11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk 3546 5880 www.pls.dk pls@pls.dk www.pls.dk

KÆRE PLS-MEDLEM For at yde vores medlemmer den bedste vejledning og hjælp gennem studiet har PLS lavet 12 forskellige PLS vejleder om... : - alle vejledninger er at finde på vores hjemmeside www.pls.dk Læringsmålene er kernen i din praktik - og det du skal vurderes på når du afslutter hver enkelt praktikperiode. Derfor er det også vigtigt at du får udformet dine læringsmål på den bedst tænkelige måde. Denne vejledning kommer med råd og ideer til hvordan du selv kan skabe de bedste fordusætninger for at opnå målene i din praktik. Vi håber at du i denne vejledning kan få svar på dine spørgsmål. Er der noget du er i tvivl om er du velkommen til at kontakte PLS. Du kan skrive en mail til pls@pls. dk eller ringe på telefon 35 46 58 80. PLS vejleder om... er lavet for at give vores medlemmer den bedst mulige vejledning. Skulle det vise sig at du nu sidder med en vejledning og ikke er medlem af PLS, vil vi opfordre dig til at melde dig ind i PLS - for ligesom mange andre pædagogstuderende at drage nytte af de mange medlemsskabsfordele der er ved et medlemskab. Du kan læse mere om medlemsfordele samt melde dig ind på www.pls.dk Med venlig hilsen Pædagogstuderendes Landssammenslutning INDHOLD Læringsmål 3 Valg af læringsmål 3 Udformning af læringsmål 4 Eksempler: 5 Vejledning 8 Dokumentation 8 Kilde henvisning 9 Noter: 9 Denne vejledning er opdateret den 4. juli 2013

LÆRINGSMÅL ET VIGTIGT REDSKAB I PRAKTIKKEN Dine læringsmål er et utroligt vigtig redskab for din praktikperiode. De danner nemlig grundlag for dit daglige arbejde og de fokuserer dit arbejde på din læring og dit udbytte af praktikken. De skal derfor centrere sig om dine valgte fokusområder. Desuden danner de grundlag for den endelige vurdering af praktikken. Derfor er arbejdet med læringsmålene et vigtigt element af din praktik, som du bør tage meget seriøst. Senest 3 uger efter at din praktik er startet, skal du have udarbejdet dine læringsmål. De skal indgå i dit praktikdokument og de skal udarbejdes i henhold til praktikstedets praktikbeskrivelse[1] som skal indeholde beskrivelse af praktikstedet herunder formål, karakteristik af brugergruppen og arbejdsmetoder. Derudover skal dine læringsmål tage udgangspunkt i de faglige kompetencemål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Disse findes i pædagoguddannelsens bekendtgørelse og omtales normalt som bilag 7 & 8[2]. Bilag 8 er kun relevant i 3. praktikperiode vedr. din specialisering. Du kan med stor fordel inddrage din praktikvejleder ude på praktikstedet i udarbejdelse af dine læringsmål. Det har selvfølgelig stor betydning, at der er overensstemmelse mellem dine læringsmål og forventeringer til, hvad praktikstedet kan tilbyde som pædagogisk institution og omvendt deres forventninger til dig. Du kan også med fordel orientere dig i praktikstedets uddannelsesplan[3] den skal indbefatte relevant littaretur, specialiseringsmuligheder, organisering af vejledning og oplysninger om, hvem der er kontakt til uddannelsesstedet. Læringsmålene skal endeligt godkendes af såvel praktiksted, som uddannelsessted, senest 3 uger efter praktikstart. 3 uger før din praktik afsluttes indstiller praktikstedet dig til godkendt eller betænkelig ved godkendelse i henhold til om du har opfyldt dine læringsmål. Det sker skriftligt og direkte til uddannelsesstedet. VALG AF LÆRINGSMÅL Når du skal vælge temaerne for dine læringsmål kan du vælge forskellige strategier. Du kan f.eks. hente inspiration i uddannelsesplanen og dermed tilstræbe læringsmål der ligger op af institutionens arbejde. Men du kan naturligvis også vælge temaer udenfor dette, hvis du f.eks. har et særligt ønske om at arbejde med køn i pædagogik eller noget andet. 3

