Analyse 1, Prøve 2 Besvarelse

Relaterede dokumenter
MM502+4 forelæsningsslides

Afgør for hver af følgende rækker om den er divergent, betinget konvergent eller absolut konvergent. 2 n. n=1 2n (n + 1)2 1 = 2(n + n+1

Besvarelse, Eksamen Analyse 1, 2013

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Oversigt [S] 8.7, 8.8, 8.9

Oversigt [S] 4.5, 5.10

Her skal du lære om 1. Talfølge og talrække 2. Afsnitssum 3. Konvergens 4. Konvergente rækker har små led 5. Regneregler

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel

Arctan x = x x3 3 + x5 (En syvende berømt række er binomialrækken, [S] 8.8.) Eksempel

Analyse 1, Prøve 4 Besvarelse

ANALYSE 1. Uge 7, 4. juni juni, 2007

Differentiation af sammensatte funktioner

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel

13 -Integralregning. Hayati Balo, AAMS,Århus. 1. Det ubestemte integrale som betegnes med f (x)dx. 2. Det bestemte integrale som betegnes med b

Mujtaba og Farid Integralregning

Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium

Nøgleord og begreber Analysens hovedsætning Stamfunktioner Itereret integral Test itereret integral Fubinis sætning Test Fubini Eksempler Test produkt

Indhold. Litteratur 11

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019

MATEMATIK 3 EN,MP 17. september 2014 Oversigt nr. 1

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. Hele rummet uden z aksen

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

Eksamen Analyse 1, Juni 2015, Besvarelse 1. Opgave 1. ( ln x) q x p dx =

Besvarelser til de to blokke opgaver på Ugeseddel 7

Differentialligninger. Ib Michelsen

(c) Opskriv den reelle Fourierrække for funktionen y(t) fra (b), og afgør dernæst om y(t) er en lige eller ulige funktion eller ingen af delene.

ANALYSE 1, 2014, Uge 5

Oversigt Matematik Alfa 1, Januar 2003

Mat H 2 Øvelsesopgaver

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Januar 2019

Fordybelsesprojekt Matematik 2, forår 2005 Potensrækker

z j 2. Cauchy s formel er værd at tænke lidt nærmere over. Se på specialtilfældet 1 dz = 2πi z

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

Fundamentale begreber fra Analysen. Introduktion. De reelle tal. Carsten Lunde Petersen

Eksamen i Matematik F2 d. 19. juni Opgave 2. Svar. Korte svar (ikke fuldstændige)

Ang. skriftlig matematik B på hf

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2018

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

10. Differentialregning

UGESEDDEL 9 LØSNINGER. Sydsæter Theorem 1. Sætning om implicitte funktioner for ligningen f(x, y) = 0.

Reeksamen i Calculus

Aarhus Universitet 5. februar Meddelelse 2

af koblede differentialligninger (se Apostol Bind II, s 229ff) 3. En n te ordens differentialligning

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 1

Prøveeksamen MR1 januar 2008

Prøveeksamen i Calculus

Kalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger

MM501 forelæsningsslides

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013

Meddelelse 2. Forelæsningerne i uge 6 ( ) Gennemgangen af BPT fortsættes. Vi afslutter Kapitel 4 og når sikkert et godt stykke ind i Kapitel 5.

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03

Contents. Introduktion 2

Kapitel 2. Differentialregning A

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

1 Differentialkvotient

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at

ANALYSE 1, 2014, Uge 3

Reeksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 17.

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 2014

PeterSørensen.dk : Differentiation

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2017

Eulers equidimensionale differentialligning

Nøgleord og begreber Analysens hovedsætning Stamfunktioner Itereret integral Test itereret integral Fubinis sætning Test Fubini Eksempler Test produkt

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

Stamfunktionsproblemet

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

Besvarelser til Lineær Algebra og Calculus Globale Forretningssystemer Eksamen - 6. Juni 2016

Reeksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

Differentialregning. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4

ANALYSE 1, 2015, Uge 2

MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Differentialligninger

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

MATEMATIK 3 EN,MP 30. august 2013 Oversigt nr. 1

Oversigt Matematik Alfa 1, August 2002

ANALYSE 1, 2013, Uge 2

Oversigt [S] 2.7, 2.9, 11.4

INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI. TIDLIGERE EKSAMENSOPGAVER MM501 Calculus I, MM502 Calculus II Januar 2006 juni 2010

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2019 ( ) ( )

Løsningsforslag Mat B August 2012

Stamfunktionsproblemet

Fordybelsesprojekt Analyse 2, forår 2012 Potensrækker

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

MM501 forelæsningsslides

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen november Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen

Vejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009

Oversigt [S] 5.2, 5.4, 12.1

Eksempler på problemløsning med differentialregning

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

Gamle eksamensopgaver (MASO)

Mini-formelsamling. Matematik 1

Transkript:

Københavns Universitet Prøve ved Det naturvidenskabelige Fakultet maj Analyse, Prøve Besvarelse Opgave (3%) (a) (%) Bestem mængden af x R for hvilke rækken ( + (x) n ) er konvergent og angiv sumfunktionen på denne mængde. Er rækken en potensrække? (b) (%) Bestem mængden af x R for hvilke rækken (ln(x)) n er konvergent og angiv sumfuntionen på denne mængde. Er rækken en potensrække? (c) (%) Bestem mængden af x R for hvilke rækken er konvergent. Hvis f betegner sumfunktionen beregn da f (), f (5) () og f (8) (). Er det en potensrække? x n Besvarelse: (a) Hvis x eller x vil leddene i rækken ikke gå mod nul og divergenstesten fortæller os at rækken er divergent. Hvis x < er den geometriske række xn absolut konvergent med sumfunktion ( x). Hvis x > er den geometriske række (x) n absolut konvergent med sumfunktion ( (x) ). Derfor er den givne række konvergent præcis når < x < med sumfunktion x + x x. Da konvergensmængden består af to disjunkte intervaller ], [ og ], [ kan det ikke være en potensrække i x.

