DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN

DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2013-2017 GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2013 FOTO: DORTHE SEVELSTED IVERSEN

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 CENTRALE BEGREBER... 4 VISION... 6 PEJELEMÆRKER OG MÅLSÆTNINGER... 8 TEKNIK OG DRIFT... 8 LEDELSE OG STYRING AF SKOLE-IT... 10 KOMPETENCER OG VIDENDELING... 11 PRAKSIS OG KULTUR... 13 KOMMUNIKATION... 14 DIGITALE LÆREMIDLER OG ANDRE MULIGHEDER... 15 PROCESPLAN... 16

SIDE 3/16 INDLEDNING Skole-IT i Guldborgsund Kommune har nu eksisteret i ca. 5 år. Der er blevet skabt et godt fundament for IT-brug i undervisningen, men der er stadig en hel del udfordringer, hvis Guldborgsund Kommunes skolevæsen skal kunne leve op til kravene til en digital folkeskole som beskrevet i En digital folkeskole national strategi for IT i folkeskolen fra august 2011. 1 Det er disse udfordringer, som nærværende digitaliseringsstrategi fokuserer på. Strategien skal desuden ses i sammenhæng med kommunens skolepolitik. Strategien er udarbejdet i et samarbejde mellem Styregruppen for Skole-IT og Undervisningsafdelingen med input fra to konferencer, digitaliseringskonferencen og skolepolitikkonferencen, afholdt i begyndelsen af 2013. Strategien er gældende fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2016/2017 og revideres mindst en gang om året, så der sikres sammenhæng med den hurtige udvikling, der er et vilkår på IT-området. Målgruppen for dette strategidokument er de personer, der arbejder på skoleområdet, dvs. lærere, skoleledere, pædagoger, pædagogiske IT-vejledere, teknisk IT-ansvarlige, skolebibliotekarer, faglige vejledere og IT-afdelingen. I dokumentet anvendes begrebet skole som et fælles begreb for både undervisning og den fritidsdel, der hører til skolerne. Digitaliseringsstrategien består af fire dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere på side 6. Pejlemærker, som er en uddybning af visionen i mere konkrete pejlemærker, der sigtes efter. Pejlemærker beskrives nærmere på side 8 og frem. Målsætninger, som er de konkrete mål, som strategien evalueres ud fra. Målsætningerne beskrives i sammenhæng med pejlemærkerne. Procesplan, som indeholder en foreløbig oversigt over de aktiviteter, som sættes i gang for at kunne opfylde visionen. Konkret skal der udarbejdes en mere detaljeret handleplan, som beskriver de konkrete initiativer, som skal gennemføres på kort og langt sigt. Den foreløbige proces beskrives på side 16. Sammenhængen mellem de fire dele kan illustreres på følgende måde: Rød tråd Vision Pejlemærker Målsætninger Proces/handleplan Overordnet Flere års holdbarhed Konkret Kortere levetid Vision og pejlemærker er det overordnede, der skal virke i de fire år, strategien dækker, mens målsætninger og handleplan er elementer, der løbende udvikles og ændres i takt med udviklingen. 1 Se: http://uvm.dk/aktuelt/~/uvm- DK/Content/News/Udd/Folke/2011/Aug/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/110819_En_digital_folke skole.ashx (lokaliseret den 25. marts 2013).

