Et nyt ledelsesvilkår af Kim Gørtz, Dennis Rasmussen & Poul Nesgaard, 2011 Verden har det med at udvikle sig over tid, uanset hvilket politisk ståsted man indtager. Udvikling foregår i et spændingsfelt mellem menneskets evne til at analysere, tænke og handle i forhold til forandringer og begrænsninger i netop at kunne analysere, tænke og handle i forhold til den kompleksitet, som tilsyneladende altid bliver resultatet af forandring. For kompleksiteten synes at være ligefrem proportional med tiden og menneskehedens udvikling. For hver gang vi løser et problem, opstår der som regel ti nye, idet løsningen åbner et helt nyt univers af muligheder. Som eksempel kan man blot tage bekæmpelsen af børnedødeligheden. Den kan ingen have nogle indvendinger imod, men resultatet er en overbefolkning, som sætter verden under et nyt pres - som kræver nye måder at forstå den på. Man kan stille spørgsmålet, om vi som mennesker har fulgt med tiden, eller om vi stadig tænker og handler som i 1800- tallet. Er vi overhovedet i stand til at forandre os i forhold til den forvandling, som verden står midt i? Har vi redskaberne, politisk, ledelsesmæssigt og medmenneskeligt, til at håndtere den kompleksitet, som verden repræsenterer, eller agerer vi fortsat, som om verden er, som den var engang? Kan kunsten, filosofien og den nyere positive psykologi give os indsigt i den nuværende udviklingsmæssige tilstand? Og hvordan går det egentlig med udviklingen af os selv? Findes der i de tre felter eksempler og historier, der kan sandsynliggøre interessante områder i udviklingslandskabet - eksempler og historier, der kan inspirere til mere end konstateringen af endnu en ændring, endnu en forandring? Bogens hensigt er at kaste lys over begrebet»ledelse«med udgangspunkt i kunst, filosofi og positiv psykologi for på den måde at sætte ledelse i relation til den kompleksitet, som organisationer forsøger at klare sig inden for. Vi vil beskrive ledelse i forhold til det marked, som ledelsesudvikling repræsenterer. Vi vil kigge nærmere på, hvordan kunsten, filosofien og den positive psykologi kan perspektivere og nuancere begreber om ledelse, forandring og udfoldelse, og vi vil forsøge at drysse virkelighedens små og store erfaringer ind i ledelsesbegrebet, som det ses fra rektorstolen på en af landets kunstskoler, hvor netop den ustyrlige kompleksitet skal styres. Vi vil desuden beskrive resultaterne af, hvordan en gruppe af primært ledere på forskellige niveauer reagerer i mødet med kunstens, filosofiens og den positive psykologis sproglighed, sat i relation til deres konkrete hverdag. Vi vil med andre ord invitere læserne ud på en ekspedition, hvor vi forsøger at komme fra en forandringsbaseret fortid ind i en udfoldelsesorienteret fremtid, hvor man som leder og menneske skal turde kaste vanetænkningen, trygheden, rutinerne og monotoniens muligheder og umuligheder af sig og erstatte dem med modet til at lægge arm med modstanden, rumme irritationen og forstyrrelsen som en nødvendig partner og åbne for et overskueligt potentiale. Vi vil bevæge os fra den almindelige, begrænsende og undertrykkende, forretningsdrevne forandringslogik til en ny form for ledelsesbaseret udfoldelseslogik, som har kapacitet til at indgå i tættere skabende filosofiske og psykologiske forbindelser med sig selv og andre. Kort sagt vil vi bevæge os fra et forandringsparadigme (del 1) til et udfoldelsesparadigme (del 2); en bevægelse som vi mener allerede er i fuld gang, men som langt de fleste af os endnu ikke har fattet konsekvenserne af, og som del 3 og del 4 tilstræber at skitsere med udgangspunkt i en række eksperimenter. Med denne bog vil vi således gerne være ambitiøse. Vi søger højt såvel som lavt og leder samtidig ærgerrigt efter en nøgle og model, som kan befri grundforestillingerne om forandringsprocesser fra en lang række indgroede vaner, procedurer og rappe løsninger. Afsættet for denne bog er begrundet i en form for kritik og træthedsoplevelse af al den aktivitet og snak, som i det seneste årti har floreret omkring forandrings- og udviklingstemaer. Det