(b) Rækken er en geometrisk række og er konvergent præcis når ln(x) <, dvs. for x ]e, e[, hvor sumfunktionen er ( ln(x)). Det n. led i rækken er (ln(x)) n. For n er et sådant led ikke på formen a k (x a) k, idet leddet ikke er konstant og (ln(x)) n a k (x a) k når x for alle værdier af k N og (også komplekse) a k og a. Rækken er således ikke en potensrække i variablen x. Den er en potensrække i variablen y = ln(x). (c) Hvis x går leddene ikke mod, så divergenstesten giver, at rækken ikke er konvergent i dette tilfælde. Vi benytter forholdstesten til at Rettet 4-5- undersøge x < (hvis x = er rækken klart konvergent). x n+ x n n+ n = x = x n < når n da x <. Konvergensmængden er derfor x <. Rækken er en potensrække, da den er på formen k= a k(x a) k med a = og a k =, hvis k er en potens k = n for et n =,,,... og ellers. Da en potensrække er Taylorrække for sin sumfunktion får vi, at der for sumfunktionen f gælder, at f (k) () = a k k!. Dvs. f () = svarende til k = =, f (5) () = da 5 ikke er en -potens og f (8) () = 8! svarende til k = 8 = 3. Opgave (4%) For hver af nedenstående potensrækker skal man angive konvergensintervallet (husk at undersøge endepunkter) og sumfunktionen. (a) (%) (b) (%) (c) (%) (d) (%) (n)! x n ( ) n (x + π 3 )n+ (n)! n + n (n )!

Besvarelse: (a) Rækken er konvergent for x =, men ikke for nogle andre x idet ((n + ))! + = (n + )(n + ) x (n)! xn (b) når n for x. Konvergensintervallet er altså punktet x = og sumfunktionen er funktionen defineret i med værdien! =. ( ) n (x + π 3 )n+ (n)! = (x+ π 3 ) ( ) n (x + π 3 )n = (x+ π (n)! 3 ) cos(x+π 3 ) idet vi genkender Taylorrækken for cosinus som er konvergent på hele den reelle akse, så konvergensintervallet i dette tilfælde er hele R. (c) Hvis x får vi ved ledvis integration af potensrækken n + = = x x x x x x t n+ dt = x t t n dt = x + x ln( x) dt = t x t t dt Vi ved at udregningen ovenfor er korrekt for alle x <, idet rækken tn har konvergensradius og ledvis integration er tilladt på det indre af konvergensintervallet. For x = bliver rækken alternerende og leddene er aftagende og går imod nul. Rækker er derfor konvergent ved alternerende række testen. For x = er rækken divergent, hvilket ses ved sammenligning med den harmoniske række, idet n+ n = n n + når n. Konvergensintervallet er altså [, [ og sumfunktionen på dette interval er f(x) = x (x + ln( x)) for x (for x = ses dette ved Abels Sætning idet det givne f er kontinuert i x = ) og f() = / (ses ved indsættelse af x = i rækken). (d) Ved ledvis differentiation af potensrækken får vi ( ) n = x d (n )! dx (n )! = x d x dx (n )! () = x d dx (xex ) = x e x + xe x. () 3

Udregningen ovenfor er korrekt på hele R idet rækken (n )! har konvergensradius uendelig med sumfunktion e x. Konvergensintervallet for den givne række er altså R og sumfunktionen er (x + x)e x. Betragt potensrækken Opgave 3 (3%) og lad f betegne sumfunktionen på konvergensintervallet. (a) (%) Bestem konvergensintervallet. (b) (%) Vis, at f på det åbne konvergensinterval opfylder differentialligningen x 3 f (x) + 3x f (x) + xf (x) + f(x) = x. (c) (%) Vis, at f er den eneste sumfunktion for en potensrække a n som løser differentialligningen i (b). Besvarelse: (a) Rækken er klart konvergent for x =. Hvis x benytter vi forholdstesten til at bestemme konvergensradius x n+ (n+) 3 + x n n 3 + = x x (n + ) 3 + når n. Vi konkluderer, at konvergensradius er. Vi skal undersøge endepunkterne x = ±. Her får vi = som er konvergent da og vi ved at n 3 + n 3 n 3 er konvergent. Altså er rækken absolut konvergent i endepunkterne og konvergensintervallet er [, ]. 4

(b) Ved ledvis differentiation af potensrækken på det åbne konvergensinterval finder vi, at x 3 f (x) + 3x f (x) + xf (x) + f(x) = (n(n )(n ) + 3n(n ) + n + ) = (n(n )(n ) + 3n(n ) + n + ) = (n(n )(n + ) + n + ) = (n(n ) + )(n + ) = (n 3 + ) = = x (c) Hvis a n har sumfunktion g, finder vi på det indre af konvergensintervallet ved ledvis differentiation og samme udregning som ovenfor, at x 3 g (x) + 3x g (x) + xg (x) + g(x) = ()a n. Hvis g løser differentialligningen finder vi altså, at på det indre af konvergensintervallet for rækken a n er ()a n = x. Da en potensrække er Taylorrække for sin sumfunktion ser vi, at rækken til venstre er Taylorrækken (i ) for, dvs. rækken x xn. Vi konkluderer, at a n = (), hvilket var, hvad vi skulle vise. 5