SIDE 4/16 CENTRALE BEGREBER Den digitale skole sætter klare rammer for anvendelsen af skole-it. Skole-IT dækker over: Alt digitalt udstyr der anvendes i skolen, uanset hvem der ejer det. Alle digitale læremidler som anvendes, uanset hvor de er. Anvendelsen af digitalt udstyr og digitale læremidler. De kompetencer der er nødvendige for anvendelsen. Den digitale skole er kendetegnet ved: Digitale klasser, hvor alle opgaver og materialer (fagbøger og undervisningsmaterialer) findes i digitalt format, opgaveafleveringer foregår via nettet og alle evalueringer og al undervisningsplanlægning ligger tilgængeligt på nettet, så eleverne kan orientere sig uanset tid og rum At skriftlig information og kommunikation foregår via nettet dvs. mellem det pædagogiske personale og (ældre) elever, mellem lærere / pædagoger, mellem det pædagogiske personale og ledelse samt mellem skole og hjem. At skolebiblioteket / skolens pædagogiske læringscenter er udvidet til et sted: o Hvor man kan søge viden og inspiration i og om digitale læremidler. o Hvor lærerne har nem adgang til at få vejledning i anvendelse af digitale læremidler, herunder også mulighed for drøftelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med disse (individuel pædagogisk IT-vejledning). o Hvor man kan få vejleding i at søge og finde relevante materialer. o Hvor man kan få at vide, hvem der ved noget (kontaktformidling). o Hvor der findes pædagogiske IT- og undervisningsvejledere, der er professionelle og derfor specialiserede inden for bestemte områder, som de konstant videreudvikler sig indenfor. At undervisningen ledes af lærere, der tager ansvar for undervisningen herunder også anvendelsen af IT og medier. Lærerne har et indtryk af egne digitale kompetencer og de ved, hvem de til enhver tid kan trække på, når de skal søge viden og have vejledning, hvis egne digitale kompetencer ikke slår til. En skoleledelse, der indgår i tæt samarbejde med IT- og undervisningsvejlederne, og som tager ansvaret for den digitale udvikling. Et fritidstilbud, hvor IT kan anvendes efter behov til både leg, læring og lektiehjælp. At der er en fælles platform til kommunikation og infrastrukturen er opbygget, så den danner grundlaget for en fleksibel undervisning. At alle er engageret i den digitale skole, fordi alle har kompetencerne til at anvende de digitale værktøjskasser, og fordi de digitale værktøjskasser er lette at anvende.

SIDE 5/16 At alle er med i den digitale skole. Den digitale skole omfatter både det samarbejde, der er mellem elever, mellem elever og lærere, mellem lærere og forældre, mellem personalet og eleverne og det samarbejde, der er i og med fritidsdelen. De digitale værktøjskasser indeholder forskellige former for udstyr (eksempelvis PC er, tablets, mobiltelefoner, smartphones osv.) og digitale læremidler (programmer uanset om de findes på internettet eller på en server hos kommunen). Eksempelvis kan en elev have en digital værktøjskasse i form af sin egen PC, som eleven medbringer til undervisningen samt de digitale læremidler, som læreren anvender i undervisningen. En anden digital værktøjskasse kan være lærerens PC, hvor denne har tilgang til de nødvendige digitale læremidler, som læreren anvender i al sin undervisning. De digitale værktøjskasser er åbne og dynamiske. Det betyder bl.a. at de kan kommunikere med hinanden og med de interaktive tavler, der findes på skolerne.

SIDE 6/16 VISION Digitalisering af folkeskolen er ikke et mål i sig selv, men den generelle udvikling af IT åbner op for nogle muligheder, som kan gavne folkeskolens elever, hvis disse muligheder identificeres og praktiseres i overensstemmelse med skolens kerneopgave, som er at skabe de optimale rammer for læring og udvikling for hvert enkelt barn. Digitaliseringen giver eksempelvis mulighed for at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der bedst passer til den enkelte elev. IT kan således understøtte øget inklusion af bl.a. elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Samtidig påvirker udviklingen af IT til stadighed vores samfund fra vore kommunikationsog samværsformer over administrations- og organiseringsmåderne til vores adgang til viden. Skolen skal afspejle denne udvikling i samfundet bl.a. gennem en dynamisk udvikling af den professionelle tilgang til børns læring og udvikling. Ydermere er IT blevet afgørende for skolerne, da Undervisningsministeriets fælles mål og et voksende ydre pres stiller krav om øget anvendelse af IT i undervisningen. Skolen skal f.eks. understøtte, at eleverne kan bruge teknologien kreativt og kritisk, vurdere kvaliteten af information på internettet, udtrykke sig i de nye medier og samarbejde digitalt og internationalt. Visionen er at skabe de optimale rammer for læring og udvikling for alle skolens elever ved at benytte de muligheder, som udviklingen af IT og digitaliseringen af samfundet giver. Der er en samfundsmæssig fordring om at digitalisere skolen, men samtidig er der intet klart billede af skolens digitale læringsrum. Derudover sker den digitale og tekniske udvikling så hurtigt, at skolen næppe kan følge med som den institution, skolen er i dag. Derfor bygger visionen på en eksperimenterende tilgang til udvikling af skolens læringsrum, som overordnet set sigter mod at geare skolen til den samfundsmæssige (og digitale) foranderlighed. Det kræver samarbejde på tværs af den kommunale skolesektor samt internt på skolerne med skoleledelsen som ambassadør for udviklingen. Virkeliggørelsen af denne vision deler sig således i seks fokusområder, som udgør rammen om anvendelsen af skole-it: Teknik og drift, som har fundamental betydning for anvendelse af IT i undervisningen. Fokusområdet skal sikre, at IT-infrastrukturen er fleksibel og tilgængelig ud fra fælles tekniske standarder, at driften er stabil og velfungerende, og den nødvendige service stilles til rådighed. Ledelse og styring af skole-it, hvor fokus er på at sikre den nødvendige styring til at skabe succes med skole-it, så digitaliseringsstrategien kan realiseres. Kompetencer og videndeling, som sikrer den nødvendige kompetenceudvikling af skolens personale og ledelse, hvor der er særligt fokus på at udvikle en professionel tilgang til netetik og elevernes virtuelle / digitale dannelse. I forlængelse af dette skal fokusområdet sikre, at viden om lokal, national og global digitalisering opsamles og deles effektivt.

