Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 26. oktober 2007 25.000 flere i job: Fokus på sygefravær og rehabilitering Sammenfatning Sygefraværet er stigende og tilgangen til førtidspension er langt højere end de mål, der blev sat ved førtidspensionsreformen i 2003. Det kræver en ekstraordinær indsats at reducere omfanget baseret på følgende hovedinitiativer: Forbedring af arbejdsmiljøindsatsen, så den i højere grad fokuserer på sygefravær. Det skal bl.a. være muligt for Arbejdstilsynet at give påbud om egenbetalt rådgivning til virksomheder med stort sygefravær. Etablering af en National rehabiliteringsindsats bestående af en: o En fælles forpligtende national rehabiliteringsaftale mellem regering og arbejdsmarkedets parter. o Rehabiliteringsaftalen skal bygge på fastsatte mål for reduktion af sygefravær og førtidig udstødning. o Der skal oprettes rehabiliteringsteams i kommunerne, der skal sikre en målrettet, koordineret og tidlig indsats. o Virksomhederne skal have tilbud om indgåelse af en rehabiliteringskontrakt mellem virksomhed og kommune. o Virksomheder der indgår en kontrakt får reduceret den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med 5 dage. Virksomheder, der ikke indgår en kontrakt skal betale 5 dage mere end i dag svarende til 20 dage. Øvrige regler, der tager hensyn til udsatte ansatte fx den nuværende 28 regel og reglen om, at fleksjobbere har ret til sygedagpenge fra første sygedag fastholdes, så forslaget ikke får negativ betydning for virksomhedernes vilje til at ansætte personer med forøget risiko for sygefravær. Såfremt indsatsen ikke resulterer i et fald indenfor en overskuelig årrække, kan det være nødvendigt at pålægge arbejdsgiverne et medfinansieringsansvar for udgifterne til sygedagpenge og førtidspension. Fakta er: Langvarigt sygefravær og førtidig udstødning fra arbejdsmarkedet udgør ofte store problemer for den enkeltes livskvalitet og familiære forhold. De samlede offentlige udgifter udgør alene til sygefravær ca. 14 mia. kr. Op imod en tredjedel af sygefraværet kan tilskrives dårligt arbejdsmiljø (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø). Det samlede sygefravær udgør ca. 140.000 fuldtidsstillinger pr. år. (Beskæftigelsesministeriet, 2007) En forbedring af arbejdsmiljøet kan derfor øge arbejdsstyrken med op mod 47.000 fuldtidsstillinger pr. år. Ligeledes ses det af det danske KIA-projekt, at en målrettet, koordineret og tidlig indsats mod sygefravær kan reducere længden på sygefraværsperioden med 34 pct. Socialdemokraterne vurderer, at det er muligt at nedbringe sygefraværet og den førtidige udstødning med sammenlagt minimum 25.000 fuldtidspersoner indenfor en overskuelig årrække. 1
Sygefraværet er alt for højt og antallet af sygedagpengemodtagere er stigende Det samlede sygefravær er tårnhøjt Af AErådets rapport Økonomiske Tendenser 2007 fremgår, at ifølge Beskæftigelsesministeriet og Videnscenter for Arbejdsmiljø er det samlede sygefravær på 4-5 procent af den samlede mulige arbejdstid, svarende til ca. 140.000 fuldtidsstillinger om året. Undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at: Mere end en tredjedel af fraværsdagene skyldes dårligt arbejdsmiljø, jf. rapporten "Arbejdsmiljø og fravær" fra 2002. Hvis sygefraværet kunne reduceres med en tredjedel, så ville det øge den årlige beskæftigelsesindsats svarende til ca. 47.000 helårspersoner. Stigning i antallet af sygedagpengemodtagere Antallet af sygedagepengemodtagere er steget med ca. 8.000 fuldtidspersoner svarende til en stigning på ca. 10 pct. ift. niveauet i 2004. Samlet set er der nu mere end 92.000 danskere, der er på sygedagpenge, og dermed har vi flere sygemeldte danskere, end vi har ledige danskere. Dertil skal lægges nye beregninger fra AErådet, der viser, at antallet af sygedagpengemodtagere alene fra 2006 til 2007 er steget med 16 procent. Følgende tabel viser