Hvis du vælger temaer, indenfor hvilke praktikstedet og din vejleder ikke har særlige faglige kompetencer, vil du som studerende sandsynligvis komme til at bidrage med ny viden til praktikstedes praksis. Til gengæld kan du måske komme til at stå alene med dine læringsmål uden særlig faglig sparring, samt pædagogiske diskussioner. Hvis du vælger temaer, hvor praktikstedet og din vejleder har høj faglig viden, vil du have bedre mulighed for, som studerende, at erhverve nye kompetencer og viden. Du vil også kunne sikre dig mere optimal vejledning, pædagogiske diskussioner og sparring. Dine læringsmål kan dermed også blive et fælles projekt på praktikstedet. Det er dig, som studerende, i samarbejde med dit praktiksted, der skal beslutte hvilken fremgangsmåde I vil vælge. De to fremgangsmåder behøver ikke være hinandens modpoler og konklusionen behøver ikke være enten/eller, det kan lige så vel være kombinationsløsningen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på mulige problemstillinger. Det er derfor vigtigt, at du er grundig i udarbejdelsen af dine læringsmål. Det er dig selv som ved, hvad der kunne være godt for dig at arbejde med i den kommende praktik i forhold til din uddannelse. Men det er mindst lige så vigtigt, at du arbejder sammen med din praktikvejleder, så I arbejder på samme hold igennem praktikken. Hvis dit praktiksted ikke har udarbejdet en uddannelsesplan eller praktikstedsbeskrivelse er det om meget vigtigt, at du får taget nogle gode og konstruktive drøftelser med din vejleder omkring udformningen af dine læringsmål. Du kan blive nødt til at tænke alternativt og måske tage fat i praktikstedet virksomhedsplan, læreplaner, udviklingsplaner etc. for at have et godt grundlag for dine læringsmål. Det skal understeges kraftigt, at praktikstedet har forpligtet sig på at have en uddannelsesplan og praktikbeskrivelse, når de tager imod pædagogstuderende. Det står i bekendtgørelsen[4] og det er derfor din ret at få begge dokumenter udleveret ved praktikstart. Hvis praktikstedet ikke vil udlevere dem, kan du kontakte PLS for at få hjælp. UDFORMNING AF LÆRINGSMÅL - TÆNK KONKRET OG MÅLRETTET PLS anbefaler, at du anskuer dine læringsmålene, som en projektplan du skal igennem i løbet af din praktikperiode. Du kan med fordel vælge nogle overordnet temaer, som du koncentrer dig om i din praktik f.eks. køn i pædagog, magtanvendelse og almen fysisk, samt psykisk udvikling. Ud fra de valgte temaer kan du lave flere læringsmål under hvert enkelt tema. 4

Når du laver læringsmål er det vigtigt, at du laver dem handlingsrettede. Med det mener vi, at du allerede når du skriver dine mål, gør dig overvejelser om, hvordan du vil arbejde med dem i praksis. Det kan du gøre ud fra følgende fremgangsmåde: Lad hvert læringsmål indeholde 4 hv -ord; Hvad, hvorfor, hvordan og hvornår. Dette vil være med til gøre dem mere målbare og konkrete. Hvad: Hvad vil du gerne vil udføre eller opnå? Hvad er målet, dvs. hvad er det, du gerne vil vide noget om, lære, udvikle, kunne i relation til de overordnede krav for perioden? Hvorfor: Vil du lave dette projekt? De pædagogiske og teoretiske refleksioner. Hvorfor vil du lære, kunne eller udvikle netop det, dvs. en begrundelse for de enkelte mål. Hvordan: Didaktiske overvejelser om, hvorledes det skal udføres og hvor. Hvordan vil du opnå dine mål, dvs. hvilke metoder vil du anvende for at tilegne dig den relevante viden eller udvikle de omtalte færdigheder? Hvornår: Tidsperspektiv over dine læringsmål. Hvornår er med til at holde dig fast i, hvornår du skal udføre dit projekt på denne måde ved institutionen også, hvornår du går i gang, det skaber overblik for dig og institutionen samt struktur. PLS anbefaler du følger overstående fremgangsmåde. Jo mere konkret du kan være i opbygning af dine læringsmål, jo nemmere vil de være arbejde efter i løbet af din praktik. Eksempler: Læringsmål kan sagtens have gode pædagogiske hensigter eller temaer, men alligevel være rigtigt svære at arbejde med. Det handler i bund og grund om struktur og udformning. Eksempler med en dårlig struktur; Jeg vil blive bedre til kommunikere med forældre og kollegaer i børnehaven. Jeg vil være aktiv og deltagene på personalemøder. Jeg vil blive bedre til at observere. 5