SIDE 7/16 Praksis og kultur, som sætter fokus på en udvikling af undervisningspraksis 2 og styrkelse af skolekulturen med henblik på at udnytte de digitale muligheder. Kommunikation, som har fokus på, at skolerne anvender de digitale medier til skriftlig kommunikation, og kommunens borgere ved, hvilken information der kommunikeres digitalt. Digitale læremidler og andre muligheder, som sætter fokus på at undersøge og identificere de digitale muligheder såsom skolernes digitale modenhed, omstilling til digitale læremidler, anvendelse af undervisningsrelaterede websites eller international kommunikation. Dette indebærer eksempelvis etablering af digitale værktøjskasser, som skal indeholde de fornødne digitale læremidler og samtidig være åbne, dynamiske og tilgængelige. Via disse seks fokusområder skabes sammenhængen fra vision, via pejlemærker og målsætninger, til konkrete initiativer i handleplanen. 2 Jf. skolepolitikkens fokus på revitalisering af lærings- og undervisningsforståelsen, som skal munde ud i konkrete didaktiske designs. Se evt. mere om handleplanen på: www.skolepolitik.dk

SIDE 8/16 PEJLEMÆRKER OG MÅLSÆTNINGER Visionen for digitalisering af Guldborgsund Kommunes skolevæsen i perioden 2013-2017 kan udmøntes i nedenstående pejlemærker for hvert at de seks fokusområder. For hvert fokusområde er der ligeledes formuleret et antal målsætninger, som skal være med til at sikre, at skolevæsenet bevæger sig i retning af at realisere vision og pejlemærker. Dette kan evalueres årligt gennem kvalitetsrapporteringen. TEKNIK OG DRIFT Skolernes IT fungerer, er tilgængelig og har en høj driftsstabilitet. Det betyder, at den digitale værktøjskasse principielt kan tilgås 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det er vigtigt, fordi velfungerende IT er udgangspunktet for, at skole-it anvendes og dermed en nødvendig forudsætning for realiseringen af den digitale skole. Eleverne og det pædagogiske personale kan logge på netværksforbindelser uden lange svartider, hvor som helst og når som helst, og at man forbliver online, så længe det ønskes. Der bør være et særligt fokus på netværkets kapacitet og tilgængelighed. Infrastrukturen er opbygget standardiseret, fleksibelt og tidssvarende, således at der er optimale muligheder for tilslutning af forskellige typer IT-udstyr. Så vidt muligt skal alle typer hardwareenheder og styresystemer supporteres. Der gennemføres en forventningsafstemning i forhold til de IT-services, som stilles til rådighed, herunder faciliteter, oppetider, log-on tider, svartider, service på udstyr mv. Det hardware skolerne råder over er tidssvarende, fleksibelt og skalerbart. Lærerne kan til enhver tid råde over en PC / relevant IT-udstyr til forberedelse og afvikling af undervisningen. Udstyret kan hjemtages og kobles til eget netværk. Det vil være ønskeligt, om lærerne altid kan have mulighed for at afprøve nyt udstyr. Skolen råder over så mange computere, som suppleret med elevernes egne giver en 1:1 situation. Computerne skal være så tilgængelige, at de kan anvendes ligesom en lommeregner, dvs. ingen reservation og kort / ingen transporttid. Der er interaktive tavler i alle undervisningslokaler. IT-ydelser begrundes i pædagogik. Det betyder, at de IT-ydelser, der stilles til rådighed for eleverne, altid vælges ud fra et pædagogisk og didaktisk udgangspunkt. Det er vigtigt, fordi eleven i sit arbejde skal kunne opleve sammenhæng mellem undervisning og valg af IT-læremiddel.