udviklingen på sygedagpengeområdet fra 2006 til 2007: Sandsynligheden for at vende tilbage til ordinær beskæftigelse falder med længden af sygefraværsperiode Det er især foruroligende, at antallet af personer med mere end et års sygemelding er steget med 36,1 procent fra 2006 til 2007, for som det ses af følgende figur, falder sandsynligheden for, at en sygemeldt vender tilbage til beskæftigelse drastisk med længden på sygefraværet. Figuren til højre viser, at sandsynligheden for at vende tilbage til beskæftigelse falder med 50 pct. efter ca. 5-7 ugers sygdom og med yderligere 50 pct. efter ca. 3 mdr. s sygdom. Efter et års sygdom er sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet stort set lig nul. Figur 1: Afgangssandsynlighed fra sygedagpenge til beskæftigelse, AErådet 2007 Det står med andre ord helt centralt, at der sættes ind med en tidlig indsats 2
Store offentlige udgifter Ifølge AErådet (2007) betyder stigningen i antallet af sygedagpengemodtagere, at de samlede offentlige udgifter til sygedagpenge i 1. halvår 2007 ligger omkring 710 mio. kr. højere end samme periode året år. Hvis udviklingen fortsætter i 2. halvår 2007, vil de samlede offentlige udgifter til sygedagpenge udgøre i omegnen af 14 mia. kr. i 2007. Alt for mange sygemeldte ender på førtidspension eller på andre offentligt støttede ordninger På trods af nye teknologier, bedre behandlingsformer i sundhedsvæsenet, og på trods af øget fokus på ensidigt nedslidende arbejde og det psykiske arbejdsmiljø, nedslides og udstødes alt for mange lønmodtagere fortsat fra arbejdsmarkedet. En ny redegørelse til Folketinget om førtidspensionsreformen viser, at: Der i 2006 samlet set var 33.900 flere helårsmodtagere på førtidspensionsområdet end skønnet ved reformen. Det dækker over: 15.100 flere på fleksjob 9.400 flere på ledighedsydelse 4.400 flere på ny førtidspension 5.000 flere på førtidspension efter den gamle ordning. Udgifterne på området var som følge heraf årligt 6,1 mia. kr. større end budgetteret. Ligeledes ses det af AErådets analyse Længerevarende sygefravær øger risikoen for udstødning fra oktober 2007, at: Af andelen af sygedagpengemodtagere, der var på sygedagpenge i 2003 var kun ca. 35 pct. af dem i ordinær beskæftigelse to år senere. De øvrige ca. 65 pct. var i stedet overgået til andre overførselsordninger. Særligt bekymrende er det, at: ca. 15 pct. var overgået til førtidspension ca. 16 pct. var på ledighedsydelse eller i fleksjob ca. 26 pct. var på kontanthjælp eller dagpenge. Det må derfor konkluderes, at risikoen for at blive udstødt mere eller mindre permanent fra arbejdsmarkedet er overhængende stor, hvis der ikke bliver taget hånd om sygefraværet i tide. Revalideringsindsatsen er faldet siden VK-regeringen tiltrådte Det er nødvendigt, at der tidligt gives tilbud, der kan bringe den syge eller nedslidte tilbage på arbejdsmarkedet, helt eller delvist. De seneste år er antallet af mennesker på revalidering faldet, og særligt de kortuddannede ser ud til at have svært ved at få bevilliget en revalidering. Det er i stærk modstrid med de gode resultater, der blev indhøstet på revalideringsområdet i 90 erne. De socialdemokratisk ledede regeringer gjorde den periode op med den passive arbejdsmarkedspolitik, der havde præget 70 erne og 80 erne. I 1994 implementerede den daværende regering en reform, der vendte fokus fra passiv indkomststøtte til større fokus på aktiverende arbejdsmarkedspolitikker. 3