er åbenlyst et emne, som bevæger sig i en stærkt tvetydig zone mellem trang og tvang. Inden for næsten alle det menneskelige livs former er spørgsmålet om forandring og udvikling et anliggende for et vækstbehov og samtidig et hastigt stigende krav, som er vanskeligt at negligere. Formentlig kan ingen undse sig for at være underlagt, og mere eller mindre ihærdigt optaget af, en forandrings- eller udviklingsinteresse, uanset om den så benævnes som personlig, professionel, organisatorisk eller kulturel. Faktisk synes forandring og udvikling at være tilknyttet hele livets sfære - lige fra materielle og økonomiske områder til psykologiske og biologiske områder. Feltet for forandring og udvikling kan bevæge sig fra det absolutte makroniveau, såsom den universelle udvikling og globale forandringer, til et mere regionalt og lokalt mikroniveau, såsom organisatorisk forandring og personlig udvikling. Denne spændevidde er for os at se ikke overraskende, da forandring og udvikling både må betragtes som et vilkår og for længst er blevet gjort til en vare på det turbulente og brogede konsulentmarked. En forandringsbaseret præstationsmani og en lang række mere poetiske udviklingsinitiativer brydes som aldrig før, og samtidig synes rammen, i hvilken fx ledere agerer, konstant at tilstræbe en fuldt udfoldet form for organisering. Vi
stiller på denne baggrund en række grundlæggende spørgsmål om, hvilke træk der er nødvendige at foretage, og som hverken udpiner eller smutter ind i blindgyder, hvor resultatfikseringens pres størkner behovet for udfoldelse. Vi udforsker i bogen spændingsfyldte situationer, der, som alle paradokser, rummer tvetydige grundpræmisser og dilemmaer i sig. Dette fokus i bevægelsen fra forandring til udfoldelse fremtvinger to muligheder: 1. En chance, der gør kunsten, filosofien og den positive psykologi til no-get andet og mere end blot noget uproduktivt og håbløst i den snævre, økonomiske logiks forandringsoptik. 2. Et spørgsmål om, hvad der i sidste ende skaber gevinst på bundlinjen, dvs. hvordan kunst, filosofi og positiv psykologi kan bidrage til at udfolde erhvervslivet og derved gavne den økonomiske tænknings strenge krav om optimering. Den form for udviklingsforståelse, der længe har hersket i erhvervslivet, stammer oprindeligt fra den mekaniske materialisme (med specielt Demokrit, 460-380 f.kr. som ophavsmand). Her er udvikling et spørgsmål om forandring, hvor de grundlæggende elementer forbliver uforandret. Dvs. at der i sådanne udviklingsprocesser højst er tale om en form for kvantitativ forandring svarende til, at et antal billardkugler flyttes rundt på et billardbord og dermed højst ændrer position. Med andre ord forbliver situationen kvalitativt den samme, og der er i en vis forstand intet nyt under solen. Her sker der blot en forskydning af materialet - kompetencerne allokeres på nye måder. Vores pointe og kritik er hermed som følger: Vi hævder, at langt de fleste udviklingsprocesser forbliver inden for denne grundforestilling om udvikling med den praktiske konsekvens, at der blot rykkes rundt på det involverede materiale, dvs. de implicerede ressourcer, og dermed at effekten forbliver kortvarig, ustabil og uden dybde. Op imod denne typiske form for mekanisk praktisering og materiel forståelse af udviklingsprocesser stiller der sig en an-den grundforestilling, som betoner, at selve det grundlæggende bliver omdannet. For at kunne skelne mellem disse to former for udvikling er det frugtbart at kalde den førstnævnte for forandring (dvs. den mekaniske materialisme) og den sidstnævnte for forvandling (dvs. den dialektiske materialisme). Hvad angår den sidstnævnte, opereres der her på det kvalitative niveau. Dette er en grundforestilling om udviklingsprocesser, der historisk set opstår i romantikken omkring tænkere som fx G.W.F. Hegel (1770-1831), Søren Kierkegaard (1813-1855) og Karl Marx (1818-1883), som fremhæver at selve formlen og bevægeprincippet bliver forvandlet, således at en ny og kvalitativ anderledes form opstår. Her er der altså tale om en grundforestilling, der