Jeg vil blive bedre til at løse konflikter imellem barn og voksen i kravsituationer. Disse læringsmål vil være svære at vurdere og de kan nemt give anledning til mange diskussioner om det bestået eller ej. Hvornår har man f.eks. været aktiv og deltagende på møderne? PLS vil her give et bud på, hvordan nederste læringsmål kan skrives om. Derefter følger et andet eksempel fra vores praktikoplæg 2013. Læringsmål Hvad: Jeg vil arbejde med konfliktløsning i afmagt situationer i mellem voksenbarn, som opstår i kravsituationer. Hvorfor: Jeg vil som studerende i min 3. praktik finde mig selv som fagperson i arbejdet på dagsinstitutionen. Det daglige arbejde er præget af struktur, rutiner og regler, og det skaber mange kravsituationer overfor børnene, hvilket kan resultere i konfliktsituationer. Det skaber dilemmaer mellem afmagt og almægtighed hos mig som pædagog. Hvordan: Jeg skal mindst skrive 5 personlige narrativer ned, hvor jeg har stået i en konfliktsituation, hvor jeg skulle træffe et pædagogisk valg mellem at være almægtigt og afmægtig. Jeg skal reflektere mig frem til andre løsninger på, hvordan jeg kunne have handlet anderledes og fundet en handlemulighed. Jeg skal fremlægge narrativerne løbende til vejledning og herunder min egen refleksion. Dette skal efterfølges af fælles diskussion af situationen. Jeg skal fremlægge min konklusion på andre handlemuligheder for min vejleder efterfulgt af mulighed for sparring og vejlederen kan komme med feedback. Jeg skal skrive narrativer, refleksioner og andre handlemuligheder ned i mit praktikdokument før vejledning. Min vejleder og jeg skal læse artiklen voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse ariklen er skrevet Berit Bea og er bragt i social kritik nr. 46 i 1996. Artiklen skal inddrages i vejledningen under dette læringsmål og drøftes i forhold til narrativerne. Hvornår: Jeg skal starte læringsmålet i 3. måned af min praktik og have afsluttet det senest i 4. måned. Et andet eksempel på et godt og målbart læringsmål : Hvad: Jeg skal læse bogen Niller pilfinger højt. Bogen handler om eb dreng, der bor hos sine mødre. Hvorfor: Jeg har beskæftiget mig med køn i pædagogik på uddannelsesstedet. Jeg var i en gruppe á 5 studerende, som skrev en større opgave om emnet på 5. Semester, hvor vi var tilknyttet en institution for at lave observation over 4 dage. Jeg ønsker nu selv at knytte denne viden til praksis og gøre det til en del af min specialisering. Målet er at jeg planlægger en pædagogisk aktivitet og jeg bidrager til en større forståelse hos børnegruppen i forhold forskellige familiekonstruktioner under emnet mangfoldighed. 6

