Direktionens oplæg til anlægsplan B2014 nr. Anlægsplan U/I 2014 2015 2016 2017, 2014 p/l Anlægsplan, skattefinansieret U 369.437 351.477 334.582 279.279 I -41.615-36.626-34.550-22.600 A Anlægsplan i alt N 327.822 314.851 300.032 256.679 Anlægsplan i alt (udgifter indenfor anlægsloftet) U 354.039 336.080 334.582 279.279 Anlægsplan i alt, inkl. lånoptagelse mv (A+B+C+D+E) 306.327 303.744 297.337 236.048 Ældreboliger U 15.398 15.398 0 0 E Brugerfinansieret U 10.300 9.000 6.000 6.000 Afledte driftsudgifter, service U 5.346 12.991 23.259 25.462 Effektiviseringer i B2013 (indg ej i sum) U -3.250-10.129-16.309-16.235 Effektiviseringer, nye forslag (indg ej i sum) U -1.063-4.231-7.245-14.655 B Lånoptagelse, ældreboliger og forsyning I -23.850-22.550-6.000-6.000 Ledig låneramme I -48.350-55.375-54.727-51.020 Indskud i landsbyggefonden U 28.216 1.895 27.739 0 Deponering m.v. U 5.056 13.300 8.939 180 C Afvigelse indskud i landsbyggefonden U -1.505-15 7.621-8.118 D Afvigelse deponering m.v. U -6.440 2.457-10.316-12.514 Magistraten U 36.560 39.100 27.500 21.430 I 0 0 0 0 1 Digitaliseringsplan 2012 U 140 0 0 0 2 Digitaliseringsplan 2013 U 2.720 0 0 0 3 NY: Digitaliseringsplan 2014 U 10.300 1.000 5.500 1.600 Effektivisering (indg ej i sum) U -1.063-4.231-7.245-14.655 4 Pulje til imødekommelse af AT-påbud* U 5.000 5.000 5.000 5.000 Afledt drift, ligt U 171 342 513 684 5 Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster* U 4.500 4.500 4.500 4.500 6 Pulje til rådhusarbejder* U 4.700 3.500 6.000 6.000 37 Grundkøbesum, Carlsvognen U 0 7.400
nr. Anlægsplan U/I 2014 2015 2016 2017 7 P-kælder i Flintholm U 0 9.000 8 Pulje til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunens ejendomme* U 4.500 4.000 3.000 4.330 9 Renovering Christian Paulsens Vej m.v. (tidligere: Finsens Have - renovering) U 4.700 3.500 3.500 10 Fællesarealer Finsensvej 92-100, renovering af gdmiljø U 0 1.200 Undervisningsudvalget U 29.102 64.600 81.600 0 I 0 0 0 0 Skoleudbygning 2012 11 Genanvendelse af Lollandsvej som indskolingsbygning U 500 Afledt drift, ligt U 3.011 3.011 3.011 12 Indretning af 12 faglokaler U 4.000 4.000 2.000 0 Afledt drift, ligt U 103 248 248 248 13 Udvidelse af Klub Louis P U 500 0 Afledt drift, ligt U 18 36 14 Klub på Thorvaldsensvej, ombygning U 5.000 3.100 0 Afledt drift, ligt U 219 292 292 15 Lokaleomdisponering på eksisterende skoler U 5.000 Skoleforlig 2013 16 Lindevangsskolen, udbygning (tidligere: pulje til brug i skoleforligsdrøftelser) U 7.770 11.320 19.700 Afledt drift, ligt U 257 515 17 Skolen på Duevej, udbygning (tidligere: pulje til brug i skoleforligsdrøftelser) U 3.870 5.680 9.200 Afledt drift, ligt U 89 180 Skoleforlig 2010 18 Ombygning af lokaler på Skolen ved Søerne U 2.000 19 Frederiksberg Ny skole/skolen på Grundtvigsvej U 1.000 40.000 50.200 Afledt drift, ligt U 1.913 4.265 4.902 20 Tandplejen: vandbehandlingsanlæg U 462
nr. Anlægsplan U/I 2014 2015 2016 2017 Sundheds- og omsorgsudvalget U 16.100 13.700 17.652 17.869 (ekskl. deponering og indskud i landsbyggefonden) I 0-2.400 0-3.800 21 Plejehjemsmoderniseringen 21a Projektledelse, modernisering af plejehjem U 1.600 1.600 1.600 1.600 Modernisering af plejehjem, boligdel (udenfor anlægsloft) U Heraf lånoptagelse I 21b Ingeborggden, servicearealer U 12.052 16.069 21c Søndervang, servicearealer U 21d Borgmester Fischersvej, serviceareal U 2.000 I -2.400 21e Borgmester Fischersvej, parkeringspladser U 1.200 21f Akaciegden, serviceareal U 9.400 11.300 3.200 200 I -3.800 Deponering (udenfor anlægsloft) U 2.256 3.385 1.387 180 Indskud i landsbyggefonden (udenfor anlægsloft) U 28.116 25.844 Afledt drift, ligt U 1.715 2.715 1.715 615 22 Græsplænen U 1.100 23 Renovering af boliger på Lauritz Sørensens Vej U 800 800 800 Kultur- og fritidsudvalget U 89.027 88.530 43.880 1.280 I -15.000-15.000-11.500 0 24 KU.BE, kultur- og bevægelseshus U 54.747 56.900 21.100 0 (inkl. indeksregulering) I -15.000-15.000-11.500 Tilbagebetaling til momsudligning U 2.800 2.625 262 Afledt drift, ligt U 1.000 5.328 7.328
nr. Anlægsplan U/I 2014 2015 2016 2017 25 Svømmehal på grunden ved Bernhard Bangs Alle (inkl. rutsjebane og projektering af ny hal) U 30.000 29.900 9.100 0 Afledt drift, ligt U 6.000 6.000 44b Fritids- og idrætsfaciliteter i forbindelse med nyt CFBA (afsat som del af social masterplan nr. 44) U 3.500 700 0 26 Mageskift af p-areal (tidligere: Nyt Spejderhus, Søndermark Spejdergruppe) U 1.100 27 Forprojekt til udbygning og opgradering af Bülowsvejhallen U 750 28 Modernisering af Frederiksbergs Hovedbibliotek U 9.000 250 29 Community Center på Nordens Plads U 1.800 Afledt drift, ligt U 26 26 30 Pulje til åbne indrætsanlæg* U 250 500 500 500 Afledt drift, ligt U 50 50 50 50 31 Bunker - indretning og efterfølgende udlejning* U 280 280 280 280 Afledt drift, ligt U 50 50 50 50 32 Pulje til gavlmalerier* U 250 250 250 250 Børneudvalget U 57.725 16.500 29.500 90.000 I 0 0 0 0 33 Betty Nansen vuggestue, forlængelse U 900 Afledt drift, ligt U 2.245 2.013 2.013 2.013 34 NY: Daginstitution 2 U 16.000 35 Trekløveret, ny institutionsbygning inkl. sammenlægning U 14.310 Afledt drift, ligt U 528 427 427 427 36 Smørblomsten U 30.000 Afledt drift, ligt U 1.112 1.473 1.473 1.473 37 Carlsvognen, nybygning U 1.000 9.000 39.000 Afledt drift, ligt U 509 485 1.340 38a Pulje til legepladser/udearealer for dagtilbud* U 1.000 1.000 39 Fasangden, nyt tag U 3.550 Afledt drift, ligt U 172-42 -42-42
nr. Anlægsplan U/I 2014 2015 2016 2017 40 Daginstitution 1: Beringsvej 8 U 16.000 34.000 Afledt drift, ligt U 1.469 41 Solmarken - tilbygning til daginstitution U 1.150 14.000 2.000 Afledt drift, ligt U 581 381 381 42 Sammenlægningsstrategi U 1.500 1.500 1.500 43 Louis Petersens Børnegd - sammenlægning og udvidelse U 6.315 Afledt drift, ligt U 733 260 260 260 Socialudvalget U 41.423 29.498 0 3.000 (ekskl. deponering og indskud i landsbyggefonden) I -845-526 -400 0 44 Masterplan specialiseret socialområde, nye botilbud til voksne 44a Bernard Bangs Allé U 19.850 3.600 3.000 44c Lauritz Sørensens Vej U 500 500 44d Nordens Plads, boligdel (udenfor anlægsloft) U 15.398 15.398 Heraf lånoptagelse I -13.550-13.550 44e Nordens Plads, serviceareal U 1.875 10.000 I -95-526 -400 44f Deponering (udenfor anlægsloft) U 7.290 7.290 Indskud i landsbyggefonden (udenfor anlægsloft) U 1.895 1.895 Afledt drift, ligt U 464 1.631 1.331 971 Effektiviseringer i B2013 (indg ej i sum) U -3.300-7.500-11.000-13.100 45 Skæve boliger U 3.800 I -750 Afledt drift, ligt U 163 325 325 325
nr. Anlægsplan U/I 2014 2015 2016 2017 By- og miljøudvalget U 99.500 99.550 134.450 145.700 (ekskl. hovedkonto 1) I -25.770-18.700-22.650-18.800 46 Busfremkommelighed U 1.400 2.000 2.500 Effektiviseringer i B2013 (indg ej i sum) U 50-2.629-5.309-3.135 47 Pulje til renovering af vejbelysning inkl. master* U 1.000 1.000 1.000 1.000 48 Pulje til tilplantning af nye vejtræer* U 500 500 500 500 49 Pulje til fortovsrenovering* U 2.000 2.000 2.000 2.000 50 Pulje til udlægning af nyt slidlag* U 5.700 6.800 6.800 6.800 51 Pulje til genoprettelse af kirkegde* U 4.000 3.000 2.500 2.000 52 Metro Cityringen: Frederiksberg Station, cykel-rulle-rampe U 13.000 53 Metro Cityringen: projektstyring, stationsforpladser og byrum U 1.400 1.500 1.500 18.100 54 Pulje til anlæg af P-pladser iht. regler om parkeringsfond* U 500 3.300 I -250-1.650 Afledt drift, ligt U 50 380 380 55 Efterplantning af kandelaberklippede lindetræer på Frederiksberg Allé U 550 Afledt drift, ligt U 50 50 56 Tracéføring af den Grønne Sti samt etablering af tunnelanlæg U 6.500 3.000 Afledt drift, ligt U 30 170 57 Byudvikling Nordens Plads byrum og stiforbindelser U 4.000 3.300 Afledt drift, ligt U 245 245 58 By- og pendlercykelsystem U 2.000 1.500 1.500 1.500 Afledt drift, ligt U 50 50 50 50 59a Pulje til legepladser* U 600 600 Afledt drift, ligt U 20 40 60a Pulje til støjbekæmpelse (offentlig/privat samarbejde)* U 1.000 1.000 61a Trafikhandlingsplan: Udbygning af cykelstier* U 11.000 11.000 Afledt drift, ligt U 100 230 62a Trafikhandlingsplan: Forbedret trafiksikkerhed og skoleveje* U 4.800 4.000 Afledt drift, ligt U 80 195
nr. Anlægsplan U/I 2014 2015 2016 2017 63a Trafikhandlingsplan: Opfølgning på Trafik- og mobilitetsplan* U 2.000 2.000 Afledt drift, ligt U 30 85 Klimaindsatser 64 Pulje til klimatilpasnings- og skybrudsplan - projektledelse og - udvikling* U 2.000 2.000 2.000 2.000 65 Pulje til implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan* U 1.600 3.000 3.000 3.000 Hovedkonto 1 (udenfor anlægsloft) U 9.000 6.000 6.000 Heraf lånoptagelse I -9.000-6.000-6.000 66 NY: Implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan - Lindevangsparken U 4.000 I -3.000 Hovedkonto 1 (udenfor anlægsloft) U 10.300 Heraf lånoptagelse I -10.300 67 Udvidelse af Miljøzone med varebiler U 750 200 Afledt drift, ligt U 20 50 50 50 68 NY: Renovering af afdeling Grønlandsgd (udenfor anlægsloft) U 100 69 Byudvikling ved Fasanvej station U 700 600 400 70 ESCO Frederiksberg projekt U 23.000 34.000 31.000 30.500 Heraf mulig lånoptagelse I -23.000-34.000-31.000-30.500 Afledt drift, ligt U -2.415-4.119-6.576-8.872 71 Byfornyelse og kondemnering U 26.000 29.000 34.000 32.000 I -13.000-14.500-17.000-16.000 Heraf mulig lånoptagelse I -12.350-13.775-16.150-15.200
nr. Anlægsplan U/I 2014 2015 2016 2017 72 Områdefornyelse, Svømmehalskvarteret U 11.950 I -5.350 Heraf mulig lånoptagelse I -6.270 Afledt drift, ligt U 60 60 110 110 73 Områdefornyelse, Søndermarkskvarteret U 6.000 2.350 I -2.570-800 Heraf mulig lånoptagelse I -3.260-1.475 Afledt drift, ligt U 125 175 175 175 74 Områdefornyelse, Nordre Fasanvej, Syd U 3.400 5.000 6.200 5.400 I -1.150-1.650-2.070-1.800 Heraf mulig lånoptagelse I -2.140-3.180-3.900-3.420 75 Områdefornyelse, Nordre Fasanvej, Nord U 2.100 4.600 5.800 3.000 I -700-1.500-1.930-1.000 Heraf mulig lånoptagelse I -1.330-2.945-3.677-1.900
Projekt nr.: 1 Sammenhæng med: Fagudvalg: SOU Funktion: Digitaliseringsplan 2012 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 1.960 140 2.100 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering X Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 140 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Forslagene var en del af budget 2012 s investering i effektivisering. Baggrund og beskrivelse: Der er med budget 2012 vedtaget en investering i effektivisering under Digitaliseringsplan 2012. Projekterne er igangsat i 2012 med henblik på at realisere effektiviseringerne. Der er med overførselssagen fra 2012 til 2013 overført dele af investeringerne til 2014. Midlerne skal anvendes i 2014 for at sikre projekternes gennemførsel, herunder hjemtage effektiviseringer og udmønte kvalitetsforbedringer. Det drejer sig om samlet 140 t. kr. for to projekter under digitaliseringsplanens spor 12: Selvkørende støvsugere i fællesrum på plejecentre (70.000) Genoptræning foran tv et (70.000) Der er meddelt anlægsbevilling samt udmøntet effektiviseringer den 7. maj 2012. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2
Projekt nr.: 2 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: Digitaliseringsplan 2013 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 10.480 2.720 13.200 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering X Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 10.480 2.720 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Forslagene var en del af budget 2013 s investering i effektivitet. Projekterne er anlægsbevilgede. Baggrund og beskrivelse: Der er med budget 2013 vedtaget investering i effektivisering under Digitaliseringsplan 2013. Projekterne er igangsat i 2013 med henblik på at realisere effektiviseringerne. Der er som del af den tekniske omperiodisering i overførselssagen fra 2012 til 2013 overført dele af rådighedsbeløb til 2014. Midlerne skal anvendes i 2014 for at sikre projekternes gennemførsel, herunder hjemtage effektiviseringer og udmønte kvalitetsforbedringer. Det drejer sig om samlet 2,270 mio. kr. for fire projekter under digitaliseringsplanens spor 13: Obligatorisk digital selvbetjening (550.000) Opfølgning på ESDH (400.000) Selvkørende støvsugere til borgere (70.000) Optimeret it-arkitektur (1.700.000) Der er meddelt anlægsbevilling på samtlige projekter den 6. maj 2013, hvor tilhørende effektiviseringer er udmøntet i budgetterne. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Effektivisering, (udvalg) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2
Projekt nr.: 3 Sammenhæng med: Fagudvalg: Funktion: MAG NY: Digitaliseringsplan 2014 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 10.300 1.000 5.500 1.600 18.400 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto -1.063-4.231-7.245-14.655-14.655 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering X Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter +10.300 +1.000 +5.500 +1.600 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Effektiviseringsforslaget indeholder en revidering af Digitaliseringsplanen 2011-14, som blev indarbejdet i budget 2011. Med forslaget øges investeringsniveauet i 2014 for at indhente yderligere effektiviseringer af driften fra 2014 og frem. Effektiviseringerne forventes at fordele sig på både løn, varekøb og tjenesteydelser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Baggrund og beskrivelse: En detaljeret beskrivelse af de enkelte projekter fremg af digitaliseringsplanen. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) -1.063-4.231-7.245-14.655 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Fremg under de enkelte projekter i digitaliseringsplanen. 2
Projekt nr.: 4 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: 06.45.51 Pulje til imødekommelse af AT-påbud* 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 5.000 5.000 5.000 5.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 171 342 513 684 684 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 4.950 4.950 4.950 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter +50 +50 +50 +5.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Puljen til imødekommelse af AT-påbud, sikrer at Arbejdstilsynets påbud kan gennemføres i kommunens bygninger og institutioner. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Ved at leve op til arbejdsmiljøkravene kan kommunen højne niveauet for indeklima og arbejdsmiljø og derigennem højne den generelle livskvalitet for de mennesker, som færdes i ejendommene. Baggrund og beskrivelse: I 2009 blev der oprettet en pulje til imødekommelse af AT-påbud, og idet der også fremadrettet er væsentlige udgifter forbundet med AT-sagerne, er det nødvendigt at videreføre puljen til 2017. Det er forvaltningens vurdering, at arbejdstilsynet generelt stiller skærpede krav til arbejdsmiljøet. Samtidig anvendes kommunens bygninger og institutioner i dag til andre formål end de oprindeligt var bygget til, og på grund af de store krav til indretningen og anvendelsen af moderne bygninger, medfører det flere påbud og stigende udgifter til at udbedre disse påbud. Grundet de skærpede myndighedskrav forventer forvaltningen, at niveauet af AT-sager også vil være stigende de kommende, ligesom det kan konstateres, at der er stigende udgifter til udbedring af sagerne. Ligeledes ses en tendens til, at arbejdstilsynet på det seneste har særligt fokus på skolerne, og på grund af skolernes volumen har der generelt været meget store udgifter forbundet med disse sager. Det er vanskeligt at forudsige og periodisere de lige udgifter til at imødekomme de stillede AT-påbud. På baggrund af de foregående s forbrug samt de skærpede krav og stigende udgifter til at imødekomme påbuddene foreslås det, at puljebeløbet i overslagsene er på 5 mio. kr. ligt. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 171 342 513 684 Afledte driftsudgifter, (MAG) 171 342 513 684 Øget CO 2 -udledning, Ton 57 85,5 114 142,5 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der kan være afledt driftsudgifter i forbindelse med AT-sagerne, eksempelvis service- og strømudgifter til ventilationsanlæg, nye elektriske apparater el. lign. Det anslås, at de afledte driftsudgifter udgør ca. 3% af puljens samlede beløb. Afledt drift indarbejdes under Magistraten, vedligeholdelse af ejendomme. CO2 udledning: 2
I forbindelse med udregning af CO2 udledning er der taget udgangspunkt i, at halvdelen af det lige afledte driftsbudget bruges til øget elforbrug. 3
Projekt nr.: 5 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: 06.45.51 Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster* 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 4.500 4.500 4.500 4.500 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 4.500 4.500 4.500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 0 +4.500 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Udbedring og forebyggelse af skimmelsvamp er nødvendigt for at vedligeholde de kommunale ejendomme, samt af sundhedsmæssige sager. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster er med til at bevare en god tilstand i kommunens ejendomme, for derigennem at sikre et sundt indeklima og gode arbejdsbetingelser for brugerne af ejendommene, og i sidste ende bevare og/eller forbedre sundheden. Baggrund og beskrivelse: I 2010 blev der oprettet en pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster i kommunale ejendomme. Udgiften til skimmelsagerne har tidligere været afholdt via midlerne til den øvrige vedligeholdelse af kommunens ejendomme, hvilket kan være med til at underminere kommunens langsigtede vedligeholdelsesplanlægning og medføre et vedligeholdelsesefterslæb. Igennem de senere har der været et forøget fokus på forekomsten af skimmelsvamp, ligesom der ses en stigning i antallet af skimmelforekomster på kommunens bygningsmasse. Der er derfor fortsat behov for at prioritere specifikke midler til håndtering af skimmelsvamp og bibeholde puljen til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster. Siden 2010 har forbruget til skimmeludbedring ligget på 4-5 mio. kr. ligt. Omfanget af skimmeltiltag forventes de kommende at ligge på samme også efter overslagsene. Ifølge kommunens skimmelstrategi er sagerne vedr. skimmelsvamp karakteriseret ved at hele puljen frigives forlods, således at forvaltningen straks kan disponere over puljemidlerne og igangsætte det nødvendige arbejde. fremsender forvaltningen løbende orientering til Magistraten vedrørende anvendelsen af midlerne. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2 Udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 2
Projekt nr.: 6 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: 06.45.50 Pulje til Rådhusarbejder* 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 4.700 3.500 6.000 6.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 6.735 4.350 4.600 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -2.035-850 +1.400 +6.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Puljen er med til forbedre servicen på rådhuset, da udbedringerne er med til at højne eksempelvis indeklima og arbejdsmiljø på de administrative arbejdspladser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Forslaget understøtter administrationens arbejdsforhold generelt. Vedligehold: Forslaget omhandler den løbende renovering af nedslidte områder på Rådhuset. Baggrund og beskrivelse: Der er over en række konstateret nedslidning af dele af Rådhuset. I 2013 er der fokus på at renovere toiletterne samt udskifte faldstammer, og puljen i 2013 samt 853 t.kr. af puljen i 2014 er bevilget til faldstammeprojektet. Endvidere er der i puljen for 2014 disponeret midler til to projekter, som er overført fra 2012, hhv. Renovering af Grønnegden (335 t.kr.) smat Ventilationsanlæg for køkkenet (135 t.kr.). Der er således i 2014 en endnu ikke disponeret pulje på 2.877 t.kr. I forhold til anvendelse af puljen i 2014 og frem er der identificeret en række umiddelbart forestående vedligeholdelsesarbejder på Rådhuset, bl.a.: Malerbehandling af vinduer Glastag over festsal Herudover er der behov for at gennemføre en række større og mindre opgaver, som opst løbende, blandt andet grundet bygningens alder og almindeligt slid. Udgiften alene hertil er vurderet til 2,2 mio. kr. ligt. Opgaverne er estimeret på baggrund af erfaringstal fra lignende ombygnings- og renoveringsprojekter indenfor kommunens ejendomsportefølje. Rådighedsbeløbene i budgetperioden er ikke ens hvert, idet der for at medvirke til at skabe plads til andre anlægsprojekter i 2013, 2014 og 2015 er budgetlagt med mindre i de førstkommende og tilsvarende mere i de sidstkommende i budgetperioden. Anlægsudgifterne til renoveringsarbejderne er fordelt på ene ud fra en konkret behovsvurdering af, hvor presserende opgaverne er. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg 2
Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen og heraf øget CO2- udledning. 3
Projekt nr.: 7 Sammenhæng med: nr. 24 KU.BE kultur- og bevægelseshus Fagudvalg: MAG Funktion: 00.22.05 P-kælder i Flintholm 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 9.000 9.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden X d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 7.800 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -7.800 +9.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Med henvisning til sag vedr. tilbageskødning af grund, hvor der blev givet anlægsbevilling til køb af 22 parkeringspladser, er anlægget kategoriseret som nødvendigt. Sagen blev tiltrådt i Kommunalbestyrelsen den 19. oktober 2009. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Køb af parkeringspladser skal opfylde parkeringskravet til opførelse af KU.BE og dermed understøtte målet i Frederiksbergstrategien om en attraktiv destination i Hovedstaden. Baggrund og beskrivelse: Ved den delvise tilbageskødning af grund ved Dirch Passers Alle er opnået, at kommunen har erhvervet en grund til KU.BE med en markant placering ved indkørslen til Flintholm-området. Aftalen indeholder desuden en parkeringsløsning med etablering af det forudsatte antal p-pladser, som tilgodeser større arrangementer i kultur- og bevægelseshuset. P-pladserne anlægges af ejeren af naboejendommen, MT Højgaard A/S i et fælles p-anlæg. De 22 p- pladser skal være klar til ibrugtagning senest ved ibrugtagning af KU.BE. Prisen for de 22 p-pladser indg i tillæg til aftalen til en samlet pris på 9 mio. kr. (jf. sag 93, KB 22/4 2013). Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2
Projekt nr.: 8 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: 06.45.51 Pulje til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunens ejendomme* 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 4.500 4.000 3.000 4.330 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 6.000 4.830 4.000 3.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -330 +4.330 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Det kan være med til udvikle den offentlige service, da sagerne kan være med til at højne eksempelvis indeklima og arbejdsmiljø og derigennem udvikle byens skoler, daginstitutioner, administrative og kulturelle ejendomme. Projektet har naturlig tilknytning til vedligehold, i det FKE prioriterer de vigtigste tiltag på tværs af ejendomsporteføljen, for derved at sikre den bedste kapitalbevarende tilgang til de enkelte projekter. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Pulje til ekstraordinære vedligeholdelse scenarie 2 skal understøtte Frederiksbergstrategiens tema livskvalitet i hverdagen. Det fremg af strategien at borgernes adgang til offentlig service skal sikres ved at tilpasse kapacitet og tilbud til borgernes behov i takt med befolkningsudviklingen. Vedligehold: Projektet fokuserer på vedligehold af kommunale bygninger. FKE prioriterer de vigtigste tiltag på tværs af ejendomsporteføljen, for derved at sikre den bedste kapitalbevarende tilgang til de enkelte projekter. Baggrund og beskrivelse: Med henblik på at sikre de kommunale bygninger en længere levetid og en rimelig vedligeholdelsesstandard har der gennem en række været afsat en særlig pulje til renovering af kommunale og private/selvejende institutionsbygninger under navnet Pulje til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunens ejendomme. FKE prioriterer puljen på tværs af ejendomsporteføljen. På denne måde sikres en helhedsbetragtning og prioritering af midlerne for at imødegå en mere sektoriseret tilgang til prioriteringen af ekstraordinær vedligeholdelse. Denne tilgang er ligeledes i tråd med grundideen bag etableringen af kommunens ejendomscenter, der sikrer det fulde overblik og viden om alle kommunens ejendomme. Prioriteringen af den lige udmøntning af puljen i konkrete anlægsprojekter sker via indstilling fra Direktionen til Magistraten i starten af budgetet. Puljen udmøntes således for ét ad gangen. Puljen er hidtil anvendt til bygningsbevarende foranstaltninger for klimaskærmen samt større reparationer og renovering af tekniske installationer på kommunale ejendomme og selvejende institutioners ejendomme. For 2014 er der udarbejdet en prioriteret oplistning af de vedligeholdelsesmæssige tiltag FK Ejendom skønner bedst imødeg vedligeholdelsesbehovet. Oplistningen vil i løbet af 2013 kunne suppleres samt ændre prioritering alt efter udviklingen i vedligeholdelsesstanden på de pågældende bygninger: Institution Beskrivelse Forventet udgift Frederiksberg Svømmehal Fuger i murværk: Murede facader er opført i tegl. Der er konstateret partielle områder med løse og forvitrede fuger. Endvidere er der mange skader i betonlysninger omkring vinduerne. Fugerne i murværket udkradses og omfuges af løse fuger i min. 3 cm. dybde. Arbejdet er delt op i tre etaper. Kr. 1.300.000 Fasangden, Børnehus Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Kr. 200.000 2
Pelikanen, Børneringens børnehus Margueritten, børnehus Lindevangsskolen Skolen ved Søerne inkl. SFO Bibliotek Danasvej Det Blå Hus, kulturhus Bakkehusmuseet Frederiksberg Svømmehal Frederiksberg Svømmehal Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Udvendig facadebeklædning Udvendig facadebeklædning af træværk er overfladebehandlet (træbeskyttet). Træværk fremst endnu i middel god stand, men flere steder uden dækkende overfladebehandling. Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Tagafvanding: Hvor rørinstallationer for tagafvanding er synlige i kælder og på tag fremst de med kraftig korrosion flere steder. Korroderede tagnedløbsløbsrør renoveres med indvendig strømpeforing. Betonkonstruktion, kælder: Overalt i kælderen ses store betonskader. Mange revner, både i vægge, gulve og lofter. Mange steder er der synlig armering og "tapper" af saltvand ned fra loftet. Der ses ligeledes mange steder med opfugtet beton. Kr. 210.000 Kr. 200.000 Kr.350.000 Kr.200.000 Kr. 115.000 Kr. 100.000 Kr. 125.000 Kr. 200.000 Kr. 1.500.000 Samlet til ekstraordinær vedligeholdelse 4.500.000 Udover ovenstående identificerede behov for vedligeholdelse i 2014 er det tidligere vurderet, at der er behov for efterreperationer i betonkonstruktionen i p-kælderen på Falkoner Plads (KB den 18. juni 2012). 3
Der er således bevilget 330 t.kr. til arbejdet, men efterfølgende er det vurderet hensigtsmæssigt at afvente færdiggørelsen af metrobyggeriet i 2017 før skaderne endeligt udbedres. Rådighedsbeløbet til p- kælderen er derfor flyttet til 2107. For at forbedre grundlaget for vedligeholdelsen af Frederiksberg Kommunes ejendomme har forvaltningen i samarbejde med rådgivningsfirmaet, Alectia A/S udarbejdet vedligeholdelsesrapporten Vedligeholdstilsyn 2013-2022. Formålet har været at tilvejebringe overblik over vedligeholdelsesbehovet til brug for planlægning af vedligeholdelsesindsatsen af de ejendomme, som kommunen disponerer over ( ejendomsporteføljen ). Beregninger baseret på vedligeholdelsestilsynene konkluderer, at der ved udgangen af 2014 vil være et vedligeholdelsesbehov (efterslæb) på ca. 140 mio. kr. og at der i perioden fra 2013-2022, vil være en forøgelse på yderligere ca. 120 mio. kr., baseret på en fastholdelse af det eksisterende vedligeholdelsesbudget og en forværringsfaktor på 10% p.a. på planlagte vedligeholdelsesarbejder. Ved beregningen af vedligeholdelsesbehovet er fratrukket de vedligeholdelsesaktiviteter, der er udført i 2012, og planlagt/udført i 2013 på det eksisterende vedligeholdelsesbudget, pulje til ekstraordinær vedligeholdelse, pulje til rådhus arbejder, Skoleforliget, Socialmasterplan, ESCO Frederiksberg og anlægsprojekter på daginstitutioner. Der er udarbejdet et supplerende anlægsforslag, som vil kunne imødegå en forværrelse af eksisterende vedligeholdelsesbehov. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2 udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 4
Projekt nr.: 9 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: 00.25.11 Renovering Christian Paulsens Vej m.m. (tidligere Finsens Have - renovering) 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 2.800 4.700 3.500 3.500 14.500 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 2.800 6.700 2.500 2.500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -2.000 +1.000 +1.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Ejendommene beliggende på adresserne Chr. Poulsens Vej 26-30 og 32-36 samt Sønderjyllands Alle 10-16 har et markant vedligeholdelsesefterslæb. Samtidig har huslejenævnet afgivet vedligeholdelsespåbud vedrørende en række vedligeholdelsesmangler i ejendommen. Evt. sammenhæng med Frederiksberg strategien / politikker: At styrke og skabe attraktive boligformer i levende kvarterer er med til at fremme målet om livskvalitet i hverdagen. Vedligehold: Grundet ovennævnte vedligeholdelsesefterslæb skal der gennemføres en række nødvendige arbejder i ejendommene, som retter op på bygningstilstanden og minimerer vedligeholdelsesefterslæbet, hvorved arbejdet vil være en kapitalbevarende investering for kommunen. Baggrund og beskrivelse: Bosam har på vegne af beboerrepræsentationen for kommunens ejendomme på Christian Paulsens Vej m.m., indbragt sag for Huslejenævnet og Huslejenævnet har afgivet vedligeholdelsespåbud vedrørende en række vedligeholdelsesmangler i ejendommen. FK Ejendom har i april 2011 gennem ekstern rådgiver fået udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan for ejendommene med dertil hørende langtidsbudget. Endvidere er i maj 2011 indhentet undersøgelse af driftstilstanden for ejendommenes elevatorer med overslagspriser for udbedring. På baggrund af vedligeholdelsesplanen samt påbud fra Bosam vil der blive udført renovering af varmeanlægget inden udgangen af 2013, udskiftning af brugsvandsledninger samt eftergang og maling af vinduer inden udgangen af 2014. Desuden er en udskiftning af faldstammer påkrævet. Et eksternt rådgiverfirma vil gennemføre udbudsrunder for henholdsvis renovering af varmecentral, udskiftning af brugsvandsledninger med option på faldstammer samt eftergang og maling af vinduer og døre. Projektering påbegyndes i juli/august 2013 og fra september 2013 kan selve udførelsen af renovering af varmecentralen påbegyndes. De øvrige arbejder udføres i de efterfølgende. Ingen af de angivne arbejder har karakter af forbedringsarbejder, og gennemførelsen vil således ikke give grundlag for varsling af forbedringsforhøjelser over for beboerne i medfør af lejelovens regler. Der er ligeledes ingen midler til investeringerne opsparet i Grundejernes Investeringsfond. Der er i perioden 2013-2016 afsat 14,5 mio. kr. til vedligeholdelsesarbejderne på Christian Paulsens Vej 26-36 m.m. I den udarbejdede drift- og vedligeholdelsesplan fra april 2011 peges på, at der vil være behov for at udføre yderligere vedligeholdelsesarbejder. 2
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 3
Projekt nr.: 10 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: 00.25.13 Fællesarealer Finsensvej 92 100, renovering af gdmiljø 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 1.200 1.200 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag X Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 1.200 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -1.200 +1.200 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Ejendommens gdmiljø har et vedligeholdelsesefterslæb og er i ringere forfatning end naboejendommene i området Flintholm Vest. Derfor kunne det være ønskeligt, at denne ejendoms gdmiljø blev renoveret for at nærme sig tilstanden på de omkringliggende ejendomme. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Renoveringen af ejendommens gdmiljø bevirker, at alle ejendommene i samme område f tidssvarende gdmiljøer, og hjælper til at sikre attraktive boliger i grønne omgivelser. Derved støtter dette forslag op om Frederiksbergstrategiens punkt om livskvalitet i hverdagen. Baggrund og beskrivelse: Kommunalbestyrelsen vedtog den 31. januar 2011 en byfornyelsesbeslutning om etablering af fælles friarealer i alle bebyggelserne langs Flintholm Allé, hvori Finsensvej 92-100 indg. På baggrund af at nogle af ejendommene ikke ønskede at indgå i projektet om etablering af fælles friarealer besluttede Kommunalbestyrelsen den 18. juni 2012 at ændre byfornyelsesprojektet. Som konsekvens heraf udgik Finsensvej 92-100 også. Idet enkeltejendomme ikke er omfattet af byfornyelseslovens bestemmelser om friarealforbedring, så udg ejendommen af beslutningen, hvilket gør, at ejendommen ikke er med i projektet om byfornyelse af friarealer. Kommunalbestyrelsen besluttede at afsætte budget hertil i budget 2013. Projektet indeholder: Generel forbedring af opholdsarealet, herunder etablering af grillplads og evt. andet til højnelse af det sociale samvær Etablering af adskillelse mod vej for at mindske indblik fra vej og reducere støjgener Etableringen tager højde for brandvej Generel begrønning af friarealet, hvor dele af den nuværende asfalt brækkes op og erstattes med grønt Samlet skulle det forbedre ejendommens friarealer væsentligt, og samtidig mindske beboernes problemer med støj og indblik fra Finsensvej. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2
CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 3
Projekt nr.: 11 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: 03.22.01 Skoleudbygning 2012 Genanvendelse af Lollandsvej som indskolingsbygning 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 500 500 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 50 3.011 3.011 3.011 3.011 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet X Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Nødvendig kapacitetsudvidelse i forbindelse med stigende elevtal. Projektet betyder, at Skolen på Nyelandsvej tilføres 18 lokaler på Lollandsvej. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med etablering af den nødvendige kapacitet på skoleområdet bevares bygningerne på Lollandsvej 40. Konkret lægges de ind under Skolen på Nyelandsvej og anvendes til indskolingsklasser og SFO (kombinationslokaler). Bygningerne er jf. Skoleforlig 2010 allerede indrettet til skolebrug. I forbindelse med permanentliggørelse af bygningerne til skolebrug er der primært behov for at opdatere it-forhold og sekundært at indkøbe inventar. Sidstnævnte vil konkret også afhænge af, hvor meget inventar der skal indkøbes i forbindelse med at Frederiksberg Ny Skole flytter til sin endelige adresse. Beløbet anført er alene overslag i forhold til it-forholdene; kabling, netværk samt et mindre antal interaktive tavler eller lignende. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 3.011 3.011 3.011 Afledte driftsudgifter, (UU) 2.536 2.536 2.536 Afledte driftsudgifter, (MAG) 475 475 475 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas) og rengøring: 1.415 t.kr. Indvendig vedligehold: 110 t.kr. Ledelse, skolebetjent og øvrige udgifter: 1.012 t.kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer (afsættes under MAG): 475 t.kr. 2
Projekt nr.: 12 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: 03.22.01 Skoleudbygning 2012 Indretning af 12 faglokaler 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 4.000 4.000 2.000 10.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 1.000 103 248 248 248 248 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 5.000 5.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -1.000-1.000 +2.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Nødvendig kapacitetsudvidelse grundet stigende elevtal i folkeskolen. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med det stigende elevtal på kommunens skoler, er den eksisterende faglokalekapacitet ikke tilstrækkelig. Der er, indenfor rammerne af de eksisterende bygninger, behov for at ombygge eller nyindrette flere lokaler til faglokalebrug. Det konkrete behov varierer på tværs af skolerne, idet der nogle steder er behov for at ændre lokaler der pt. har plads til holdundervisning (½ skoleklasse) til at kunne klasseundervisning, andre steder er der behov for at udvide antallet af faglokaler. Skoleafdelingen har konkret opgjort, at der er behov for at etablere/nyindrette 12 faglokaler. Primært til indskolingsbrug (billedkunst, natur/teknik, hjemkundskab, sløjd, musik) og i mindre omfang faglokaler til fag på mellemtrin og udskoling. Konkret vil der skulle ske ombygning/nyindretning på følgende skoler: - Skolen ved Bülowsvej - Lindevangskolen - Skolen på Nyelandsvej Der skabes fysisk plads til faglokalerne ved at omdisponere brugen af lokalerne på de eksisterende skoler, således at en mere intensiv lokaleudnyttelse bliver mulig. De konkrete løsninger udvikles i samarbejde mellem den enkelte skole og forvaltningen, således at der kan tages hensyn til lokale forhold og udfordringer. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 103 248 248 248 Afledte driftsudgifter, (UU) 103 248 248 248 Øget CO 2 -udledning, Kg 2
Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der vil være øgede driftsudgifter til indretning af 12 nye faglokaler, da disse kræver mere rengøring og vedligehold. Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Rengøring: 211 t.kr. Indvendig vedligehold: 37 t.kr. Indretning af 12 faglokaler Areal i m2 Indvendig Rengøring vedligeholdelse I alt Skolen ved Bülowsvej 300 60 11 71 Lindevangskolen 100 20 3 23 Skolen på Nyelandsvej 650 131 23 154 248 3
Projekt nr.: 13 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: 05.25.16 Skoleudbygning 2012 - Udvidelse af klub Louis P 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 500 500 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 50 18 36 36 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: I perioden fra 2013-2017 forventes en stigning på i alt 283 børn i klub svarende til en stigning på 12 % i klubprognosen. Samlet stiger efterspørgslen fra 2013 til 2023 med 702 pladser eller 31 %. Kapaciteten på klubområdet skal samtidig kunne rumme betydelige udsving i indskrivningen over kalenderet. Udvidelsen af klub Louis P vil være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel. Projektet betyder en udvidelse af klubkapaciteten på ca. 100 børn. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Det stigende børnetal giver et voldsomt pres på kapaciteten også på klubområdet. Det er derfor nødvendigt at udvide kapaciteten. Anlægsforslaget indebærer, at de eksisterende kommunale lokaler på Nyelandsvej 51 (ca. 160 m2), som pt. alene anvendes af en FDF-gruppe (spejdere) ca. 1 aften om ugen, inddrages til også at blive anvendt i dagtimerne til klubaktiviteter og nyindrettes hertil. FDFerne vil fortsat også kunne anvende lokalerne. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 18 36 Afledte driftsudgifter, (UU) 16 32 Afledte driftsudgifter, (MAG) 2 4 Øget CO 2 -udledning, Ton 1,7 3,5 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på fagudvalg til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 32 t. kr. pr. halv effekt i 2016 Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 4 t. kr. pr.. - halv effekt i 2016 2
Afledt drift i alt 36 t. kr. pr.. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 3
Projekt nr.: 14 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: 05.25.16 Skoleudbygning 2012 Klub på Thorvaldsensvej, ombygning 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 5.000 3.100 8.100 Heraf udgifter til projektudarbejdelse 810 Afledte driftsudgifter, netto 219 292 292 292 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 5.000 3.100 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: I perioden fra 2013-2017 forventes en stigning på i alt 283 børn i klub svarende til en stigning på 12% i klubprognosen. Samlet stiger efterspørgslen fra 2013 til 2023 med 702 pladser eller 31%. Kapaciteten på klubområdet skal samtidig kunne rumme betydelige udsving i indskrivningen over kalenderet. Udvidelsen af klubkapaciteten med en klubbygning på Thorvaldsensvej vil være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel. Det forventes, at projektet skaber klubkapacitet til 150-200 børn. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Det foreslås, at indrette ejendommen Thorvaldsensvej 26 (tidligere PPR-bygning) til klubaktiviteter. Bygningen vil fungere som afdeling under klub Tempeltræet. På sigt kan denne status ændres til en selvstændig klub alt afhængig af børnetallet og afdelingens størrelse. Projektet er en del af en samlet løsning på kapacitetsudfordringen. Kapaciteten skal bruges fra 2015. Brugerne af bygningen vil få adgang til udearealer på Skolen ved Bülowsvej som supplement til matriklens beskedne udearealer. Bygningen er beliggende i boligområde 6.B.6, Thorvaldsensvej 26 og er opført 1880. Bygningen har været anvendt af PPR Frederiksberg indtil 31. juli 2011. Den indvendige stand er generelt god, det gælder stue- og 1.salsplan. Kælderen blev tidligere brugt som lager, garderobe og personalekøkken. Lofthøjden i kælderen er kun 220 cm. Kælderen er forsynet med et fungerende mekanisk ventilationsanlæg. Tag: Skifertaget er i ringe stand og bør udskiftes og tagrummet skal efterisoleres. Vinduer: Der er isat nye vinduer med thermoglas. Kælderen: Driftsafdelingen i FK Ejendom er bekendt med fugtproblemer og henviser et højtliggende vandspejl på grunden. Der er skimmel i garderoberummet, det ses som tydelige svampespore på væg og gulv. Der bør udføres omfangsdræn i kælderen, som er medvirkende til at sikre et godt indeklima i bygningen. Tiltag som bør udføres: - Udskiftning af eksisterende tag areal ca.300 m2 - Omfangsdræn, skimmel- og fugtsanering samt radonsikring skal udføres i kælderen - Omdisponering af planløsning - Flugtveje/brandforhold: (etablering af 2 af hinanden uafhængige flugtveje til det fri) - Der skal etableres niveaufri adgang til etagerne - Inventar - Der nedlægges 2 stk. p-pladser - Nye udearealer til leg og ophold (der tages hensyn til lyd/naboer) 2
P- areal: Der er i dag 5 p-pladser, det forventes at der fremover skal være 3 P-pladser, hvilket skal afklares nærmere. Fysiske data: Ejendommens m2: Matrikulært areal er 601m2 Projektets m²: Stue og 1. udgør i alt 318m2. kælder udgør 150 m² (alle etager: i alt 468 m²) Økonomi: Bygningsopretning ( tag- og fugtsanering) : 2.600.000 kr. Ombygning til klub: 3.800.000 kr. Inventar: 300.000 kr. Etablering af omfangsdræn: 800.000 kr. Udearealer: 600.000 kr. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle nybygninger opføres som LE 2015. Tag eller udeareal udføres efter grønne tage-tiltag. Inventar: Der etableres nyt fast og løst inventar ud fra antal af børn. Udearealer: 451 m 2 Forudsætninger: Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til de frederiksbergske standarder og gældende lovgivning. Det skal undersøges om der er CTS på ventilationen. Miljø: I forslaget er der taget højde for jordforurening i forureningsklasse 1. Der er ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 219 292 292 Afledte driftsudgifter, (UU) 172 229 229 Afledte driftsudgifter, (MAG) 47 63 63 Øget CO 2 -udledning, ton 9 12 12 3
Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Afledte driftsudgifter på fagudvalg til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 229.000 kr. pr. fra 2016, og med 8/12 effekt i 2015 = 172.000 kr. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 63.000 kr. pr. fra 2016, og med 8/12 effekt i 2015 47.000 kr. I alt 292.000 kr. om et fra 2016 og med 8/12 effekt i 2015 219.000 kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 4
Projekt nr.: 15 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: 03.22.01 Skoleudbygning 2012 - Lokaleomdisponering på eksisterende skoler 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 3.000 5.000 8.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 3.000 5.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Nødvendig kapacitetsudvidelse grundet stigende elevtal i folkeskolen. Konkret omdisponeres der, således at der bliver bedre mulighed for holdbaseret undervisning, projektundervisning, gruppearbejde m.v. jf. intentionerne i folkeskolereformen. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med etableringen af den nødvendige kapacitet på skoleområdet er det vurderingen, at der ved en omdisponering af eksisterende lokaleanvendelser kan frigøres ca. 1-2 lokaler på hver skole. Dette er baseret på de nationale erfaringer og på konkret undersøgelse af lokaleudnyttelsen på fire af kommunens skoler. Den konkrete model for omdisponeringen udvikles i samarbejde med skolerne selv, og der kan derfor også tages hensyn til de enkelte skolers behov og muligheder. Omdisponeringen kan fx ske ved at gå bort fra stamklasseprincippet på mellemtrin og i udskolingen og ved at henlægge større dele af undervisningen til de faglokaler som typisk ikke udnyttes fuldt ud, ligesom pausearealer m.v. på forskellig vis kan indtænkes. De herved frigjorte lokaler anvendes primært til etablering af de nødvendige ekstra faglokaler, sekundært til etablering af flere basislokaler. En forudsætning for omdisponeringen er, at der afsættes midler til mindre ombygninger, inventarudskiftninger samt indretning af fx læringsmiljøer i pauseområder m.v. Samtlige af kommunens folkeskoler (bortset fra Tre Falke Skolen og Frederiksberg Ny Skole) vil indgå i projektet. I 2013 er følgende skoler omfattet og arbejder udføres for følgende beløb: -Ny Hollænderskolen 1.050.000 kr. -Skolen på Duevej 800.000 kr, -Skolen ved Søerne 650.000 kr. -Skolen på Nyelandsvej 500.000 kr. Hvilke arbejder, der skal udføres i 2014 træffes der beslutning om i efteret 2013, jf. beslutning i Undervisningsudvalget den 3. juni 2013. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg 2
Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Forslaget indeholder ikke umiddelbart afledte driftsudgifter, grundet forslaget udelukkende omhandler indvendig istandsættelse af eksisterende lokaler. 3
Projekt nr.: 16 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: 03.22.01 Skoleforlig 2013 - Lindevangsskolen, udbygning (tidligere Pulje til brug for skoleforligsdrøftelser) 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 500 7.770 11.320 19.700 39.290 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 257 515 515 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 500 5.754* 2.607* * Forslaget indg i B2013 som pulje til brug i skoleforligsdrøftelser og budgettet er her fordelt på Lindevangsskolen og Duevej. Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter +2.016 +8.713 +19.700 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Den seneste befolkningsprognose fra marts 2013 viser, at væksten i antallet af børn i den undervisningspligtige alder fortsætter. Den nyeste prognose bekræfter dermed behovet for kapacitetsudvidelsen som forudsat i skoleforlig 2010, og også skoleforlig 2013. Projektet betyder en udvidelse på 12 basislokaler. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien, og samtidig en styrkelse af vidensbyen. Baggrund og beskrivelse: Der etableres en ny tilbygning med 12 basislokaler på Lindevangskolen, som placeres hvor den nuværende SFO-tilbygning er placeret. Den nuværende SFO-bygning nedrives. Samtidig anvendes analysen fra Signal Arkitekter som grundlag for at optimere brugen af Lindevangskolen, således at der etableres bedre fysiske rammer generelt for elevernes læring, ligesom der skabes mulighed for flere individuelle arbejdsstationer til elever og lærere, eks. til lektier, projektopgaver og forberedelse. En tilbygning med 12 basislokaler har den fordel, at der herved er taget højde for usikkerhed i prognoserne og mulighed for lidt større vækst i elevtallet. Tidsplan: Opstart planlægning og programmering: 2013 Arkitektkonkurrence mv. 2014 Projektering 2014/2015 Lokalplan 2014/2015 Opstart byggeri maj 2015 Ibrugtagning august 2016 Økonomi: Samlet anlægssum: 39 mio. kr. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2013 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 257 515 Afledte driftsudgifter, (UU) 190 380 Afledte driftsudgifter, (MAG) 67 135 Øget CO 2 -udledning, Ton 8,7 17,4 2
Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Afledte driftsudgifter på fagudvalg til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 380.000 fra 2017, halv effekt i 2016 Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 135.000 kr. pr. fra 2017 (halv effekt i 2016) I alt 515.000 om et. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 3
Projekt nr.: 17 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: 03.22.01 Skoleforlig 2013 - Skolen på Duevej, udbygning (tidligere Pulje til brug for skoleforligsdrøftelser) 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 3.870 5.680 9.200 18.750 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 89 180 180 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 5.754* 2.607* * Forslaget indg i B2013 som pulje til brug i skoleforligsdrøftelser og budgettet er her fordelt på Lindevangsskolen og Duevej. Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -1.884 +3.073 +9.200 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Den seneste befolkningsprognose fra marts 2013 viser, at væksten i antallet af børn i den undervisningspligtige alder fortsætter. Den nyeste prognose bekræfter dermed behovet for kapacitetsudvidelsen som forudsat i skoleforlig 2010, og også skoleforlig 2013. Projektet betyder en udvidelse på 4 basislokaler. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien, og samtidig en styrkelse af vidensbyen. Baggrund og beskrivelse: Skolen aflastes kapacitetsmæssigt ved at få tilført 4 basislokaler i stueplan med et fleksibelt aktivitetsrum på 1. sal. Hermed kan en gang flyttes fra den gamle hovedbygning over i ny bygning, og der frigøres rum i hovedbygningen til holddeling m.v., ligesom aktivitetsrummet giver mulighed for forskellige organiseringer og tiltag i øvrigt. Den nye tilbygning anlægges så fritidsbrugere kan få direkte adgang hertil uden i øvrigt at skulle ind i skolens bygninger. Tidsplan: Opstart planlægning og programmering: 2013 Arkitektkonkurrence mv. 2014 Projektering 2014/2015 Lokalplan 2014/2015 Opstart byggeri maj 2015 Ibrugtagning august 2016 Økonomi: Samlet anlægssum: 19 mio. kr. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2013 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 89 180 Afledte driftsudgifter, (UU) 66 133 Afledte driftsudgifter, (MAG) 23 47 Øget CO 2 -udledning, Ton 3 6,1 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2
Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Afledte driftsudgifter på fagudvalg til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 133.000 fra 2017, halv effekt i 2016 Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 47.000 kr. pr. fra 2017 (halv effekt i 2016) I alt 180.000 om et. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 3
Projekt nr.: 18 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: 03.22.01 Skoleforlig 2010 Ombygning af lokaler på Skolen ved Søerne (tidligere Skolen ved Søerne, Filippavej) 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 2.000 2.000 4.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet X Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 2.000 2.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Nødvendig kapacitetsudvidelse grundet stigende elevtal. Projektet udvider skolens kapacitet svarende til to klasser. Hele rådighedsbeløbet er anlægsbevilget jf. KB pkt. 176 (17. juni 2013). Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Forslaget omhandler Skolen ved Søerne, afdelingen på Filippavej. Anlægsforslaget indebærer fire forhold der gennemføres 2013-14 som samlet projekt: - Indretning af nyt fysiklokale på Filippavej der kan rumme en hel klasse (nuværende kun delehold) - Opdeling af eksisterende personalerum, så der kan etableres nyt undervisningslokale/ projektrum kan anvendes som mediatek - Basislokaler i tagetage renoveres og udvides med nedrivning af skunke - Basislokaler udvides ved omdisponering af skillevægge Forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige anlægsforslag om kapacitet, idet der herved sker en ændring i forhold til skoleforlig 2010-beslutningen om stor udbygning på Filippavej. Fysiske data: Stednavn og adresse: Skolen ved Søerne, Filippavej 2-4-6 Matrikelnr.: 20 gd, 20 gf Areal: Eksisterende areal/ombygning: 2800 m2 Økonomi: Samlet projektøkonomi 4 mio. kr. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle ombygninger udføres som LE 2015 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg 2
Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der forventes ingen forøgelse eller besparelser på afledte driftsudgifter, idet arealet hverken forøges eller formindskes. Dette forslag har tidligere indeholdt en udvidelse af skolen ved søerne, afd. Fillipavej. Dette er nu ændret, jævnfør ovenstående beskrivelse, til udelukkende at omfatte ombygning af eksisterende fysiske rammer. 3
Projekt nr.: 19 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: 03.22.01 Skoleforlig 2010 - Frederiksberg Ny skole/skolen på Grundtvigsvej 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 500 1.000 40.000 50.200 91.700 Grundkøb (MAG) 85.600 85.600 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 1.913 4.265 4.902 4.902 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen x c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 500 17.200 66.800 7.200 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -16.200-26.800 +43.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Den seneste befolkningsprognose fra marts 2013 viser, at væksten i antallet af børn i den undervisningspligtige alder fortsætter. Den nyeste prognose bekræfter dermed behovet for kapacitetsudvidelsen som forudsat i skoleforlig 2010 og som grundlag for skoleforlig 2013. Projektet betyder oprettelse af 30-35 klasser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af Livskvalitet i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Projektet vurderes også at høre under Vidensbyen. Baggrund og beskrivelse: Projektet for den ny skole er en del af skoleforliget fra 2010. Hoveddisponering for ombygninger i eksisterende bygninger og etablering af nybygning planlægges samlet i samarbejde med B&U området og skolens brugere, så den overordnede sammenhæng i skolens funktioner sikres. Tidsplan: - Programmering/brugerafklaring medio 2013 - EU udbud totalrådgiverkvalifikation på præmisser for ombygning og nybygning, medio/ultimo 2013. - Rådgiver udfører i samarbejde med bygherre og brugere projektforslag til nybyggeri, primo 2014. - Politisk orientering om byggeri, primo 2014. - Lokalplanarbejde og myndighedsprojekt opstartes primo 2014 på basis af projektforslag til nybygning. - Ombygning: Projektering af hovedprojekt/ udbudsmateriale for ombygning, primo/medio 2014. Udbud medio 2014/ licitation medio 2014. - Ombygning: Udførelse opstart, medio/ultimo 2014. - Ombygning: Ibrugtagning ultimo 2014/primo 2015 evt. etapevis ibrugtagning - Nybygning: Hovedprojekt/ udbudsmateriale for nybygning, ultimo 2014. Licitation primo 2015. - Lokalplangodkendelse politisk og byggetilladelse til nybygning, primo 2015. - Prækvalifikation entreprenør primo 2015 - Nybygning: Udførelse opstart primo 2015. - Nybygning: Ibrugtagning august 2016. Projektet udføres i 2 etaper: 1.etape: Ombygninger i eksisterende bygninger 2.etape: Etablering af nybygning og færdiggørelse af udearealer Denne opdeling sker af hensyn til skolens kapacitet og ibrugtagningstidspunkt. Areal: Bygningens m2: Eksisterende byggeri 6.100 m2/ ombygget areal anslået 3.500 til 4.000 m2 Projektets m2: Nybygning 1750 m2 Økonomi: I alt 177,3 mio. kr. fordelt på købspris, nybygning og ombygning: Købspris: 85,6 mio. kr. Anlæg 91,7 mio.kr. 2
fordelt på Nybygning: 43 mio. kr. Ombygning: 46 mio. kr. Udeareal: 2,7 mio.kr. Ovennævnte beløb er inkl. uforudseelige udgifter, honorarer og omkostninger Fordelingen af udgifterne til nybygning/ombygning kan ændres i forbindelse med programmeringsarbejdet. Købet på 85,6 mio. kr. er afholdt under Magistraten i 2012. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle nybygninger opføres som LE 2020 Inventar: Inventar fast og løst er bygherreleverance Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til de frederiksbergske standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Der etableres ikke genhusning på nuværende tidspunkt. Miljø: I forslaget er der taget højde for jordforurening i forureningsklasse 1. Der er ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 1.913 4.265 4.902 Afledte driftsudgifter, (UU) 1.500 3.323 3.842 Afledte driftsudgifter, (MAG) 413 942 1.060 Øget CO 2 -udledning, Kg 102 204 204 3
Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på fagudvalg til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 3.842.000 kr. pr. n alt er udbygget effekt i 2015 er 1.500.000 kr. og i 2016 indg det med 3.323.000 kr. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 1.060.000 kr. pr. n alt er udbygget. - effekt i 2015 =413.000 kr. og effekt i 2016 = 942.000 kr. Samlet afledt drift er 4.902.000 kr. i alt ved fuld drift. For 2015 er det 1.913.000 kr. og i 2016 er det 4.265.000 kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 4
Projekt nr.: 20 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: 04.62.85 Tandplejen vandbehandlingsanlæg 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 462 462 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 0 462 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Nødvendigt anlæg i forbindelse med ny lovgivning. Beløbet er anlægsbevilget i forbindelse med overførsel fra 2011 til 2012 (MAG 2011/416) Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Et nyt vandrensningsanlæg vil medføre en højere hygiejnestandard i tandplejen og dermed et højere sundhedsniveau pga. færre infektioner og færre allergiske reaktioner hos tandplejens brugere. Baggrund og beskrivelse: Beløbet er afsat til installation af nyt vandbehandlingsanlæg (sterilt vand) som forventes at blive krav i kommende lovgivning. Beløbsrammen er opsparet af tandplejens driftsmidler og afsat på anlægsplanen i forventning om lovkravet. Afhængig af lovkrav vil det muligvis blive muligt at udskyde investeringen. Lovforslaget er endnu ikke fremsat. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der er ingen afledte driftsudgifter til anlægget. 2
Projekt nr.: 21 Sammenhæng med: Fagudvalg: SOU, MAG Funktion: 05.32.30 Modernisering af plejeboliger 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 538.942 14.227 12.913 16.803 17.870 148.812 749.567-71.359-2.400-3.800-54.651-132.210 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Grundkapitalindskud (langfristede tilgodehavender) Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse 1.600 1.600 1.600 1.600 11.200 28.116 25.844 16.946 1.715 2.715 1.715 615 13.320-80.899 Deponering 2.256 3.385 1.387 180 Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 38.476 1.600 1.600 1.600 1.600 113.167-4.800 0 0 0 0-43.489 1
Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter +12.627 +11.313 +15.203 +16.270 +35.645 0-2.400 0-3.800-11.161 Beskrivelse af anlægsprojektet Skemaet på forsiden dækker over udgifter og indtægter vedrørende alle moderniseringsprojektets delprojekter både bolig- og servicedel og grundkøb (sidstnævnte hører under Magistraten). I bilag 1 fremg beregningerne af anlægsudgifterne og i bilag 2 finansieringsreglerne byggerierne beskrevet. For en detaljeret beskrivelse af projektet henvises til den gældende Masterplan for modernisering af plejehjem. Generelt I forbindelse med budgettet for 2005 vedtog Kommunalbestyrelsen at modernisere kommunens plejehjem, herunder at opføre 100 helt nye plejeboliger. Såvel opførelsen af de nye plejeboliger som ombygningen af de eksisterende forudsættes gennemført efter lov om almene boliger, og kan således gennemføres på særligt gunstige vilk. Bl.a. er der automatisk låneadgang til et realkreditlån som efterfølgende afdrages dels af beboerne via deres husleje og dels af en (dog forholdsvis lille) ydelsesstøtte fra staten (jf. bilag 2). Projekteringen af projektet blev startet i 2005 (jf. KB 33, 21. februar 2005, og MAG 156, 2. maj 2005), og på den baggrund blev det besluttet at bygge 100-110 nye plejeboliger, som i første omgang skal udgøre midlertidige boliger for beboere på de plejehjem, som moderniseres (ombygges), og derefter fungere som almindelige plejeboliger. De første 50 nye boliger er opført på Flintholm og ibrugtaget i september 2007. Kommunen har opført yderligere 55 nye boliger på Nimbusparken. Disse blev taget i brug som bufferboliger i april 2012. Frem mod moderniseringen af de store selvejende plejehjem Akaciegden og Ingeborggden på hhv. 100 og 150 boliger er det besluttet, at OK-Fonden opfører 60 nye boliger på Borgmester Fischers Vej med ibrugtagning i december 2013. Efter Akaciegden og Ingeborggden er moderniseret er det planen, at Nimbusparkens plejeboliger overg til almindelige plejeboliger i 2018, mens Borgmester Fischers Vej fortsat anvendes som midlertidige boliger under de resterende ombygninger. Borgmester Fischers Vej vil derfor først tages i brug som almindelige plejeboliger n moderniseringsprojektet er afsluttet primo 2022. Kapacitet Efterspørgslen efter plejeboliger viser jf. plejeboligprognose 2013 fra 2014 en tiltagende stigning i behovet for plejeboliger. Fra 2016 overstiger pladsbehovet tillige plejeboligkapaciteten, og fra 2018 af bliver forskellen mellem kapacitet og efterspørgsel stadig mere markant. For at tilpasse kapaciteten til den forventede efterspørgsel har Forligskredsen på møde den 19.9.2011 bl.a. besluttet at opnormere Akaciegden med 20 pladser efter ombygningen medio 2015, samt at lukke Sophie Amalie Gdens 42 pladser ultimo 2016, og omdanne Søndervangs 45 beskyttede boliger til plejeboliger, hvoraf 33 pr. 1 januar 2013 er taget i brug som plejeboliger. 2
Hvert moderniseringsprojekt strækker sig over ca. 4 incl. planlægningsfase, byggeperioden forventes at strække sig over ca. 23 måneder. Moderniseringen af de eksisterende plejehjemspladser betyder, at boligerne som minimum vil leve op til almenboliglovens definition af tidssvarende boliger. Bl.a. vil alle boliger få eget badeværelse, og boligareal på mindst 65 m 2 pr. bolig. Moderniseringen medfører derfor, at der bliver større og færre boliger på de eksisterende plejehjem, men med opførelsen af nye plejeboliger fastholdes kapaciteten. Økonomi Budgettet for plejehjemsmoderniseringen i overslagsene i det vedtagede budget 2013 fremg af nedenstående oversigt: 2013 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter* 1.600 1.600 1.600 1.600 113.167 669.327 ** 0 0 0 0-43.489-116.803 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Grundkapitalindskud (langfristede tilgodehavender) Afledte driftsudgifter, netto 1.600 1.600 1.600 1.600 14.000 28.936 0 19.953 8.591 8.075 1.715 2.715 1.715 3.265 8.963 Evt. lånoptagelse 0 0 0 0-79.560 Deponering 14.498 18.697 19.096 13.433 28.177 * Anlægsudgifter dækker over boligdel, servicedel, projektledelse samt indskud i landsbyggefonden ** dækker over servicearealtilskud og grundsalg Forskellen mellem overslagsene i budget 2013 og dette budgetforslag 2014 fremg af nedenstående tabel. 2013 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter* 12.627 11.313 15.203 16.270 35.645 80.240 ** 0-2.400 0-3.800-11.161-15.406 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Grundkapitalindskud (langfristede tilgodehavender) Afledte driftsudgifter, netto 0 0 0 0-2.800-820 0 5.894-8.591 8.872 0 0 0-2.650 4.357 3