fokuserer på, at formen og det bagvedliggende transformeres i en sådan grad, at fx analogien med billardeksemplet medfører en nedbrydning af billardbordet, og at spillet således bliver et andet. Det er vores tese, at langt de fleste etablerede udviklingsprocesser i specielt professionelle og organisatoriske sammenhænge er ude af stand til at levere forudsætningerne for sådanne kvalitative spring - og ikke mindst at de færreste er i stand til at håndtere sådanne nærmest kvantemekaniske processer og de uforudsigelige implikationer heraf. Vi har af samme grund valgt ikke at gå dybere ind i transformationstemaet. Midt mellem grundforestillingerne om udvikling som på den ene side et spørgsmål om mekaniske forandringsprocesser og på den anden side et spørgsmål om kvalitative forvandlingsprocesser befinder der sig nemlig en grundforestilling om udvikling, som stammer tilbage fra den græske filosof Aristoteles (384-322 f. Kr.). Her betragtes udvikling som udfoldelse på en sådan måde, at bevægeprincippet forbliver uforandret, idet det blot realiserer sig selv gennem sine materielle forandringer. I forhold til analogien med billardeksemplet handler det her om, at selve spillereglerne, dvs. formlen for billardspillet, forbliver det samme, og samtidig er det netop principperne og normerne, der fører spillet til sit i forvejen bestemte mål, der er nedfældet i formen. Denne mellembestemmelse af udviklingsforståelsen som værende henholdsvis mekaniske forandringsprocesser (lineære og målbare) og kvalitative forvandlingsprocesser (diskontinuerlige og svært håndgribelige) er interessant, fordi spørgsmålet her beror på, hvem eller hvad der sætter det mål, som de materielle aktiviteter derefter stræber efter at udfolde sig selv inden for. I den forstand er udfoldelsen gennemgående det springende punkt i denne bog, da vi mener at kunne bevidne en polariseret verden og menneskelighed, som opholder sig og opholdes i en anspændt og nervepirrende tilstand mellem på den ene side en stærk binding af og til regulerende kræfter af økonomisk, religiøs og social art, dvs. en mekanisk konservatisme og materiel socialisme, og på den anden side en stærk kreativitet af frigivende kræfter af drømme, liv og spontan uorden, dvs. en dialektisk liberalisme og materiel humanisme. På denne»tærskel«overrasker det os ikke, at temaer, der vedrører emner såsom potentiale, muligheder og forskelle, opstår med den hastighed, som er tilfældet. Vi befinder os, som vi ser det, grundlæggende inden for et dynamisk paradigme, hvad angår udviklingsspørgsmålet. Med dette mener vi at kunne spore, at mennesket er lykkedes med selv at kunne skabe den formel og det bevægeprincip, hvormed, hvorved og hvorigennem det kan udfolde sig. Spørgsmålet er blot, om rammerne er klare nok til at følgende overhovedet kan lade sig gøre. Hele spørgsmålet om udfoldelse er således det tema og emne, som vi jagter gennem bogen, da vi mener, at et udviklingsorienteret spørgsmål om decideret forvandling først og fremmest må kunne foretage bevægelsen fra forandring til udfoldelse. Samlet set mener vi, at første
skridt derfor må være at frigive den kraft, der ligger indlejret i den kontrollerende og styrende forandringslogik, og samtidig arbejde på det dynamiske udfoldelsesplan, som er det nye vilkår for ledelse. Bogens opbygning og ide Del 1 Del 1 giver mulighed for at se (med), hvordan det - ledelse og udvikling - ser ud. I del 1 tilskriver vi typiske forandringsprocesser det forhold, at de for det første altid er foregående, og dernæst at de gennemgående sjældent lykkes med at få udfoldet den mængde potentiale, der som regel er forbundet med udviklingsprocesser. For at underbygge dette synspunkt og samtidig klargøre problemet gennemgår vi de temaer og metoder, hvori og hvormed sædvanlige forandringsprocesser i stort omfang har fundet fodfæste i erhvervslivet og i organisatoriske sammenhænge. Således beskriver vi de tiltag, processer og regelmæssige fremgangsmåder, der vedrører emner som kompetenceudvikling, medarbejderudvikling, ledelsesudvikling og organisationsudvikling. Her