SIDE 9/16 Der skabes et frugtbart samarbejde mellem på den ene side den kommunale ITafdeling og dens skole-it-gruppe og på den anden side Styregruppen for Skole-IT, IT-konsulenten og skolernes IT-tilsyn. Forventninger afstemmes med den kommunale IT-afdeling i forhold til skolernes behov for IT-ydelser med et pædagogisk / didaktisk sigte. De fysiske rammer er tilpasset den digitale skole. Det betyder, at anvendelsen af IT tilgodeses i skolernes indretning. Det er vigtigt, fordi strømforsyning, trådløs dækning, PC-skabe mv. er et nødvendigt udgangspunkt for den digitale skole. IT er tænkt ind i skolernes indretning. Derfor har alle skoler den nødvendige strømforsyning og trådløse dækning. Alle kan medbringe eget udstyr. Det betyder, at der opstilles rammer for, hvilket udstyr eleverne kan anvende på kommunens IT-infrastruktur, og lærerne har kompetencerne til at inddrage elevernes eget udstyr i undervisningen. Derudover betyder det, at skolerne har aflåselige skabe med opladningsmulighed til elevernes computere. Det er vigtigt, fordi det er lettere for eleverne at bruge det samme udstyr i skolen og hjemme, og det vil forøge computertilgængeligheden på skolerne. Eleverne kan medbringe eget IT-udstyr og anvende dette trådløst og sikkert. Når udstyret ikke anvendes, har eleverne mulighed for at opbevare det i aflåste skabe med strøm.

SIDE 10/16 LEDELSE OG STYRING AF SKOLE-IT Økonomi og ambitionsniveau afstemmes. Det betyder, at der er fokus på at skabe sammenhæng mellem mål og økonomiske rammer. Det er vigtigt, fordi ambitionerne i strategien skal matche de afsatte midler for, at den digitale skole kan realiseres. Budgetterne for skole-it er tilpasset digitaliseringsstrategien. Serviceniveauet for IT er forventningsafstemt med Styregruppen for skole-it. Det betyder, at de IT-services, som skolerne tilbydes af IT-afdelingen, er beskrevet og forventningsafstemt med skolerne. Det er vigtigt, fordi forventningsafstemningen øger tilfredsheden med de IT-services, der tilbydes. Der etableres et formaliseret samarbejde bl.a. med henblik på udarbejdelse af et ydelseskatalog. Der er klare rammer for styring og ledelse af skole-it. Det betyder, at det er klart, hvem der træffer beslutning om hvad, i relation til skole-it. Det er vigtigt for at opnå en effektiv IT-styring på tværs af skolerne. Der findes klare rammer for ansvars- og beslutningskompetencer / -processer i relation til skole-it. Anvendelsen af skole-it evalueres og følges op på. Det betyder, at der udarbejdes en handleplan på baggrund af digitaliseringsstrategien, som fastsætter de mål, som der skal følges op på, og at initiativerne på baggrund af handleplanen løbende evalueres. Det er vigtigt, fordi udviklingen på IT-området er i stadig og meget hurtig forandring, og investeringer og ressourcer ønskes anvendt, hvor det giver optimal effekt. Derudover er der behov for at revurdere målene for aktiviteterne set i lyset af de opnåede erfaringer. Alle skole-it projekter har fælles styring og evalueres systematisk. Der er opstillet mål for opfølgning på skole-it projekter. Disse mål revurderes under evalueringerne.