Evt. lånoptagelse 0 0 0 0-1.339 Deponering -12.242-15.312-17.710-13.253-28.177 * Anlægsudgifter dækker over boligdel, servicedel og projektledelse ** dækker over servicearealtilskud og grundsalg += merudgift/mindreindtægt i budgetforslaget 2014-17 i forhold til overslagsene i vedtaget budget 2013 - = mindreudgift/merindtægt i budgetforlaget 2014-17 i forhold til overslagsene i vedtaget budget 2013 Årsagen til ovenstående ændringer er et samspil af mange forskellige faktorer. En forøgelse af det maksimale beløb for støtteberettiget anskaffelsessum pr. etagemeter fra 27.930 kr. til 28.400 kr. har generelt hævet udgiftsniveauet for boligdelen til de moderniseringsprojekter, der finder sted efter 2013, da boligdelens anskaffelsessum budgetlægges ud fra maksimumbeløbet pga. høje grund- og ejendomspriser på Frederiksberg. Anskaffelsessum pr. etagemeter serviceareal er forhøjet svarende til den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning. Byggeriet på Akaciegden er sat til at begynde i marts 2014, hvilket er 3 måneder tidligere end i sidste s anlægsforslag. Kommunalbestyrelsen har d. 26 november 2012 besluttet at nybygge Akaciegdens servicearealer frem for at ombygge dem. Dette betyder, at udgiften pr. m2 serviceareal stiger til fra ca. 12.000 til ca. 28.000 kr. pr. m2, ligesom det er nødvendigt at finansiere en del af anlægsarbejdet. Direktionen foresl, at lade kommunen være bygherrer på ombygningen af de selvejende plejeboligers servicearealer. Dette skyldes dels, at der ikke er taget stilling til finansieringen af disse ombygninger, således at kommunen givetvis ville skulle hjælpe institutionerne med at finde finansieringen. Desuden vil kommunen kunne afløfte moms fra størstedelen af anskaffelsessumen. Dette betyder, at der ikke skal budgetteres med deponering, men at der i stedet skal afsættes anlægsmidler til de omfattede projekter. Det har erfaringsmæssigt vist sig, at det ikke helt har været muligt at gennemføre de tidligere byggerier på de forudsatte 17 måneder. Dette skyldes forsinkelser i forbindelse med projektplanlægningen, som har vist sig at strække et stykke ind i den forudsatte byggeperiode, som derfor ligeledes er blevet forsinket. Det foreslås derfor at forlænge byggeperioden til 23 måneder. Dette vil betyde, at moderniseringsprojektet først afsluttes ca. 2025 De nuværende servicearealer på Ingeborggden kan ikke ombygges svarende til prisen på en let modernisering. Dette skyldes bl.a. at de ikke opfylder de gældende retningslinjer for nybyggeri, og at servicearealerne ligger uhensigtsmæssigt placeret i den nuværende bygning. Dette betyder, at den samlede pris stiger fra ca. 1 til det maksimale beløb for støtteberettiget boligbyggeri på 28.400 kr. pr. m2. Det foreslås derfor, at kommunen ligesom på Akaciegden finansierer ombygningen af de dele af servicearealet, som Ingeborggden ikke selv kan finansiere gennem grundsalget. Dette beløber sig på 34,2 mio. kr. for 1.455 m2. Hertil hjemtager kommunen servicearealtilskud på 5,2 mio. kr. For bedre at imødekomme kapacitetsmæssige udfordringer efter 2019 foreslås det at udvide antallet af boliger på Ingeborggden efter ombygningen til 130 boliger. Dette giver en merudgift til indskud i landsbyggefonden på 5,6 mio. kr. Ændringen har ingen betydning for prisen på servicearealerne. Det har erfaringsmæssigt vist sig, at ca. 10 pct. af udgifterne forbundet med service og boligdelene i de allerede gennemførte projekter først er bogført efter de moderniserede plejehjem er taget i brug. Derfor er 10 pct. af anlægsudgifterne for alle fremtidige byggeprojekter lagt i lige månedlige rater i et efter byggeriernes afslutning. Anlægsudgifter til bolig og servicearealer Anlægsudgifterne opdeles i udgifter til boligarealer og servicearealer. Grundkøbesummen skal indgå i 4
anskaffelssummen til begge, af hensyn til reglerne om låntagning mv. I de tilfælde, hvor kommunen selv ejer grunden foretages et teknisk salg fra Magistraten til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Anlægsudgifterne på de enkelte plejehjem adskiller sig i forhold til om det er kommunalt ejet eller selvejende/privat plejehjem. For de kommunalt ejede plejehjem vil anlægsudgifterne til boligdelen bestå af opførelsesudgifter (projektering, håndværkere mv.) samt grundkøb (eller teknisk køb af grund, hvis opførelsen sker på en kommunalt ejet grund). For de selvejende/private plejehjem afholder plejehjemmet selv anlægsudgiften, men kommunen er forpligtet til at indskyde 10 pct. af anskaffelsessummen til Landsbyggefonden (Grundkapitalindskud), som herefter udbetaler pengene til den selvejende institution. Der er således ikke budgetteret med anlægsudgifter til disse projekter, men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Kommunen afholder dog anlægsudgiften for det selvejende plejehjem Kong Frederik den IX s hjem, idet kommunen ejer grunden og bygningen, og derfor er bygherre på anlægget. Servicedelen er ikke omfattet af samme finansieringsregler som boligdelen, hvilket betyder, at der ikke er automatisk låneadgang til udgifter forbundet med disse. Direktionen foresl, at kommunen finansierer ombygningen af servicearealerne på de selvejende plejehjem mod at eje en andel af servicearealerne svarende til værdien af ombygningen, mhbp at hjemtage momsrefusion og servicearealtilskud. Det er dog stadig forudsat at Søster Sophies Minde selv finder finansiering til ombygningen, hvorfor kommunen er forpligtiget til at deponere et beløb svarende til byggeriets anskaffelsessum, mens servicearealtilskuddet tilfalder institutionen. Anlægsudgifter til boligarealer Jf. bilag 2 best kommunens udgifter til boligarealet af grundkapitalindskuddet, n det er en selvejende institution der moderniseres, og af anskaffelsessummen (grundkøbesum og håndværkerudgifter mv.) n det er et kommunalt ejet plejehjem, der skal moderniseres. Byggeriet finansieres hovedsagligt af låneprovenu fra realkreditlån. Forudsætningerne for skønnet over projektets anlægsudgifter er baseret på den projektudførelse, som beskrives i Masterplanen. Derudover er følgende forudsat: Realisering af friværdi på Kong Frederik IX s Hjem, da kommunen ikke skal købe grunden. Grundkøbesummen indg i byggeriets anskaffelsessum, hvortil kommunen kan optage realkreditlån. Låneprovenuet vil derfor overstige kommunens udgifter til håndværkerudgifter mv. Realkreditlån i forbindelse med byggeriet på Kong Frederik kan først optages, n byggesagen er endelig afsluttet, hvilket generelt forventes at være et efter selve byggeriet afsluttes. Lånoptagelsen forskydes derfor et, hvorfor byggeomkostningerne finansieres midlertidigt af en byggekredit. Renterne af byggekreditten indg i byggeriets anskaffelsessum, som der optages realkreditlån på. Kommunen indbetaler grundkapitalindskud til Landsbyggefonden for alle de selvejende institutioner, på nær Kong Frederik IX s Hjem, hvor kommunen selv er bygherre. Indskuddet foretages i første bygge. Det er antaget, at beboerindskud vil udgøre 2 pct. af finansieringen igennem hele projektperioden. 5
Anlægsudgifterne for boligdelen i den samlede moderniseringsplan kan opstilles på følgende måde: I mio. kr., 2013 p/l - 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt Bruttoanlægsudgifter, S&O 391,0 28,1 25,8 8,7 4,0 27,5 41,3 25,1 2,2 553,8 Bruttoanlægsindtægter, Mag -62,0-42,9-104,9 Lånoptagelse 1-344,6-3,5-24,2-36,3-14,9-1,9-425,5 Nettoanlægsudgifter -15,6 28,1 25,8 8,7 0,5-39,6 5,0 10,2 0,3 23,4 Langfristede tilgodehavender 8,0 28,1 25,8 8,7 8,2 78,9 Afledte driftsudgifter 1,8 1,1 3,2 2,7 2,1 2,1 1,6 14,5 Anlægsudgifter til servicearealer I skønnet for anlægsudgifterne til servicearealerne er det forudsat: At kommunen afholder udgifter forbundet med ombygningen af servicearealer på de selvejende plejehjem, samt dele af Akaciegdens og Ingeborggdens servicearealer. Søster Sophies Minde ombygger selv servicearealer i forbindelse med ombygningen. Kommunen deponerer i forbindelse hermed en sum svarende til byggeriets anskaffelsessum. Akaciegden og Ingeborggden nybygger servicearealer svarende til ca. 28.000 kr. pr. m2. Begge institutioner indskyder selv indtægten fra grundsalget mens kommunen finansierer resten af udgifterne på hhv. 20,3 mio. kr. og 29,0 mio. kr. Ombygningen af servicearealer på Søster Sophies Minde, Søndervang, Kong Frederik IX og Betaniahjemmet kan udføres indenfor en ramme af 11.280 kr. pr. m2 etagebyggeri, inkl. moms. Anlægsudgifterne for servicearealerne i den samlede moderniseringsplan kan opstilles på følgende måde: I mio. kr., 2013 p/l - 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 I alt Bruttoanlægs-udgifter, S&O 124,4 11,4 11,3 15,2 16,3 10,3 9,7 6,1 5,1 4,8 6,0 3,1 0,5 224,3 Bruttoanlægs-udgifter, Mag 4,5 4,5 Servicearealtilskud -9,4-2,4-3,8-5,2-2,0-2,1-2,4-27,3 Nettoanlægs-udgifter 119,5 11,4 8,9 15,2 12,5 10,3 4,5 6,1 3,1 4,8 3,9 3,1-1,9 201,5 Deponering 2,3 3,4 1,4 0,2 7,2 Afledte driftsudgifter 0,2 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 7,7 Afledte driftsudgifter Udover moderniseringsprojektets anlægsudgifter best projektets økonomiske konsekvenser af moderniseringens afledte driftsudgifter. Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring i forbindelse flytning til og fra bufferinstitution. Der er afsat 550t kr. til hver flytning og 1 mio. kr. til istandsættelse og rengøring af bufferinstitutionerne hver gang et plejehjem fraflytter dem for at vende tilbage til de moderniserede faciliteter. Derudover vil projektet generere afledte mer- og mindreudgifter, fordi moderniseringen af plejehjemmene medfører ændringer i arealer og antal boliger og dermed de nøgletal, som plejehjemmenes driftsbudgetter beregnes på baggrund af. Der er således indarbejdet 0,6 mio. kr. til afledte driftsudgifter vedr. forsyning (vand, varme og el), rengøring, almindeligt planlagt og akut vedligehold samt serviceaftaler på tekniske anlæg på det givne bygningsareal for så vidt ang Kredsens Hus og Borgmester Fischers Vej. Udgiften er 1 Lånet incl. renter afdrages gennem beboernes husleje og er således udgiftsneutralt for kommunen, se evt. bilag 2 om finansieringsregler. 6
beregnet på baggrund af projektets udvidelse. Samtidig vil huslejebetalingen, og den boligstøtte beboerne er berettiget til, ændre sig, fordi de moderniserede plejeboliger drives efter almenboligloven. Herudover vil huslejen kommunen betaler for de selvejendes servicearealer stige som følge af moderniseringen. Disse afledte udgifter vil blive indarbejdet i budgettet løbende gennem projektperioden. I 2014 har moderniseringen betydning for driftsbudgetterne på Akaciegden. Projektledelse Der søges om, at de afsatte 1,6 mio. kr. ligt til finansiering af projektledelsen forlænges. Moderniseringsprojektet er med tiden vokset i omfang og omfatter nu ombygningen af i alt 11 plejehjem. Af hensyn til sammenhængen i dette omfattende projekt er der behov for 1,6 mio. kr. ligt i moderniseringsprojektets levetid. Projektledelsen skal sikre: overholdelse af byggeplaner flytning af plejehjemmenes beboere i byggeprocessen med størst mulig tryghed og mindst mulig gene indretning af plejehjemmene, så de passer ind i kommunens samlede politik og prioriteringer for ældrepleje bidrage til udvikling af kommunens politik for ældrepleje, blandt andet med hensyn til kosttilbud til ældre og målretning af tilbud til specifikke ældregrupper, herunder borger- og brugerinddragelse håndtere et stigende fokus på anvendelse af ny teknologi ifm. indretning mm. samt udarbejde og gennemføre kommunikationsplan Udgiften skal dække lønomkostninger og overhead til projektleder/-konsulent, midler til indkøb af konsulentbistand fra FK-Ejendom og eventuelt eksterne parter i det omfang, at disse udgifter ikke konkret er knyttet til et enkelt af anlægsprojekterne. Derudover er der udgifter i forbindelse med planlægningen af moderniseringen af de privat/selvejende plejehjem, hvor der ikke er afsat penge til projektkoordinering. Da anlægsudgiften til projektledelsen ikke er knyttet til et konkret byggeprojekt, kan udgiften ikke lånefinansieres. Anlægsudgifter fordelt på det enkelte plejehjem En samlet oversigt over anlægsudgifter og anlægsindtægter i projektperioden for de enkelte plejehjem er sammenfattet i nedenstående skema. Derefter følger en kort beskrivelse af hvert plejehjem. Der er kun medtaget en beskrivelse af de projekter, der påbegyndes i 2014 eller senere. 7
I mio. kr., 2013 p/l - 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 I alt Flintholm Boligareal U 70.756 70.756 Mag I -8.722-8.722 Serviceareal U 12.587 12.587 Servicearealtilskud I -2.000-2.000 Lånoptagelse -64.387-64.387 DAMC 0 Boligareal U 108.442 108.442 Mag I -20.445-20.445 Serviceareal U 18.567 18.567 Servicearealtilskud I -2.800-2.800 Lånoptagelse -90.068-90.068 Nimbus Boligareal U 93.189 93.189 Serviceareal U 21.569 21.569 Mag U 4.494 4.494 Servicearealtilskud I -2.200-2.200 Lånoptagelse -89.582-89.582 Kredsens Hus 0 Boligareal U 110.556 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 110.556 Mag I -18.543 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0-18.543 Serviceareal U 48.147 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 48.147 Servicearealtilskud I -2.400 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0-2.400 Lånoptagelse -100.606 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0-100.606 Borgmester Fischers Vej Parkeringspladser U 14.800 1.200 16.000 Mag (salg af grund) I -14.249-14.249 Serviceareal U 23.557 2.000 25.557 Servicearealtilskud I -2.400-2.400 Grundkapitalindskud U 8.037 8.037 Søndervang 0 Grundkapitalindskud U 0 0 0 0 0 8.736 0 0 0 0 0 0 0 8.736 Anlægsudgifter U 0 0 0 0 0 4.766 7.149 2.929 381 0 0 0 0 15.224 Servicearealtilskud I 0 0 0 0 0 0 0 0-2.040 0 0 0 0-2.040 8
Søster Sofies Minde Grundkapitalindskud U 9.230 9.230 Deponering 2.256 3.385 1.387 180 7.208 Akaciegden 0 Grundkapitalindskud U 0 18.886 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 18.886 Anlægsudgifter U 0 9.427 11.313 3.151 201 0 0 0 0 0 0 0 0 24.092 Servicearealtilskud I 0 0 0 0-3.800 0 0 0 0 0 0 0 0-3.800 Betaniahjemmet Grundkapitalindskud U 8.210 8.210 Anlægsudgifter U 2.886 5.771 3.122 512 12.291 Servicearealtilskud I -2.400-2.400 Ingeborggden 0 Grundkapitalindskud U 0 0 0 25.844 0 0 0 0 0 0 0 0 0 25.844 Anlægsudgifter U 0 0 0 12.052 16.069 5.530 570 0 0 0 0 0 0 34.222 Servicearealtilskud I 0 0 0 0 0 0-5.200 0 0 0 0 0 0-5.200 Frederik d. IXs hjem Boligareal U 4.000 27.526 41.289 16.917 2.198 91.931 Mag I -42.931-42.931 Serviceareal U 2.000 3.151 4.726 1.937 252 12.066 Servicearealtilskud I -2.080-2.080 Lånoptagelse (88%) -3.520-24.223-36.335-14.887-1.934-80.899 Projektledelse U 12.278 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 0 29.878 Modernisering, i alt netto N 130.977 44.599 13.898 44.034 14.250 20.632 6.599-31.948 9.622 16.663 5.807 4.722-1.888 277.967 boligarealudgifter N 320.985 0 0 0 0 0 4.000-15.405 41.289 16.917 2.198 0 0 369.985 Grundkapitalindskud U 8.037 28.116 0 25.844 0 8.736 0 0 0 8.210 0 0 0 78.943 Servicearealudgifter N 119.520 11.427 8.913 15.203 12.470 10.296 4.519 6.080 3.067 4.822 3.943 3.122-1.888 201.495 Projektledelse U 12.278 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 0 29.878 Lånoptagelse -344.643 0 0 0 0 0-3.520-24.223-36.335-14.887-1.934 0 0-425.542 Deponering U 0 2.256 3.385 1.387 180 0 0 0 0 0 0 0 0 7.208 Parkeringskælder U 14.800 1.200 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 16.000 9
Akaciegden Forligskredsen har på mødet den 19.9.2011 besluttet at opnormere kapaciteten med 20 pladser primo 2015, således at Akaciegdens samlede kapacitet efter ombygningen er 95 plejeboliger. Byggeriet på Akaciegden forventes at starte i marts 2014 og at være fuldført i januar 2016. Da Akaciegden er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at lave et indskud i landsbyggefonden svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Servicearealerne opføres delvist af Akaciegden og delvist som et kommunalt projekt. Boligdel For Akaciegden skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 188,9 mio. kr. Kommunens udgift til indskud i landsbyggefonden udgør således 18,9 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Servicearealer Da Akaciegden nybygger servicearealerne må der pegnes en udgift på ca. 28.000 kr. pr. m2, svarende til en samlet anskaffelsessum på 56,7 mio. kr. Da Akaciegden selv ejer grunden kan de indskyde indtægten fra grundsalget på ca. i opførelsen af servicearealer, mens Frederiksberg Kommune finansierer den resterende del af anskaffelsessummen mod at få en ejerlejlighed i de færdige servicearealer. Dette medfører en samlet anlægsudgift for servicedelen på 20,3 mio. kr. excl. moms. Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til 550.000 kr. pr. flytning, dvs. 1,1 mio. kr. i 2014, hvor beboerne på Akaciegden flytter i buffer på Nimbus og Borgmester Fischers Vej og 1,1 mio. kr. i 2015, hvor beboerne flytter tilbage på det moderniserede Akaciegden. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i 2015. Søster Sofies Minde Da Søster Sophies Minde er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at lave et indskud i landsbyggefonden svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Projektet forventes at finde sted fra 2014 til 2016. Søster Sophies Minde st selv for ombygningen af servicearealerne og vil efter moderniseringen have en kapacitet på 60 plejeboliger. Boligdel For Søster Sofies Minde skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 92,3 mio. kr. Kommunens udgift til indskud i landsbyggefonden udgør således 9,3 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. 10
Servicearealer Det antages, at Søster Sofies Minde selv afholder anlægsudgiften vedrørende moderniseringen af servicearealerne. Kommunen skal dog deponere et beløb svarende til udgifterne i forbindelse med ombygningen af servicearealerne. Det deponeringspligtige beløb skønnes at udgøre ca. 7,2 mio. kr. Da Søster Sophies Minde er bygherre på servicedelen tilfalder servicearealtilskuddet dem. Ingeborggden Da Ingeborggden er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at lave et indskud i landsbyggefonden svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Servicearealerne forventes ombygget som kommunalt anlæg mhbp at hjemtage momsrefusion. Projektet forventes at finde sted fra 2016 til 2018 og Ingeborggden vil efter moderniseringen have en kapacitet på 130 plejeboliger. Boligdel For Ingeborggden skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 202,9 mio. kr. Kommunens udgift til indskud i landsbyggefonden udgør således 20,3 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Servicearealer Det antages, at Frederiksberg Kommune afholder udgifterne til moderniseringen af servicearealer på Ingeborrgden med henblik på at hjemtage momsrefusion mod at få en ejerlejlighed i de færdige servicearealer. Den samlede udgift for kommunen forbindelse med moderniseringen af servicedelen skønnes at udgøre i alt ca. 22,1 mio. kr. Kommunen modtager derudover servicearealtilskud på 4,1 mio. kr. Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til 550.000 kr. pr. flytning, dvs. 1,1 mio. kr. i 2016, hvor beboerne på Ingeborggden flytter i buffer på Nimbus og Borgmester Fischers Vej og 1,1 mio. kr. i 2018, hvor beboerne flytter tilbage på det moderniserede Ingeborggden. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i 2018 Søndervang Da Søndervang er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at lave et indskud i landsbyggefonden svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Servicearealerne forventes ombygget som kommunalt anlæg mhbp at hjemtage momsrefusion. Projektet forventes at finde sted fra 2018 til 2020 og Søndervang vil efter moderniseringen have en kapacitet på 51 plejeboliger. 11
Boligdel For Søndervang skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 87,4 mio. kr. Kommunens udgift til indskud i landsbyggefonden udgør således 8,7 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Servicearealer Det antages, at Frederiksberg Kommune afholder udgifterne til servicedelen på Søndervang med henblik på at hjemtage momsrefusion mod at få en ejerlejlighed i de færdige servicearealer. Den samlede udgift for kommunen forbindelse med moderniseringen af servicedelen skønnes at udgøre i alt ca. 15,2 mio. kr. Kommunen modtager derudover servicearealtilskud på 2,1 mio. kr. Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til 550.000 kr. pr. flytning, dvs. 550.000 kr. i 2018 hvor beboerne på Søndervang flytter i buffer på Borgmester Fischers Vej og 550.000 kr. i 2020, hvor beboerne flytter tilbage på det nye Søndervang. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i 2020 Kong Frederik den IX s hjem Kong Frederik den IX s hjem er en selvejende institution, men kommunen ejer bygningen og grunden, og er derfor bygherre på moderniseringen af Kong Frederik den IX s hjem. Anlægsprojektet omfatter derfor boligarealer inkl. teknisk grundkøb samt serviceareal. Byggeriet forventes påbegyndt i maj 2020 og fuldendes i april 2022. Dog starter projekteringen i 2019. Kong Frederik vil efter ombygningen have 52 boliger. Boligdel Anskaffelsessummen til boligerne udgør ca. 91,9 mio. kr., inkl. køb af grund. Disse udgifter finansieres ved beboerindskud (2 pct.), realkreditlån (88 pct.) og som grundkapitalindskud (10 pct.). Da lånoptagelsen indfris gennem huslejen udgør den kommunale udgift således ca. 9,2 mio. kr. Serviceareal Som bygherre på Kong Frederik den IX s hjem skal kommunen finansiere anlægsudgifterne til ombygning af servicearealet. Den samlede anskaffelsessum udgør 23,1 mio. kr. Da kommunen dog ejer grunden er den reelle kommunale udgift 12,1 mio. kr. excl. grundkøb og moms. Kommunen modtager derudover servicearealtilskud på 40.000 kr. pr. bolig, i alt 2,1 mio. kr. Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til 550.000 kr. pr. flytning, dvs. 550.000 kr. i 2020 hvor beboerne på Kong Frederik flytter i buffer på Borgmester Fischers Vej og 550.000 kr. i 2022, hvor beboerne flytter tilbage på det nye Kong Frederiks IX s Hjem. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i 2022. 12
Betaniahjemmet Da Betaniahjemmet er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at lave et indskud i landsbyggefonden svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Servicearealerne forventes ombygget som kommunalt anlæg mhbp at hjemtage momsrefusion. Byggeriet forventes at finde sted i 2022 til 2024 og Betaniahjemmet fastholder i forbindelse med plejehjemsmoderniseringen sin kapacitet på 60 plejeboliger. Boligdel For Betaniahjemmet skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 82,1 mio. kr. Kommunens udgift til indskud i landsbyggefonden udgør således 8,2 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Servicearealer Det antages, at Frederiksberg Kommune afholder udgifterne til moderniseringen af servicearealer på Betaniahjemmet med henblik på at hjemtage momsrefusion mod at få en ejerlejlighed i de færdige servicearealer. Den samlede udgift for kommunen forbindelse med moderniseringen af servicedelen skønnes at udgøre i alt ca. 12,3 mio. kr. Kommunen modtager derudover servicearealtilskud på 2,4 mio. kr. Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til 550.000 kr. pr. flytning, dvs. 550.000 kr. i 2022 hvor beboerne på Betaniahjemmet flytter i buffer på Borgmester Fischers Vej og 550.000 kr. i 2024, hvor beboerne flytter tilbage på det nye Betaniahjemmet. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i 2024. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 1.715 2.715 1.715 615 Afledte driftsudgifter, (SOU) 1.100 2.100 1.100 0 Afledte driftsudgifter, (MAG) 615 615 615 615 Øget CO 2 -udledning, Kg 13
14
BILAG 1 Forudsætninger Max-beløb Finansiering 2013 2011-12 2005/06&2008/20 2007 Serviceareal 2005 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem 20.286 kr Beboerindskud 2% 2% 2% 2% Servicearealtilsk. pr.bolig 40.000 kr. 2007 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem 21.170 kr Grundkapitallån 10% 14% 7% 14% anskaffelsessum pr. etage m2 11.280 krfremskrives med 2,2 % 2008 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem 24.070 kr Realkreditlån 88% 84% 91% 84% 2009 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem 25.130 kr kontrol (=0) 0 0 0 Denne er opdateret pr. 16 april 2013 2010 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem 26.750 kr 2011 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem 27.340 kr 2012 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem 27.930 kr 2013 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem 28.400 kr Dette projekt skal ikke p/l's da vi anvender ovenstående maxgrænse for beløb OVERSIGT OVER UDGIFTER TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING AF PLEJEHJEM, i hele kroner Flintholm Nimbus Dr. Anne Marie C. Kredsens Hus Akaciegden Søster Sofies M Søndervang Ingeborggden Betania Kong Fr. IX s Hjem Borgmester Fishe SUMMER Eksterudg på 7-8 mio. kr. nedrivning Ejerforhold Kommunen Kommunen Kommunen Kommunen Selvejende Selvejende Selvejende Selvejende Selvejende kommunen OK-Fonden Bygherre Kommunen Kommunen Kommunen Kommunen Institutionen Institutionen Institutionen Institutionen Institutionen kommunen Kommunen Antal boliger før ombygning 96 74 100 23 64 150 60 68 0 635 Antal boliger, sum 50 55 70 60 95 60 51 130 60 52 60 743 Antal boliger, 1 rum 32 23 36 36 Antal boliger, 2 rum 24 15 16 Ejendomsværdi Grundkøb Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Grundkøb 2.500 kr./m2 4.500 kr./m2 50 mio. kr. 65 mio. kr. 51 mio. kr. 79 mio. kr. 34,5 mio. kr. 44 mio. kr. 69 Boligdel, areal m2 3.490 3.958 5.073 4.192 6.650 3.250 3.076 9.100 2.891 3.237 4.200 Serviceareal m2 850 1.340 2.413 1.923 1.995 639 1.687 2.268 1.362 1.337 1.671 I alt, m2 m2 4.340 5.298 7.486 6.115 8.645 3.889 4.763 11.368 4.253 4.574 5.871 Nettoareal boliger, m2 1.702 2.400 1.035 1.362 9.100 1.500 1.700 Ny etage 1166 **) Boligdel Grundkøbesum kr 8.625.000 8.625.000 8.625.000 18.543.000 115.860.000 41.358.400 151.440.000 38.104.400 42.930.800 18.900.000 Håndværkerudgifter mv kr 61.361.700 61.361.700 61.361.700 96.013.000 73.000.000 46.000.000 107.000.000 44.000.000 49.000.000 93.450.000 kr 692.548.100 Sum, anskaffelsessum kr 69.986.700 69.986.700 69.986.700 114.556.000 188.860.000 92.300.000 87.358.400 258.440.000 82.104.400 91.930.800 112.350.000 kr 1.237.859.700 Finansiering, boliger: Beboerindskud kr 1.399.734 1.399.734 1.399.734 2.291.120 3.777.200 1.846.000 1.747.168 5.168.800 1.642.088 1.838.616 2.247.000 Grundkapitallån kr 4.899.069 4.899.069 9.798.138 8.018.920 18.886.000 9.230.000 8.735.840 25.844.000 8.210.440 9.193.080 7.864.500 Realkreditlån kr 63.687.897 63.687.897 58.788.828 104.245.960 166.196.800 81.224.000 76.875.392 227.427.200 72.251.872 80.899.104 102.238.500 kr 69.986.700 69.986.700 69.986.700 114.556.000 188.860.000 92.300.000 87.358.400 258.440.000 82.104.400 91.930.800 112.350.000 Kommunens betalinger boligdelen Grundkapitallån 18.886.000 9.230.000 8.735.840 25.844.000 8.210.440 7.864.500 kr 78.770.780 Køb af grund kr 0 8.625.000 0 0 Håndværkerudgifter, mv. kr 61.361.700 61.361.700 61.361.700 96.013.000 49.000.000 I alt kr 61.361.700 69.986.700 61.361.700 96.013.000 18.886.000 9.230.000 8.735.840 25.844.000 8.210.440 49.000.000 7.864.500 kr 416.493.880 Låneprovenu kr 63.687.897 63.687.897 58.788.828 104.245.960 80.899.104 kr 371.309.686 Difference, sum kr -2.326.197 6.298.803 2.572.872-8.232.960 18.886.000 9.230.000 8.735.840 25.844.000 8.210.440-31.899.104 7.864.500 Servicearealer Grundkøbesum kr 1.775.000 5.007.197 5.756.000 8.000.000 0 8.000.000 4.621.200 Håndværkerudgifter mv. kr 12.625.000 30.375.843 20.200.000 40.147.000 56.658.000 7.208.193 19.030.081 41.322.000 15.363.942 15.081.931 25.556.800 Sum, anskaffelsessum kr 14.400.000 35.383.040 25.956.000 48.147.000 56.658.000 7.208.193 19.030.081 41.322.000 15.363.942 23.081.931 30.178.000 kr 316.728.187 Kommunens betalinger servicearealer Anskaffelsessum i alt kr 29.047.200 7.208.193 19.030.081 41.322.000 15.363.942 23.081.931 Diverse ikke momsbelagte udgiftekr 112.291 0 0 0 0 0 Grundkøbesum kr 0 5.007.197 0 8.000.000 4.160.000 0 0 5.820.000 0 4.621.200 Håndværkerudgifter mv kr 12.625.000 30.375.843 20.200.000 40.147.000 19.932.218 5.766.554 15.224.065 28.401.600 12.291.153 12.065.545 25.556.800 kr 12.625.000 35.383.040 20.200.000 48.147.000 24.092.218 5.766.554 15.224.065 34.221.600 12.291.153 12.065.545 30.178.000 Servicearealtilskud kr 2.000.000 2.200.000 2.800.000 2.400.000 3.800.000 2.400.000 2.040.000 5.200.000 2.400.000 2.080.000 2.400.000 Nettoanlægsudgift kr 10.625.000 33.183.040 17.400.000 45.747.000 20.292.218 3.366.554 13.184.065 29.021.600 9.891.153 9.985.545 27.778.000 kr 144.718.585 kommunens deponering 7.208.193 kr 7.208.193 7.332.414 2.256.478 Kommunens udgifter 9.920.325 3.052.882 Parkeringspladser 16.000.000 Boligdel kr -2.326.197 6.298.803 2.572.872-8.232.960 18.886.000 9.230.000 8.735.840 25.844.000 8.210.440-31.899.104-11.035.500 kr 26.284.194 Servicearealer kr 10.625.000 33.183.040 17.400.000 45.747.000 20.292.218 3.366.554 13.184.065 29.021.600 9.891.153 9.985.545 27.778.000 kr 220.474.176 kr 8.298.803 39.481.843 19.972.872 37.514.040 39.178.218 12.596.554 21.919.905 54.865.600 18.101.593-21.913.559 32.742.500 kr 262.758.370
Bilag 2: Finansieringsregler De enkelte delprojekter under plejehjemsmoderniseringen opføres efter lov om almene boliger, og der gælder således forskellige regler for finansieringen af udgifter vedrørende henholdsvis boligerne/fællesarealer og servicearealerne, der anvendes til de tilknyttede omsorgsfunktioner Den samlede anskaffelsessum for både boligdel og servicedel best dels af en grundkøbesum (bestående af enten grundværdien eller grund- og ejendomsværdien), håndværkerudgifter samt øvrige byggeomkostninger (herunder projekteringsudgifter og renter på byggekredit). Anskaffelsessummen må ikke overstige et maksimumbeløb pr. kvadratmeter boligbyggeri. Maksimumbeløbet fastsættes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Fra 2013 er dette beløb 28.400 kr. pr. m2. Der er automatisk låneadgang til boligdelen (jf. lånebekendtgørelsens 2, stk. 12). Dette betyder, at der kan optages lån svarende til byggeriets anskaffelsessum ekskl. grundkapitalindskuddet uden, at lånet henregnes til kommunens låneramme. Dette gør sig ikke gældende for servicearealer, eventuelle tilknyttede parkeringsanlæg o.l. Boligdel Den samlede anskaffelsessum for boligdelen fastsættes til maksimumprisen pr. kvadratmeter boligbyggeri. Dette skyldes de høje grund- og ejendomspriser på Frederiksberg. Den samlede anskaffelsessum for boligdelen finansieres gennem et realkreditlån, et grundkapitalindskud og et beboerindskud, fordelt på 84 pct. realkreditlån, 14 pct. grundkapitalindskud og 2 pct. beboerindskud (jf. almenboligloven, 118). I aftale om kommunernes økonomi for 2013 har regeringen og KL dog aftalt at give dispensation til at sænke grundkapitalindskuddet til 10 pct. for almene boligbyggerier i perioden 2013-16. Dette betyder, at finansieringen fordeler sig på følgende måde: 88 pct. Realkreditlån 10 pct. grundkapitalindskud 2 pct. beboerindskud Realkreditlån Til gennemførelse af byggeriet kan kommunen optage et realkreditlån i KommuneKredit. Der er automatisk låneadgang til realkreditlånet, og realkreditlånet afdrages af beboerne (samt ydelsesstøtte fra staten), idet lånets ydelser indregnes i beboernes husleje 1. 1 Det skal her nævnes at beboerne i et vist omfang vil kunne modtage boligydelse som hjælp til betaling af huslejen, dog afhængig af beboerens indkomst, boligens størrelse, huslejens størrelse og til en vis grad af beboerens formue
Realkreditlånet er således udgiftsneutralt for kommunen, såfremt anskaffelsessummen ikke overstiger maksbeløbet pr. etagemeter boligbyggeri 2, da lån til anlægsudgifter, der overstiger denne beløbsgrænse, hverken kan indregnes i beboernes husleje eller i ydelsesstøtten. Fra 2012 udgør beløbsgrænsen 27.930 kr. pr. etagemeter. Grundkapitalindskud Kommunen er forpligtiget til at yde et grundkapitalindskud på 10 pct. af anskaffelsessummen til boligdelen, og der er til denne udgift ikke automatisk låneadgang. Hvis det er en ekstern part, der er bygherre på projektet, eksempelvis en selvejende institution, skal kommunen i stedet betale grundkapitalindskuddet til landsbyggefonden ved skema A godkendelsen, som derefter udlåner beløbet til bygherren. Beboerindskud 2 pct. af anskaffelsessummen dækkes af beboerbetaling ved indflytningen i boligerne. Ved fraflytning tilbagebetales indskuddet helt eller delvist. Der gælder dog, at ejeren af plejeboligerne (typisk bygherren) er forpligtet til at dække beboerindskuddet såfremt beboeren er bosat på et plejehjem eller en beskyttet bolig der skal ombygges efter almenboligloven. Det samme gør sig gældende for personer, der visiteres til en plejebolig fra et eksisterende plejehjem eller en beskyttet bolig. I forbindelse med plejehjemsmoderniseringen vil kommunen således i langt de fleste tilfælde være forpligtet til at betale beboerindskuddet. Dette gør sig også gældende hvis bygherren er en selvejende institution, da kommunen er forpligtet til at dække den midlertidig manglende indtægt fra beboerindskud på selvejende institutioner. Kommunen vil dog få udlægget igen i takt med, at beboerne udskiftes, da nyvisiterede der flytter fra egen bolig vil skulle indbetale beboerindskuddet. Det forventes, at andelen af beboere der skal betale beboerindskud i det første efter en plejehjemsmodernisering vil være ca. 60 pct., mens andelen i andet efter moderniseringen vil være ca. 90. pct. Der gælder desuden, at kommunen skal give beboerne mulighed for at låne til betaling af beboerindskuddet såfremt beboerens husstandsindkomst er under en fastsat grænse. Dette betyder således, at kommunen må pegne sandsynlighed for selv at finansiere en del af indskuddene gennem ene. Servicedel Den samlede anskaffelsessum for Servicedelen dækker ligesom for boligdelen over en grundkøbesum (Enten grundværdien eller grund- og ejendomsværdien) og håndværkerudgifter samt øvrige byggeomkostninger (herunder projekteringsudgifter og renter på byggekredit). I modsætning til boligdelen er der ikke automatisk låneadgang i forhold til servicedelen. Det er således bygherren på projektet, der st for den fulde finansiering. Dog yder staten et tilskud til servicearealerne på 40.000 kr. pr. bolig, såfremt 2 Maksimumbeløbet for støttet boligbyggeri fastsættes ligt af Ministeriet for by- bolig og landdistrikter.