Hvordan: Aktiviteten skal foregå som dialogisk højtlæsning sammen med den ældste del af børnegruppen. Store gruppen skal være samlet på en stue. Selve højtlæsningen skal være en voksenstyret aktivitet. Bagefter skal børnene og jeg kigge billeder for sammen at starte en refleksion og samtale om bogens emne. Udover mig som studerende skal min vejleder være tilstede i lokalet, for at støtte op om rolig atmosfære og for at jeg efterfølgende kan have sparring/refleksion med ham/hende. Inden aktiviteten kan finde sted skal min vejleder og jeg læse: Bille, Marie, 2010, Spiderwoman og dukkewars, Børn og unge nr. 07, s.10-15. Nielsen, Signe Strandby, 2011, Han, hun, hen og en stor fed regnbue, Børn og Unge nr. 19, s12-17. Artiklerne adskiller sig fra hinanden idet den ene ser på kønsidentitet som kulturelt skabt og den anden ser det som biologisk forankret i barnet. Gennem artiklerne skal vi skabe en fællesforståelse og større indblik i, hvad køn i pædagogik er. Dette gøres igennem fælles drøftelse af artiklerne til vejledning. Hvornår: i løbet af 2. måned i min praktik. Vi håber, at de to ovenstående eksempler har tydeliggjort, hvordan du kan konkretisere dine læringsmål. Det handler om at gøre dem målbare som f.eks. at arrangere en bestemt aktivitet eller holde et oplæg for personalegruppen. Ved at lave dine læringsmål på denne måde fastlægger du tidligt i din praktik nogle pejlemærker for, hvad du skal igennem i praktikken. Samtidig kan du også holde praktikstedet fast på, at du skal have tid og mulighed for at udføre disse ting, da de er en del af dine læringsmål. En anden meget vigtig pointe ved at lave dine læringsmål handlingsrettet er, at alle parter praktikstedet, uddannelsesstedet og dig - er enige om, at du vil kunne opfylde målene, hvis du arbejder med dem på de måder, der er beskrevet i målformuleringen. Der ingen regler om, hvor mange læringsmål du skal have i en praktikperiode, men der er regler om, at du skal dække de faglige kompetence mål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder[5]. Det skal dog nævnes, at der kan være fastsat regler om, hvor mange læringsmål du skal have lokalt på dit uddannelsessted i din studieordning. Det kan skabe et overblik for dig, hvis arbejdet med et læringsmål afsluttes, før du går i gang med et nyt. Samtidig giver det dig en mere fokuseret arbejdstilgang fx i forhold til hvilken lit- 7

teratur du skal læse, hvilken empiri du skal indsamle og hvilke opgaver, samt projekter, du skal arbejde med i dagligdagen i den periode af din praktik. VEJLEDNING På samme måde kan også være med til give en mere fokuseret vejledning ved, at du forholder dig til et tema af gangen. Husk det nærmest er en nødvendighed at lave en dagsorden før en vejledningstime. Det er med til at starte en forberedelse og refleksion for både dig og din vejleder inden selv vejledningen. Det vil sandsynligvis give et rigt udfald af jeres vejledningstime. Under selve vejledningen er det vigtigt, at I hver gang forholder jer til dine læringsmål. En god fremgangsmåde er drøfte, hvad der er afsluttet, igangværende og kommende. Samtidig er det selvfølgelig betydningsfuldt at få diskuteret indholdet af arbejdet med dine læringsmål. Vejledning er alfa omega for din praktikperiode og din læring som studerende. Det er her, at I kan hæve overlæggeren og få diskuteret praksis i et refleksivt rum i forhold til, hvad du oplever i din praktik. Hvis du skal udføre et særlig projekt, aktivitet eller observation, hvor det kræver, at du går fra i dagligdagen, kan I med fordel aftale på mødet, hvornår aktiviteten skal finde sted inden næste vejledning. Lige så vigtigt er det få skrevet referater. Det hele kan virke bureaukratisk, men det er med til at sikre dokumentationen af din praktikperiode og det vil med sikkerhed komme dig til gode i dit videre studieforløb. DOKUMENTATION En udførlig og vedvarende dokumentation af arbejdet med dine læringsmål er vigtig. Dette bør gøres i dit praktikdokument som både uddannelsesstedet og praktikstedet kan bede om indsigt i. Derfor skal du være professionel og ikke personlig i praktikdokumentet, du skal altså ikke skrive noget, som du ikke ønsker andre skal læse. Dokumentationen kan blive utroligt vigtig, hvis der bliver tvivl om hvorvidt du skal bestå din praktik. Både ved 2/3-delsmødet og ved den endelige indstilling er udførlighed kun til din fordel. 8

Det er en god idé at aftale med din vejleder, hvordan du skal dokumentere arbejdet med hvert enkelt læringsmål eller du kan simpelhent skrive det ind under hvordan -punktet i selve læringsmålet. Til sidst er det værd at nævne, at et godt praktikdokument kan bruges som opslagsværk for dig selv på dit videre studie i forhold til undervisning og eksamen. Kilde henvisning Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133502 Publikation praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. http://www.uvm.dk/~/media/publikationer/2009/videre/praktik%20i%20paedagoguddannelsen/www%20praktik%20paedagog.ashx Noter: [1] Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog 14. [2] Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog bilag 7 og 8. [3] Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog 14. [4] Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog 14 stk. 1-2 [5] Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog bilag 7 & 8.