SIDE 11/16 KOMPETENCER OG VIDENDELING Medarbejdere og ledere har kompetencerne til at være en del af den digitale skole. Det betyder, at skolens personale evner at bruge de digitale værktøjskasser som en integreret del af praksis. Det er vigtigt, fordi IT-kompetencer er en grundlæggende forudsætning for den digitale skole. Der findes en kompetenceplan for det pædagogiske personale. Der er bl.a. brug for mere viden om elevernes digitale dannelse og netetik, om mulighederne for at anvende IT i undervisningen og om udvikling af nye IT-baserede læringsformer samt et opdateret fagsyn. Det gælder i forhold til integration af IT i fagene generelt og til den fagdidaktiske anvendelse af digitale læremidler og særlige IT-hjælpemidler til elever med særlige behov. Skolerne har en eller flere ressourcepersoner til at inspirere og understøtte processen med at medtænke IT i undervisningen. Disse personer skal have de nødvendige kompetencer. Relevante faggrupper har kompetencerne til at vælge læremidler, som giver bedst læring. Det betyder, at lærerne bl.a. er i stand til aktivt at vælge det læremiddel, der er bedst, uanset om det er analogt eller digitalt. Det er vigtigt, fordi det er en kompleks opgave at vælge de rette læremidler. Der opstilles klare og dynamiske mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål. IT-kompetencer deles på tværs af skolerne. Det betyder, at alle hjælper hinanden med viden om IT-anvendelsen, uanset hvilken skole man er ansat på. Det er vigtigt, fordi skolernes samlede kompetencer skal udnyttes optimalt, og fordi alle skoler ikke kan have alle relevante digitale kompetencer. Der er klare retningslinjer for deling af IT-kompetencer. På skolerne hjælper alle hinanden i anvendelsen af IT. Det betyder, at alle udfordrer og støtter hinanden, og at det er et fælles ansvar at sikre, at IT anvendes optimalt i undervisningen. Det er vigtigt, fordi det skaber en større fælles indsigt i skole-it, og fordi øget indsigt giver øget anvendelse. Der sættes fokus på skolernes fagudvalg.

SIDE 12/16 Der er fokus på at dele viden lokalt, kommunalt og nationalt. Det betyder, at videndeling prioriteres, og at der etableres strukturer, miljøer og kompetencer, der giver rum til deling af viden. Det er vigtigt, fordi videndeling er med til at øge medarbejdere og lederes digitale kompetencer og selvlæring. Der etableres et kraftcenter for den digitale kompetenceudvikling. Der skabes et frugtbart samarbejde mellem de faglige vejledere, pædagogiske IT-vejledere, skolebibliotekarerne og andre relevante faggrupper. Der findes klare retningslinjer for samarbejdet mellem det pædagogiske læringscenter / skolebiblioteket og undervisningsvejlederne. Dette kan eksempelvis være i form af et virtuelt forum.

SIDE 13/16 PRAKSIS OG KULTUR Ledelsen går foran. Det betyder, at skoleledelsen aktivt støtter inddragelsen af IT i undervisningen. Det er vigtigt, fordi ledelsesfokus er afgørende for, om skole-it bliver prioriteret. Ledelsen har den viden inden for IT-området, som der er behov for i lederjobbet. Ledelsen har ligeledes let tilgang til digital viden. Ledelsen følger op på anvendelsen af digitale løsninger i undervisningen. Ledelsen prioriteret ressourcer til området inden for den til rådighed værende økonomi. IT indgår som en naturlig del af enhver form for undervisning. Det betyder, at IT bevæger sig væk fra at være et selvstændigt område med en afgrænset faglighed til at blive integreret i alle fag, jf. Fælles Mål 2009. 3 Det er vigtigt, fordi integrationen af IT i alle fag er en forudsætning for at styrke elevernes læring og udvikling gennem anvendelsen af IT. Via forsøg i alle fag udvikles et opdateret fagsyn og didaktiske designs, hvori IT indgår. Eleverne inddrages i udviklingen af IT-anvendelsen. Det betyder, at lærerne giver eleverne mulighed for at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af undervisningen. Det er vigtigt, fordi det øger læring gennem motivation og aktiv deltagelse. Elever, lærere og forældre skal have et klart billede af, hvad eleverne skal lære. Eleverne skal reelt inddrages i udviklingen af undervisningen og IT-anvendelsen. Skolens personale forholder sig til den digitale netværksverden, eleverne er en del af. Det betyder, at alle faggrupper sætter sig ind i måden, eleverne naturligt anvender IT på. Det er vigtigt, fordi viden om elevernes verden og liv forbedrer de professionelles muligheder for at skabe mere motiverende undervisning og fremme elevernes udvikling. Alle faggrupper opnår en forståelse af elevernes digitale netværksverden. Skolerne har tilpasset kulturen til den digitale skole. 3 Se: www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2010/faelles-maal-2009-it-ogmediekompetencer-i-folkeskolen (lokaliseret den 25. marts 2013).