dette ikke overstiger 60% af anskaffelsessummen for servicedelen. Som udgangspunkt vil der blot være tale om en let ombygning af servicearealerne, med henblik på at gøre dem tidssvarende. I forbindelse med ombygninger pegnes således en anskaffelsessum på ca. 1 pr. m2. Det kan dog forekomme, at det ikke er muligt at ombygge servicearealerne til den lave pris, hvilket der kan der være forskellige grunde til. I forbindelse med f.eks. Kredsens Hus var bygningen, der huser servicearealerne i meget dlig stand, mens servicearealerne på Akaciegden ikke konstruktionsmæssigt kan klare at blive opført i den planlagte højde. Hvis der træffes beslutning om at nybygge servicearealerne fastsættes anskaffelsessummen på servicearealerne som maksimumbeløbet pr. etagemeter boligbyggeri, ligesom på boligdelen, dvs. 28.400 fra 2013. Hvis kommunen er bygherre på projektet opføres servicearealerne som kommunale anlæg. Der er ikke låneadgang til anskaffelsessummen, så kommunen finansierer selv byggeriets udgifter og afsætter midler på anlægsplanen. Tilsvarende modtager kommunen servicearealtilskuddet som bygherre på projektet. N det er den selvejende institution der ombygger er der forskellige muligheder i forhold til finansiering. Hvis den selvejende institution selv finansierer ombygning af servicearealerne kan anlægget sidestilles med en kommunal anlægsopgave og udgiften skal henregnes til kommunens låneramme. Dette betyder at der skal deponeres, kommunen ikke har ledig låneramme. Beløbet der henregnes er det højeste af følgende værdier, jf. lånebekendtgørelsens 5, stk. 1-2: Opførelsesomkostningerne/anskaffelsesomkostningerne for de benyttede ejendomme inkl. moms. Værdien af de benyttede ejendomme, lokaler mv. ifølge den senest foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse Deponerede budgetmidler frigives med en femogtyvendedel hvert i 25, hvor det fulde beløb er disponibelt igen. N den selvejende institution ombygger servicearealer er der tale om en værdiforøgelse til den nuværende aftale. Derfor skal kommunen som udgangspunkt deponere svarende til værdiforøgelsen, inkl. moms. Dette forudsætter, at den selvejende institution selv finansierer servicearealerne. Hvis kommunen i stedet er bygherre på projektet og opfører servicearealerne som kommunale anlæg, så kan kommunen opnå momsrefusion på 25% af anskaffelsessummen 3. Som udgangspunkt har direktionen besluttet, at kommunen skal være bygherre på alle servicearealerne, dvs. både kommunale og selvejende plejeboliger.. 3 Grundkøbesummen samt enkelte udgifter forbundet med opførelse af servicearealer er ikke momspligtige, og der kan således ikke hjemtages momsrefusion for disse.
Det eneste projekt hvor den selvejende institution selv finansierer servicearealerne er derfor Søster Sophies Minde, der er en del af diakonissestiftelsen. Hvis servicearealerne rives ned og genopføres giver lånebekendtgørelsen mulighed for at trække værdien af den eksisterende driftsaftale, dvs. værdien af de eksisterende servicearealer, fra det deponeringspligtige beløb. Dette forudsætter, at driftsoverenskomsten med det selvejende plejehjem opsiges og indgås på ny indenfor samme regnskabs eller senest 31. marts det efterfølgende.
Projekt nr.: 22 Sammenhæng med: Fagudvalg: SOU Funktion: 05.32.32 Græsplænen 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 1.100 1.100 2.200 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 1.100 1.100 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet, at Græsplænen skal anvendes til personer med let til moderat hjerneskade, hvilket kræver bygningsmæssige ændringer, jf. sag på Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. november 2012. Desuden er fællesarealet i dlig forfatning og kræver vedligeholdelse. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet understøtter Frederiksbergstrategiens tema om Livskvalitet i hverdagen, hvor fokus bl.a. er at udvikle tilbud til borgere i alle livsfaser, både i forhold til faglighed og bredde og i forhold til de fysiske faciliteter. Baggrund og beskrivelse: Den 19. november 2012 tiltrådte Sundheds- og Omsorgsudvalget en sag om den fremtidige anvendelse af Græsplænen til personer med let til moderat hjerneskade. Beslutningen om den fremtidige anvendelse af Græsplænen har som forudsætning, at der sker bygningsmæssige ændringer. Udover udvidelse af fællesarealet skal der foretages nogen tilgængelighedsmæssige forbedringer til målgruppen. I den forbindelse blev det besluttet, at det afsatte og endnu ikke forbrugte rådighedsbeløb til renovering af eksisterende fællesarealer samt en udvidelse af fællesarealerne, skulle benyttes til formålet. At midlerne endnu ikke er forbrugt, kan henføres til, at udvidelsen kræver inddragelse af en bolig, hvor beboeren ikke har ønsket at flytte. Fraflytningen er sket primo 2013, hvorfor byggeriet kan igangsættes. Græsplænen er beliggende i Solbjerg Have, og det skal bemærkes, at selvom moderniseringen af Solbjerg Have fører til et salg, har kommunen stadig udgifter til dette anlæg. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Der er ikke yderligere afledt drift som følge af anlægget. 2
Projekt nr.: 23 Sammenhæng med: Fagudvalg: SOU Funktion: 05.32.32 Renovering af boliger på Lauritz Sørensens Vej 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 939 800 800 800 3.339 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 600 800 800 800 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Da boligerne er i en meget ringe forfatning, er anlægget nødvendigt for, at boligerne kan anvendes n den nuværende beboergruppe fraflytter. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet understøtter Frederiksbergstrategiens tema om Livskvalitet i hverdagen, hvor fokus bl.a. er at udvikle tilbud til borgere i alle livsfaser, både i forhold til faglighed og bredde og i forhold til de fysiske faciliteter. Baggrund og beskrivelse: På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 28. marts 2011 blev forelagt en sag om ændret strategi for anvendelsen af de beskyttede boliger på Lauritz Sørensens Vej 29-134. Det blev således besluttet, at der skulle arbejdes videre med at etablere sociale botilbud i boligerne. Den 22. august 2011 besluttede Socialudvalget hvilke målgrupper, boligerne skulle anvises til. Det blev samtidig besluttet, at målgrupperne flytter ind, n der er ledige boliger nok til at danne et bofællesskab. Den 14. november 2011 besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget, at de ledige boliger, indtil der er nok til de første botilbud (bofællesskab), lejes ud til studerende på lejelovens betingelser med midlertidige kontrakter. De beskyttede boliger på Lauritz Sørensens Vej (34 boliger) er generelt i dlig forfatning og kræver renovering, før de kan lejes ud igen. Beboerne er ofte personer, som ikke har kunnet være andre steder på grund af deres særlige adfærd. Det bærer boligerne præg af. Da lejlighederne har været lejet ud som beskyttede boliger i henhold til serviceloven, er der ikke indbetalt depositum el.lign., ligesom der i reglerne ikke er hjemmel til at opkræve betaling for almindelige vedligehold mv. ved fraflytning. Dronning Anne Marie Centret, som boligerne har henhørt under frem til ultimo 2011, har tidligere afholdt mindre udgifter til vedligehold ved fraflytning. De beskyttede boliger blev pr. 1. januar omdannet, således at Dronning Anne Marie Centret har fået et mindre budget til at servicere boligerne med sygepleje og nødkald, samtidig med at beboerne modtager hjemmepleje under frit valgs ordningen (jf. sag 135 på SOU 14. november 2011). Det ændrede budget til Dronning Anne Marie Centret giver ikke mulighed for at afholde udgifter til renovering af boligerne. Den 30. januar 2012 bevilgede Kommunalbestyrelsen midler til at istandsætte de første to lejligheder, der er blevet ledige, mens det blev foreslået, at udgifterne til renovering af de resterende 32 lejligheder afsættes i forbindelse med budget 2013. Et forsigtigt bud er, at de øvrige boliger (32) i gennemsnit vil koste 100.000,- kr. pr. bolig at bringe i acceptabel stand. N boligerne skal omdannes til botilbud, skal der foretages visse ændringer herunder skal der nedlægges boliger med henblik på at etablere fælles opholds- og køkkenarealer. Til dette formål er der i budgettet for 2013 afsat 600.000 kr. Renoveringen vil ikke billiggøre denne senere etablering af botilbud, da boligerne er forudsat i god stand på tidspunktet for etableringen. FK Ejendom har i 2013 har gennemført en rammeaftale på renovering af lejlighederne. Rammeaftalen er indgået med FGV, og løber i 2. Aftalen er indgået med en pris pr. lejlighed på ca. 110 t kr. Arbejdet er igangsat og løber foreløbigt over de næste to som følge af den indgående rammeaftale. I den periode forventes en renovering/istandsættelse af 14 16 lejligheder, og derefter skal der indgås en ny aftale om renoveringen af de resterende lejligheder. Boligerne er beliggende i boligkomplekset Solbjerg Have, og det skal bemærkes, at selvom moderniseringen af Solbjerg Have fører til et salg, har kommunen stadig udgifter til dette anlæg. 2
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 3
Projekt nr.: 24 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: 03.35.64 KU.BE, kultur- og bevægelseshus 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 21.253 54.747 56.900 21.100 154.000-2.650-15.000-15.000-11.500-44.150 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Udgifter til tilbagebetaling af moms Afledte driftsudgifter, netto 2.800 2.625 262 5.687 1.000 5.328 7.328 7.328 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen x c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 7.700 66.247 55.000-1.000-20.850-13.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -11.500 +1.900 +21.100 5.850-2.000-11.500 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: En investering, der bidrager til at fremme borgernes sundhed gennem en lang række sundhedsfremmende aktiviteter og imødekomme borgernes ønske om kulturelle oplevelser i ganske utraditionelle omgivelser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet vil medvirke til at skabe alternative faciliteter til kultur- og fritidsliv i byudviklingsområdet samt til at udvikle og prioritere faciliteter, som understøtter aktiviteter, bevægelser og det sociale møde i offentlige byrum. Baggrund og beskrivelse: Frederiksbergs nye bevægelses- og kulturhus KUBE skal samle borgere på tværs af sociale, etniske og aldersmæssige skel om fælles oplevelser inden for kunst, kultur og idræt. KU.BE skal inspirere borgerne til en sundere og mere aktiv livsstil, styrke den fysiske og psykiske livskvalitet på Frederiksberg og bidrage til at løfte en række af kommunens udfordringer på forebyggelses-, sundheds- og integrationsområdet. KU.BE opfylder et stort og voksende behov for fritidstilbud til den voksende gruppe af unge, børnefamilier og "yngre ældre. Projektet er bl.a. derfor genstand for et stort engagement og begejstring blandt både private og institutionelle aktører, herunder CBS, Den Sociale Højskole, Metropol og FIU, som alle har bidraget med talrige ideer og input til projektet. Men KU.BE er frem for alt borgernes samlings- og aktivitetshus, og et helt centralt element i planlægningen er derfor den direkte borgerinvolvering. Brugere og aktører har deltaget i flere drøftelser om husets funktioner og brug i løbet af 2011 og 2012. Dispositionsforslaget blev fastlagt i tæt samarbejde med og efter en omfattende dialog med mere end 30 repræsentanter for KU.BEs kommende brugere og aktører. Repræsentanter for bruger og aktører har ligeledes været involveret omkring løsningen af flere spørgsmål i forbindelse med detailudformningen under udarbejdelsen af projektforslaget der blev afsluttet i april 2013. Sideløbende med brugerinddragelsen i byggeprojektet, Byder ene 2013-2015 på en række initiativer på og omkring KU.BE-grunden. Initiativerne i 2013 muliggøres af Frederiksberg Fondens pulje til midlertidige aktiviteter, der har som mål at mobilisere nye brugere af det kommende KU.BE. Initiativerne i 2014 og 2015 muliggøres af kultur- og fritidspuljerne. Tidsplan: Hovedprojektet udføres frem til oktober måned, hvorefter byggearbejderne bydes ud. Byggearbejderne er planlagt til at blive påbegyndt i februar 2014. KU.BE, bygningen og udearealerne vil være klar til at modtage brugerne først i 2016. Økonomi Den økonomiske ramme for KU.BE blev oprindelig fastsat til 130 mio. kr. finansieret med 30 mio. af Realdania og 100 mio. af Frederiksberg Kommune. Det er en forudsætning for Realdanias tilskud, at kommunen tilvejebringer driftsmidler på 8 10 mio. kr. ligt fra byggeriets åbning. Realdania regulerer tilskuddet med yderligere 2,496 mio. kr. til 32,496 mio. kr. på baggrund af indeksregulering, såfremt kommunen tillige foretager indeksregulering af egenfinansiering på 100 mio. kr. til 108,954 mio. kr. Der vil fremadrettet blive foretaget en lig indeksregulering af restbudgettet i 2
anlægsforslaget efter Danmarks Statistik byggeomkostningsindeks. Jf. lovgivningen medfører tilskuddet fra Realdania afløftning af indgående moms på 17,5 %. Lokale og Anlægsfonden har efterfølgende givet tilsagn om støtte til projektet på 10 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af svømmehal på BBA grunden blev det besluttet at lade et mindre koldtvands- og varmtvandsbassin udgå af KU.BE projektet. Fradraget for bassinerne blev fastsat til 1,1 mio. kr. på baggrund af rådgiverens vurdering. Den samlede projektsum udgør herefter inklusive udgiften til projekt- og konceptudvikling, der er afholdt med 3,65 mio. kr., i alt 154 mio.kr. De samlede indtægter udgør 44,2 mio. kr. Kommunen har i partnerskabsaftalen med Realdania forpligtet sig til at tilvejebringe 8 10 mio. kr. pr til drift (fra 2016). Disse midler fordeler sig til personaleudgifter, markedsføring og aktivitetsmidler samt bygningsdrift. I forslaget er der endvidere taget højde for jordforurening. Der er udført forklassificering af jorden, og byggegrunden er stærkt forurenet. På baggrund af forklassificeringen af jorden vurderes det at udgiften til oprensning udgør 1,4 mio. kr. som afsættes i 2013 som særskilt anlægsprojekt. Areal: Projektets m2: Bruttoetageareal ca. 3.800 m2 samt kælder ca. 900 m2. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: KU.BE opføres bedre end: Lavenergiklasse 1, BR08 Inventar: Indeholdt i projekt økonomi Udearealer: Indeholdt i projekt økonomi Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 1.000 5.328 7.328 Afledte driftsudgifter, (KFU) 1.000 4.776 6.776 Afledte driftsudgifter, (MAG) 552 552 Øget CO 2 -udledning, Ton 692 692 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 3
Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Afledte driftsudgifter på Kultur og Fritidsudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 2.776.000 kr. pr. fra 2016. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 552.000 kr. pr.. fra 2016. Andre afledte driftsudgifter på Kultur og Fritidsudvalget dækker udgifter til I 2015 og 2016 udgifter til opstart af aktiviteterne omkring KUBE, herunder ansættelse af personale samt begyndende markedsføring. I alt 1.000.000 kr. i 2015 og 2.000.000 i 2016. Fra 2017 og frem 4.000.000 kr. til ansættelse af yderligere et antal medarbejdere til at udvikle husets aktiviteter og varetage husets åbningstid fra 06.00 til 23.00. Derudover vil en del af udgifterne blive brugt til markedsføring og PR. I alt 4.000.000 kr. fra 2017. 4
Projekt nr.: 25 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: 00.32.31 Svømmehal på grunden ved Bernhard Bangs Alle (inkl. rutsjebane og projektering af ny hal) 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 1.500 30.000 29.900 9.100 70.500 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 6.000 6.000 6.000 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 1.500 30.000 31.500 7.500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0-1.600 +1.600 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Projektet vil medføre en forøgelse af den eksisterende kapacitet og imødekomme et stort behov blandt byens borgere. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet vil sikre, at der skabes rum/faciliteter til kultur- og fritidslivet i forbindelse med udviklingen af et nyt byområde samt prioritere faciliteter, som understøtter aktivitet, bevægelse og det sociale møde i forbindelse med offentlige faciliteter. Baggrund og beskrivelse: Der er mellem SSA- og SEO-områderne igangsat et større udviklingsprojekt omkring bygningen og grunden på Bernhard Bangs Alle. Projektet rummer blandt andet en række tilbud på det specialiserede voksenundervisningsområde, beskæftigelsestilbud, løsninger indenfor kultur- og fritidsområdet samt lokalemuligheder for musiktilbud. I projektet er endvidere indtænkt en svømmefacilitet. Udover svømmehal for borgere vil det være oplagt at arbejde videre med udvikling af det våde element til brugere på det voksenspecialiserede område, da behovet for yderligere varmtvandsfaciliteter til såvel genoptræningsområdet, som svømmetilbud i aftenskolerne er meget stort. På nuværende tidspunkt benyttes faciliteter på Frederiksberg Hospital, som af flere grunde er under udfasning og bl.a. Gigtforeningen har igennem flere været interesserede i at samarbejde om finansiering og drift af en fokuseret løsning. Dette og tilsvarende samarbejder omkring det lokale sundhedsvæsen i bred forstand vil udvide målgruppen og det tværgående element i BBA-projektet yderligere. Svømmefaciliteter og det våde element på Bernhard Bangs Alle vil gøre det nye center mere attraktivt for flere brugere og borgere og vise i praksis, at investeringer kan understøtte hinanden, og hvordan de kommunale institutioner spiller sammen med og bidrager til kvalitet i byens rum og liv. Med henblik på etablering af en vandrutsjebane i tilknytning til den kommende svømmehal arbejdes der videre med et oplæg herom. Der er afsat ekstra 10 mio. kr. til denne del af projektet. Endvidere er der enighed om, at projektet skal forberedes til at der kan bygges en idrætshal i tilknytning til komplekset. Der er afsat 0,5 mio. kr. til projektudvikling heraf. Udover at indplacere aktiviteter for CFBA, og Kultur og Fritid, så arbejdes der i BUO med udarbejdelse af en helhedsplan for udearealer, hvor tanken om en sammenhængende landskabelig bearbejdning mellem KU.BE, fredet areal mod metroen og BBA grunden. Økonomi til dette er ikke indeholdt i nuværende anlægsforslag. Kommunalbestyrelsen godkendte 1. oktober 2012 efter indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget at der udarbejdes en helhedsplan for udviklingen af BBA-grunden og et sammenhængende kultur- og fritidsstrøg som udgangspunkt for ændring af kommuneplanen og udarbejdelse af lokalplan. er der med udgangspunkt i de udviklingsscenarier, der bl.a. var resultatet af et gennemført parallelopdrag, udarbejdet et oplæg med dels en helhedsplan for BBA-projektet dels en række perspektiver for BBA-projektet. Magistraten har den 8. april 2013 godkendt oplægget og anmodet By- og Miljøudvalget om at igangsætte lokalplanarbejdet. Lokalplan forventes godkendt i oktober 2013. 2
Helhedsplan for udvikling af BBA-grunden og den sydlige del af Grøndalen Helhedsplanen for BBA-projektet angiver en etapevis udbygning på BBA-grunden, hvor første etape indeholder indretning af den eksisterende bygning til aktivitetscenter med beskæftigelses-, musik- og idrætstilbud. Parkering sker på terræn på den nordlige del af grunden. Anden etape indeholder opførelse af en svømmehal syd for aktivitetscenteret. En vigtig forudsætning for den foreslåede placering af svømmehallen har været, at det skulle sikres, at der kan etableres en evt. idrætshal på BBA-grunden. Parkering sker på terræn på den nordlige del af grunden. I en tredje etape - eller evt. samtidig med svømmehallen - kan etableres en idrætshal ovenpå svømmehallen. Etableringen af en idrætshal på 1.500 m2 her og ud i Grøndalen vil medføre en bearbejdning af terrænet, der samtidig åbner mulighed for at skabe en landskabelig forbindelse til stibroen. Landskabsforbindelsen vil kunne erstatte det dominerende rampeanlæg, og der vil kunne opnås et mere naturligt flow over metrobanen til Flintholm-området og KU.BE. Fysiske data: Matrikulært areal: 8.627 m 2 Bebygget areal, grundplan: ca. 1.500 m 2 for svømmehal Areal: Bygningens m2: ca. 1.500 m 2 Økonomi: Nybygning: kr. 70 mio. Udearealer: Indg sammen med det samlede BBA projekt (Som ikke er budgetlagt på nuværende tidspunkt) Tidsplan Juni 2013 - August 2013: Nedsættelse af byggeudvalg. August- December 2013: Udarbejdelse af Byggeprogram herunder politisk godkendelse August- November 1013: Prækvalifikation og udvælgelse af totalentreprenører Januar februar 2014: Udarbejdelse af udbud samt udsendelse til totalentrepriseudbud Primo April 2014: Licitation og politisk godkendelse Medio maj 2014: Indgåelse af kontrakt med totalentreprenør Primo Juni 2014: Opstart byggeplads Primo 2016: Forventet ibrugtagning 3
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 6.000 6.000 Afledte driftsudgifter, (KFU) 5.792 5.792 Afledte driftsudgifter, (MAG) 208 208 Øget CO 2 -udledning, Ton 163 163 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Kultur- og Fritidsudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 1.019 t. kr. pr. fra 2016 Den resterende driftsudgift på KFU 4,773 mio. ligt best primært af diverse personaleudgifter og er på nuværende tidspunkt et overslag. Udgifterne under KFU er baseret på et overslag over udgifterne til at drive en svømmehal. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 208 t. kr. pr.. fra 2016 Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 4
Projekt nr.: 26 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: 03.38.73 Mageskift af P-areal (tidligere: Nyt spejderhus, Søndermark Spejdergruppe) 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 1.100 1.100 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 1.100 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -1.100 1.100 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Der er tidligere givet anlægstilskud til opførelse af en spejderhytte i Søndermarken. Opførelsen kræver nedlæggelse af en række parkeringspladser, hvilket ikke er tilladt, uden at der oprettes et tilsvarende antal. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Forslaget opretholder antallet af P pladser. Baggrund og beskrivelse: Der er i 2012 givet anlægstilskud til opførelsen af en spejderhytte på et areal ved Søndermarken. Hytten skal erstatte en ældre og mindre hytte, som ligger på et areal få hundrede meter fra den nye placering. Det hidtidige areal rummer ikke plads til den nye hytte, hvorfor der sker en flytning. Da den nye grund hidtil har været anvendt til P pladser skal disse i henhold til lovgivningen erstattes af et tilsvarende antal nye pladser. Disse vil blive opført på arealet, hvor hytten ligger i dag. Forslaget rummer udgifterne til denne flytning. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2
Projekt nr.: 27 Sammenhæng med: nr. 14 Klub på Thorvaldsensvej, ombygning Fagudvalg: KFU Funktion: 00.32.31 Forprojekt til udbygning og opgradering af Bülowsvej-hallen 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 750 750 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 750 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Projektets gennemførelse vil medføre en væsentlig forbedring af de eksisterende faciliteter. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet vil skabe bedre muligheder for at byens aktører kan gennemføre fritidsaktiviteter i byens rum og vil prioritere faciliteter, som understøtter aktiviteter, bevægelse og det sociale møde i forbindelse med offentlige faciliteter. Baggrund og beskrivelse: Bülowsvej-Hallen er opført i 1987 og huser primært foreningsaktiviteter med basketball, volleyball, gymnastik og kampsport, ligesom hallen og salen anvendes af skoler og institutioner i dagtimerne. Hallen ligger i et område af byen, som generelt har en stor underkapacitet af idrætsfaciliteter, ligesom både volleyball- og basketballklubberne mangler faciliteter, så de kan tilbyde holdene de relevante træningstider på et samlet anlæg. Servicebygningen ifm. selve hallen huser 4 små omklædningsrum, begrænsede klubfaciliteter, et mødelokale og et mindre caféudsalg. Bygningen er opbygget i som en låst betonkonstruktion, der kun giver mulighed for minimale bygningsmæssige ændringer. Dette påvirker desværre idrætslivet i hallen, da mange ikke anvender omklædningsfaciliteterne eller de sociale faciliteter i hallen. Dette har en negativ effekt på særligt de unges fastholdelse i idrætten. FIU foresl derfor en større om- og udbygning af Bülowsvej-hallen. Optimalt i form af en udvidelse af selve idrætsfaciliteten, sekundært en ombygning af servicefaciliteterne ifm. hallen. Udvidelsen af idrætsfaciliteterne kunne tænkes opført enten i to plan eller alternativt ved udvidelse af hallen i bredden. Da pladsen på grunden er stærkt begrænset, vil løsningen kræve arkitektonisk kreativitet, og løsningen bliver næsten uundgåeligt en unik konstruktion for idrætsfaciliteter i et tæt bebygget område. En udvidelse af idrætsfaciliteten vil give mulighed for at indtænke nye aktiviteter såsom f.eks. klatrevæg, ligesom hallens facade ind mod skolegden vil kunne anvendes til aktiviteter såsom streetbasket eller legeredskaber. Anlægsprojektet vil kræve et større forprojekt, hvor muligheder og rammer kan samtænkes med aktuelle og fremtidige behov. FIU foresl derfor, at der i første omgang afsættes anlægsmidler til gennemførelse af et forprojekt. Herunder skal det undersøges, hvilke muligheder der vil være for opnå fondsstøtte til gennemførelsen af selve om- og udbygningen. Forslaget er udarbejdet af FIU. På Undervisningsudvalgets område indg forslag om ombygning af klubfaciliteter på Thorvaldsensvej i 2014 og 2015. Dette forslag kunne med fordel ses i sammenhæng hermed. 2
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: De fremtidige driftsudgifter vil afhænge af omfanget af om- og udbygningen af Bülowsvej-hallen, hvorfor det ikke er muligt at forudsige påvirkningen af driften pt. Under alle omstændigheder vil en ombygning indbefatte udskiftning af eksisterende installationer til mere nutidige og mere energioptimale løsninger, hvorved der vil kunne opnås en driftsbesparelse efterfølgende. 3
Projekt nr.: 28 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: 03.32.50 Modernisering af Frederiksbergs Hovedbibliotek 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 9.000 250 9.250 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen x c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 9.000 250 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Vedligehold: Gennem tiderne er bibliotekets lokaler renoveret og indrettet, så den oprindelige, identitetsskabende æstetik er blevet væsentligt sløret. Herudover trænger lokalernes overflader til vedligeholdelse. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Destination hovedstaden Hovedbiblioteket ligger helt centralt i Frederiksberg hjerte og har gennem sin beliggenhed og sit ikoniske bygningsværk potentialet for at blive en destination på Frederiksberg. For at opnå sit potentiale som Destination hovedstaden skal det dog, - langt bedre end nu, - være et attraktivt sted som understøtter borgernes brug af rummet som forum at opholde sig og komme i dialog med bibliotekets materiale, deres egne og andres tanker. Vidensbyen For at opnå sit potentiale som del af vidensbyen er det nødvendigt med en fremtidssikring i forhold til skift i medieformer. Det vil sige at biblioteket, bedre end nu, udnytter og formidler teknologi til downloads af musik, film og litteratur, samt de seneste former for teknologi som tablets, interaktive skærme, sound showers, lysformidling af litteratur mv. Teknologisikringen kræver investering i teknologi og infrastruktur i form af hardware og installationer. Prognoserne er, at inden for en femsperiode vil halvdelen af bibliotekets udgifter til elektronisk baseret materiale være 50 pct. I dag er den godt 10 pct. Det er således en nødvendig fremtidssikring, hvis biblioteket skal kunne leve op til de højt uddannede borgere, som kendetegner Frederiksberg. Livskvalitet i hverdagen Et nyindrettet biblioteket har potentiale til at blive det 3. sted, hvor borgerne mødes mellem arbejde og hjem. Det kræver, at biblioteket danner rammerne for formidling og møder, samt skaber stemninger der gør at borgerne vælger biblioteket som deres 3. sted. Dette gøres ved en nyindretning med fokus på identitet, logistik og fornuftig funktion. I den gamle del føres rummene tilbage til dets oprindelige æstetik. Det skal være det klassiske bibliotek med vægt på materialer og ro til fordybelse og stille oplevelse. I tilbygningens moderne og åbne æstetik og dets form som en snegl med en åben plads midt i rummet, skabes plads til bevægelse, udfoldelse og oplevelse. Det skal være den del af biblioteket, hvor arrangementer, events, spil, børn og larm mødes. Baggrund og beskrivelse: Baggrund I november 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen visionen BiBLiOTEKET, som skal sætte rammerne for bibliotekets udvikling de kommende og skabe grundlaget for et bibliotek der st godt rustet til fremtiden. Det indg i planerne, at der eksperimenteres mere med rummet og formidlingen, sådan at Hovedbiblioteket i langt højere grad bliver et formidlende sted, der indbyder til mødet med ideer, og som bliver en platform for oplevelse og inspiration. Hovedbiblioteket i dag Hovedbiblioteket best af det oprindelige Bibliotek fra 1935 og tilbygningen fra 2004. Den oprindelige del best af forhal med ekspedition, administration, udlånssektion, studiesal og magasiner. Gennem tiderne er disse lokaler renoveret og indrettet, så at den oprindelige æstetik er blevet væsentligt sløret. Herudover trænger lokalerne til vedligeholdelse, samt optimering af ventilationen. Funktionsmæssigt foreligger der ligeledes mangler: Et It-undervisningslokale ligger uhensigtsmæssigt på administrationsgangen og der er mangel på digitale, fleksible arbejdspladser. Bibliotekets magasiner ligger i kælderen, som i dag kræver store personalemæssige resurser, da afhentning af materialer 2
herfra skal ske via en bibliotekar. Tilbygningen fungerer i dag som en kombination af børnebibliotek, avislæsesal / scene, interimistisk caféfunktion, samt afdeling for musik og media. Disse funktioner fungerer dligt sammen da rummets åbne arkitektur bidrager til transmittering af lyd mellem de forskellige aktiviteter, som virker forstyrrende, i sær på læsesalen. Rummet mangler desuden stemning og identitet og dermed den ønskede tiltrækningskraft på Frederiksbergs borgere. Projektidé Et projekt som opfylder visionen BiBLiOTEKET, samt imødekommer Frederiksbergs strategiens temaer; -destination Hovedstaden, Vidensbyen, Livskvalitet i hverdagen vil f.eks. kunne omfatte følgende: I den gamle del føres rummenes indretning tilbage til deres oprindelige æstetik, samtidigt som den bliver funktionelt moderne, - herunder planløsning, belysning, akustisk regulering og inventar. Her skabes plads til ro og fordybelse Avislæsesalen flyttes fra sit nuværende område i tilbygningen og indrettes i den gamle del, hvor større ro kan opnås. De uudnyttede magasiner i stueetagen i den gamle del, indrettes til åbne magasiner, hvor borgerne kan være selvhjulpne, - herved frigøres resurser til at drifte visionen BiBLiOTEKET: Nyindretning giver mulighed for omlægning af brug af bibliotekarressourcer, så at der kan komme en mere målrettet indsats for ikke-brugerne gennem den taskforce, der oprettes som resultat af visionen for BiBLiOTEKET Renovering af overflader i den gamle del. Etablering af nyt, større It-undervisningslokale i den gamle dels entréområde. Dette understøtter den fælleskommunale digitaliseringsstrategi ved at gøre det lettere at låne lokalet til samarbejdspartnere som folkeoplysningsforbundene øger bibliotekets egen mulighed for at lave IT-undervisning. Opgradering af teknologi og infrastruktur i form af hardware og installationer i hele huset, for at skabe grundlaget for et bibliotek der st godt rustet til fremtiden og hvor virtuelle medier spiller en større og større rolle også i det fysiske bibliotek. Indretning af café i den nye del, som stemningsskabende område hvor uformelle møder kan afholdes eller opstå for at tiltrække og holde på borgerne Omflytning af funktioner og tilpasning af belysning og indretning i den nye del, for at skabe plads til bevægelse, udfoldelse og oplevelse Areal: Bygningens m2: Bygning 1 (Den ældre del)3011 m2, Bygning 2 (tilbygningen) 1533 m2 Projektets m2: Bygning 1: 1300 m2 mindre ombyg + opgradering af el og overflader Bygning 2: 400 m2 opgradering af el Økonomi: Ombygning: Samlet byggeudgift i alt 9.250.000 3