Der blev blandt andet satset intensivt på revalidering i perioden, og i løbet af seks år steg antallet af fuldtidspersoner i revalidering fra ca. 15.000 til ca. 28.000 eller med andre ord godt og vel en fordobling. I samme periode var der en nedgang i ledigheden fra ca. 350.000 personer til ca. 150.000 personer. Revalideringsredskabet har tidligere vist sig som en effektiv vej tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor vil socialdemokraterne have gennemgået reglerne for revalidering samt kommunernes økonomiske incitamenter for først at have afprøvet revalidering. Hvad skal gøres? Socialdemokraterne vil forbedre arbejdsmiljøindsatsen, skærpe arbejdsgivernes incitamenter samt kommuner og virksomheders indsats overfor sygemeldte for at bekæmpe den stigende nedslidning og udstødning. Arbejdsmiljøindsatsen skal i højere grad fokusere på sygefravær Det er veldokumenteret i bl.a. undersøgelser fra Nationalt Center For Arbejdsmiljø (NFA), at et dårligt arbejdsmiljø er en væsentlig kilde til sygefravær og til førtidig udstødning. Det står derfor helt centralt, at virksomhederne arbejder koncentreret med en ordentlig og kvalificeret arbejdsmiljøindsats. Der skal ske følgende: Arbejdstilsynets ressourcer skal prioriteres, så de virksomheder der har et dokumenteret højt sygefravær bliver screenet hvert andet år frem for hvert tredje år, som det er tilfældet nu. Det skal bl.a. være muligt for Arbejdstilsynet at give påbud om egenbetalt rådgivning til virksomheder med stort sygefravær. Flere virksomheder og institutioner skal arbejdsmiljøcertificeres. Alle offentlige institutioner skal arbejdsmiljøcertificeres inden 2012 Virksomheder, der vil handle med og byde på offentlig licitation skal være arbejdsmiljøcertificeret. Vi skal lære af de gode eksempler på vellykkede sygefraværsindsatser Sygefraværsindsatsen skal forbedres, hvis den negative udvikling skal vendes. Der skal fokus på rehabilitering og at få den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. 4
Det danske projekt Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse (KIA) viser vejen I Vejle, Kolding, Give og Egtved er der gennemført et projekt, som har fokuseret på en tidlig forebyggende indsats for at undgå udstødelse fra arbejdsmarkedet på grund af længerevarende sygefravær. Målgruppen i projektet var borgere, der havde været sygemeldt mellem 4 og 12 uger på grund af fysiske smerter i bl.a. ryg, hofte, nakke, skuldre, arme. I KIA-projektet blev der udviklet og afprøvet en særlig metode for arbejdsrettet rehabilitering. Den arbejdsrettede rehabiliteringsindsats byggede på en tidlig (efter 4-12 ugers sygefravær) systematisk identifikation af barriere for tilbagevenden til arbejde og en efterfølgende målrettet og handleorienteret rehabiliteringsindsats. Udredning og handleplan blev udført af et tværfagligt team, Koordinerende Arbejdsfastholdelses Team (KAT), til den sygemeldte var tilbage i arbejde (dog maks. 3 måneder). Teamet bestod af en speciallæge i arbejdsmedicin, en kiropraktor, en BST-fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver. Sidstnævnte fungerede som forløbskoordinator. Resultatet var bl.a. at der ved 12 måneders opfølgning kunne dokumenteres en gennemsnitlig reduktion af sygefraværet på 341 timer pr. sygemeldt i indsatsgruppen i forhold til kontrolgruppen, svarende til en relativ reduktion på 34 pct. I tillæg havde de sygemeldte i indsatsgruppen en væsentlig reduktion i selvopfattede smerter samt en langt større tilfredshed med forløbet i forhold til kontrolgruppen. Den norske sygefraværsindsats er lang mere målrettet end den danske I Norge har man grebet problemerne med højt sygefravær anderledes an, end vi gør i Danmark. Den norske regering og arbejdsmarkedets parter har indgået en såkaldt intentionsaftale om et mere inkluderende arbejdsliv, hvor reducering af sygefravær er et af de væsentligste fokusområder. Et meget vigtigt element i den norske model er, at parterne i Norge har fastsat et mål om at reducere sygefraværet med mindst 20 procent for hele aftaleperioden. En anden forskel er, at indsatsen i langt højere grad er tilrettelagt efter den enkeltes behov. Til gengæld får virksomhederne særlige fordele, der er forbeholdt disse virksomheder. Fordelene er blandt andet, at de får en fast kontaktperson i kommunen til hjælp i opfølgningen af sygemeldte i virksomheden, og at virksomheden får en særlig refusionstakst for arbejdet med at få sygemeldte i virksomheden tilbage i arbejde. En forbedret dansk sygefraværsindsats: Etablering af en Rehabiliteringsordning Danmark skal lære af de norske og de gode danske erfaringer og gøre følgende: Som et led i forbedring af den danske sygefraværsindsats, foreslår Socialdemokraterne, at der iværksættes en dansk national Rehabiliteringsaftale. 5