SIDE 14/16 KOMMUNIKATION Skolerne har en fælles kommunikationsstrategi. Det betyder, at hver skole sikrer, at brugerne (eleverne) og borgerne (forældrene) ved, hvilke kanaler der forventes benyttet til kommunikation såvel internt som eksternt. Det er vigtigt, fordi alle interessenter skal vide, hvordan der kommunikeres. Al kommunikation foregår digitalt i tråd med en fælles kommunkationsstrategi. Skolerne sikrer sammenhæng med kommunikationspolitikken for Guldborgsund Kommune. Det betyder, at skolernes kommunikationsindsats koordineres med hele kommunens, således at borgerne ved fra hvilke kanaler, de kan forvente kommunikation. Det er vigtigt, fordi skolerne skal leve op til målsætningerne i kommunens kommunikationspolitik: Åbenhed, nærhed og en levende, demokratisk dialog Skolerne agerer i tråd med kommunens kommunikationspolitik. Der benyttes så vidt muligt en fælles platform for digital kommunikation. Det betyder, at skolerne anvender de samme værktøjer til den samme type af kommunikation. Det er vigtigt for at skabe en effektiv kommunikation. Der er fastsat rammer for, hvilke digitale værktøjer der anvendes til hvilken kommunikation. Skriftlig information og kommunikation foregår digitalt. Det betyder, at elever, personale, ledelse og forældre kommunikerer digitalt. Det er vigtigt, fordi den skriftlige kommunikation ønskes effektiviseret. Skolerne har øget anvendelse af den digitale kommunikation. Der er fastlagt en kanalstrategi for skolernes kommunikation med alle interessenter.

SIDE 15/16 DIGITALE LÆREMIDLER OG ANDRE MULIGHEDER Alle elever og lærere har tilgang til digitale værktøjer hvor som helst og når som helst. Det betyder, at IT er mobilt; dvs. at alle har mulighed for tilgang til internettet og de digitale værktøjer, som anvendes i undervisningen på skolen, men også når man bevæger sig uden for skolen. Det er vigtigt, fordi de digitale læremidler skal kunne anvendes overalt, hvor der er behov for dem. De digitale værktøjskasser er defineret. Alle har mulighed for at tilgå de digitale værktøjskasser lokalt og globalt. Undervisningen bygger naturligt på de digitale værktøjskasser. Det betyder, at skolerne har skabt et miljø for IT, hvor IT indgår på lige fod med de traditionelle læremidler. Det er vigtigt, fordi det giver den bedste anvendelse af IT og er med til at bidrage til øget læring. Lærerne kender til udbuddet af digitale læremidler. Der er på skolerne ressourcepersoner, der er i stand til at vejlede i digitale læremidler. De digitale værktøjskasser er fleksible og har sammenhæng med andre læremidler. Det betyder, at de digitale værktøjskasser har sammenhæng med hinanden og med de analoge læremidler. Det er vigtigt, fordi lærerne skal have en høj grad af fleksibilitet, når de skal sammensætte undervisningsforløb. De digitale værktøjskasser udvikles og opdateres løbende. Lærerne tilpasser den digitale undervisningsform med henblik på den bedste læring. Det betyder, at lærerne tilrettelægger undervisningen både med form og indhold, så undervisningen tilpasses de muligheder, som skole-it giver. Det er vigtigt, fordi det skal være lettere at inddrage IT naturligt i undervisningen. De digitale værktøjskasser er tilpasset behovet for leg, læring og lektiehjælp, samt andre behov i fritidsdelen.

SIDE 16/16 PROCESPLAN I det følgende skitseres den foreløbige plan for implementering af digitaliseringsstrategien. Der skal endvidere udarbejdes en handleplan, som er en detaljeret tids- og aktivitetsplan over de projekter, som skal udmønte strategien, herunder realisering af målsætninger. Skoleåret 2013/2014: Aktiviteter med fokus på infrastruktur og hardware sættes i gang ud fra Styregruppen for skole-it og IT-konsulenten. Endvidere arbejdes der på fokusområdet Ledelse og styring af skole-it, herunder fastlægges rammen for implementering af digitaliseringsstrategien og dens projekter. Derudover tilrettelægges og iværksættes undersøgelser i et samarbejde mellem Styregruppen for skole-it og Undervisningsafdelingen, som skal tegne et billede af skolernes status på IT- og digitaliseringsområdet, herunder skolernes digitale modenhed. Skoleåret 2014/2015: På baggrund af undersøgelser og status på projekter, iværksat i 2013/2014, sættes fokus på fokusområderne Kompetencer og videndeling og Praksis og kultur, som er afgørende for, at investeringerne i infrastruktur og hardware bliver udnyttet optimalt. Skoleåret 2015/2016: På baggrund af evalueringerne i Kvalitetsrapport 2015 revideres digitaliseringsstrategiens handleplan. Skoleåret 2016/2017: På baggrund af evalueringerne i Kvalitetsrapport 2016 revideres handleplanen.