Specifikationer: Inventar: Nyindretning, ca. 80% af den offentlige del i Bygning 1 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas): Projektet er ikke nået til en konkret fase, så ændringer i energiforbrug kan vurderes. Dels forventes der en reduktion fra effektivisering af eksisterende belysningsanlæg og dels forventes der et merforbrug fra nye installationer fra f.eks. IT. Klimaskærmen ændres ikke i dette renoveringsprojekt og der er derfor ikke ændringer i CO2 emissioner i forhold til dette. I efterfølgende projektering vil ændringer i energiforbrug skønnes ud fra ændringer i de konkrete enkeltprojekter og den samlede forventede ændring af energiforbrug og CO2 emissioner udregnes for dette projekt. 4
Projekt nr.: 29 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: 03.35.50 Community Center på Nordens Plads 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 200 1.800 2.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 180 26 26 26 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 200 1.800 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -1.800 +1.800 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Forslaget er nødvendigt, hvis kommunen skal efterleve indholdet i den lokalplan og helhedsplan for Nordens Plads, som er sendt i offentlig høring. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Frederiksberg Kommune vil udvikle by- og boligkvaliteten under temaet Livskvalitet i hverdagen i Frederiksbergstrategien. Visionerne for Nordens Plads og et Community Center er - med sit fokus på områdefornyelse og helhedsplanlægning en konkret udmøntning af Frederiksbergstrategien. Baggrund og beskrivelse: Frederiksberg Kommune har udarbejdet en vision for området omkring Nordens Plads. Visionen indeholder en række visioner, mål og handlinger for behandling af infrastruktur, byrum, bebyggelse og Communitycenter, og danner baggrund for en lokal- og helhedsplan, som Kommunalbestyrelsen vedtog d. 10. september 2012. En del af den samlede vision for Nordens Plads er således at etablere et Community Center (medborgercenter), der skal rumme kommunens indsatser i området, fx bibliotek, områdefornyelse og indsatserne for integration, sundhed, børn, ældre, undervisning, medborgerskab etc. samt de frivillige foreninger og klubber. Anlægsforslaget vedrører de estimerede udgifter til ombygning og indretning af lokaler, så de kan rumme sådanne borgerrettede funktioner. Community Centret skal ligge i en eksisterende privatejet bygning. Kommunen forventes derfor ikke at have andre anlægsudgifter end til ombygning og indretning af lokaler. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 26 26 Afledte driftsudgifter, (MAG) 26 26 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Det forudsættes, at de afledte driftsudgifter til husleje, forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas), rengøring, vedligehold osv. kan dækkes af den eksisterende budgetramme til de borgerrettede funktioner, der måtte blive flyttet ud i et Community Center på Nordens Plads. FKE f en ekstra udgift i forbindelse med den afledte drift så som ABA anlæg og adgangskontrol. 2
Projekt nr.: 30 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: 00.32.31 Pulje til åbne idrætsanlæg* 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 250 500 500 500 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 50 50 50 50 50 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 750 250 500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 +500 +500 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Projektet skal imødekomme nye trends/behov for idræts- og bevægelsesaktiviteter. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projekterne kan medvirke til at skabe nye, alternative faciliteter til fritidsliv omkring byudviklingsområder m.v. Baggrund og beskrivelse: Frederiksberg Kommune har hidtil haft en lig anlægspulje på 500.000 kr. til udvikling af åbne idrætsanlæg. I Sektorplanen for Kultur og fritid beskrives det, at Frederiksberg Kommune vil udvikle åbne og midlertidige faciliteter i byens rum. De åbne og midlertidige faciliteter skal bidrage til at skabe liv i byen, give borgerne mulighed for aktiv og spontan aktivitet samt skabe aktivitetsmuligheder for selvorganiseret idræt og anden idrætsudøvelse, som de traditionelle idrætsfaciliteter ikke kan på nuværende tidspunkt. Midlertidige faciliteter, der flyttes rundt til forskellige lokalområder, kan samtidig både udfordre vores opfattelse af forskellige byrum og give inspiration og nyt liv til det pågældende lokalområde. Ikke mindst i de områder, der er udnævnt til byudviklingsområder i forslaget til kommuneplan 2009. Puljen til åbne idrætsanlæg fastholdes på 0,5 mio. kr. ligt., idet der med puljen alene fokuseres på mindre anlæg, der kan projekteres, bevilges, betales og bringes i anvendelse indenfor et budget. Dog udgør puljen kun 0,250 mio. kr. i 2014, idet der er overført 0,250 mio. kr. til et projekt i 2013. Puljen kan ikke konkretiseres på forhånd, da den primært anvendes til at opfange og imødekomme nye og populære trends indenfor primært den uorganiserede idræt. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 50 50 50 50 Afledte driftsudgifter, (KFU) 50 50 50 50 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledt drift på 50.000 kr. ligt forventes anvendt til vedligehold, transport og opbevaring af de ofte transportable remedier. 2
Projekt nr.: 31 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: 03.38.70 Bunker indretning og efterfølgende udlejning* 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 280 280 280 280 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 40 40 40 40 50 50 50 50 50 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 280 280 280 280 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 0 +280 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Forslagets gennemførelse vil medvirke til at realisere Frederiksbergstrategiens tema Destination Frederiksberg, idet der vil blive skabt særdeles utraditionelle og alternative faciliteter til anvendelse indenfor blandt andet kultur- og fritidslivet. Baggrund og beskrivelse: Der eksisterer ca. 150 bunkers på Frederiksberg, heraf ca. halvdelen på privat grund. Gennemførelsen af forslaget betyder, at der hvert vil blive åbnet, evt. ombygget og indrettet en eller flere bunkers som et tilbud til borgerne og som en integreret del af byens kulturliv. Mulighederne er blandt andet udstillingsformål og udlejning til forskellige former for opbevaring. Antallet vil variere alt efter stand og hvilket formål den/de i givet fald skal indrettes til. Kultur- og fritidsudvalget besluttede primo juni, at der skal udarbejdes en samlet strategi for projektets videre forløb vedrørende de bunkers, der ligger på offentligt areal. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 50 50 50 50 Afledte driftsudgifter, (KFU) 50 50 50 50 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: administration af udlån/udlejning, eludgifter, indretning og nødvendigt vedligehold. 2
Projekt nr.: 32 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: 03.35.64 Pulje til gavlmalerier* 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 250 250 250 250 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 250 250 250 250 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 0 +250 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet vil bidrage til at opfylde frederiksbergstrategiens målsætning Destination i Hovedstaden ved at bidrage til at skabe smukke bygninger og fine byrum og derved bidrage til at borgerne opholder sig mere i byens udendørs rum. Baggrund og beskrivelse: Det afsatte budgetbeløb skal muliggøre skabelsen af et eller flere gavlmalerier ligt på udvalgte gavle på Frederiksberg. Antallet vil afhænge af størrelsen og de konkrete omkostninger ved arbejdet. Det må pegnes, at de afsatte midler ikke vil kunne dække de fulde omkostninger, eksempelvis kunstnerhonorarer, hvorfor der generelt må søges ekstern finansiering. Det bemærkes, at der ikke etableres gavlmalerier uden aftale med den pågældende bygningsejer. Puljen indg i 2014-17 med 250 t.kr. ligt. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: 2
Projekt nr.: 33 Sammenhæng med: nr. 36 Smørblomsten og nr. 34 Daginstitution 2 Fagudvalg: BU Funktion: 05.25.14 Betty Nansen vuggestue, forlængelse 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 900 4.500 5.400 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 2.245 2.013 2.013 2.013 2.013 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 900 4.500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0-4.500 +4.500 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: For at imødekomme pasningsbehovet, samt behovet for genhusning i forbindelse med opførelse/renovering af daginstitutioner, er det nødvendigt at bevare den kapacitet, der ligger i de tre pavilloner. Hver pavillon har kapacitet til 4 grupperum, det vil sige, 48 vuggestuepladser eller 88 børnehavepladser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Overholdelse af pasningsgarantien vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Det er blevet nødvendigt at opretholde den midlertidige bufferinstitutionen på Betty Nansens Alle 16. Institutionen er etableret på en midlertidig tilladelse. Planmyndighederne har i den forbindelse betinget sig at pavillonerne forsynes med en mere miljørigtig varmekilde end i dag, hvor bygningerne opvarmes med el-paneler. Institutionen best af 27 lejede Bilsby pavillonmoduler sammensat til de tre bygninger, samt 3 liggehaller. Bygningerne er etableret på en eksisterende fodboldbane, hvor der i dag er etableret en legeplads. Huset rummer i dag Bettys børnehus/smørblomsten i to af pavillonerne. Disse børn flytter, n den nye institution Smørblomsten på Frederiksvej st færdig oktober 2014. Det forventes, at disse 2 pavilloner fra oktober 2014 anvendes som genhusningskapacitet i forbindelse med ombygning af Solmarken, som forventes opstartet i 2014. Solmarken genhuses i 2 af pavillonerne og da husene rummer 8 grupperum, vil der i perioden være mulighed for, at de i genhusningsperioden påbegynder indskrivning til deres nye hus svarende til cirka 24 vuggestuebørn. Den sidste pavillon er p.t. ledig som genhusningskapacitet og kan frem til sskiftet 2013/2014 anvendes til akut genhusning, f.eks. i forbindelse med skimmelsvamp. Fra sskiftet vil det behov være mindre i og med, at der vil være ledig genhusningskapacitet i kommunens andet genhusningssted, Elefanthuset på Carlsberggrunden. Den sidste pavillon vil derfor fra sskiftet være ledig til oprettelse af yderligere kapacitet svarende til 48 vuggestuebørn. Børne- og ungeområdet har i den forbindelse planer om at etablere en midlertidig institution, der kan opstartes i 2014 i ledig pavillon, imens der etableres ny permanent kapacitet et andet sted i kommunen (jf. Daginstitution 2, der vil kunne opstartes ved sskiftet 2018/2019). Børnehuset best af 3 pavilloner af hver 360 m2, der pt. bliver opvarmet af el-radiatorer. Elforbrug til opvarmning vurderes til at være 120.000 kwh ligt, svarende til 192.000 kr. eks. moms pr. Denne beregning tager udgangspunkt i, at institutionen bibeholdes til sskiftet 2018/2019, og derved forekommer fem opvarmningssæsoner. Samlet varmeforbrug frem til nedlæggelsen estimeres derfor til 960.000 kr. eks. moms. Etablering af varmepumper: Etablering af varmepumper i de omtalte pavilloner vil kræve, at der opsættes en varmepumpe i alle større rum, da der ikke er mulighed for den nødvendige cirkulation af den opvarmede luft. Løsningen vurderes ud fra en varmepumpe med en effekt koefficient på 3. Det vil sige at n der 2
tilføres en del energi, produceres der 3 dele energi. I forbindelse med forslaget har det tidligere været undersøgt muligheden for etablering af fjernvarme. Omkostningerne hertil samt gener ved rørføringer og andet, samt få plads til etablering af varmecentral syntes at være for høje, hvorfor planmyndighedernes krav om etablering af en mere miljørigtig varmekilde, i stedet imødegås ved etablering af varmepumper. For de 3 pavilloner estimeres det, at der skal benyttes 27 mindre varmepumper. Fysiske data: Buffer Institution Betty Nansens Allé Betty Nansens Allé 16, 2000 Frederiksberg. Matrikelnr.: 49e. Areal: Matrikulært areal: 4179 m2., heraf vej 500m2. Bebygget areal, grundplan: 1290 m2 Bygningens m2: 1290 m2 (inkl. 27 pavillonmoduler, samt 3 liggehaller). Projektets m2: Bygninger 1290m2, udearealer: 4179m2 Økonomi: Etableringsomkostninger Etablering Uforudsete udgifter 10 % Totalt 560.000 kr. 56.000 kr 616.000 kr. Estimeret elforbrug med varmepumper er 120.000 kwh x 1/3 = 40.000 kwh. Derfor er den estimerede lige besparelse 80.000 kwh svarende til 128.000 kr. eks. moms. Over de 5 varme sæsoner bliver besparelsen 640.000 kr. Derudover er der behov for etablering af legeplads, idet de nyværende legeredskaber medtages til den nye daginstitution Smørblomsten. Dertil kommer udskiftning af udslidte hde hvidevarer. I alt cirka 250.000 kr. skal der fortsat budgetteres med 4,5 mio. kr. til nedtagning. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Tiltaget vil medføre et mindre strømforbrug til opvarmning. Forudsætninger: Der tages forbehold for omfang af skader på Bilsby Pavillonerne. 3
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 2.245 2.013 2.013 2.013 Afledte driftsudgifter, (BU) 2.373 2.141 2.141 2.141 Effektivisering, (BU) -128-128 -128-128 Øget CO 2 -udledning, TON Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget: Leje af pavilloner: Den forventede huslejeudgift for de 3 pavilloner er 2.313 t.kr pr.. Børneudvalget har delvist finansiering til udgiften i 2014 og frem. Til huslejen søges yderligere 2,141 mio. kr. i 2014-2018. Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt 232.000 kr. i 2014 bestående af: 232.000 kr. til etablering af daginstitutionspladserne søges i 2014. Udgiften skønnes at være 2.000 kr. pr. barn til de 116 nye børn (6 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper), da der delvist vil være brugbart inventar og legetøj. Der forventes en besparelse på ved anvendelse af en anden varmkilde end den eksisterende på anslået 128 t. kr. pr.. Der arbejdes for nuværende med at finde en model for anden opvarmning end el. 4
Projekt nr.: 34 Sammenhæng med: nr. 33 Betty Nansen vuggestue, forlængelse Fagudvalg: BU Funktion: 05.25.14 NY: Daginstitution 2 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 16.000 34.000 50.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse 1.000 Afledte driftsudgifter, netto 2.497 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 0 0 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter +16.000 +34.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st overfor en stigning i efterspørgslen på daginstitutionspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorprognosen 2013 viser et behov for over 400 nye pladser i perioden 2013-2017, udover den allerede vedtagne anlægsplan, hvis Frederiksberg Kommune fortsat skal kunne opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioderne og dermed overholde pasningsgarantien. Oprettelse af Ny Daginstitution 2 vil anslået medføre etablering af 10 nye børnegrupper, svarende til ca. 170 nye pladser, som erstatning for pavillonen på Betty Nansens Allé. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Overholdelse af pasningsgarantien vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Oprettelse af Ny Daginstitution 2 vil anslået medføre etablering af 10 nye børnegrupper, svarende til ca. 170 nye pladser. Der er på nuværende tidspunkt ikke peget på en beliggenhed, men der arbejdes på at finde egnede lokaler eller byggegrunde til formålet. Institutionen vil indeholde grupperum, fællesrum, garderober, puslefaciliteter, liggehal, depot, kontor mv. Det vil være muligt at opstarte indskrivningen til Daginstitution 2 allerede fra 2014, da der kan etableres 48 vuggestuepladser i den ledige pavillon på Betty Nansens Allé. Forventeligt vil der fra 2016 på Betty Nansens Allé blive yderligere kapacitet ledig, som kan anvendes i forbindelse med indskrivning til daginstitution 2. Areal: Projektets m 2 : ca. 1.700 m 2 Økonomi: Den samlede anlægsøkonomi vedrører udelukkende etablering af en ny institution. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BU ) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Kg 2
Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 1.252.000 kr. t. kr. pr. fra 2018. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 220.000 t. kr. pr.. fra 2018. Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt 1.025.000 kr. i 2018: 20.000 kr. til hovedrengøring ved indflytning søges i 2018. 50.000 kr. til hovedrengøring af midlertidige pavilloner søges i 2018 20.000 kr. til nedpakning og udpakning af institutionen (i alt 96 personaletimer) søges i 2018 935.000 kr. til etablering af daginstitutionspladserne søges i 2018. Udgiften skønnes at være 5.500 kr. pr. barn til de i alt 170 nye pladser. 3
Projekt nr.: 35 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: 05.25.14 Trekløveret, ny institutionsbygning inkl. sammenlægning 2013 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 13.665 14.310 27.975 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 528 427 427 427 427 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet X Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2012 p/l Anlægsudgifter 11.679 14.310 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2013 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st fortsat overfor en stigning i efterspørgslen på dagtilbudspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorplanen til budget 2013 angiver et behov for at bygge over 400 nye pladser udover den allerede vedtagne anlægsplan. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget 2013, og er en del af en samlet plan for kapacitetsudvidelse og effektivisering af dagtilbudsstrukturen. Projektet skaber en institution med i alt 102 pladser, hvor der samles 3 eksisterende institutioner som et led i kommunens strategi om at skabe bedre og mere bæredygtige institutioner. Denne samling af eksisterende institutioner muliggør oprettelse af yderligere kapacitet på andre lokaliteter. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Ombygningen af Trekløveret efterkommer ønsket i Frederiksberg Strategien om at kommunen sikrer adgang til den optimale service for kommunens børnefamilier i takt med befolkningsudviklingen. Baggrund og beskrivelse: Der etableres med projektet en nybygning til 6 børnegrupper i alt 102 børn. Pladserne besættes ved at børnegrupperne fra Giraffen og Sokkelunden sammenlægges med Trekløverets børnegruppe. Sokkelundens nuværende lokaler vil i samme forbindelse blive overtaget af Pelikanen. Sammenlægninger i overensstemmelse med Frederiksberg kommunes strategi for sammenlægning af små institutioner med store i den hensigt at sikre økonomisk bæredygtighed. Ligeledes giver den nye daginstitution et markant løft til bygningsmassen på daginstitutionsområdet. Den nuværende institution Trekløveret, Nyelandsvej 75, ligger på en grund, fordelt over to matrikler. Den indeholder tre vuggestuegrupper, i alt 36 børn, og er samlet på 290 m2. Ved sam-matrikulering samt tillæg af yderligere et mindre område i forlængelse af grunden, dannes et område på 1.355 m2 som, giver mulighed for opførelse af en større bygning. Det omkringliggende området er præget af etagebyggeri. Nedrives den eksisterende institutionsbygning, kan her opføres en bygning i tre etager på cirka 930 m2 (407 m2 i grundplan inkl. liggehal). Bygningen vil kunne indeholde 102 børn, ved 8,8 m2 bruttoareal per barn. Udearealet per barn bliver herved 10,9 m2, fordelt på to typer opholdsområder - 2/3 legeplads og 1/3 terrasser. Byggeprogram er forelagt og godkendt af Børneudvalget den 16.januar 2012. Der blev afholdt projektkonkurrence i foret 2012 og entreprisekonkurrence december 2012. Lokalplan 180 som omfatter byggeriet, blev vedtaget i foret 2013. Nedrivning af eksisterende bygning er påbegyndt fra medio juni 2013 og opførelsen af nybyggeriet igangsættes straks herefter. Projektet forventes gennemført til indflytning medio august 2014. Der er regnet med opførelse af en ny institutionsbygning, som opfylder alle gældende krav til daginstitutionsbyggeri. Byggeriet er centreret omkring det pædagogiske tema - musik, rytmik og bevægelse - med udgangspunkt i børnenes kreativitet og nysgerrighed. Der er lagt vægt på, at etablere en rumligt inspirerende institution med en god fysisk organisering og fordeling af rum, som samtidig tilbyder gode arbejdsforhold og hensigtsmæssige arbejdsgange. Økonomi I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen kom der i høringsperioden en række indsigelser fra borgere(naboer). Disse indsigelser har medført at der er foretaget en række ændringer og tilpasninger i projektet, samt at projektets opstart er blevet forsinket med ca. 2 måneder. De samlede ekstraomkostninger til dette estimeres til kr. 1,2 mio. På nuværende tidspunkt forsøges disse merudgifter 2
at blive dækket af de midler, der er afsat under uforudseelige udgifter, men med det forbehold at der evt. søges om en tillægsbevilling senere, hvis det viser sig at det ikke er muligt at indeholde de estimerede merudgifter inden for denne anlægsbevilling. Det vurderes at det ikke er muligt at nedsparre projektet yderligere. Fysiske data: Matrikulært areal: 1302 m2 Bebygget areal, grundplan: 442 m2 (Inkl. Liggehal) Samlet bruttoareal: 949 m2 Kælder: 0 Stednavn og adresse: Trekløveret, Nyelandsvej 75 Matrikelnr.: 10bv Areal: Bygningens m2: 290 m2 som nedrives Projektets m2: 930 m2 ny bygning Økonomi: Samlet byggeudgift 27.975 mio. fordelt på følgende poster: Nybygning: 25.8 mio.kr. Udearealer: 2,175 mio. kr. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle nybygninger opføres som LE 2015 Inventar: Løst samt fast inventar til det beskrevne antal børn i nybygningen. Indeholdt i anlægssum. Udearealer: Anlæg af 600 m2 legeplads. Indeholdt i anlægssum. Forudsætninger: Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til Frederiksberg standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Institutionen skal genhuses i hele byggeperioden, som forventes at tage 9-12 måneder. Miljø: Der er i forbindelse med projektkonkurrencen udført forurenings-undersøgelser omfattende både jord og eksist. bygning som nedrives. Udgifterne til bortrensning jf. disse undersøgelse er indeholdt i den her budgetterede byggeudgift, dog kan entreprenørens egne miljøprøver medføre yderligere miljøomkostninger. 3
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 528 427 427 427 Afledte driftsudgifter, (BU) 541 452 452 452 Afledte driftsudgifter, (MAG) 40 80 80 80 Effektivisering, (MAG) -53-105 -105-105 Øget CO 2 -udledning, Ton 102 102 102 102 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 452 t. kr. pr. fra 2015 og 226 t.kr. i 2014 (halv effekt), ) Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 80 t. kr. pr.. fra 2015 og 40 t.kr. i 2014 (halv effekt i) Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt 315.000 kr. i 2014 bestående af: 50.000 kr. afsat til flytteomkostning søges i 2014 20.000 kr. til hovedrengøring ved indflytning søges i 2014 15.000 kr. til genhusningstillæg (10 personaler - hjem) søges i 2014 26.000 kr. til nedpakning og udpakning af institutioner (i alt 128 personaletimer) søges i 2014 204.000 kr. til etablering af daginstitutionspladserne søges i 2014. Udgiften skønnes til at være gennemsnitligt 2.000 kr. pr. plads til i alt 102 pladser, da der skal suppleres med udstyr, således at institutionen bliver funktionsdygtig på den nye lokalitet. Effektivisering: Yderligere forventes en besparelse på leje på 105.000 kr. ligt til institutionen Giraffen fra 2015 og frem og 53.000 kr. i 2014 (halv effekt). Disse værdier er baseret på kvalificerede skøn med de forbehold der ligger i, at udgiften til genhusning afhænger af kommunens bufferkapacitet i den pågældende periode og mulige forskydninger i byggeperioden med deraf følgende mer- eller mindreomkostninger. 4
Projekt nr.: 36 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: 05.25.14 Smørblomsten 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 19.800 30.000 49.800 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 1.112 1.473 1.473 1.473 1.473 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 14.864 30.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st overfor en stigning i efterspørgslen på daginstitutionspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorprognosen 2013 viser et behov for over 400 nye pladser i perioden 2013-2017, udover den allerede vedtagne anlægsplan, hvis Frederiksberg Kommune fortsat skal kunne opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioderne og dermed overholde pasningsgarantien. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget 2013, og er en del af en samlet plan for kapacitetsudvidelse og effektivisering af dagtilbudsstrukturen. Projektet skaber en institution med 182 pladser, hvor der samles 4 eksisterende institutioner som et led i kommunens strategi om at skabe bedre og mere bæredygtige institutioner. Sammenlægningen frigiver 8 børnegrupper i Bettys Børnehus tidligere lokaler. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Ombygningen af Smørblomsten efterkommer ønsket i Frederiksberg Strategien om at kommunen sikrer adgang til den optimale service for kommunens børnefamilier i takt med befolkningsudviklingen. Baggrund og beskrivelse: Formålet med byggeprojektet er at tilvejebringe 182 pladser i en integreret daginstitution. Institutionen planlægges fordelt på 11 grupper - 6 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper. Institutionen opføres på et område, der tidligere har huset vuggestuen Smørblomsten (matr.nr.28eg) og delvist FGV (matr.nr.28a). De eksisterende bygninger er nedrevet for at give areal til den nye større institution. Institutionens fremtidige brugere er Bettys Børnehus/Smørblomstens 60 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn. Hertil kommer 31 børn fra Kærnehuset og 21 børn fra Akacievej, som begge nedlægges som et led i kommunens strategi for at skabe bæredygtige institutioner. I pavillonerne, hvor Bettys Børnehus/Smørblomsten har til huse i dag frigives i denne forbindelse 8 børnegrupper, som i første omgang skal anvendes til genhusning i forbindelse med Solmarkens ombygning. Der blev afholdt en projektkonkurrence i efteret 2011. Projektering blev afsluttet i 2012. Lokalplan 179 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen 5. november 2012. Nedrivning blev udført umiddelbart efter vedtagelsen. Byggeriet blev udbudt primo 2013. De indkomne tilbud var 20 25% højere end budgettet. Der har efterfølgende være gennemført en dialogbaseret forhandling med rådgiveren og de økonomisk mest fordelagtige bydende entreprenører for at få byggeudgiften ned på det budgetterede niveau. Denne proces er nu gennemført og der påg nu en tilretning af projektet på baggrund af de indgåede aftaler. Byggeriet af den ny institution på Frederiksvej påbegyndes september 2013, og institutionen er planlagt ibrugtaget oktober 2014. Fysiske data: Matrikulært areal: Bebygget areal, grundplan: Samlet etageareal: 1700 m 2 Kælder: - Stednavn og adresse: 2
Smørblomsten - integreret institution, Frederiksvej 51-53 Matrikelnr.: 28eg Areal: Byggesagen inkluderer nedrivning af den eksisterende institution Smørblomsten på Frederiksvej 51 (matr.nr. 28eg), samt FGVs drivhuse på Frederiksvej 53 (matr.nr. 28a). Ifølge KP10 kan grundene bebygges med op til 80%, hvilket betyder, at der med en sammenlægning af de to grunde kan opnås et bebygget areal på cirka 1700 m 2. Projektets m 2 : 1700 m 2 Frederiksvej 51 har et grundareal på 1281 m 2 Frederiksvej 53 har et grundareal på cirka 859 m 2 Nybygning: 1700 m 2 (9,3 m 2 pr barn) Liggehal: 120 m 2 Udearealer: 1000 m 2 (5,5 m 2 pr barn) Økonomi: Nedrivning: 1,3 mio. Nybygning: 45,5mio. Udearealer: 3 mio. Byggeopgaven udbydes i storentreprisen. De fire nuværende institutioner er repræsenteret i brugerudvalg, der jævnligt har været inddraget under projekteringen. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle nybygninger opføres som LE 2015 Inventar: Den eksisterende institution Bettys Børnehus/Smørblomsten på Betty Nansens Allé har nyere, brugbart inventar til 126 pladser. Der skal indkøbes nyt inventar til de 52 pladser, der derudover flyttes til den nye institution, da Vuggestuen Acaciavej og Kærnehuset kun i meget begrænset omfang har noget, der kan flyttes med, samt nyt inventar til de 4 helt nye pladser der oprettes. Udearealer: Projektet indeholder ny helt ny legeplads. To institutioner har begge nyligt indkøbt legeredskaber. Det undersøges om der vil være besparende at flyttes dele af disse og evt. omdanne dem til at matche nye aldersgrupper.. Derudover suppleres med nye legeredskaber og etableres overflader / belægninger til forskellig anvendelse. Forudsætninger: IT: Den nye bygning skal etableres med FK-net og wifi. Der er FK-net i den eksisterende bygning som nedrives. Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til de frederiksbergske standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Genhusning og flytning er ikke indeholdt i anlægsforslaget. Der skal pegnes genhusning af Smørblomstens 36 vuggestuebørn i byggeperioden på ca. 18 måneder mod oprindeligt 12 måneder, grundet skimmelsvamp i eksisterende bygning.. Miljø: I forslaget er der taget højde for jordforurening i forureningsklasse 1. Der er ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. 3
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 1.112 1.473 1.473 1.473 Afledte driftsudgifter, (BU) 1.057 1.253 1.253 1.253 Afledte driftsudgifter, (MAG) 55 220 220 220 Øget CO 2 -udledning, Ton 69 277 277 277 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) Derudover søges afledt drift på 20.000 kr. pr. til gdmandsfunktion og renovation. I alt 1.253 mio. kr. pr. fra 2015, kvart effekt i 2014 = 313.000 kr. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 220 t. kr. pr.. fra 2015, kvart effekt i 2014 = 55.000 kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Eventuelle engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt 744.000 kr. i 2014 bestående af: 100.000 kr. til dække opmagasinering af inventar søges i 2014 38.000 kr. til genhusningstillæg til personalet (25 personaler - hjem) søges i 2014 20.000 kr. til hovedrengøring af genhusningssted efter genhusningens ophør søges i 2014 26.000 kr. til nedpakning og udpakning af institutioner (i alt 128 personaletimer) søges i 2014 560.000 kr. til etablering af de 182 daginstitutionspladser søges i 2014. Udgiften til 56 af pladserne skønnes til at være 5.500 kr. pr. barn, da der kun i meget begrænset omfang kan medbringes noget fra de eksisterende institutioner. Udgiften til 126 af pladserne skønnes at være 2.000 kr. pr. plads, og er således reduceret i forhold til, at institutionerne allerede har noget anvendeligt inventar. 4
Projekt nr.: 37 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: 05.25.14 Carlsvognen nybygning 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 1.000 9.000 39.000 49.000 Grundkøb (MAG) 7.400 7.400 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 509 485 1.340 1.472 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 1.000+ 7.400 9.000 39.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st overfor en stigning i efterspørgslen på daginstitutionspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorprognosen 2013 viser et behov for over 400 nye pladser i perioden 2013-2017, udover den allerede vedtagne anlægsplan, hvis Frederiksberg Kommune fortsat skal kunne opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioderne og dermed overholde pasningsgarantien. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget 2013. Projektet giver 102 nye pladser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Forslaget efterkommer ønsket i Frederiksberg Strategien om at kommunen sikrer adgang til den optimale service for kommunens børnefamilier i takt med befolkningsudviklingen. Baggrund og beskrivelse: Carlsvognen, Rahbeks Allé 19, er en integreret institution med 29 vuggestuebørn og 51 børnehavebørn. Institutionen har dels til huse i en tidligere villa og dels i en pavillon, som ved etablering af institutionen blev opsat på grunden. Bygningerne er opført i 1858/1993 og har et samlet bygningsareal på 417 m2, hvoraf villabygningen udgør 294 m2. I 2008 blev pavillonen renoveret for skimmelsvamp men den fremst i dag meget nedslidt. Pavillonen er heller ikke bygget sammen med Carlsvognen, hvilket har givet kommunen et AT påbud, som vedrører transport af mad til pavillonen. Påbuddet er midlertidigt imødegået, men bør løses på længere sigt. Villaen anses desuden som utidssvarende i forhold til de krav, der i dag stilles til en moderne daginstitution, bl.a. i forhold til rumstørrrelser og adgang til puslefaciliteter. Da ombygningen/nybygningen først forventes gennemført i 2016/17 vil der i sommeren 2013 blive gennemført en mindre renovering i huset, bl.a. maling, små reparationer og lignende, således at institutionen f et midlertidigt løft. I samarbejde med Carlsberg, udvikles den del af Carlsberg-området, som er beliggende i Frederiksberg Kommune. Der forhandles med Carlsberg om køb af institutionens matrikel beliggende Rahbeks Allé 19. Frederiksberg Kommune vil på denne grund opføre en ny bygning på ca. 1500 m2 som bygges sammen med den eksisterende villa og. Huset vil samlet efter ombygningen rumme 11 børnegrupper, svarende til 182 børn fordelt med 72 vuggestuepladser og 110 børnehavepladser. Carlsvognen huser i dag 80 børn (5 grupper), så den reelle kapacitetsforøgelse vil være 102 pladser. Kommunen har igangsat udarbejdelse af en helhedsplan for området, som understøtter dette. Udover at forøge kapaciteten, understøtter opførelsen af en ny institution med 182 institutionspladser intentionen om opførelse af en stor bæredygtig institution med driftsmæssige besparelser både i form af personaleressourcer og bygningsdrift. Samtidig understøtter dette anlægsforslag ønsket om samtidig at bevare villapræget på Rahbeks Allé. Fra projekt opstart med byggeudvalg og udarbejdelse af program til ibrugtagning forventes et forløb på 30-36 måneder. Fysiske data: Matrikulært areal: 2666 m 2 Stednavn og adresse: Carlsvognen, Rahbeks Allé 19 Matrikelnr.: 66k 2
