Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Relaterede dokumenter
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Hjertesyges ønsker og behov. En interview- og spørgeskemaundersøgelse gennemført af Rådgivende Sociologer ApS for Hjerteforeningen 2012

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR HJERTEFYSIOTERAPEUTER

Mænd som syge, mænd som patienter

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Bilag 1: Fakta om diabetes

Ældrerådets temadag d Ældres ønsker til fremtiden

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

OKTOBER Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

ustabile hjertekramper og/eller

Validerede instrumenter til 15M

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

MinVej.dk OM PROJEKTET

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteambulatorium Y3

Senior- og værdighedspolitik

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Marie Lenstrup Pårørende: Omsorg og egenomsorg

Ydelser og patientens vurdering

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

ABC for mental sundhed

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Ældre billedet i dag og i fremtiden

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Kommunikativ omsorgsetik

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Sammen om sundhed

Lynghaven. Nyt Dagcenter tilbud for demente borgere. i Lemvig Kommune

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Transkript:

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012

Formål med patientundersøgelsen At belyse hjertepatienters ønsker og behov i behandlings- og rehabiliteringsforløbet Hvorfor? For at understøtte Hjerteforeningens vision om at reducere antallet af danskere der dør af hjertekarsygdom For at understøtte Hjerteforeningens vision om at øge livskvaliteten for hjertepatienter et år efter behandling

Undersøgelsesdesign Indledende kvalitativ interviewundersøgelse Interviews med 20 hjertepatienter Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Kvalitative interviews med udvalgt segment

Lidt om patienterne i undersøgelsen Repræsentativ stikprøve på 1.640. Besvarelser fra 1.029 hjertepatienter (svarprocent 63 %) Alle er registreret i 2010 som debuterende med hjerteklap, hjertesvigt, AMI, stabil eller ustabil angina

Alder

Uddannelse

Deltagelse i rehabilitering

Hvad fik de tilbudt?

Hvordan fordeler deres deltagelse sig? 73 fik tilbudt rehabilitering 27 fik ikke tilbudt rehabilitering 61 startede 12 startede ikke 48 startede på alle tilbud 13 startede på nogle 44 gennemførte 4 faldt fra 9 gennemførte 4 faldt fra

Hyppigste årsager til fravalg af rehabilitering Jeg ville hellere selv finde en måde at komme mig på 42 % Jeg havde ikke behov for mere efterbehandling 34 % Efterbehandlingen startede da jeg ikke havde behovet 26 % Jeg kunne ikke deltage pga. mit helbred 24 % Jeg havde svært ved at komme pga. mit arbejde 18 % Jeg fik ikke noget nyt at vide 17 % Der blev ikke taget hensyn til mine behov 13 % Jeg blev forhindret (fx pga sygdom) 13 % De andre var meget sygere end mig 12 %

Nu kommer jeg som veltrænet inden og forholdsvis ung. Det kunne jeg jo også se inden på Rigshospitalet. Det var jo ældre meget svagelige. Så mange af de der tilbud er nok også målrettet dem, for at få dem i gang igen. Så det er måske også noget med at have nogle tilbud til nogen, der er ugen og syge (Mand, under 50 år)

Hvad er vigtig for en god rehabilitering? At få viden om hvad jeg selv kan gøre for at forebygge 90 % At få relevant viden om sygdom og behandling 86 % At den varer så længe som jeg har brug for det 82 % At den er tilpasset mine behov 81 % At jeg kan starte med det samme 76 % At få prøvet mine fysiske grænser af i trygge rammer 75 % At det finder sted i nærheden af min bopæl 74 % Godt socialt samvær 62 % At der er fokus på andet end sygdom og behandling 55 % At få hjælp til de psykiske følger 55 %

Der mangler et eller andet. Også bare det, at hele familien kan komme ind og så sidde og snakke med en professionel der kan fortælle én, at det er ganske normalt, at man har det sådan og sådan og får det sådan og sådan. Meget, meget simpelt (Mand, under 50 år)

Oplevelsen af information og støtte

Information ved udskrivelsen

Oplevelsen af hjælp og støtte

Hvornår var behovet for hjælp størst?

Hvordan går det patienterne?

Oplevet helbred sammenlignet med før hjertesygdom

Livskvalitet

Bekymringer i hverdagen

Oplever de sig som hjertepatienter?

Hvad svarer klap-patienterne? 43% er usikre på hvad de må rent fysisk ifht deres hjertesygdom (31 % i stikprøven) 63% enig i udsagnet sundhedsvæsnets tilbud er for mennesker der er sygere end mig (44% i stikprøven) 38% af dem der ikke deltog i rehabiliteringen skrev, at de ikke kunne deltage i rehabiliteringen pga. deres helbred(15%) Signifikant flere klappatienter skrev at de ønskede, men ikke fik tilbudt: Psykosocial støtte, Samtale med fagperson om trivsel Kostvejledning Fysisk træning Undervisning i sygdom og behandling

Fire idealtypiske hjertepatienter

Mindre aktive i forløbet De ældre De syge Sygdommen fylder lidt Sygdommen fylder meget De raske De aktive Mere aktive i forløbet

De syge Oplever sig selv som kronisk syg Har opsøgt noget hjælp Savner hjælp Oplever at de har et dårligt helbred Kort eller ingen uddannelse

De gamle Oplever sig selv som rask Har ikke benyttet hjælp Deltog ikke i rehabilitering Savner ikke hjælp Kort eller ingen uddannelse Høj alder

De raske Oplever sig selv som rask Bruger specifik hjælp Savner ikke hjælp Oplever at de har et godt helbred jeg gør det sammen som jeg gjorde før, og så føler man også at man er rask. Det er man, når man kan gøre det som man gjorde før (mand under 50)

De aktive Ser sig selv om særlig udsatte Opsøger alle mulige former for hjælp Savner mere hjælp Mellemlang/lang uddannelse Yngre hjertepatienter