inddrages eksempelvis coaching, LEAN og i kort form it-baserede forandringsaktiviteter primært med henblik på at klarlægge den logik, som vanskeliggør de i øvrigt velmenende intentioner om henholdsvis at opdyrke færdigheder, få det bedste frem i mennesker, levere gavnlige resultater - og at blive fremragende. Det er selvsagt vores synspunkter og perspektiver på problematikken, som hele del 1 er baseret på, og en central pointe er her gennemgående at den dominerende form for forretningslogik og dertil knyttede ledelsespraksis mindsker muligheden - og dermed også risikoen - for, at»ustyrlig udfoldelse«finder sted. Således eksisterer der en forud installeret kontrolinstans og en mere eller mindre tydelig og formaliseret overvågningspraksis, der fungerer som organisatorisk sikrings-planke, og som samtidig opererer som værn mod overraskelser, nybrud og reel, konkret udvikling. En af grundene til, at vi fokuserer på emner som coaching og LEAN er, at disse interventionsformer og såkaldte udviklingsorienterede greb, metoder og tiltag har været støt stigende indsatsområder i det senere årti. Vores postulat er dermed: Det var meningen, at de skulle forandre den herskende orden, i stedet blev de forandret af den herskende orden. Herved kom der intet reelt nyt frem under solen; ingen udvikling, men blot assimilation til den dominerende praksis og sædvanlige forretningslogik. Dette er i sit grundlag problematikken, vi opsporer gennem hele del 1 - og som vi tiltænker at skabe en forhåbentlig kommende udfoldelsesaktion på baggrund af. Del 2 Del 2 giver mulighed for at tænke (med), hvorfor det - ledelse og udvikling - ser ud, som det gør. I del 2 søger vi at anskueliggøre problemet fra ideernes plan og perspektiverer herved den konkrete praksis, som skildret i del 1, fra teoriens, filosofiens og forestillingsverdenens synspunkter. Således spiller vi på flere strenge, først og fremmest med henblik på at udgrave nogle vægtige grunde til problematikkerne rejst i del 1. Dernæst søger vi at intervenere i den dominerende tankeform, selvforståelse og således selvbestaltede logik og herskende begrebsverden inden for rammen af den forandringskontrollerende adfærd og praksis ved at tilbyde andre begreber, forståelseshorisonter og tankebilleder omkring de gennemgåede tematikker. Således arbejder vi på at skabe konturerne af en bevægelse fra kompetence til kreativitet, fra medarbejder til personlighed, fra ledelse til kontekstualitet og fra organisation til produktivitet. Alle fire tematikker og kapitler sigter samlet set efter at skabe grundlaget for, at bevægelsen fra kontrolstyrede forandringsprocesser til dynamiske udfoldelsesprocesser kan lade sig gøre og ikke mindst finde sted. Men der er også en tredje ambition og udfoldende praksis i spil i del 2, nemlig det forhold, at læseren inviteres indenfor i en tættere og mere kompleks tekst og et dertilhørende stærkt intensiveret mentalt rum. Pointen er først og fremmest at udfordre læserens selvsikkerhed, dernæst at fungere som en insisterende påmindelse om, hvor meget fokus, vilje og koncentration det kræver at bevæge sig fra den almindelige, vanebaserede praksis og forestillingsverden til en dynamisk, idegenererende udfoldelsespraksis. Vi vil med andre ord forklare læseren om forstandighed, etisk integritet, nye sanser og knuste brilleglas gennem ikke snorlige formuleringer, fordi vi mener, det åbner for nye veje, hvorigennem en udfoldelse kan indtræffe. Således leder del 2 også frem til et velkendt skisma inden for alle former for udviklingsorienteret praksis og tænkning, nemlig skismaet mellem kontrol og tillid, hvilket samtidig tjener den funktion at danne afsæt til bogens såkaldte kritiske»tærskel«. En hvilken som helst virkelig bevægelse må betræde en kritisk tærskel. Her kan man i princippet opholde sig for altid eller enten søge tilbage eller gå udover. I vores optik har vi valgt at kalde denne tærskel, hvor vi mener, at langt den største del af udviklingsorienterede tiltag stopper, for en spænding i udviklingsaktiviteten mellem forandringstvang og udfoldelsestrang. Del 3 Del 3 giver mulighed for at se (med), hvordan det - ledelse og udvikling - kunne se ud. I del 3 søger vi at give syn for sagn, som følge af at vi samtidig med skriveprocessen har organiseret i alt tre workshops, som i bogens sammenhæng tilsigter at illustrere forskellige udgaver af, hvad vi betegner som konkrete, eksperimentelle