Areal: Bygningens m 2 : Eksisterende institutionsbygninger udgør samlet 294 m 2. Projektets m 2 : Nybygningen udgør 1.500 m 2 Økonomi: Samlet byggeudgift 57,9 mio. kr. fordelt på følgende poster: Renovering: ca. 7,0 mio. Nybygning: 41,5 mio. Udeareal: 2 mio. Grundkøb: anslået 7,4 mio. som afsættes under MAG. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle nybygninger opføres som LE 2015 Inventar: Løst samt fast inventar til det beskrevne antal børn i nybygningen. Udearealer: Der etableres legeplads i sammenhæng med byggeriet. Forudsætninger: IT: Bygningen opfylder gældende Frederiksberg standarder Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til Frederiksbergs standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Institutionen skal genhuses i hele byggeperioden, som forventes at tage ca. 18 måneder. Miljø: I forslaget er der taget højde for jordforurening i forureningsklasse 1. Der er ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 509 485 1.340 Afledte driftsudgifter, (BU) 509 485 1.230 Afledte driftsudgifter, (MAG) 110 Øget CO 2 -udledning, Kg 138 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 3
Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) Derudover søges afledt drift på i alt 18.000 kr. pr. til ekstra gdmandstimer, grundet større udendørsareal. I alt 1.252 t. kr. pr. fra 2018, halv effekt i 2017 626 t. kr. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 220 t. kr. fra 2018, halv effekt i 2017 110 t. kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt 1.598.000 kr. (509.000 kr. i 2015, 485.000 kr. i 2016, og 604.000 kr. i 2017) bestående af: 1.000.000 kr. afsat til leje af genhusningssted: 400.000 kr. i 2015 og 2016, samt 200.000 kr. i 2017 213.000 kr. til at dække flytning og opmagasinering af eksisterende inventar: 85.000 kr. i 2015 og 2016, samt 43.000 kr. i 2017 48.000 kr. til genhusningstillæg til personalet (16 personaler ud og hjem): 24.000 kr. i 2015 og 24.000 i 2017 20.000 kr. til hovedrengøring af genhusningssted ved hjemflytning søges i 2017 13.000 kr. til nedpakning og udpakning af institutionen (i alt 64 personaletimer) søges i 2017 304.000 kr. til etablering af daginstitutionspladserne søges i 2017. Udgiften skønnes at være gennemsnitligt 2.000 kr. pr. barn til de i alt 102 nye pladser. Derudover forventes en samlet udgift på 100.000 kr. til de allerede eksisterende pladser, da der vil være et behov for at supplere udover det inventar mm., der kan medtages fra den eksisterende institution. Disse værdier er baseret på kvalificerede skøn med de forbehold der ligger i, at udgiften til genhusning afhænger af kommunens bufferkapacitet i den pågældende periode og mulige forskydninger i byggeperioden med deraf følgende mer- eller mindreomkostninger. 4
Projekt nr.: 38a Sammenhæng med: nr. 38b Pulje til legepladser/udearealer for dagtilbud (prioriteringspulje) Fagudvalg: BU Funktion: 05.25.10 Pulje til legepladser/udearealer for dagtilbud* (Anlægsplan) 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 1.000 1.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 1.000 1.000 1.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -1.000-1.000 +1.000 +1.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: En del af kommunens legepladser er nedslidte og trænger til en opkvalificering. De senere s ansøgninger til legepladspuljen har vist et fortsat stort behov for midler til renovering af legepladserne. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Som et led i at skabe livskvalitet i hverdagen har Frederiksberg som målsætning at skabe gode faciliteter og høj kvalitet i kommunens dagtilbud. Puljen til legepladser er med til at sikre dette mål. Baggrund og beskrivelse: I efteret 2012 blev der gennemført en sikkerhedsgennemgang af kommunens legepladser. Ud fra denne sikkerhedsgennemgang har forvaltningen indstillet en prioritering af punkter til udbedring, som vil blive gennemført i løbet af 2013 og som vil sikre at legepladserne opkvalificeres generelt og lever op til gældende sikkerhedsstandarder. Med sikkerhedsgennemgangen blev det dog også klart, at der er legepladser, hvor renoveringsarbejder eller nyanskaffelser kunne være ønskeligt. Således vil der være fokus på disse i 2014 og 2015. Det vil i den forbindelse stadig være muligt for institutionerne at ansøge puljen, men en del af midlerne ønskes anvendt til forvaltningens prioritering af projekter. En arbejdsgruppe i forvaltningen vurderer på baggrund af ansøgninger, samt sikkerhedsgennemgangen det konkrete behov på institutionerne og indstiller en prioritering af midlerne. Det vurderes at puljens størrelse på 1 mio. kr. ligt i 2014-2017 vil imødekomme behovet for renovering af kommunens legepladser for denne periode. Herudover er der et vedvarende behov for opkvalificering af kommunens legepladser, da legepladserne løbende ældes og nedslides. Det bemærkes, at Pulje til legepladser/udearealer for dagtilbud er med i prioriteringspuljen med 1,0 mio. kr. ligt i 2014 og 2015. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2
Projekt nr.: 39 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: 05.25.14 Fasangden, nyt tag 2013 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 150 3.550 3.700 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 430 172-42 -42-42 -42 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen X b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2012 p/l Anlægsudgifter 150 2.450 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2013 p/l Anlægsudgifter +1.100 Anlægsindtægte r 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Taget på børnehuset Fasangden er nedslidt og trænger til udskiftning, da det skaber problemer med utætheder, der igen har ført til forekomster af skimmel. Udgiften syntes ikke umiddelbart at kunne afholdes indenfor det generelle driftsbudget. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Hvis taget renoveres, sikres der bedre omgivelser for institutionens brugere, og derved støtter det op om livskvalitet i hverdagen. Hvis der samtidig med tag renoveringen opsætter solceller, som sparer både penge og mindsker CO2 udledningen, så støttes der op om Klimabyen. Projektet vil blive en del af ESCO-projektet i 2014, da finansieringen af solceller og isolering af taget vil indgå i ESCO-projektet. Totalrådgiver på projektet er Schneider A/S. Finansieringen af råtaget vil blive dækket af anlægsprojektet. Baggrund og beskrivelse: Ejendommen har fladt tag og den konstruktionsmæssige løsning på taget er dlig. Der er ofte problemer med utætheder i taget, hvilket har ført til forekomster af skimmel. Da taget er fladt, og der stort set ingen hældning er på taget, kan regnvandet ikke løbe fra og små utætheder bevirker hermed, at vandet trænger ned gennem taget. Levetiden på en ny tagbelægning er mellem 20-30. Det nuværende tag er fra 1975, og har derfor ingen restlevetid. Bæreevne: Der blev i forbindelse med forundersøgelsen konstateret,at den eksisterende tagkonstruktion ikke er i stand til at bære et nyt ekstra lag isolering, samt solcelleanlæg og grønt tag, derfor anbefales det at eksisterende tagkonstruktion forstærkes. Set i forhold til sidste s anlægsforslag, så vil denne forstærkning give en meromkostning, som der er taget højde for i dette forslag. Samtidig med tagudskiftningen etableres der solceller på taget, som bidrager til en reduktion i institutionens energiforbrug. Den lige besparelse er estimeret til 26.500 kwh, svarende til ca. 42.400 kr. om et. Levetiden for et solcelleanlæg er 25-30. Tilbagebetalingstiden er beregnet til 23,6. Men med den nuværende udvikling i energipriserne, vurderes det, at der sandsynligvis kan forventes en kortere tilbagebetalingstid. Genhusning: Det anbefales at genhuse børnene i institutionen under byggeprocessen, pga.at de gener(støj og støv) og den risiko, som er forbundet med nedrivining og ombygning af det eks. tag. Genhusning kan finde sted i Elefanthuset, som er beliggende på Carlsberg-grunden. Økonomi: Samlet økonomi: Håndværker udgifter nyt tag: Uforudseelige udgifter15 %: Honorar Totalrådgiver (Scheider)10 %: 2.665.000 kr. 399.750 kr. 306.500 kr. 2
Honorar Bygherrerådgiver 4 %: Omkostninger: I alt: 122.550 kr. 56.200 kr. 3.550.000 kr Evt. grønt tag 300.000 kr.-.( kan indgå som option) Solceller: indg i ESCO projektet Isolering af tagkonstruktion: indg i ESCO projektet Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Solceller. Levetid 25-30. Beregnet tilbagebetalingstid 23,6 Det skal bemærkes at driftseffekten af solcelleanlægget først vil slå i gennem i 2015. Andet: Renoveringen kræver genhusning. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 172-42 -42-42 Afledte driftsudgifter, (BU) 172-42 -42-42 Øget CO 2 -udledning, Ton -12-12 -12 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Den lige besparelse på institutionens energiforbrug er estimeret til 26.500 kwh, svarende til ca. 42.000 kr. om et fra 2015. Børne- og Ungeområdet søger herudover midler i 2014 til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt 172.000 kr. bestående af: 50.000 kr. til flytteomkostninger 20.000 kr. til hovedrengøring ved indflytning 82.000 kr. til genhusningstillæg til personalet (27 personaler ud og hjem) 20.000 kr. til nedpakning og udpakning af institutionen (96 personaletimer) 3
Projekt nr.: 40 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: 05.25.14 Daginstitution 1: Beringsvej 8 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 16.000 34.000 50.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse 1.000 Afledte driftsudgifter, netto 1.469 1.028 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 16.000 34.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st overfor en stigning i efterspørgslen på daginstitutionspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorprognosen 2013 viser et behov for over 400 nye pladser i perioden 2013-2017, udover den allerede vedtagne anlægsplan, hvis Frederiksberg Kommune fortsat skal kunne opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioderne og dermed overholde pasningsgarantien. Oprettelsen af Daginstitution 1: Beringsvej 8 vil medføre etablering af ca. 170 nye pladser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Overholdelse af pasningsgarantien vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Oprettelse af Daginstitution 1 vil anslået medføre etablering af cirka 10 nye børnegrupper, svarende til ca. 170 nye pladser. I forbindelse med Skolen på La Cours Vej ligger der på Beringsvej 8 en parcelhusvilla, som i dag udgøres af 2 faglokaler og et fællesrum. Der er muligt enten at nedrive lokalerne og etablere en ny stor daginstitution på grunden eller bevare den eksisterende villa og tilbygge til denne. Lokalerne indeholder i dag to faglokaler til henholdsvis billedkunst og musik, samt et fællesrum. Der skal i forbindelse med anlægget af daginstitutionen etableres to erstatnings-faglokaler i forbindelse med skolens øvrige bygninger på La Cour Vej.. Dette projekt skal i et samarbejde mellem FK-Ejendom og skoleområdet undersøges nærmere med henblik på at undersøge mulighederne for beliggenhed. Der er i dette anlægsforslag afsat midler til etablering af erstatningslokaler til skolen på i alt kr. 6 mio. På nabogrunden ligger daginstitutionen Sneglehuset, der i dag rummer ca. 100 børn. I forbindelse med etablering af en ny daginstitution bør muligheden for sammenlægning overvejes. Grunden er i kommuneplan udlagt til offentlige formål med en bebyggelsesprocent på 80% og mulighed for at bygge i 3 etager, hvor 3. etage skal være en udnyttet tagetage. Der er dermed en samlet bebyggelsesmulighed på i alt 1.660 m 2. Det vurderes at det er muligt at bygge til den eksisterende bygning således, at bygningen f et fodaftryk på 600 m 2 i 2 etager og en tagetage på 460 m 2. Dette giver et udeareal på 1.400 m 2. Fysiske data: Matrikulært areal: 2076 m 2 Stednavn og adresse: Beringsvej 8 Matrikelnr.: 6cf Areal: Bygningens m 2 : Eksisterende villa udgør ca. 400 m 2. Kælder m 2 : 200 m 2 Projektets m 2 : Nybygningen udgør ca. 1.260 m 2 Økonomi: Samlet byggeudgift 50 mio. kr. fordelt på følgende poster: Renovering/ombygning: ca. 5,0 mio. 2
Nybygning: 37,0 mio. Udeareal: 2,0 mio. Erstatningslokaler til skole: anslået til 6,0 mio. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Nybygning og eks. bygning opføres som LE 2015 Inventar: Løst samt fast inventar til det beskrevne antal børn i nybygningen. Udearealer: Der etableres legeplads i sammenhæng med byggeriet. Forudsætninger: IT: Bygningen opfylder gældende Frederiksberg standarder Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til Frederiksbergs standarder og gældende lovgivning. Miljø: Nabogrund er kortlagt til jordforurening klasse 2. Der er endnu ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder jordforurening eller andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 1.469 Afledte driftsudgifter, (BU) 1.391 Afledte driftsudgifter, (MAG) 78 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 872.000 kr. pr. fra 2018, halv effekt i 2017 på 436.000 kr. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 156.000 kr. pr.. fra 2018, halv effekt i 2017 på 78.000 kr. Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt 955.000 kr. i 2017: 20.000 kr. til hovedrengøring ved indflytning søges i 2017. 935.000 kr. til etablering af daginstitutionspladserne søges i 2017. Udgiften skønnes at være 5.500 kr. pr. barn til de i alt 170 nye pladser. 3
Projekt nr.: 41 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: 05.25.14 Solmarken tilbygning til daginstitution 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 500 1.150 14.000 2.000 17.650 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 581 381 381 381 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 500 8.150 9.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -7.000 +5.000 +2.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st overfor en stigning i efterspørgslen på daginstitutionspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorprognosen 2013 viser et behov for over 400 nye pladser i perioden 2013-2017, udover den allerede vedtagne anlægsplan, hvis Frederiksberg Kommune fortsat skal kunne opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioderne og dermed overholde pasningsgarantien. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget 2013. En tilbygning af den eksisterende institution Solmarken vil kunne rumme 61 børn, heraf er 36 nye pladser, da der samtidig hjemtages en skovbørnehavegruppe. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Udvidelsen af Solmarken efterkommer ønsket i Frederiksberg Strategien om at kommunen sikrer adgang til den optimale service for kommunens børnefamilier i takt med befolkningsudviklingen. Baggrund og beskrivelse: Ved den eksisterende børneinstitution Solmarken, Magnoliavej 68 er der mulighed for at opføre en ny bygning i tilknytning til de eksisterende. Den foreslåede nybygning vil kunne indeholde 4 grupperum samt et produktionskøkken. En udvidelse af institutionen vil sikre, at børnesammensætningen i institutionen optimeres, således at der skabes en god balance mellem vuggestue- og børnehavebørn. Udvidelsen forventes at være færdig september 2015. Det er planlægges, at anvende 3 grupperum til vuggestuegrupper og 1 grupperum til børnehavegruppe. Skovbørnehaven hjemtages som et led i processen med at etablere den nye tilbygning. Skovgruppen hjemtages pr. 1. juli 2013 og genhuses midlertidigt i en pavillon på institutionens grund. I forbindelse med hjemtagelsen, som blev vedtaget i forbindelse med budget 2013 opnås en effektiviseringsgevinst på cirka 1 mio. kr. ligt på bl.a. buskørsel og husleje. Den nyopførte bygning vil i alt rumme 61 børn, men da der samtidig hjemtages en børnehavegruppe er der reelt tale om 36 nye pladser. De planmæssige forhold er komplekse. Forhold til planlov og byggelov skal derfor undersøges og forhandles nærmere i forbindelse med en kommende byggeproces. Grundareal og bygningerne er ejet af FFB og forvaltningen har gennem længere tid været i dialog med FFB om mulighederne for at etablere en tilbygning på grunden. Der er i maj 2013 opnået fuldmagt fra ejerne på etablering af den midlertidige pavillon og er er aftalt møder igen i sensommeren med henblik på den videre dialog om tilbygningen, samt renovering af udearealerne. Fysiske data: Matrikulært areal: Indg i som en del FFB grund, på ca. 4.200 m 2 Areal: Projektets m 2 : 440 m 2 Økonomi: 2
Nybygning: 12,65 mio. Ombygning: 2,0 mio. Inventar: 1,6 mio. Udearealer: 1,4 mio. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: nybygningen opføres som LE 2015 Inventar: Løst og fast inventar til det beskrevne antal børn er indeholdt i anlægget. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 581 381 381 Afledte driftsudgifter, (BU) 562 324 324 Afledte driftsudgifter, (MAG) 19 57 57 Øget CO 2 -udledning, Ton 36 72 72 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 324 t. kr. pr. fra 2016, i 2015 søges til 4/12 s drift, i alt 108.000 kr. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 57 t. kr. pr.. fra 2016, i 2015 søges til 4/12 s drift, i alt 19.000 kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Børne- og Ungeområdet søger herudover midler i 2015 til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt 454.000 kr. bestående af: 158.000 kr. til merudgifter til personale ved opstart af ny afdeling i institutionen 50.000 kr. til flytteomkostninger 40.000 kr. til hovedrengøring (2 x 20.000 kr.) af genhusningssted og ved indflytning 64.000 kr. til genhusningstillæg til personalet (21 personaler ud og hjem) 20.000 kr. til nedpakning og udpakning af institutionen (96 personaletimer) 122.000 kr. til etablering af daginstitutionspladserne. Udgiften skønnes til at være gennemsnitligt 2.000 kr. pr. plads til i alt 61 pladser, da både de nye 36 pladser, samt de 25 skovbørnehavepladser, 3
de hjemtages skal suppleres med udstyr. Disse værdier er baseret på kvalificerede skøn med de forbehold der ligger i, at udgiften til genhusning afhænger af kommunens bufferkapacitet i den pågældende periode og mulige forskydninger i byggeperioden med deraf følgende mer- eller mindreomkostninger. 4
Projekt nr.: 42 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: 05.25.10 Sammenlægningsstrategi 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 1.500 1.500 1.500 1.500 6.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 1.500 1.500 1.500 1.500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Børne- og ungeudvalget vedtog i forbindelse med budget 2012 en ny dagtilbudsstruktur med henblik på at nedlægge og/eller sammenlægge små og ikke- bæredygtige institutioner. Forslaget er nødvendigt i forbindelse med sammenlægning af daginstitutioner. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Som et led i Frederiksbergstrategien er det en målsætning at skabe livskvalitet i hverdagen, herunder sikre god kvalitet i kommunens dagtilbud. Midlerne til at sammenlægge institutioner er medvirkende til at sikre bedre sammenhæng i de sammenlagte institutioner. Dels skabes en bygningsmæssig sammenhæng, men ligeledes opnås en kulturel sammenføring af institutioner. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med sammenlægningerne er der, i nogle tilfælde, behov for at optimere institutionerne bygningsmæssigt således, at der skabes en bedre sammenhæng i den sammenlagte institution. Der kan f.eks. være behov for at etablere et fælles produktionskøkken eller indgangsparti, større personalefaciliteter eller fællesarealer. Nedenstående tabel viser kommunens igangværende og fremtidige sammenlægninger. En del sammenlægninger er allerede tilgodeset i forbindelse med konkrete anlægsprojekter og har derfor ikke behov for midler fra denne pulje. Sammenlægning beskrivelse Estimat hvorn Kærnehuset, Bettys Børnehus, Akacievej og Smørblomsten Louis Petersens vuggestue og børnehave Trekløveret, Giraffen og Sokkelunden Pelikanen udvides med Sokkelundens lokaler Godthåb udvides og Vandrefalken nedlægges Sammenlægges i den nye daginstitution, der bygges på Frederiksvej. Institutionen er sammenlagt i 2012. I forbindelse med budget 2014 søges anlægsmidler på i alt 6.315 mio.kr. til renovering, samt oprettelse af 26 nye pladser. Sammenlægges i den nye daginstitution, der etableres på Trekløverets grund på Nyelandsvej. I forbindelse med udvidelsen af Pelikanen med Sokkelundens lokaler, er der behov for at foretage nogle bygningsmæssige justeringer for at skabe en sammenhængende institution For at udvide kapaciteten i Godthåb, er der behov for at etablere en tilbygning til ejendommen. Stenurten og Elverhøj Sammenlægning i 2014. Renoveringsbehovet er ved at blive undersøgt nærmere, så dette skøn er baseret på et foreløbigt estimat Ikke behov. Sagen Oktober 2014 finansieres af anlægsmidler. Ikke behov. Sagen Sammenlagt i finansieres af 2012. Byggeri anlægsmidler. forventes færdigt ultimo 2014. Ikke behov. Sagen Medio 2014 finansieres af anlægsmidler. 1.5 mio. kr. Driftsmæssig sammenlægning sker oktober 2014. 1.5 mio.kr. fra puljen i 2015. Ikke behov. Fonden Medio 2014 bag institutionen foretager anlægsinvestering og denne modsvares af forøget huslejetilskud til institutionen. 1.5 mio.kr 2014 2
De 1,5 mio. kr. i 2016 vil efterfølgende blive konkretiseret. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 3
Projekt nr.: 43 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: 05.25.10 Louis Petersens Børnegd - sammenlægning og udvidelse 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 6.185 6.315 12.500 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 733 260 260 260 260 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 3.815 3.815 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter +2.500 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st overfor en stigning i efterspørgslen på daginstitutionspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorprognosen 2013 viser et behov for over 400 nye pladser i perioden 2013-2017, udover den allerede vedtagne anlægsplan, hvis Frederiksberg Kommune fortsat skal kunne opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioderne og dermed overholde pasningsgarantien. Udvidelsen af Louis Petersens Børnegd vil betyde 26 nye vuggestuepladser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Overholdelse af pasningsgarantien vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Vuggestuen og Børnehaven i Louis Petersens Børnegd blev sammenlagt i maj 2012, og der var i den forbindelse vedtaget et anlægsprojekt, der skulle skabe én stor sammenlagt institution. Institutionen indeholdt oprindelig også et fritidshjem, men dette blev nedlagt i 2011. Første etape af sammenlægningen og ombygningen er blevet gennemført, således at huset nu er indrettet til børnehavebørn, hvor det tidligere var indrettet til fritidshjem. Anden etape af projektet var planlagt til at skulle gennemføres i 2012 og indeholdt bl.a. et nyt fælles indgangsparti, et produktionskøkken med kapacitet til den samlede institution, ny liggehal, samt nedrivning af en fritliggende pavillonbygning på grunden. Som erstatningskapacitet for pavillonbygningen (12 børn), var det planlagt i stedet at etablere tilsvarende kapacitet i de eksisterende lokaler ved at ændre på husets indretning. Projektet er imidlertid ikke gennemført som ovenstående, da det i processen blev erfaret, at det, ved at tilbygge en 1. sal på den eksisterende bygning, er muligt at oprette 26 nye pladser. Det blev derfor besluttet at undersøge muligheden for at gennemføre de resterende byggearbejder i et samlet projekt, der samtidig indeholder 26 nye pladser. I det nye forslag etableres en ny tagetage. I den forbindelse foretages de nødvendige ombygninger af den eksisterende stueetage for at kunne etablere et velfungerende hus med 6 gode grupperum med tilhørende birum. Ved etablering af tre nye vuggestuegrupper i den ny etage og gennemførelse af mindre ombygninger i underetage og hovedbygningen, vil institutionen herefter samlet indeholde 6 grupperum til i alt 72 vuggestuebørn. Vuggestuen indeholder i dag fire grupper, hvoraf én på grund af størrelsen kun er normeret til 10 børn. Eksisterende forhold 4 Vuggestuegrupper i alt 46 børn Anlægsforslag 2013 4 Vuggestuegrupper i alt 48 børn Nyt forslag 6 Vuggestuegrupper i alt 72 børn Samtidig nedrives den gamle pavillon, som er placeret midt på legearealet og derfor skabes væsentligt bedre udearealer for institutionen. 2
Forudsætningen for at etablere en ny tagetage på ejendommen forudsætter en medfinansiering fra Louis Petersens Legat, som ejer bygningen. Børne- og Ungeområdet er i løbende kontakt med institutionen og Legatet omkring sagen. Udvidelsen forventes at være færdig ultimo 2014. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 733 260 260 260 Afledte driftsudgifter, (BU ) 714 221 221 221 Afledte driftsudgifter, (MAG) 19 39 39 39 Øget CO 2 -udledning, Ton 6 13 13 13 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 111 t. kr. pr. fra 2014 (halv effekt) og derefter fast ligt 22 Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 19 t. kr. pr.. for 2014 (halv effekt) og 39 t. kr. fra 2015 og frem. Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt 603.000 kr. i 2014 bestående af: 300.000 kr. til genhusning (evt. bus/skov) søges i 2014. 50.000 kr. i flytteomkostninger søges i 2014. 45.000 kr. i genhusningstillæg (15 personaler ud og hjem) søges i 2014. 13.000 kr. til nedpakning og udpakning af institutionen (64 personaletimer) søges i 2014. 195.000 kr. til etablering af daginstitutionspladserne søges i 2014. Udgiften skønnes at være gennemsnitligt 7.500 kr. pr. barn til de i alt 26 nye pladser. 3
Projekt nr.: 44 Sammenhæng med: Fagudvalg: SOC 05.32.33/ 05.38.50 / Funktion: 05.38.42 Masterplan for det specialiserede socialområde, nye tilbud til voksne 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 48.096 41.123 30.198 3.000 122.417-95 -526-400 -1.021 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto -2.836-5.869-9.669-12.129-12.129 Evt. lånoptagelse -13.550-13.550 Deponering 0 7.290 7.290 Indskud i landsbyggefonde n Nettoanlægsudgifter* 1.895 1.895 47.396 27.478 25.307 8.785 3.000 0 111.966 * Ekskl. renter og afdrag Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering x Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x 1
Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 15.256 66.520 4.800 3.000-221 -800 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -25.397 +25.398 0-95 -305 +400 Beskrivelse af anlægsprojektet Dette anlægsskema samler de anlægsforslag i regi af den sociale masterplan, som de foregående har været præsenteret i to adskilte anlægsskemaer: Konsolidering af det specialiserede socialområde. Behandlet både i forbindelse med budget 2012 og budget 2013, Masterplan for det specialiserede socialområde, nye botilbud til voksne. Behandlet i forbindelse med budget 2013. Begrundelse for kategorisering: Som det fremg af Masterplan for det specialiserede socialområde, der skal skabe faglig, bygningsmæssig og økonomisk konsolidering, kan der indhentes effektiviseringer i driftsudgifterne til tilbud på det sociale område ved opgavehjemtagning. Effektiviseringerne hentes ved at have en lavere andel af borgere i udenbys tilbud og en højere andel af borgere i kommunens egne tilbud, som vil kunne drives med lavere gennemsnitlige enhedsomkostninger som følge af stordriftsfordele, lavere udgifter til vedligehold og ikke mindst mere præcis matchning af borgernes konkrete støttebehov og bedre muligheder for effektstyring. Effektiviseringer som følge af øget opgavehjemtagning skal bidrage til at dæmme op for den udgiftsvækst, der ellers kan ventes som følge af vækst i målgrupperne på det specialiserede socialområde for voksne. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Frederiksbergstrategiens tema om livskvalitet i hverdagen handler om bl.a. om social bæredygtighed og kvalitet i kommunens botilbud. Det fremg særskilt at Frederiksbergstrategien, at kommunen vil opfylde strategiens målsætninger ved at udbygge kapaciteten af tidssvarende boliger til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og placere tilbud til disse målgrupper, hvor der kan skabes et positivt samspil mellem tilbuddet og lokalområdet. Baggrund og beskrivelse: I regi af Masterplanen på det specialiserede socialområde, er der i de vedtagne budgetter for 2012 og 2013 i alt vedtaget 6 anlægsprojekter. 2
Et nyt aktivitetscenter og nye kultur- og fritidsfaciliteter på Bernhard Bangs Allé (BBA) nu navngivet Magneten Ombygning af plejeboligerne Betty Nansen til 30 botilbudspladser på det sociale område nu navngivet Betty Nye bofællesskaber på Laurits Sørensens Vej. Nyt botilbud på Nordens Plads Nyt botilbud til personer med sindslidelser hos Diakonissestiftelsen Nyt boafsnit til personer med erhvervet hjerneskade på Østervang Budgetterne til anlæg af botilbuddet Betty og hjerneskadetilbuddet på Østervang ligger i 2012-2013 og har derfor ikke konsekvenser for budget 2014-17. De fire øvrige anlægsforslag beskrives nærmere i de følgende afsnit. Generelt for anlægsforslag om de nye botilbud tages der udgangspunkt i, at Socialudvalget den 7/3 2011 har principgodkendt forvaltningens oplæg til moderniseringsplan for socialområdet dvs. renovering og nybyg af institutioner, der servicerer handicappede og socialpsykiatriske borgere (vedlagt som bilag). Der er i udgangspunktet forudsat nogle af de samme principper, som gælder for moderniseringsplanen på plejeboligområdet, således at hovedprincippet vil være boliger, som kan opdeles i to rum, med eget bad og toilet. Det forudsættes på den baggrund, at boligerne på det sociale område etableres med i gennemsnit ca. 65 m2 boligareal samt tilhørende 25 m2 serviceareal. De kommunale udgifter til anlæg af en bolig ud fra disse præmisser udgør erfaringsmæssigt ca. 900.000 kr., men er nedjusteret af hensyn til overholdelse af anlægsloftet og korrigeret i fht. ny lovgivning vedr. lånoptagelse, således at de forventede kommunale nettoudgifter pr. bolig er ca. 750.000 kr. Udgiftsniveauet er som udgangspunkt det samme, hvad enten anlægget vedrører renovering i eksisterende bygninger eller nyt byggeri. 1. Magneten: Et nyt aktivitetscenter og nye kultur- og fritidsfaciliteter på Bernhard Bangs Alle (BBA) Det blev i budget 2012 besluttet at flytte Center for Beskæftigelse og Aktivitet på Egegdsvej i Rødovre til en egnet lokalitet på Frederiksberg, som skal være fysisk og aktivitetsmæssigt integreret med bl.a. nye idræts- og fritidsfaciliteter til glæde for borgere og brugere. I budget 2013 blev der til dette formål afsat et rådighedsbeløb på 27,8 mio. kr. til anlæg under Socialudvalget og 4,5 mio. kr. under Kultur- og Fritidsudvalget, i alt 32,3 mio. kr. Desuden er der i 2012 anvendt 30 mio. kr. til at købe grunden. I dette anlægsforslag søges om 30,7 mio. kr. i ene 2014-2017 til at færdiggøre projekt. Den samlede fordeling og periodisering af forslaget ser således ud: det samlede Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 Hele perioden Anlægsudgifter, Kultur- Fritidsudvalget Anlægsudgifter, Socialudvalget Anlægsudgifter, alt og I 3,5 0,7 0,0 0,0 4,2 19,9 3,6 0,0 3,0 26,5 23,4 4,3 0,0 3,0 30,7 De 3,0 mio. kr. afsat i 2017 er primært tiltænkt til etablering af udendørsarealer. Det vil undervejs i 3