Aftalen bør bestå af følgende initiativer: Etablering af rehabiliteringsteams i kommunerne Ved sygdom udover 8 uger vurderer kommunen, den sygemeldte, arbejdspladsen og et lægefagligt/socialt rehabiliteringsteam om behovet for en samlet rehabiliteringsplan med henblik på, at den sygemeldte kan fastholde beskæftigelse helt eller delvist. Rehabiliteringsteamet tager stilling til i hvilket omfang det er relevant at den sygemeldte deltager i arbejdsmarkedsrettet aktivering, social aktivering eller øvrige tilbud. Rehabiliteringsteamet fungerer i samarbejde mellem jobcentrene og sundhedsmyndighederne. Teamet foretager tidligt i sygdomsforløbet en samlet helbredsmæssig afdækning og forslag til behandlingsindsats. I arbejdet inddrages relevante personer fra den sygdomsramtes arbejdsplads. I forløbet tager rehabiliteringsteamet stilling til, om revalidering vil være relevant for den sygemeldte. Der følges jævnligt op på rehabiliteringsplanen og med et rimeligt interval tager rehabiliteringsteamet stilling til om der skal ændres i planen eller om den sygemeldte skal fortsætte i forløbet, raskmeldes, eller indstilles til fleksjob eller førtidspension. Iværksættelse af rehabiliteringskontrakter med virksomhederne Rehabiliteringskontrakterne skal forpligte virksomhederne til deltagelse og opfølgning ved medarbejderens sygdom udover 3 uger. Formålet hermed er at sikre fastholdelse på arbejdspladsen. Virksomheder som har indgået rehabiliteringskontrakter skal, ved udsigt til længerevarende sygdom, rekvirere ekstern bistand til arbejdet med at fastholde en sygemeldt medarbejder i beskæftigelse. Virksomheder der indgår rehabiliteringskontrakt får refunderet sygedagpengeudgifter efter 10 dages sygdom hos de ansatte. I modsætning hertil forøges arbejdsgiverperioden for virksomheder uden kontrakt med 5 dage således, at arbejdsgiverperioden for disse virksomheder er 20 dage. Øvrige regler, der tager hensyn til udsatte ansatte fx den nuværende 28 regel og reglen om, at fleksjobbere har ret til sygedagpenge fra første sygedag fastholdes, så forslaget ikke får negativ betydning for virksomhedernes vilje til at ansætte personer med forøget risiko for sygefravær. Udviklingen skal følges tæt Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal indgå en fælles forpligtende aftale om at reducere sygefraværet og den førtidige udstødning. Effekterne af aftalen opgøres årligt. Såfremt der ikke sker en reduktion af sygefraværet og omfanget af førtidspensionering på landsplan indenfor de kommende år, bør det overvejes at pålægge arbejdsgiverne et medfinansieringsansvar for udgifterne til sygedagpenge og førtidspension. Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge skal fjernes Årligt mister over 4.000 borgere deres sygedagpenge, uden at være raske nok til at kunne vende tilbage til arbejdet. Det betyder ofte en væsentlig nedgang i den disponible indkomst, særligt for de op mod 1000 mennesker, der helt mister deres forsørgelsesgrundlag, på baggrund af ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssystemet. 6
Socialdemokratiet mener at det er uacceptabelt, at sygemennesker mister retten til sygedagpenge før de enten er erklæret raske, visiterede til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Socialdemokratiet ønsker derfor varighedsbegrænsningen af sygedagpenge fjernet, eventuelt erstattet af en egentlig rehabiliteringssats i den periode man er syg og i rehabiliteringsforløb. 7