udfoldelsesforløb. Disse workshops og denne del af bogen søger ikke at fremstå som en fuld, fiks og færdig dokumentation for, at det vi postulerer i fx del 1, og det vi lader os inspirere af i del 2, som sådan er rigtigt i snæver videnskabelig forstand. Derimod arbejder vi på at indhente erfaringer, oplevelser og dermed informationer, som vedrører vægtige aspekter først og fremmest i forhold til bevægelsen fra forandring til udfoldelse og dernæst i forhold til, hvordan dynamiske udfoldelsesprocesser faktisk kan finde sted. Endvidere søger vi at lade os inspirere konkret af tre sprogligheder og teoretiske horisonter, nemlig henholdsvis kunstens, filosofiens og den nyere positive psykologis mulige bidrag til de håndgribelige muligheder inden for rammen af en kommende forretningside med rumfang. Således udgør del 3 måske et spinkelt og sporadisk grundlag, men dog et virkeligt grundlag, der vedrører emner, områder og temaer som den personlige stemme, bevægelsen i værdier og fokus på ressourcer, der er centrale aspekter og endda måske afgørende for, at den kritiske tærskel endelig kan blive lagt bag os. Vi arbejder med andre ord på at opspore de muligheder, hvorunder nye veje kan betrædes, og samtidig danner vi skitserne til, på hvilke måder fremtidige udviklingsorienterede tiltag kan administreres, forløbe og ikke mindst, hvad de kan indeholde. Del 3 udgør således en vægtig grund til bogens del 4, og samtidig udtrykker den et første skridt videre frem mod en horisont, hvor der står skrevet, at»udfoldelsessiden af al organisatorisk praksis er alfa omega for videre overlevelse.«og vi tilføjer til den horisont, at det ikke længere blot gælder overlevelse, men at det handler om at tage det vilkår til indtægt, at livet og det levende og levede liv nødvendigvis må indoptages aktivt i alle former for ledelsesmæssige og organisatoriske udviklingsprocesser. Del 4 Del 4 giver mulighed for at tænke (med), hvad der rammemæssigt kan skabe grobund for udfoldelse af det - ledelse og udvikling. I del 4 søger vi primært på baggrund af del 3 at fastslå pointer for den videre fremfærd. Vi sigter med andre ord efter ideerne, der skal styres efter i den kommende tid, og baserer denne ambition på en række mindre analytiske træk og linjer. Således opererer vi også i denne del med en firdelt linjering, nemlig fra værktøjstænkning til metodisk beredskab, fra forandringsmekanik til udfoldelsesdynamik, fra indviklet styring til samskabende udfoldelse og fra klare spillerregler til uendelige udfoldelsesmuligheder. Disse linjer har både opsamlende og fastslående karakter og tjener som nævnt samtidig det formål at vise fire områder, der er vægtige at betone anderledes inden for udfoldelsesbaserede udviklingsaktiviteter, nemlig henholdsvis udviklingsrammerne, medarbejdernes kompetenceudvikling, ledelsesprocessen og de nye organisatoriske vilkår. Bogen er forsynet med et efterord, en række bilag, som består af beskrivelser af øvelser fra de respektive workshops, samt en oversigtstabel, der på en og samme tid er en begrebslig kondensering baseret på vores konkrete arbejdsproces og kan fungere som et idebaseret kompas til at manøvrere efter i forhold til bogen og i forhold til at kunne identificere, hvor man er og opererer fra i en given udviklingsproces. De indskudte passager Læseren vil møde en række indskudte passager i bogen som på forskellig vis beskriver oplevelser fra et konkret ledelsesliv. Af forfattertrioen er disse gennem processen blevet betegnet som»øer«, der umiddelbart synes at være blevet»drysset«mere eller mindre tilfældigt ind i sammenhængen. Formålet og funktionen med disse indskudte passager er - ud over det indholdsmæssige - primært at illustrere, hvordan en given sammenhæng