processen blive undersøgt, om der er mulighed for ekstern fondsfinansiering af denne del af anlægget. Magneten skal rumme beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud til voksne med særlige behov. Med det nye tilbud på Bernhard Bangs Allé bliver det både muligt at give tilbud til de nuværende brugere at Center for Beskæftigelse og Aktivitet i Rødovre (CFBA) og udvide paletten af dag- og klubtilbud til målgruppen af udviklingshæmmede og personer inden for autismespektret, herunder bl.a. udvide Frederiksberg Kommunes tilbud med klubtilbud til unge. Et nyt aktivitetscenter i Magneten er en integreret del af Masterplanen på det specialiserede socialområde, hvor der er fokus på lokale løsninger og på faglig, økonomisk og fysisk konsolidering af kommunens sociale tilbud. Ved at udvide tilbudskapaciteten i fht. CFBA bliver det muligt at give lokale tilbud til borgere, som kommunen i dag køber tilbud til hos andre kommuner eller hos private leverandører. Det er en forudsætning, at man f lavere enhedsomkostninger end ved at købe udenbys tilbud bl.a. pga. bedre muligheder for effektstyring, bedre kapacitetsudnyttelse og mere præcise match af borgernes behov. Af den grund er investering i aktivitetscentret i Magneten også en investering i effektivisering. N Magneten er fuldt taget i brug, forventes en lig driftseffektivisering på 2 mio. kr., jf. effektiviseringsforslag fra budget 2013. Dermed imødekommes også den udfordring, der har vist sig i den såkaldte Ballerup-benchmark fra juni 2013, hvor det fremg Frederiksberg Kommune i dag har relativt høje enhedsomkostninger for beskyttet beskæftigelse. I forhold idræts- og kulturfaciliteter etableres indendørs idrætsfaciliteter, møde-, undervisnings- og musikøvelokaler. Det er ambitionen at flere af driftsfunktionerne i Magneten skal udføres som socialøkonomisk virksomhed. 2. Nye bofællesskaber på Lauritz Sørensens Vej Det blev med budget 2013 besluttet at afsætte et rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. i perioden 2013-2015 til etablering af nye bofællesskaber på Lauritz Sørensens Vej til fortrinsvis unge med psykosociale problematikker og til normaltbegavede borgere med en autisme/asperger diagnose. Med dette anlægsforslag afsættes 0,5 mio. kr. i hhv. 2014 og 2015 til formålet. Der skal etableres et sted mellem 15 og 27 nye pladser med tilhørende servicearealer og fælles beboerarealer. Pladserne skal anvendes til opgavehjemtagning i forhold til især unge, der ellers f et midlertidigt botilbud i andre kommuner eller hos private bosteder. Der er opgjort en forventet lig driftsbesparelse på 0,9 mio. kr. ved etablering af botilbud på Laurits Sørensens Vej, n tilbuddet er fuldt ibrugtaget. Som det fremg af et andet anlægsforslag til budget 2014, Solbjerg Have, er der planer om kommunen sælger de 34 boliger, som skal rumme bofællesskaberne, til KAB. Det vurderes trods dette stadig formålstjenstligt at renovere boligerne indvendigt, således at de hurtigst muligt kan tages i brug af de nye målgrupper. Det forventes, at investeringen modsvares af et tilsvarende højere provenu ved et eventuelt salg. 3. Botilbud på Nordens Plads I forbindelse med områdefornyelsen på Nordens Plads er der blevet mulighed for at Frederiksberg Kommune kan etablere 20 botilbudspladser i det nye center, hvor der i øvrigt arbejdes med planerne om et community center. Et nyt botilbud til autister vil eksempelvis kunne rumme de 13 pladser, der på nuværende tidspunkt er i tilbuddene Huset på Lindevej og Huset på Dronningensvej, hvor de fysiske rammer er vurderet utidssvarende. Den udvidede pladskapacitet i et nyt botilbud på Nordens Plads vil også være relevant for borgere, der ønsker at tage imod et tilbud om hjemflytning til Frederiksberg Kommune, eller som tilbud i nye sager. Frederiksberg Kommune køber på nuværende tidspunkt udenbys botilbud til ca. 30 borgere inden for autismespektret. Samtidig forventes det, at antallet af borgere inden for autismespektret, der har behov for et botilbud, vil stige i de kommende. Den forventede udvikling i 4
efterspørgslen fra denne målgruppe er nærmere beskrevet i Masterplansdokumentet Analyser og scenarier faglig, bygningsmæssig og økonomisk konsolidering. Der er opgjort en forventet lig driftsbesparelse på 4,4 mio. kr. ved etablering af botilbud hos Nordens Plads, n tilbuddet er fuldt ibrugtaget. Det forudsættes, at botilbuddet etableres som almene boliger. De kommunale nettoudgifter til anlæg af de 20 botilbudspladser på Nordens Plads er opgjort til 14,9 mio. kr., inkl. lånoptagelse. Dette er baseret på en forventet gennemsnitsudgift pr. botilbudsplads på ca. 750.000 kr. Såfremt botilbuddet på Nordens plads skal rumme de eksisterende pladser på Lindevej 13, vil der muligvis kunne realiseres en salgsindtægt fra denne ejendom, som kommunen ejer. 4. Botilbud til personer med sindslidelser hos Diakonissestiftelsen På baggrund af forhandlinger med Diakonissestiftelsen er der blevet mulighed for at etablere 24 boliger til sindslidende på Diakonissestiftelsens grund i forbindelse med deres kommende ombygningsprojekt. Et botilbud hos Diakonissestiftelsen vil kunne rumme de nuværende pladser i Bofællesskaberne Dronningensvej 18-20, hvor de fysiske rammer er vurderet utidssvarende. Samtidig vil botilbuddet kunne rumme nogle af de borgere, Frederiksberg Kommune ellers ville skulle købe udenbys botilbud til. Den udvidede pladskapacitet vil således både være relevant for borgere, der ønsker at tage imod et tilbud om hjemflytning til Frederiksberg Kommune, eller som tilbud i nye sager. Frederiksberg Kommune køber på nuværende tidspunkt udenbys botilbud til ca. 50 borgere med sindslidelser. Der er opgjort en forventet udgiftsreduktion på 1,7 mio. kr. ligt, n tilbuddet er fuldt ibrugtaget. Det forudsættes, at botilbuddet etableres som almene boliger. Der er ikke på længere sigt kommunale nettoudgifter til anlæg af de 24 botilbudspladser hos Diakonissestiftelsen, eftersom Diakonissestiftelsen bygger som selvejende. Kommunen skal imidlertid deponere midler svarende til byggesummen samt indskyde midler til landsbyggefonden. Beløbet der deponeres og indskydes i landsbyggefonden udgør i alt 18,4 mio. kr., ud fra en forventet gennemsnitsudgift pr. botilbudsplads på 765.000 kr. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) -2.836-5.869-9.669-12.129 Afledte driftsudgifter, (SOC) 300 660 360 0 Afledte driftsudgifter (KFU) 85 500 500 500 Afledte driftsudgifter (MAG) 79 471 471 471 Effektivisering (SU) -3.300-7.500-11.000-13.100 Øget CO 2 -udledning,ton 29 176 176 176 5
Beskrivelse af afledt drift og effektivisering I effektiviseringen på Socialudvalget indg der, udover de fire anlægsforslag der er beskrevet ovenfor, også driftsbesparelser på to anlægsprojekter, der allerede er bevilget i forbindelse med Budget 2013, men som indg i den samlede opgørelse af den Sociale Masterplan. Det drejer sig om oprettelsen af et botilbud til personer med kognitive problemer som følge af hjerneskade i tilknytning til Plejehjemmet Østervang med en driftsbesparelse på 1,1 mio. kr. ligt, samt ombygningen af Plejehjemmet Betty Nansen til et botilbud på det sociale område med en driftsbesparelse på 3,0 mio. kr. ligt. Engangsudgifter i forbindelse med anlæg af botilbud på Nordens Plads og hos Diakonissestiftelsen: Udgifter til flytning og montering / indretning af botilbud er opgjort til 30.000 kr. pr. plads (Socialudvalget). FKE har endvidere opgjort den afledte drift for bygningen på Bernhard Bangs Allé. Udgifterne til forsyning, rengøring, indvendig vedligehold og adgangskontrol estimeres at udgøre 2,3 mio. kr. ligt. Den del af udgifterne, der knytter sig til aktiviteterne under Socialudvalget (beskyttet beskæftigelse mv.), kan dækkes af eksisterende driftsbudgetter, mens de udgifter, der knytter sig til kultur- og fritidsaktiviteterne på stedet, kun delvist kan dækkes af eksisterende driftsbudgetter. Merudgifterne til afledt drift estimeres at udgøre 0,5 mio. kr. ligt (Kultur- og Fritidsudvalget). Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen på Bernhard Bangs Allé dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 471 t. kr. pr. fra 2015 og i 2014 2/12 effekt 79 t. kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Der er redegjort for opgørelsen af den afledte effektiviseringsgevinst i de effektiviseringsforslag, der blev vedtaget med budget 2013. Det er meningen, at ejendommen på Egegaardsvej skal afhændes men for nuværende vides det ikke hvorn det sker. Det vurderes, at ejendommen kan være vanskelig af afhænde på baggrund af bygningens stand og det område den befinder sig i. Derfor er det usikkert hvor længe kommunen fortsat har ejendommen. Så længe kommunen stadig ejer ejendommen, så bærer den forpligtigelsen til bygningsvedligehold, og derfor kan budgettet til afledt drift på Egegaarsvej ikke flyttes eller modregnes i forhold til BBA. N ejendommen på Egegdsvej afhændes, vil udgifterne til bygningsvedligehold (afledt drift under MAG) tilgå kassen. 6
Projekt nr.: 45 Sammenhæng med: Fagudvalg: SOC Funktion: 05.38.42 Skæve boliger 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 3.800 3.800-750 -750 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 163 325 325 325 325 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 3.800-750 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Forslaget er en forudsætning for at efterleve beslutningen om at etablere skæve boliger. Beslutningen om at etablere skæve boliger er truffet i forbindelse med kommunens hjemløsestrategi og indg i budgetforliget for 2011. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Frederiksberg Kommune vil udvikle by- og boligkvaliteten under temaet Livskvalitet i hverdagen i Frederiksbergstrategien. Det vil kommunen blandt andet gøre ved at tilgodese særlige gruppers behov. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med kommunens hjemløsestrategi har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om at etablere 3 skæve boliger til kommunens mest udsatte borgere. Det indg videre i budgetforliget for budget 2011, at der skal etableres skæve boliger. Placeringen af de 3 skæve boliger er valgt til at blive på Solbjerg Kirkegd, martrikel 28a, ud mod den grønne sti, den del der i dag fungere som stenplads for FGV. Området er ikke indviet jord og har som sådan aldrig været benyttet til begravelsesplads og placering er godkendt af Kirkeministeriet. Området er under udmatrikulering. FGV s stenplads nedlægges og flyttes til en anden, og mere central, placering på kirkegden. Arbejdet forventes afsluttet i sommeren 2014 med indflytning pr. 1. september 2014. Skæve boliger er tiltænkt kommunens mest udsatte borgere, og der er gode erfaringer med lignende projekter i andre kommuner. Socialudvalget er løbende blevet orienteret om formål og arbejdet med at etablere skæve boliger, jf. senest sag på Socialudvalget 16. januar 2012, hvor der udpeges fire mulige placeringer af skæve boliger. Det ansøgte rådighedsbeløb på 3,8 mio. kr. er baseret på et overslag fra FKE om, hvad det vil koste at etablere tre skæve boliger, uanset hvilke af de mulige beliggenheder der vælges. Hertil kommer indtægter fra statsstøtte. Der kan ydes tilskud på op til 400.000 kr. pr. bolig, men dette er afhængigt af størrelse på boligen, handicaptilgængelighed og andre krav, så der er estimeret en lidt lavere indtægt, 250.000 kr. pr. bolig. 2
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 163 325 325 325 Afledte driftsudgifter, (SOC) 152 304 304 304 Afledte driftsudgifter, (MAG) 11 21 21 21 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Under Socialudvalget er der udgifter til afledt drift vedr. aflønning af en social vicevært, et rådighedsbeløb til aktiviteter samt udgifter til tomgangsleje, i alt 124 t. kr. ligt. Hertil kommer udgifter til indvendig vedligeholdelse på 180 t. kr. ligt. Udgifter til el, vand, varme dækkes af beboernes huslejebetalinger, og beboerne st selv for rengøring. I alt 304 t. kr. ligt, med halv effekt i 2015. Afledte driftsudgifter til ejendommen under Magistraten (FKE) dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 21 t. kr. fra 2015, halv effekt i 2014 11 t. kr.. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 3
Projekt nr.: 46 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: 02.28.23 Busfremkommelighed 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 4.400 1.400 2.000 2.500 10.300-2.875-1.000* -1.250* -5.125 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 500 50-2.629-5.309-3.135-3.135 Evt. lånoptagelse * Indtægten forudsætter tilsagn om støtte fra Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje. Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen X b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering x Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 4.400 3.000 3.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -1.600-1.000 +2.500 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Busfremkommelighedsprojekter har en positiv effekt på kommunens driftsbudget. N busserne kommer hurtigere frem, kan busdriften gennemføres med færre busser og dermed mindre udgifter. Samtidig kommer der flere passagerer i busserne, n de kører hurtigere og mere regelmæssigt, hvilket fører til flere indtægter. Ved tidligere større busfremkommelighedsprojekter er udgifterne til gennemførelse af projekterne blevet tjent hjem i løbet af ned til 4 som følge af mindre driftsudgifter og øgede passagerindtægter. Det er altså en investering i effektivisering, og der er god ræson i at investere penge i busfremkommelighed, da tilbagebetalingstiden er kort. Den effektiviseringseffekt, som fremg øverst i skemaet, er allerede indarbejdet i budgettet i forbindelse med vedtagelse af budget 2013. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Klimabyen: En hurtigere og mere effektiv kollektiv trafik mindsker privatbilismen og mindsker CO 2 -udledningen. Livskvalitet i hverdagen: En bedre busbetjening øger livskvaliteten, fordi det øger mobiliteten og mindsker tidsforbruget til transport. Baggrund og beskrivelse: Fremkommelighedsprojekterne udføres i A-busnettet, som sammen med statens baner udgør rygraden i pendlernettet i Hovedstadsområdet. A-busserne transporterer størstedelen af buspassagerne og kører med høj frekvens. Derfor vil det have en betydelig effekt at gennemføre forbedringer af A-bussernes fremkommelighed på Frederiksberg. Med henblik på den effektiviseringsgevinst, som kan opnås ved øget busfremkommelighed, vil det være hensigtsmæssigt, hvis der investeres løbende i nye busfremkommelighedsprojekter. Dette vil også underbygge intensionerne med Bynet 2018 og Trængselskommissionens arbejde. Byrummene i Frederiksberg Kommune er relativt smalle, og mulighederne for at forbedre fremkommeligheden med fysisk pladskrævende tiltag som busbaner er derfor begrænsede. Det er dog ofte de mere infrastrukturmæssige løsninger som for eksempel busbaner, der har den største rejsetidsmæssige og økonomiske betydning. Der er indenfor de seneste sket en stor udvikling indenfor Intelligent Trafik Styring (ITS), som muliggør GPS-baseret busprioritering i signalanlæg. Hermed kan der etableres busbaner og doseringsanlæg i indgangen til de strækninger med de største fremkommelighedsproblemer, hvorefter doseringseffekten kan fastholdes over en længere strækning ved hjælp af GPS-baseret busprioritering. Der er i 2012 og 2013 investeret i at forbedre linje 4A og 9A s fremkommelighed. Projektet, der vedrører linje 9A, har et samlet budget på 5,75 mio.kr., hvormed der disponeres over 4,4 mio.kr. i 2013 og 1,35 mio.kr. i 2014. By- og Miljøudvalget har på mødet den 18. marts 2013 bevilget midler til projektet, og rådighedsbeløbet til fremkommelighed i 2014 er således allerede disponeret og bevilget til forbedring af linje 9A s fremkommelighed. Der er til projektet givet tilsagn om støtte på 50 pct. af udgiften fra Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje, som forventes indhentet efter projektets gennemførsel. I 2015 og 2016 er der afsat 4,5 mio. kr. til et projekt til der øger fremkommeligheden for bus 2A, hvoraf 0,5 mio. kr. vedrører foranalyse og projektering. Der er søgt om 50 % medfinansiering fra fremkommelighedspuljen. Såfremt der ikke ydes støtte til gennemførelsen af 2
fremkommelighedsprojektet for linje 2A, vil det blive revurderet om projektet skal gennemføres. På linje 2A er der især fremkommelighedsproblemer på Godthåbsvej mellem C.F. Richs Vej og Aksel Møllers Have og på Rosenørns Allé mellem Falkoner Allé og H.C. Ørsteds Vej. For at forbedre busfremkommeligheden på strækningen tiltænkes der at etableres busbaner og doseringsanlæg i indgangen til de kritiske strækninger og GPS-baseret busprioritering i de efterfølgende kryds. Der vil således skulle etableres busbaner og doseringsanlæg i 3-4 kryds og mindre geometriske ændringer i tilkørslen til 2 kryds. Herudover tiltænkes det at foretage en optimering af stoppestederne på Godthåbsvej ved C.F. Richs Vej og Tesdorpfsvej. Der vil i forbindelse med budget 2015 blive forelagt et eventuelt forslag til investering i øget fremkommelighed for linje 3A i 2017 og 2018. Her vil især fremkommelighedsproblemer på H.C. Ørstedsvej mellem Thorvaldsensvej og Rosenørns Allé, Alhambravej og Kingosgade være i fokus. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 50-2.629-5.309-3.135 Afledte driftsudgifter, (BMU) 50 100 150 150 Effektivisering, (BMU) -2.729-5.459-3.285 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Isoleret set vil investeringer i ITS-systemer give en afledt driftsudgift. Sat over for de udgifter der i dag bruges på vedligehold af spoler, vil det samlet set give en mindre driftsudgift. Den viste effektivisering og afledte drift vedrører projekterne 4A og 9A, der vil være gennemført ved udgangen af 2014. Effektivisering vedr. investeringen i 2015-16 (linje 2A) vil indgå i budget 2015, ligeledes vedr. linje 3A i 2017-18. Afledt drift: Udgifter til almindelig vedligeholdelse samt abonnement til ITS systemerne. Stigende profil i takt med at fremkommelighedsprojekter gennemføres. Effektivisering: Effektiviseringen vedr. linje 4A og 9A er allerede indarbejdet i budget 2013. Effektiviseringen skyldes reduceret nettoudgift til busdriften pga. hurtigere gennemkørsel og flere passagerer. Budgettet er teknisk korrigeret, således at effektiviseringen vedr. 2014 først forventes som en efterregulering fra Movia i 2016. 3
Projekt nr.: 47 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: 02.28.23 Pulje til renovering af vejbelysning inkl. master * 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 1.000 1.000 1.000 1.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen x b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 8.000 1.000 1.000 1.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 0 +1.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: EU har i 2009 vedtaget et ECO-designdirektiv, der foreskriver, at de mest energiforbrugende lyskilder skal udfases. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Anlægsprojektet understøtter to af Frederiksbergstrategiens temaer, Klimabyen og Livskvalitet i hverdagen. Klimabyen: Frederiksberg satser på energieffektivisering og vedvarende energi og bidrager derved til at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændstoffer inden 2050. Målet er at reducere C02 med 35 % i 2020, og det gøres med energieffektivisering af bl.a. den eksisterende bygningsmasse. Livskvalitet i hverdagen understøttes ved at fastholde og udvikle boligkvaliteten for alle, skabe attraktive kvarterer, hvor mange forskellige byfunktioner såsom boliger, erhverv og offentlig service understøtter bylivet. Samt ved at byudvikle på et bæredygtigt grundlag i dialog med private og offentlige aktører. Baggrund og beskrivelse: Udskiftning af armaturer som følge af EU direktiv Frederiksberg Kommune skal i alt udskifte ca. 3.550 lyskilder som følge af ECO-designdirektiv. Der mangler at blive udskiftet ca. 1.000 armaturer tilbage med Højtryk Natrium, der skal være udskiftet senest i 2017. Der anvendes i alle tilfælde LED, og enkelte steder hvor kun lyskilden udskiftes direkte i eksisterende armaturer, anvendes metalhalogen eller kompaktlysrør. Disse er de mest energirigtige lyskilder, der pt. findes til formålet. Lyskilderne har alle et varmt hvidt lys, der lever op til kravene i kommunens belysningsplan. I forbindelse med renovering af belysningsanlæggene skal nedslidte gittermaster udskiftes for at opretholde den almindelige sikkerhed. Der er ca. 960 nedslidte gittermaster i Frederiksberg kommune, hvoraf ca. 400 er gamle nittede master, der skal udskiftes i første fase. Idet udskiftning af lyskilder prioriteres de kommende, vil det ikke være muligt at udskifte så mange master som ønskeligt. For at kunne leve op til ECO-designdirektivet, ifølge hvilket de sidste gamle lyskilder udfases i 2017, er det nødvendigt at fortsætte udskiftningen i 2016. Herefter skal udskiftningen af gittermaster genoptages for at undgå farlige situationer. I 2016 afsættes derfor 1 mio. kr. til udskiftning af de sidste lyskilder/armaturer. De efterfølgende afsættes 1 mio. kr. ligt til udskiftning af gittermaster. 2
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering I budget 2013 blev der ekstraordinært investeret 8 mio. kr. i renovering af vejbelysning, som har en positiv effekt på CO 2 -udledningen og indebærer en driftsbesparelse, der er indarbejdet i budgettet. Den investering, der foretages med puljen i 2014-17, forventes ligeledes at have en effekt på både reduktion af CO 2 og driftsbesparelse, men niveauet er endnu uafklaret og afhænger af puljens udmøntning i det enkelte. 3
Projekt nr.: 48 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: 02.28.23 Pulje til tilplantning af nye vejtræer* 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 500 500 500 500 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag X Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 500 500 500 500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 0 +500 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Anlægget er nødvendigt for at fastholde den nuværende mængde vejtræer i Frederiksberg kommune. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: For at udvikle Frederiksberg som destination i hovedstanden vil man blandt andet plante flere træer, binde byen sammen af et net af grønne forbindelser og fremme både private og offentligt finansierede projekter med grønne åndehuller, grønne tage og grønne taghaver. Baggrund og beskrivelse: Vejtræer udgør en væsentlig del af kommunens grønne image, og træerne har stor betydning for den bolignære naturoplevelse. Det tilstræbes, at den eksisterende vejtræbestand på Frederiksberg på ca. 6.500 træer - fordelt på 24 forskellige træarter og ca. 60 forskellige sorter, vedligeholdes og udbygges, så de markante og grønne byelementer fortsat vil præge byrum og vejforløb. Mange vejtræer g til hvert på grund af artsspecifikke sygdomme, saltning, stress m.v. Såfremt det samme antal vejtræer skal bevares langs vejen på Frederiksberg, er det nødvendigt at efterplante et tilsvarende antal hvert. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2-udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 2
Projekt nr.: 49 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: 02.22.12 Pulje til fortovsrenovering* 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 2.000 2.000 2.000 2.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 1.500 2.000 2.000 2.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 0 +2.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Efter 10 i lov om offentlige veje skal kommunen påhvile vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Vejbestyrelserne bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på deres veje og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er bestemt. Vedligehold: N fortovene renoveres løbende, er der tale om en opretholdelse af vejkapitalen. En manglende udbedring betyder, at vejkapitalen langsomt nedbrydes. Hermed bliver udgifterne til udbedring også højere. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Af strategien fremg, at man gerne vil udvikle Frederiksberg til en destination i hovedstaden blandt andet ved at drive og forny Frederiksbergs veje, forbindelser, pladser og parker, så de fremst smukke, grønne og velholdte. Baggrund og beskrivelse: Ved at afsætte 2 mio. kr. ligt, vurderer By- og Miljøområdet, at fortovskapitalen opretholdes, og senere ekstraudgifter til opretning minimeres. Projekteringsudgifter omfatter indledende udgifter til afklaring af evt. forhold frem til politisk fremlæggelse af puljens udmøntning. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 2
Projekt nr.: 50 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: 02.22.12 Pulje til udlægning af nyt slidlag* 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 5.700 6.800 6.800 6.800 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 6.800 6.800 6.800 6.800 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -1.100 0 0 +6.800 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Efter 10 i lov om offentlige veje påhviler det vejbestyrelserne at holde de offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Vedligehold: N vejarealer, herunder cykelstier og parkeringsarealer, renoveres løbende, er der tale om en opretholdelse af vejkapitalen. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Livskvalitet i hverdagen Vedligeholdelsesstandarden på de offentlige veje har betydning for, hvordan byrummene opleves. Baggrund og beskrivelse: Vejdirektoratet har for kommunen vurderet et gennemsnitligt behov/niveau for udskiftning af slidlag baseret på aktuel tilstand m.v. Vurderingen lyder på et gennemsnitligt behov på knapt 7 mio. kr. pr.. Dette tal vil naturligvis ændre sig, hvis indsatsen et eller flere ændres (både ned- og opjusteres) ligesom aktuel belastning af vejene kan ændre behovet for vedligeholdelse (trafik, vind og vejr). Det er By- og Miljøområdets vurdering, at det er nødvendigt med en lig investering på ca. 6,8 mio. kr., hvis vejkapitalen i kommunen skal opretholdes. Der er i budget 2013 og overslags afsat 6,8 mio. kr. ligt til genopretning af slidlag. I opfølgning på 1. forventet regnskab 2013 blev der fremrykket 1,1 mio. kr. fra 2014 til 2013. Vejene i Frederiksberg er hdt belastet af øget trafik, hvilket gør, at belægningerne slides hurtigere end hidtil. Hertil kommer skybruddet i 2011 samt en hd vinter 2012/2013 som har belastet vejene hd, idet der via revner i vejbelægningen er trukket vand ned i bærelagene, hvilket medfører yderligere nedbrydning. De næste tre er følgende veje planlagt til renovering. Vejene er udvalgt på baggrund af Vejdirektoratets gennemgang og forvaltningens vurdering af vejtilstanden. Vejene fremst i dag med revnedannelser, lunker, sporkøring m.v. Priserne er anslået på baggrund af billigste pris og næst billigste pris ved ets udbud af slidlag. Derfor må priserne tages med forbehold: Der vil blive forelagt en sag for By- og Miljøudvalget i forhold til de konkrete arbejder i 2014. Tabel 1: Foreløbig forventet renovering 2014-2016 Trafikveje Finsensvej fra Nordre Fasanvej til kommunegrænsen Nordre Fasanvej (mellem Peter Bangs vej og Mariendals Vej samt mellem Hillerødgade og kommunegrænsen) Rosenørns Allé mellem H C Ørstedsvej og kommunegrænsen Borups Alle (Fra kommunegrænsen til kommunegrænsen ) Falkoner Allé (mellem Godthåbsvej og Ågade) Vesterbrogade (mellem Pile Alle og kommunegrænsen) Howitzvej (mellem Falkoner Alle og Nordre Fasanvej) Nyelandsvej Dalgas Boulevard mellem Peter Bangs Vej og Roskildevej Rolighedsvej Bülowsvej 2
Søndre Fasanvej Fra (Frederiksvej til Kommunegrænsen) Anslået i alt Lokaleveje Orla Lehmanns Vej Chr. Richardts Vej Jyllandsvej (offentlig del) C. F. Richs Vej (fra 5. juni Plads til Bernhard Bangs Allé) Niels Ebbesens vej fra Carl Plougsvej til H. C. Ørstedsvej Sankt Thomas Alle Ærøvej N.J Fjords Alle Vodroffsvej Rådmand Steins Allé fra 1 19 Anslået i alt Cykelstier Rolighedsvej (mellem Falkoner Alle til H.C. Ørsted Vej, begge sider) Dalgas Boulevard (mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej vestside) Dalgas Boulevard (mellem Bernhard bangs Allé og 5. juni Plads østside) Tesdorpfsvej (mellem Godthåbsvej og Dalgas Boulevard nordsiden) Roskildevej( udadgående fra Dalgas Boulevard til Skellet) Anslået i alt Busstoppesteder I alt (ca. 6 stk. ligt)x2 Anslåede udgifter til slidlag i alt 13,7 mio. kr. 4 mio. kr. 2 mio. kr. 0,7 mio. kr. 20,4 mio. kr. Der er løbende behov for vedligeholdelse af vejarealerne, hvorfor det foreslås, at der også fremover afsættes et ligt puljebeløb på 6,8 mio. kr. til løbende vedligeholdelse af slidlag. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 3
Projekt nr.: 51 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: 00.35.40 Pulje til genoprettelse af kirkegde* 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 4.000 3.000 2.500 2.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 5.000 6.000 3.000 2.500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -2.000 0 0 +2.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Efter 9 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegde skal menighedsrådet sørge for, at kirkegden vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere. Bestemmelsen finder også anvendelse på kommunale kirkegde. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Af strategien fremg, at man gerne vil udvikle Frederiksberg til en destination i hovedstaden blandt andet ved at drive og forny Frederiksbergs veje, forbindelser, pladser og parker, så de fremst smukke, grønne og velholdte. Vedligehold: For at skabe nogle æstetiske og smukke kirkegde, der er velplejede og effektive at drifte, er det nødvendigt at genoprette kirkegdene. Herudover er det nødvendigt for at sikre vedligeholdelse af aktivmassen. Baggrund og beskrivelse: I 2014 og fremadrettet søges der om puljemidler til genopretning af de frederiksbergske kirkegde i lighed med, at der i 2010-2013 har været afsat anlægsmidler hertil. Genopretningen er en forlængelse af den genopretningsplan Begravelsesvæsenet igangsatte i 2008 og 2009 via lån fra Frederiksberg Kommune, da vedligeholdelsesstandarden på primært arealerne udenom gravstederne, herunder gangarealerne, generelt er i meget dlig stand. Målet er at få en velvedligeholdt kirkegd kombineret med muligheden for en fremtidig mere effektiv drift af arealerne. I 2014 forventes det, at følgende projekter gennemføres fordelt på alle 3 kirkegde: Omlæggelse af stier med meget ujævn belægning, samt asfaltering af køreveje Genopretning af randbeplantninger Oprettelse af urneplads på Solbjerg Parkkirkegd Oprettelse af mindre urnegravsteder på Frederiksberg Ældre Kirkegd Udbedring af urnehylder i pergola på Søndermark Genopretningen sker i et tæt samarbejde mellem Vej og Parkafdelingen og FGV. By- og Miljøområdet vurderer, at genopretningsbehovet bliver mindre for, men at det fortsat vil være nødvendigt med investeringer for at opretholde aktivmassen på kirkegdene. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg 2
Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 3
Projekt nr.: 52 Sammenhæng med: nr. 53 Metro Cityringen projektstyring, stationsforpladser og byrum Fagudvalg: BMU Funktion: 00.28.23 Metro Cityringen: Frederiksberg station, cykel-rulle-rampe 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 13.000 13.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 650 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 13.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Anlægsforslaget har været behandlet i KB den 31. januar 2011. Anlægsudgiften blev bevilget. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Frederiksbergstrategiens mål om livskvalitet og destination i hovedstaden er begge omfattet. En let nedgang til metro vil gøre det mere brugervenligt at parkere sin cykel under terræn. Det vil medføre færre cykler i det åbne byrum, hvilket vil gøre byrummet kønnere og mere anvendeligt til andre formål til gavn for kommunens borgere og besøgende. Baggrund og beskrivelse: For at skabe en god udnyttelse af cykelparkeringsforholdene under terræn foreslås anlagt en cykelrulle-rampe for cyklister til cykelkælderen under Frederiksberg station og Frederiksberg Gymnasium. På rullerampen skal cyklisterne stå af og stå ved siden af deres cykel, og blive transporteret direkte ned til den nye cykelkælder hvor der også vil være adgang til den eksisterende cykelkælder under Frederiksberg Gymnasium. Rullerampen til cyklisterne kan anlægges langs gymnasiets facade på Solbjergvej. Metroselskabet har udarbejdet et forslag til denne løsning. I stationsbokse indrettes 50 cykelparkeringspladser. Derudover er adgang til 200 cykelparkeringspladser under Frederiksberg Gymnasium. Metroselskabet har udarbejdet et løsningsforslag. Anlægsudgifterne anslås til 13 mio. kr. der forfalder, n det anlæg, som tilkøbet er en del af, afleveres til Metroselskabet fra Entreprenøren. Det forventes at ske ultimo 2017/primo 2018. Metroselskabet oplyser i aftalen, at der vil være et tillæg af prisregulering fra 2009 til betalingstidspunktet. Prisregulering foretages i henhold til "Byggeomkostningsindeks for Boliger, BYG v4". 2
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BMU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Vedligeholdelsen af cykel-rullerampen forventes at koste 650.000 kr. p.a. Vedligeholdelsesudgifterne forfalder først efter metroens åbning i december 2018 (dvs. i 2019). Vedligeholdelsen kan overføres til Metroselskabet mod betaling af et engangsbeløb svarende til 32,5 mio. kr. (i 2009-priser). 3
