglig hud-mod-hud-kontakt under hele indlæggelsen på neonatalafdelingen. Anne Vinther og Ragnhild Måstrup 19

Perspektiver - Implementering nationalt Er det nemt? Hvilke barrierer vil vi støde på? Hvordan overkommer vi barriererne? Anne Vinther og Ragnhild Måstrup 20

Link til den kliniske retningslinje: http://cfkr.dk/media/347484/hud_mod_hud_final_14 0415.pdf Anne Vinther og Ragnhild Måstrup 21