aktivt kan udfordres gennem brud og indskudte bemærkninger i form af (u)passende forstyrrelser, dvs. bevidne for os selv som læsere og levende mennesker, at betydningen af overraskelser, som ikke umiddelbart giver mening, i kraft af vores åbenhed og imødekommenhed over for»det fremmede«og uforudsete, faktisk på sigt godt kan give mening - og endda dybere betydning. Lad det Andet udfolde sig! Mellem fiktion og virkelighed - iscenesættelse og troværdighed Jeg vil påstå, at jeg blev rektor for Den Danske Filmskole ved et mærkværdigt sammentræf af iscenesættelse og virkelighedens ubestemmelige omstændigheder. Vi skal tilbage til 1990/91. TV2 havde brudt DR's monopol tre år tidligere og havde til de flestes overraskelse erobret mediebilledet. Jeg havde på det tidspunkt været programmedarbejder i DR's Børne- og Ungdomsafdeling i 22 år og var vant til at have mellem en og to millioner seere i prime time - uagtet at vores programmer på mange måder både var eksperimenterende og grænsesøgende. Det med seerne var ikke et problem, vi beskæftigede os med, for vi levede i postmonopolets tidsalder, og vi sov fortsat ganske roligt i fortidens trygge selvbevidsthed uanset om de kunne lide mosten. Men netop det år vågnede vi brat op til en ny virkelighed: seertallet var raslet ned, på trods af at vi var på toppen af vores energi og originalitet. Vi havde produceret en stor international tv-serie med titlen I Sandhedens Tjeneste, hvor jeg spillede en magtfuld herre i nålestribet jakkesæt, der bevægede sig mellem toppolitikere og erhvervsfolk i hele Europa. Jeg blev transporteret i store, sorte limousiner og optrådte ved alverdens mediebegivenheder som en anden
statsmand - jeg var kort sagt dus med magten. Men det ændrede ikke noget, seerne var forduftet. Denne barske opvågnen betød, at vi måtte gøre noget, vi måtte reklamere for produktet - og det var ikke noget, vi var vant til. Jeg fik den enkle ide, at min fiktive figur skulle søge den næste store stilling i landet. Skæbnen ville, at tvdirektør-stillingen i DR blev ledig samme aften. Som tænkt så gjort. Jeg hviskede til den første journalist, jeg mødte, at jeg ville søge stillingen, men at ingen skulle vide det. Så var den historie plantet, og snart vidste alle, at jeg søgte. Jeg blev interviewet til aviser og ugeblade og inviteret til at medvirke i radio og tv for at drøfte programpolitik, strategi og public service-problematik. Jeg skrev en virkelig ansøgning som den fiktive figur, der nu var trådt ud af skærmen, ud i virkelighedens verden. Til min forbløffelse blev jeg indkaldt til ansættelsessamtale. Jeg gennemførte samtalen uden at ryste på hænderne, men fornemmede efterfølgende en sitrende nervøsitet, da jeg pludselig forstod, at risikoen for at få jobbet var reel. Stor var derfor min lettelse, da en anden blev udnævnt. Fiktionen havde ikke overtaget mit liv - endnu! Der gik ikke mere end et år, før jeg blev udnævnt til rektor for Den Danske Filmskole, godt nok efter alle skrevne og uskrevne regler, men alligevel kunne jeg ikke slippe tanken om, at det var den fiktive figur, snarere end undertegnede, der havde fået stillingen. Dagen oprandt, hvor jeg skulle indsættes i embedet. Det betød, at jeg skulle bydes velkommen til Filmskolen og samtidig holde en tale. Hvordan skulle den fiktive karakter nu træde ind på virkelighedens scene? Jeg gjorde det meget enkelt: Jeg lagde ud med at bede forsamlingen om at rejse sig op. Da de ikke adlød, gentog jeg anmodningen, og de rejste sig - hele salen! Så bad jeg dem om at sætte sig ned igen og sagde, at jeg nu havde fået vished for, at min nye rolle fungerede efter hensigten. Derefter læste jeg en alenlang tale op. Den var usammenhængende, sentimental og grænsende til det private. Da jeg var færdig, var salen helt tavs. Så krøb jeg til korset og fortalte, at det faktisk ikke var min tale, men deres: Jeg havde klippet de smukkeste sentenser ud af elevernes ansøgninger og gjort de-res ord til mine. Nu var det kun et spørgsmål om at leve op til disse mange drømme og forventninger. Det blev min mission de næste mange år.