Projekt nr.: 53 Sammenhæng med: nr. 52 Metro Cityringen: Frederiksberg Station, cykel-rulle-rampe Fagudvalg: BMU Funktion: 00.28.20 Metro Cityringen projektstyring, stationsforpladser og byrum 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 5.012 1.400 1.500 1.500 18.100 5.600 33.112 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 700 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen X b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden X d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 0 3.397 1.000 3.000 12.400 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -1.997 +500-1.500 +5.700 +5.600 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune har indgået aftale med regeringen og Københavns kommune om etablering af Cityringen, jf. lov om selskabsdannelse vedtaget i Folketinget den 6. juni 2007. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Af Frederiksbergstrategien fremg det blandt andet, at den kollektive trafik skal udvikles på Frederiksberg gennem regionalt samarbejde, der også skal omfatte mulighederne for mere Metro på Frederiksberg. Udvidede metroforbindelser vurderes at være en miljørigtig og hurtig transportform, og understøtter således både målet om klimaby, destination i hovedstaden samt øget livskvalitet i hverdagen. Baggrund og beskrivelse: Frederiksberg Kommune har indgået principaftale med regeringen og Københavns kommune om etablering af Cityringen som en underjordisk metro-ringbane gennem København og Frederiksberg og med tre underjordiske stationer i Frederiksberg Kommune: Aksel Møllers Have, Frederiksberg station og ved Frederiksberg Allé. Projekterings- og anlægslov samt lov om selskabsdannelse blev vedtaget i Folketinget den 6. juni 2007. Plangrundlaget er udarbejdet med kommuneplantillæg, VVM-redegørelse (Vurdering af virkning for miljøet) for Cityringen. Parallelt med dette blev der udarbejdet lokalplanforslag for de tre stationsforpladser. Ved Frederiksberg station skal der ske omlægning af Holger Tornøes Passage, tilgrænsende private og offentlige opholdsarealer samt ændret adgang til gymnasiets cykelkælder. Pladsdannelse og ændring af tilkørsel fra Howitzvej er undersøgt nærmere. Cityringsprojektet afholder udgifter til projektering og anlæg af selve metroen med stationer og forplads ovenpå stationsskakten. Ændringer og forbedringer til de skitserede stationsanlæg samt yderligere forpladsanlæg, tilpasninger og ændringer i byrum samt evt. tilkøb og yderligere erstatninger skal afholdes af kommunen. Hertil kommer udgifter til opgradering af vandforsyning og kloakforsyning ved nye stationer. Dette anlægsforslag vedrører netop disse ændringer/tilkøb: Der etableres ved alle tre stationer rulletrapper, således at det helt fra gadeniveau er muligt at komme med rulletrapper til metroen. Dette vil være et tilkøb til projektet på 15,0 mio. kr. (i 2004 p/l). Ved Aksel Møllers Plads tilstræbes, at stationen etableres - og anlægget reetableres - med størst mulig hensyntagen til parkens funktion og udseende, hvorfor kommunen har aftalt et tilkøb med Metroselskabet, således at stationen anlægges 50 cm dybere end de øvrige stationer for at give træer og buske mulighed for at etablere et ordentligt rodnet. Dette vil være et tilkøb til projektet på 2,9 mio. kr. (i 2004 p/l). I alt er ovenstående tilkøb opgjort til 21 mio. kr. i 2010 priser og er bevilget på Kommunalbestyrelsesmødet den 22. marts 2010. De 21 mio. kr. forventes afholdt i 2017/2018. Ydermere er det på Kommunalbestyrelsesmødet den 17. juni 2013 besluttet at bevilge yderligere 2,69 mio. kr. (i 2013 p/l) til tilkøb vedr. Frederiksberg Station og Frederiksberg Allé. Udgiften forventes afholdt i 2017/2018. I forhold til alle de bevilgede beløb til tilkøb gælder, at det er aftalt med metroselskabet, at der vil være et tillæg ved betalingstidspunktet svarende til at prisniveauet er reguleret frem til det faktiske 2
bygge (prisreguleringen foretages i henhold til Byggeomkostningsindeks for Boliger, i alt, BYG 4 ). Indtil videre indg beløbene i anlægsforslaget i det prisniveau de er bevilget. Udgiften til de nævnte tilkøb på hhv. 21 mio. kr. og 2,69 mio. kr. forventes at blive afholdt i 2017 og 2018, og projekteres og gennemføres af metroselskabet. I perioden frem til etableringen af forpladserne afholdes en række udviklingsaktiviteter, dels i form af en udgift på 550.000 kr. ligt til honorar til kommunens konsulent og dels som en række idé- og skitseforslag til udvikling af områderne omkring forpladserne, hvilket skønnes til 850.000 kr. i 2014, og 950.000 kr. i de efterfølgende. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BMU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering I forbindelse med ibrugtagningen af Cityringen, og eventuelt tidligere i takt med at stationspladserne bliver færdige, vil der være brug for afledt drift til vedligeholdelse og renholdelse af de offentlige arealer, som ændres i forbindelse med projektet. Det forudses, at de nye Metro-forpladser og de tilstødende arealer vil blive intensivt benyttet og derfor kræve mere renholdelse og vedligeholdelse end de nuværende vej- og parkarealer. Den afledte drift vil sandsynligvis være omkring 0,7 mio. kr. ligt og vil blive præciseret, n tidspunktet for pladsernes færdiggørelse er kendt. 3
Projekt nr.: 54 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: 02.22.01 Pulje til anlæg af P-pladser iht. regler om parkeringsfond* 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 500 3.300-250 -1.650 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 50 380 380 50 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 500 3.300-250 -1.650 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 0 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Anlægget er kategoriseret som nødvendigt forslag. Der henvises til P-fondsregulativet, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 18. juni 2001. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Forpligtelsen til at medfinansiere etablering af p-pladser i forbindelse med nybyggeri er med til at sikre en tilgængelig by for alle og dermed højne livskvalitet. Baggrund og beskrivelse: Kommunalbestyrelsen har med hjemmel i byggelovens 22 fastsat regler for adgang til at dispensere for anlæg af p-pladser på egen grund betinget af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond. Reglerne findes i kommunens P-fondsregulativ, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 18. juni 2001. P-fondsregulativet inddeler kommunen i 2 zoner, og der sondres i øvrigt mellem, om bebyggelsesprocenten er mere eller mindre end 110. Bidraget til P-fonden beregnes på grundlag af anlægsudgifterne og priserne reguleres på basis af byggeanlægsindekset. Omkostningsindekset reguleres efter 1. kvartal 2012, som offentliggøres den 9. maj af Danmarks Statistik. Anlægspriserne fremg af takstbladet, som er vedlagt regulativet. Efter regulativet skal Kommunalbestyrelsen sikre, at erstatning for parkeringspladserne anlægges senest 5 efter Kommunalbestyrelsen ved byggetilladelse eller ved tilladelse til ændret anvendelse har fritaget den pågældende ejendom for anlæg af parkeringspladserne på egen grund. Kan tidsfristen ikke overholdes, skal det indbetalte beløb tilbagebetales. Der er pt. 7 ejendomme, som har indbetalt til p-fonden, men hvor kommunen endnu ikke har etableret pladser svarende til indbetalingerne. Disse p-fondssager har forfald i 2016 og 2017. I de seneste har Frederiksberg kommune arbejdet for at skaffe flere parkeringspladser på vejene, blandt andet ved at lave knaster på hjørnerne, så man kan holde tættere på sidevejene, og ved at lave flere skrå- og vinkelparkeringer. Der er derfor få muligheder for at etablere flere nye p-pladser på terræn, og der vil derfor fremover blive etableret flere parkeringspladser i underjordiske anlæg eller p-huse. I nedenstående tabel fremg hvor mange p-pladser der i øjeblikket er indbetalt til, hvad der er indbetalt og hvorn de har forfald. Samtidig er angivet om pladserne forventes at blive etablere på terræn eller i anlæg. Der er i anlægsforslaget afsat 500 t.kr. i 2015 og 3.300 t.kr. i 2016 idet nogle af parkeringspladserne forventes etableret tidligere end forfaldsdatoen. Det i alt afsatte budget på 3.800 t.kr. forventes ikke at 2
kunne dække udgifterne til alle de i tabellen viste parkeringspladser, og der forventes derfor yderligere udgifter til p-pladser i 2017. De enkelte p-pladser varierer imidlertid væsentligt i pris, og det er derfor endnu ikke muligt at komme med et konkret bud på hvilke p-pladser der etableres i hhv. 2015 og 2016, og heller ikke hvad budgetbehovet vil være i 2017. Dette vil blive kvalificeret frem mod budget 2015. Indbetaler skal betale 50 pct. af den endelige udgift, og der betales derfor penge retur til indbetaler såfremt p-pladsen anlægges billigere end forudsat i takstberegningen. Der meddeles i henhold til styringsreglerne om puljer - automatisk anlægsbevilling. By- og Miljøudvalget skal godkende en konkret plan for bevillingens anvendelse. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 50 380 380 Afledte driftsudgifter, (BMU) 50 380 380 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering De afledte driftsudgifter udgør ca. 100.000 kr. for hver gang der anlægges parkeringspladser for 1 mio. kr. Beløbet dækker vedligeholdelse (fejning og snerydning) af p-pladser, opstribning m.v. og er baseret på erfaringstal. Den afledte drift for de planlagte parkeringspladser er bevilliget i anden sammenhæng og søges derfor ikke her. 3
Projekt nr.: 55 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: 00.28.20 Efterplantning af kandelaberklippede lindetræer på Frederiksberg Allé 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 250 550 800 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 50 50 50 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 250 550 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: For at opretholde allé-udseendet ved Frederiksberg Allé er det nødvendigt at efterplante med yderligere træer som erstatning for tidligere fældede træer. Investeringen i træerne foretages i 2013, og den efterfølgende udgift til plantning i 2016 vil i så fald være nødvendig pga. kontraktlig binding. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Destination i hovedstaden Frederiksberg Allé er én af Nordeuropas smukkeste og mest markante alléer og det er ikke kun i cykelsammenhæng, at alléen kaldes Nordens Champs-Élysées. Alléen markerer ankomsten til Frederiksberg hovedstadens grønne hjerte, og er samtidig en del af byens kulturhistorie og åndfulde byrum med en helt særlig frederiksbergsk identitet. Det er vigtigt at bevare dette særlige element i byen bl.a. ved at være på forkant med at sikre alléens fremtid. Baggrund og beskrivelse: Mange af de ca. 400 kandelaberklippede lindetræerne på Frederiksberg Allé er efterhånden i så dlig stand, at de bør udskiftes i løbet af en kortere række. Efter fældningerne i 2012 (12 stk.) mangler der i alt 25-30 træer på alléen. Det har vist sig vanskeligt, at udvikle/beskære nyplantede træer, så de opn den karakteristiske kandelaberform. Derfor indkøbes der i 2013 50 nye træer via kontrakt som formes ekstra i fire vækstsæsoner på planteskole, så de ved et senere plantningstidspunkt har samme æstetiske form som de eksisterende kandelaberklippede træer på alléen. Plantningen af træerne vil foretages i 2016. 2
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 50 50 Afledte driftsudgifter, (BMU) 50 50 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der afsættes 50.000 kr. ligt i 4 til vanding og supplerende beskæring af de skolede træer de følgende fire vækstsæsoner efter træerne er udplantet. 3
Projekt nr.: 56 Sammenhæng med: nr. 57 Byudvikling Nordens Plads byrum og stiforbindelser Fagudvalg: BMU Funktion: 22.28.22 Tracéføring af den Grønne Sti samt etablering af tunnelanlæg 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 6.500 3.000 9.500 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 650 300 30 170 170 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen x b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 6.500 3.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Projektforslaget vil medføre at Den Grønne Sti f et mere hensigtsmæssigt og trafiksikkert forløb end den har i dag. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Livskvalitet i hverdagen; Både regionalt og lokalt vil forslaget understøtte livskvaliteten i hverdagen, idet et stort antal borgere vil kunne benytte den Grønne Sti som en daglig transportrute med mulighed for motion og oplevelse i grønne omgivelser. Herudover understøtter projektforslaget retningslinjer i Kommuneplan 2010 der anviser, at borgernes adgang til grønne arealer skal styrkes og de rekreative områder kædes sammen af et net af grønne forbindelser. Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret og det nye Nordens Plads beriger området med mange nye byrum og aktiviteter. Etablering af en tunnelforbindelse vil kunne sikre en sammenbinding af delområderne på tværs af S-banen i Søndermarkskvarteret, såvel fysisk som socialt og kulturelt. Klimabyen: Herudover indtænkes LAR-løsninger i projektet, bl.a. for at afhjælpe massive afvandingsproblemer vest for S-banen i forbindelse med skybrud. Baggrund og beskrivelse: Projektforslaget vil medføre, at Den Grønne Sti f et mere hensigtsmæssigt og trafiksikkert forløb end den har i dag. Regionalt vil stiprojektet forbedre forholdene for cykel- og gangtrafik på tværs af Storkøbenhavn, ligesom tunnelanlæg og sti vil have afgørende betydning for sammenbinding af byudviklingsområdet i Søndermarkskvarteret. Det nye Nordens Plads vil i særdeleshed kunne få glæde af den trafiksikre og mere direkte stiforbindelse til det øvrige Frederiksberg. Lokalplan 165, der vedrører arealer mellem Borgmester Fischers Vej og jernbanedæmningen, har bl.a. til formål at sikre mulighed for fortsættelse af Den Grønne Sti over området til en stiunderføring ved S- banen. Den Grønne Sti s forløb syd for Roskildevej er i dag problematisk, da stien g parallelt med Roskildevej og videre på det trafikerede vejareal Sofus Francks Vænge. Den foreslåede omlægning af stien vil skabe et trygt og trafiksikkert stiforløb med minimal interaktion med biltrafikken. I projektet er der indtænkt beplantning og belysning af samme standard og udtryk som på den øvrige del af Den Grønne Sti. I forbindelse med etablering af stien foreslås LAR- løsninger indtænkt flere steder. Budgetteringen af dette anlægsforslag forventes suppleret med midler fra Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret, der bl.a. vil kunne finansiere projektering og udførelse af åbne pladsdannelser ved tunnelanlægget. Et af formålene med Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret er at binde delområderne på hver side af S-banen bedre sammen, både socialt, kulturelt og fysisk. En underføring under S-banen vil give bedre sammenhæng og kortere afstand, både fysisk og mentalt til aktiviteter på tværs af banedæmningen. I områdefornyelsens budget er der til adgangs- og opholdsarealer afsat 6 mio. kr., hvoraf 2 mio. kr. er statslig refusion. 2
Anlægsforslagets budget for 2016 vedrører projektering og udførelse af tunnelanlæg. Budget for 2017 vedrører etablering af grønt stiførløb mellem Roskildevej / Borgmester Fischers Vej og Sofus Francks Vænge. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 30 170 Afledte driftsudgifter, (BMU) 30 170 Øget CO 2 -udledning, Kg 500 500 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter dækker lige udgifter til ren- og vedligeholdelse af tunnelanlæg og stiforløb samt til elforbrug og reparation af belysningsanlæg. CO2- udledning: CO 2 udledningen for anlægsprojektet beregnes for det forventede direkte forbrug af el til belysning. Det forventes af anlægget forbruger ca. 1440 kwh pr. hvilket svarer til 0.6 T CO 2.. N der installeres natsænkning vil elforbruget kunne sænkes med ca. 20%, hvilket giver en udledning på 0,48 T CO 2 på sbasis. 3
Projekt nr.: 57 Sammenhæng med: nr. 56 Tracéføring af den Grønne sti samt etablering af tunnelanlæg Fagudvalg: BMU Funktion: 02.28.22 Byudvikling Nordens Plads byrum og stiforbindelser 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 4.000 3.300 7.300 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 400 330 245 245 245 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 4.000 3.300 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Kommunalbestyrelsen har vedtaget at offentliggøre Forslag til helhedsplan og lokalplan 175 for Nordens Plads, som beskriver forbedringer af byrum og stiforbindelser i området. Desuden har Kommunalbestyrelsen vedtaget, at det offentliggøres, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale for et byrum over Roskildevej. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Livskvalitet i hverdagen Projekterne indg som en del af projektet for byudvikling ved Nordens Plads. Byudviklingen skal sikre en revitalisering af Nordens Plads, der løfter det nedslidte område, højner den arkitektoniske kvalitet, sikrer gode forbindelser, nye byrum og rekreative arealer af høj kvalitet, til gavn for kvarterets beboere og brugere. Baggrund og beskrivelse: Anlægsforslagene indg som en del af projektet for byudvikling ved Nordens Plads og omfatter to projekter: 1. Etablering af byrum over Roskildevej, som binder området sammen og giver sikker krydsning 2. Etablering af Byrum på Helge Rodes Alle og stiforbindelser til Valby Langgade Station og Ålholm Station. Anlæggene til forbedring af byrum og stiforbindelser understøtter ligeledes Frederiksberg Kommunes sociale og kulturelle indsatser i området som Områdefornyelsen Søndermarkskvarteret, integrationsindsatsen og den boligsociale indsats. Et af formålene med Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret er at binde delområderne på hver side af S-banen bedre sammen socialt, kulturelt og fysisk. En underføring under s-banen vil give bedre sammenhæng og kortere afstand, både fysisk og mentalt, til for eksempel kvarterhuset Søndermarken, ungdomsskolen, aktivitetsgrunden A-grunden, Langgade station og det kommende center på Nordens Plads med faciliteter som bibliotek og medborgercenter. 1. Etablering af Byrum over Roskildevej Udbygningsaftalen forpligter ejeren til at finansiere infrastrukturanlæg, som nødvendiggøres af projektet, herunder etablering af trafikregulering på Roskildevej til lokalplanområdet og reetablering af vejforløb og busafvikling på Roskildevej. Såfremt det er muligt indenfor den aftalte ramme, skal der endvidere etableres et tværgående byrum fra lokalplanområdet over Roskildevej. I helhedsplan og lokalplan 175 for Nordens Plads fastlægges, at pladsen vest for centeret skal gribe over Roskildevej og skabe et sammenhængende byrum, der forbinder Nordens Plads med kvarteret nord for Roskildevej. 2. Etablering af Byrum på Helge Rodes Alle og stiforbindelser til Valby Langgade Station og Ålholm Station I helhedsplan og lokalplan 175 for Nordens Plads fastlægges, at Nordens Plads skal forbindes til den omliggende by med stier. Det skal ske ved at styrke infrastrukturen med attraktive, direkte og trafiksikre forbindelser. De fysiske forbindelser og de ubebyggede arealer i øvrigt skal etableres med fokus på tryghed, æstetik og belysning: 2.1. Helge Rodes Allé med Den Grønne Sti skal udformes som et åbent og trygt byrum. 2
Således skal Den Grønne Sti knyttes til Nordens Plads via Helge Rodes Allé. 2.2. Stiforbindelserne til Langgade og Ålholm stationer skal opgraderes og tydeliggøres. I den forbindelse har Frederiksberg Kommune igangsat en dialog med DSB med henblik på at etablere adgang til den nordlige ende af Langgade station. På strækningen mellem Ålholm station og Nordens Plads skal stiforbindelsen tydeliggøres ved at den udformes som et visuelt sammenhængende forløb. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 245 245 Afledte driftsudgifter, (BMU) 245 245 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 3
Udgifterne til drift af byrummet, primært beplantning, er et skøn baseret på erfaringer med drift af byrum i Frederiksberg kommune, og skal konkretiseres yderligere ved anlæggets gennemførelse. CO2- udledning: Ved anlægssager omkring byudvikling kan CO2-udledningen ikke beregnes før projektet n til den konkrete fase, hvor det specificeres for eksempel hvordan pladsen skal renoveres og hvilken belysning der skal opsættes i området. CO2-udledningen fra et eventuelt energiforbrug udregnes for de konkrete enkeltprojekter, og forelægges udvalget i forbindelse med frigivelse af midler til enkeltprojekterne. 4
Projekt nr.: 58 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: 02.22.01 By- og Pendlercykelsystem 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 1.500 2.000 1.500 1.500 1.500 5.000 13.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 50 50 50 50 50 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen x b) Nødvendige forslag X Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 1.500 2.000 1.500 1.500 1.500 5.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 0 0 0 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Den 28. januar 2013 traf kommunalbestyrelsen beslutning om, at bevilge midler til at finansiere etablering af By- og Pendlercyklen i Frederiksberg Kommune i perioden 2013-2020. Frederiksberg kommune har indgået kontrakt med cykel.dk og forpligtet sig til en kontraktperiode på 8 og dermed også betaling for hele perioden. Vedligehold: Drift og vedligeholdelse af cyklerne og tilhørende system er en del af kontrakten. Frederiksberg kommune skal renholde arealerne, hvor cyklerne st parkeret. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet er en del af målsætningerne i cykelpolitikken, som udover at fremme livskvalitet i hverdagen også bidrager til visionen om klimaby for fremtiden. Baggrund og beskrivelse: Visionen for by- og pendlercykelsystemet er at give borgerne, brugerne af kollektiv trafik og besøgende muligheden for at rejse fra dør til dør med det kollektive trafiksystem og ikke blot mellem stationerne. De overordnede målsætninger for systemet er at skabe et velfungerende og fleksibelt by- og pendlercykelsystem, som er nemt og enkelt at benytte for brugerne. Det nye by- og pendlercykelsystem vil give stor fleksibilitet og forkorte rejsetiden. Det vil blive muligt at tage en cykel ved trafikknudepunkter og komme rundt i byen, uden at være afhængig af at medbringe egen cykel. I kombination med kollektiv trafik vil by- og pendlercyklen være et fleksibelt og grønt alternativ til individuel bilkørsel og taxature. Med grøn vækst som et fokusområde i kommunen, er det et væsentligt bidrag til Frederiksberg kommunes position som klimaby. Den tilbudte løsning er både nyskabende inden for bycykelsystemer og forholdsvis lav i driftsomkostninger. Cyklens design og tekniske løsning med en tablet pc (minicomputer) på cyklen gør den unik. Den nye By- og pendlercykel placeret ved samtlige S-tog og metrostationer. Desuden placeres den på enkelte trafikale knudepunkter. I alt 20 udvalgte steder på Frederiksberg. 2
Placering af dockingstationer på Frederiksberg. Økonomi: Frederiksberg kommunes økonomiske bidrag til systemet vil udgøre 13 mio. kr. for en 8 s kontraktperiode. Heraf er der afsat 1,5 mio. kr. til ændring af belægning, omplacering af andet byudstyr og projektledelse svarende til 1 sværk, fordelt med 1,0 mio. i 2013 og 0,5 mio. i 2014. Baseret på en fordelingsnøgle mellem partnerne, i forhold til andelen af cykelparkeringsstationer, udgør Frederiksberg kommunes betaling til cykel.dk for etablering af by- og pendlercykelsystemet 7,1% svarende til i alt 11,5 mio. kr. Med en fladedækning på i alt 3.500 cykler og et forventet antal ture på 3.719.016, bliver Frederiksbergs tilskud per tur 0,38 kr. Udgiften på 13 mio. kr. er bevilget hhv. ved en projekteringsbevilling på 0,5 mio. kr. i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013 og ved beslutning på kommunalbestyrelsesmødet den 28. januar 2013, hvor restbeløbet på 12,5 mio. kr. blev bevilget. 3
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 50 50 50 50 Afledte driftsudgifter, (BMU) 50 50 50 50 Øget CO 2 -udledning, Kg -90-90 -90-90 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Frederiksberg kommune skal renholde arealerne hvor cyklerne st parkeret. Arealerne renholdes allerede af kommunen, men med opstilling af ca. 450 cykelparkeringsstationer, bliver renholdelsen af arealerne besværliggjort, hvilket giver en øget afledt driftsudgift på 50.000 kr. om et. 4
Projekt nr.: 59a Sammenhæng med: nr. 59b Pulje til legepladser* (prioriteringspulje) Fagudvalg: BMU Funktion: 00.28.20 Pulje til legepladser* (Anlægsplan) 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 600 600 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 20 40 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg X Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 600 600 600 600 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -600-600 0 +600 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Forslaget er kategoriseret som idékatalog. Puljen anvendes dels til at renovere de eksisterende legepladser, og restpuljen i det enkelte anvendes til fornyelse af eksisterende legepladser og nye legepladser. Sammenhæng med Frederiksbergstrategien/politikken Destination hovedstaden: En opdatering og renovering af kommunens legepladser vil forøge den rekreative værdi af pladserne på tværs af byen. Livskvalitet i hverdagen: Renovering af legepladserne vil sikre let tilgængelighed og forbedre legemulighederne til gavn for brugerne. Baggrund og beskrivelse: I kommunens strategi for udvikling af lege- og motionsarealer lægger de overordnede principper og mål for udvikling af legepladser og motionsarealer op til, at både børn og voksne skal have let adgang til bevægelsesaktiviteter, og at tilbuddene skal være jævnt fordelt over hele kommunen. Samtidig fremg, at legepladser skal indrettes med varierede muligheder for leg og motion, og der skal være bænke/siddemulighed til forældre på alle legepladser. Legearealerne skal udformes, så brugerne føler sig trygge under opholdet. Udformning og indretning af lege- og motionsarealer skal være af æstetisk høj kvalitet, og motionsredskaber skal være let tilgængelige og gerne placeret punktvis langs løberuter. Hertil kommer, at sikkerheden omkring lege- og motionsredskaber skal være i top. Kommunens 20 offentlige legepladser bliver intensivt benyttet af lokalområdernes beboere, ligesom de fleste legepladser dagligt besøges af institutioner og dagplejemødre. Nedslidningen af legepladserne er derfor stor og der er et stort behov for sikkerhedsrenovering og fornyelse. I lokalområder, hvor der er behov for supplerende legepladser, vil der så vidt muligt blive etableret nye legepladser. Subsidiært vil der ske en udbygning af eksisterende legepladser, ved at der opsættes inspirerende kvalitetslegeredskaber, så tilbuddene til forskellige alderstrin fordeles over hele kommunen. Hertil kommer, at legepladser og grønne områder flere steder vil blive forsynet med motionsredskaber. Etablering af udfordrende og spændende legepladser til de større børn er væsentligt dyrere end indretning af legepladser til mindre børn. Anlægsprojektet indg såvel i Direktionens anlægsplan som prioriteringspuljen med følgende beløb: 2014 2015 2016 2017 Direktionens Anlægsplan 600 600 Prioriteringspuljen 600 600 I alt 600 600 600 600 2
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) 20 40 Afledte driftsudgifter, (BMU) 20 40 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Ren- og vedligeholdelse, herunder udbedring af defekte legeredskaber, samt sikkerhedscheck af legepladserne. 3
Projekt nr.: 60a Sammenhæng med: nr. 60b Pulje til støjbekæmpelse (offentlig/privat samarbejde)* (Prioriteringspulje) Fagudvalg: BMU Funktion: 00.52.89 Pulje til støjbekæmpelse (offentlig/privat samarbejde)* (anlægsplan) 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 1.000 1.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen x b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 2.100 1.000 1.000 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -2.100-1.000 +1.000
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Kommunalbestyrelsen har (senest med Støjhandlingsplan 2008-2013) besluttet, at der skal gøres en særlig indsats for at reducere støjen ved de mest støjbelastede boligejendomme. Videreførelsen af støjpartnerskabsordningen indg desuden i Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018, som er førstegangsbehandlet i By- og Miljøudvalget 3. juni 2013. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Anlægget understøtter Frederiksbergstrategiens tema Livskvalitet i hverdagen, heraf fremg det blandt andet, at der skal fastholdes og udvikles boligkvaliteten for alle, skabes attraktive kvarterer, hvor mange forskellige byfunktioner såsom boliger, erhverv og offentlig service understøtter bylivet, og byudvikles og byomdannes på et bæredygtigt grundlag i dialog med private og offentlige aktører. Anlægget understøtter desuden temaet klimabyen da støjpartnerskaber primær vedrører udskiftning af ældre vinduer til støj- (og energi) ruder. Baggrund og beskrivelse: Ifølge den seneste støjkortlægning (2012) er ca. 5.200 boliger belastet af støjniveau over 68 db (beregnet ved facaden), svarende til ca. 9,6 % af byens boliger. En bolig, der er belastet med et vejstøjniveau over 68 db, anses normalt for stærkt støjbelastet. Primo 2013 er 9 ejendomme med 197 lejligheder blevet støjdæmpet. Derudover er der igangværende støjpartnerskaber med 2 ejendomme, og planlagte partnerskaber med 4 ejendomme. Ordningen omfatter typisk støjreducerende foranstaltninger på selve ejendommen (primært støjruder). Der indkaldes ligt projekter til støjbekæmpelsen, og på baggrund af ansøgningerne indgås aftale om støjpartnerskab med den enkelte ejendom. Gennemførsel af et projekt forløber typisk over 1-2. En lig pulje på 1. mio. kr. vurderes - med en typisk tilskudsprocent på 50 % af den samlede projektpris - at kunne støjbeskytte ca. 40 boliger/lejligheder om et. Det vurderes, at der med henvisning til antallet af støjbelastede ejendomme i kommunen og med en pulje på 1 mio. kr. ligt vil være behov for at puljen fortsætter i et betydeligt antal. Anlægsprojektet indg såvel i Direktionens oplæg til anlægsplan som prioriteringspuljen med følgende beløb: 2014 2015 2016 2017 Direktionens Anlægsplan 1.000 1.000 Prioriteringspuljen 1.100 1.000 I alt 1.100 1.000 1.000 1.000
Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l 2014 2015 2016 2017 Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen, og er derfor ikke relevant for dette projekt.
Projekt nr.: 61a Sammenhæng med: nr. 61b Trafikhandlingsplan: Udbygning af cykelstier* (Prioriteringspulje) Fagudvalg: BMU Funktion: 02.28.22 Trafikhandlingsplan: Udbygning af cykelstier* (Anlægsplan) 2014 p/l Afholdt før 2014 2015 2016 2017 Samlet overslag Anlægsudgifter 11.000 11.000 Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 100 230 260 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen x b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 9.000 5.500 5.500 5.500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter -5.500-5.500 +5.500 +11.000 1
Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Kommunalbestyrelsen har med Trafik- og Mobilitetsplanen, cykelhandlingsplanen, Frederiksberg Strategien og Kommuneplan 2013 vedtaget at udbygge cykelstinettet på Frederiksberg. Visionen (jf. budgetaftale 2013) er, at alle Frederiksbergs trafikveje har cykelsti eller cykelbane inden udgangen af 2020. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Klimabyen: Udbygning af cykelstinettet fremmer et bæredygtigt trafiksystem. Samtidig er nye cykelstier og cykelsuperstier med til at bidrage til fastholdelse af Frederiksberg som Danmarks mest cyklende kommune. Baggrund og beskrivelse: En implementering af Trafik- og Mobilitetsplanen, Cykelhandlingsplanen og visionen i Budgetaftale 2013 forudsætter en fortsat udbygning af cykelstinettet. I Cykelhandlingsplanen er det et resultatmål, at 80% af alle ture under 5 km skal foretages på cykel eller til fods. Etablering af strækninger i cykelsuperstinettet vil ske i en sammenhængende prioritering med kommunens øvrige cykelstiprojekter, således at kommunens mål om at anlægge cykelstier langs alle trafikveje fortsat prioriteres højest. Nedenfor er vist hvordan udgifterne til de forskellige projekter fordeler sig på budgetene: Tidsplanen er baseret på cykelsti løsninger, og overslagspriserne er baseret på Frederiksbergske erfaringspriser fra 2004 2012 på anlæg af cykelstier. Nedenfor er de anlæg der forventes udført i budgetperioden 2014-2017 beskrevet: Ad 1) Indre Ringrute (Alhambravej og Kingosgade). Overordnede trafikveje. Tilskadekomne pr. 100 m.: 0 2